Hop til indhold

NannaSoko

Members
  • Antal indlæg

    1.712
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Alt der er opslået af NannaSoko

  1. Ja, det kan du have ret i. Det jeg egentlig ville sige var vist at der er ting, som fx aggression hvor jeg ikke ville bruge klikkertræning. Her ville jeg i stedet bruge mod-betingning. Jeg har jo selv en snor-aggressiv hund og har i lang tid arbejdet med at hun blev belønnet for rigtig respons overfor en anden hund (altså operant indlæring: hundens adfærd har en konsekvens). Det fungerede ikke ret godt og pludselig indså jeg at min hund ikke havde mulighed for at vælge den rigtige adfærd. Hun var totalt styret af sine følelser, angst, utryghed eller hvad det nu var. Så begyndte jeg på modbetingning: Se anden hund=STOR belønning (uanset adfærd). Det hjalp og nu kan vi faktisk passere hunde i snor, selv schäfere og andre for Soko farlige hunde. Ind imellem har vi tilbageskridt, hvis hun har haft en ubehagelig oplevelse med en anden hund (hvilket desværre sker alt for tit her i byen ), men vi kommer hurtigt tilbage på sporet igen Nå det var vist et sidespring....
  2. Det er klart klikkertræningens største bagdel, at det er så pisseevært. Det kræver desværre rigtig meget både mekanisk og teoretisk viden af træneren. Heldigvis findes der mange gode bøger, hjemmesider og videoer der kan lære en en masse.
  3. I min verden er der ingen forskel, men i dette tilfælde taler jeg om indlæring af øvelser dvs træning. Nu er der andre måder at træne eller opdrage hunde på end ved at råbe og være hård i sit kropssprog. Uanset om vi taler træning eller opdragelse (forstår dog ikke helt forskellen), mener jeg ikke det er nødvendigt at råbe eller true hunden. Det kan det muligvis være i enkelte tilfælde, men her taler jeg om helt almindelig indlæring med helt almindelige hunde. Jeg har selv en noget udfordrende blandingshund, som jeg ofte har fået at vide at jeg skal være meget hård ved, den må ikke få lov til at løbe om hjørner med mig og den skal vide hvem der bestemmer osv. Jeg tror ikke det er rigtigt. Indimellem mister jeg besindelsen overfor hende og kommer til at tale med lidt store bogstaver, og det eneste jeg opnår ved det er at hun melder sig ud af samarbejdet. Hun kigger ikke på mig og gider ikke 'tale' med mig. Selvfølgelig kan jeg tvinge hende til at gøre hvad jeg ønsker, men det virker bare ikke så godt. Særligt ikke når jeg gerne vil have hende til at samarbejde og oven i købet se ud som om hun nyder det imens. Enig, men det handler om hvad man træner, ikke hvordan det trænes. Selvfølgelig har nogle racer bedre forudsætninger for nogle former for træning end andre. At Teitur ikke vil klikkertrænes udendørs har intet med metoden at gøre, men med de belønninger du kan tilbyde ham at gøre. Det er mange flere meget bedre belønninger for ham i miljøet end de godbidder du har i din lomme. Hvis du kan kontrollere nogle af de belønninger han finder i miljøet, så han får dem for at gøre hvad du vil, vil det kunne lykkedes at klikkertræne ham udenfor. Tror det handler om hvad man mener med samme træningsmetode. Der er jo nok fordi jeg selv synes at jeg har fundet de vise sten med klikkertræningen og jeg mener faktisk at det virker på stort set alle hunde i træningssituationer, men som en anden skriver så er man indimellem nød til at bruge andre belønninger end godbidder eller legetøj. Selvfølgelig er der masser af situationer hvor man kan glemme at stå og vifte med en klikker. Har man fx en hund der er aggressiv overfor andre hunde og den er så ophidset at den laver udfald, kan man vist godt stikke klikkeren skråt op. Derfor startede jeg netop med at skrive at det handlede om træning af øvelser.
  4. Ja, det er taget ud en kontekst. Jeg tager det på ingen måde op for at pege fingre af dig eller andre, men fordi jeg ofte hører lignende udsagn og jeg er generelt ikke enig i disse. Jeg er enig med dig i at der er forskel i hvilke belønninger der fungerer bedst på forskellige racer, men jeg mener at indlæringen fungerer på præcis den samme måde om man har med en husky eller en sheltie at gøre. Mener egentlig ikke at der er nogen hunderacer der kræver en fast stemmeføring, hvilke racer mener du krøver en mere fast stemmeføring end andre? Er enig med dig i at nogle hunde kan være meget følsomme overfor stemmeføring eller sindstilstand hos træneren. Nu er jeg selvfølgelig farvet af at jeg klikkertræner og dermed så vidt muligt ikke benytter positiv straf i træningen. Dermed kan jeg ikke skælde mine hunde ud under træning, ihvertfald ikke den af dem der ser det som en straf. Når jeg skriver så vidt muligt, så er det fordi men ene hund er meget sensitiv overfor min sindstilstand/stemmeføring og dermed kan jeg let komme til at straffe hende uden at have intentioner om det. Ja, det vil kræve mere af en træner at lave en husky til lydighedchampion end end border, jeg har på intet tidspunkt påstået andet. I mine yngre dage mente jeg kun at det handlede om hvor dygtig en træner man var hvor langt man kunne nå og at hunden stort set var uvæsentlig i dette. Denne vildfarelse er jeg kommet over Jeg mener dog stadig at hvis du har en måde du kan træne fx en husky eller en høne på vil denne metode også være fremragende til at træne en border. Den anden vej rundt fungerer dette ikke og det er en forudsætning at vi taler om klikkertæning. Indlæringspsykologi er indlæringspsykologi uanset art eller race. Grunden til at det er lettere med en border mener jeg er fordi borderen har bla en stor portion selvkontrol med i vuggegave, den kan træne og lære i meget længere tid = længere effektive træningsessioner (racen er jo lavet til at arbejde fuld tid) og borderen er oftest lettere at belønne. Derudover er racen lavet til at samarbejde og man skal ikke først have 'afkodet' eller fjernet racens naturlige adfærd, men kan gå direkte til træning af lydighedprogrammet (eller hvad det måtte være).
  5. Jeg har jo nu en whippet og en blanding. Der er nok en lille forskel på hvor hurtigt opfattende mine to er, men det er ikke det der gør forskellen i hvor langt jeg når i træningen. De er begge super gode til at tilbyde ting og det eneste der er begrænsende for hvad jeg kan shape dem til er mine egenskaber. Whippeten er egentlig ret hurtig i opfattelsen, men hun er meget dårlig til at fejle. Det vil sige at hvis hun i et forsøg ikke tjener sin godbid, bliver hun frustreret og er ikke nær så tilbøjelig til at prøve igen som Soko er. Soko kan fejle 100 gange og vil alligevel blive ved med at prøve. Soko arbejder heller ikke så meget for belønningen som for træningen. Hvis jeg fx træner med deres tørfoder kan Soko finde på at tage det i munden og spytte det ud igen, men hun arbejder alligevel intensivt videre. Det gælder selvfølgelig kun inde i stuen og andre steder hvor der ikke er noget der er mere spændende :blink:
  6. Tak, ledte efter det, men fandt det ikke
  7. Inspireret af et udsagn i Milan-tråden, hvor en skrev noget i stil med: "En husky skal ikke trænes på samme måde som en border collie" Jeg aner intet om Milan ud over hvad jeg har læst på forums, så jeg har ikke lyst til at blande mig i den tråd. Hvis man nu ser bort fra adfærdsbehandling men kun kigger på træning af fx lydighedsøvelser eller tricks og man træner det jeg vil kalde positivt (positiv forstærkning+ negativ straf, evt med klikker), så mener jeg faktisk at en husky skal trænes præcis som en border collie. Eller måske mener jeg nærmere at en border collie skal trænes præcis som en husky. Med det mener jeg at kan man træne en husky, så kan man med garanti komme langt med en border collie med samme metode. Man kan bare slippe afsted med mange flere fejl og mere 'dårlig' træning med en meget træningsvillig hund, som fx en border collie. Der er selvfølgelig forskel på hvilken værdi forskellige belønninger har for forskellige hunde, men det er ikke nødvendigvis racebestemt. Det kan endda tænkes at nogle hunde ikke kan belønnes med almindelige belønninger som godbidder eller legetøj. Der er også forskel på hvor længe det er hensigtsmæssigt at arbejde med forskellige racer. Nu har jeg ikke selv erfaring med huskyer, men jeg har en whippet som meget gerne vil træne med mig. Hun kan desværre bare kun koncentrere sig få minutter/gentagelser af gangen. De forskellige racer/individer starter også med forskellige programmer fra starten af. Min whippet har fx en meget dårlig selvkontrol omkring mad og har meget svært ved at slippe belønningen. Vi må hele tiden gen-træne 'ikke stjæle' øvelser. Hvorimod min terrierblanding ikke behøver repetition på det område. Alt dette siger jeg fordi jeg ikke nødvendigvis mener at man kan nå lige så langt i en hundesport med en husky som med en border collie (med mindre det handler om at trække en slæde måske). Det mente jeg helt seriøst tidligere, men kan fx se på mine egne to hunde hvor sindsygt meget bedre forudsætninger Soko har for at lære et konkurrenceprogram og at arbejde den tid det tager end Nanna har (ikke at vi har opnået det endnu ) Men grundlæggende mener jeg at racerne trænes ens, hvad mener i?
  8. Jeg mener at man som opdrætter risikerer at blive smidt ud af DKK, hvis man bevidst producerer blandingshvalpe. Ved ikke hvad der sker hvis man ikke har kennelmærke?
  9. Festen starter kl 17 på lørdag, vil tro det bliver ved til ca kl 22
  10. Øv, Sonja. Det er da dårlig timing med både dårlig mave og skæv ryg. Jeg kommer nok alligevel ikke og kigger på lørdag.Skulle have hentet min nye bil i dag, men har fået influenza så det kunne jeg ikke alligevel Soko kan ikke være alene om aftenen, så jeg kan ikke bare tage toget til Sorø og lade hundene blive hjemme.
  11. Ja, det gør det 1000 gange lettere. Ellers aner jeg ikke hvad jeg skulle gøre, kan ikke arbejde hjemme og har ingen mulighed for pasning i dagtimerne.
  12. Nu har jeg fået læst en hel masse i denne tråd og hold nu op hvor er jeg imponeret over jeres tålmodighed med alene hjemme træningen :klap: I er så megaseje og i fortjener en kæmpe præmie allesammen. En ting er hvor hårdt det er at være bundet til sit hjem på den måde, noget andet er at omgivelserne overhovedet ikke forstår en (det er ihvertfald den oplevelse jeg har). Soko var alene hjemme mandag som hun plejer og der var intet i løbet af dagen. Hende den anden der bor her var hjemme hele dagen og hun har ikke sagt et pip, hun var heller ikke brudt ud af soveværelset og der var ingen tis på gulvet :banan: Pyha, så ser det ud som om det kun er alene hjemme på skæve tidspunkter der er problemet. Nu har jeg fået influenza og kan knapt rejse mig af sengen, derfor ingen træning i går aftes eller i dag
  13. Ja, jeg er enig i at det er symptombehandling, men det var heller ikke for at lære hende det. Problemet er at jeg ikke kan gemme alle hundeinteressante ting væk i stuen. Måske nok væk for Nanna og andre relativt normale hunde, men Soko kravler op i reolen og hærger og stjæler hvis hun kan komme til det. Derfor må hun kun være i soveværelset. Kan godt være lidt bange for om hun nu har lært at komme ud af soveværelset og dermed også vil bryde ud i hverdagene. Nå, har lige trænet tre gange og det gik ikke alt for godt. Først to gange i meget kort tid, hvor jeg gik uden for døren og ventede et minut og så tilbage igen. Hundene havde ikke rigtig opdaget at jeg var væk, tror jeg, de lå ihvertfald på samme plet. Så blev jeg lidt overmodig :stupid: Jeg efterlod hundene i soveværelset og løb til bageren efter noget brød (var lige på nippet til at dø af sult, havde intet mad i huset). Selv om bageren kun er 2 minutter væk kom jeg alligevel til at være væk i 10 minutter og da jeg kom hjem havde Soko tisset på gulvet. Vi har for et par timer siden gået to timer i søndermarken og frederiksberg have, så hun burde ikke være specielt trængende. Øv også! Jeg tror at det bliver lidt svært at få trænet i hverdagene, men har heldigvis et par fridage i næste uge og så må jeg træne i weekenderne. Er meget spændt på hvordan hun tager alene hjemme situationen i morgen.
  14. Ja, jeg er enig i at det er symptombehandling, men det var heller ikke for at lære hende det. Problemet er at jeg ikke kan gemme alle hundeinteressante ting væk i stuen. Måske nok væk for Nanna og andre relativt normale hunde, men Soko kravler op i reolen og hærger og stjæler hvis hun kan komme til det. Derfor må hun kun være i soveværelset. Kan godt være lidt bange for om hun nu har lært at komme ud af soveværelset og dermed også vil bryde ud i hverdagene. Nå, har lige trænet tre gange og det gik ikke alt for godt. Først to gange i meget kort tid, hvor jeg gik uden for døren og ventede et minut og så tilbage igen. Hundene havde ikke rigtig opdaget at jeg var væk, tror jeg, de lå ihvertfald på samme plet. Så blev jeg lidt overmodig :stupid: Jeg efterlod hundene i soveværelset og løb til bageren efter noget brød (var lige på nippet til at dø af sult, havde intet mad i huset). Selv om bageren kun er 2 minutter væk kom jeg alligevel til at være væk i 10 minutter og da jeg kom hjem havde Soko tisset på gulvet. Vi har for et par timer siden gået to timer i søndermarken og frederiksberg have, så hun burde ikke være specielt trængende. Øv også! Jeg tror at det bliver lidt svært at få trænet i hverdagene, men har heldigvis et par fridage i næste uge og så må jeg træne i weekenderne. Er meget spændt på hvordan hun tager alene hjemme situationen i morgen.
  15. Det har jeg også tænkt på. Har startet lidt forfra (dog på ingen måde så systematisk som dig) da jeg flyttede ind her, havde nogle fridage i forbindelse med flytningen og der trænede jeg mange gange i kort tid hver dag, men gik meget hurtigt videre til længere intervaller. Hun har aldrig 'brudt ud' af soveværelset på de almindelige alene hjemme tidspunkter på arbejdsdage, så det kan da godt tænkes at jeg bare skal starte forfra med træningen på de underlige tidspunkter, uden at forvandle soveværelset til fort knox når jeg ikke er hjemme. Der er selvfølgelig også ret stor forskel på min adfærd om jeg skal i byen eller på arbejde. Da jeg lige havde fået Nanna havde hun problemer med alene hjemme og det hjalp meget på det at vi havde nogle faste morgenrutiner. Efter det nu er gået så godt i årevis har jeg fuldstændig glemt mine vaner i den retning og nu kaster jeg bare dyrene ind i soveværelset og forlader dem. Jeg er så bange for at Sokos dårlige vane spreder dig til hverdagene, for så er jeg for alvor på den. Jeg har lige nu ingen der kan passe hende i dagtimerne og da hun er en lille djævel er har jeg ikke har lyst til at overgive til en hundelufter/hunde-dagpleje eller andet i den stil.
  16. Jah Karla er også en udmærket Dobby :klap:
  17. Jeg ved godt at det er ca 60 år siden jeg lovede et nanna-dobby billede, men bedre sent end aldrig, ik?
  18. Havde ikke lige regnet med at se mig selv i en tråd som denne, men lige nu har jeg brug for nogle input til Soko. Soko er seks år og har ikke haft problemer med at være alene før. Eller det vil sige, hun kan ikke være alene-alene, men hvis Nanna har der ikke tidligere været problemer. Nu er der så sket en del i mit liv, jeg er flyttet rundt, så kom jeg på hospitalet og hundene blev flyttet en uge (og var uden deres elskede moar) og nu er vi så tilbage i en lejlighed hvor forholdene er noget anderledes end de steder vi har boet tidligere. Jeg deler en lejlighed med en anden pige. Hun kan selvfølgelig finde på at være hjemme når jeg ikke er det og hun går ud og ind af hoveddøren. Hun siger at hundene ikke siger en lyd når hun er hjemme om dagen, hvilket jo er fint, kunne godt være lidt bekymret for om de blev forstyrret af at hun er der. Problemet er ikke om dagen når jeg er på arbejde, der går det rigtig fint. Problemet er hvis jeg skal ud om aftenen. Normalt går jeg ikke ud hverdagsaftner, da jeg synes hundene er rigeligt alene hjemme, men i weekenden kunne jeg da godt tænke mig at kunne forlade hjemmet. I aftes var jeg ude med en veninde, hundene havde fået rigeligt motion og aktivering i løbet af lørdagen, så jeg lukker dem inde i soveværelset som jeg plejer og tager afsted. Der er ikke en dør imellem soveværelse og stue, men jeg plejer at sætte et åbent bur i døråbningen. Hundene kan ligge inde i buret og kigge ud i stuen, men de kan ikke komme ud...eller det troede jeg ikke de kunne. Soko kan åbenbart godt hoppe op på buret og gå på tremmerne og hoppe ned inde i stuen. Da jeg kom hjem i går aftes kunne jeg høre hende gø da jeg var på vej op af trappen Da jeg kom op i lejligheden var hun inde i stuen og vandrede hvileløst rundt derinde og gøede. Hun havde spist en masse godbidder, flænset en skrællepose og tisset og skidt på gulvet. Noget lignende skete sidste lørdag, hvor de havde været alene en time, der tilskrev jeg det at jeg ikke havde aktiveret hende nok. Nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg kan tydeligvis ikke holde hende inde med et bur eller børnegitter. Jeg har ikke lyst til at skulle bygge en eller anden større barriere op hver gang jeg skal forlade lejligheden. Overvejer at putte hende i et lukket bur når hun skal være alene. Jeg har planer om at prøve det i dag og så forlade lejligheden nogle gang i kort tid og se hvordan hun reagerer. Andre gode forslag?
  19. Anne: Det er fra kl 17. Jeg kommer og kigger, men deltager desværre ikke. Til gengæld har jeg lige meldt mig til konkurrencen den 9. april og jeg er igang med at indkøbe et lidt dyrt stykke hundetræningsudstyr, nemlig en bil, som jeg forhåbentlig får i næste uge
  20. Vi har i dag skiftet til GourMix til begge vovser. Ellers har vi skiftet lidt mellem orijen, acana, wulfsblut og regal, men har endnu ikke fundet noget jeg er rigtig tilfreds med.
  21. Ja, det skal jeg helt sikkert. Glæder mig til at sparke røv
  22. Fint kostume Sonja, selv om det ligner bitte-småt dukketøj på billedet Jeg tror ikke vi bliver klar til den 18., desværre. Havde egentlig ret godt gang i træningen, men så kom der lige et hospitalsophold i vejen. Jeg har ikke plads til at træne vores tricks omkring 'bilen' her i lejligheden, så skal have den med ud i byens parker. Det skete sjældent før, men nu hvor jeg har ondt i den ene arm og derfor kun kan holde hunde med venstre hånd, sker det slet ikke. Må straks have mig en bil!! Nå, men kommer under alle omstændigheder og hepper på jeg andre den 18 :banan:
  23. Jeg har også undret mig over den udbredte kornforskrækkelse. Selvfølgelig skal hunden ikke leve udelukkende vegetarisk, men som Siri siger så er et godt foder, et foder hunden trives på. Der er nogle af de store 'korn-frie' produkter der fylder kartoffel eller yams i deres foder. Det er vel lige så meget en kulhydratkilde som ris? Synes ihvertfald ikke det er helt retvisende at sige vores foder er kun lavet af friskt kød og friske grøntsager, hvis en stor del af grøntsagerne er stivelsesholdige ting som fx kartofler. Mine hunde har prøvet mange forskellige slags foder og Nanna får skæl hvis hun får et meget majsholdigt foder. Derudover er der store variationer i mængden af afføring på de forskellige fodertyper. Det har jeg også og mere til, men selv om jeg har haft alverdens kurser om forskellige dyregrupper og dere opbygning, adfærd mm har jeg ALDRIG lært en skid om hundes eller andre carnivores fordøjelse. Kan dog huske noget om insekters fordøjelse, men det er nok ikke relevant her.
  24. Er der nogen der kan lide det? Ikke mig ihvertfald, men en lille hyggelig fest med nogle gode venner er jeg tosset med. Indtil videre sover begge vapser tungt, en i lænestolen og en under dynen.
  25. TAK, det hjalp gevaldigt på min samvittighed. Nu vil vi gå en lang tur inden jeg begynder at pine dyrene. De er vant til at bo på Christianshavn og der er hele tiden nogen der skyder med et eller andet og de reagerer overhovedet ikke på brag eller blik. Nu bor vi ude på det stille og rolige Frederiksberg, så jeg forventer bare at nytårsaften her svarer til en almindelig fredag på havnen. Nu må vi se, har valgt at spise hjemme og tage til fest senere, hvis hundene sover og er rolige.
×
×
  • Tilføj...