Audrey

Åh hvor skønt. :hjerte: Alle hunde burde undes en gang fødselsdagsmassage!

Forsinket tillykke til søde Lille P. :tillykke: Han er altså bare så fascinerende at se på. Det ser ud som om, I alle har haft en god dag! Og hvor trist med Happy Kim, vidste ikke, at du har mistet ham.

Jeg har ingen erfaring med to hunde, men det er jo noget andet med hunde, end med eksempelvis fugle (som man jo altid anbefales at anskaffe sig to af). Godt nok er en hund et flokdyr, men den har jo dig som sin flokleder, samt de hunde den (formentlig) vil møde på ture osv. Jeg tror egentlig, at det er de færreste, som køber to hunde ad gangen, og især hvis du er førstegangshundeejer, vil jeg mene, at du nok skal få rigeligt travlt med en enkelt hvalp.. :blink: Som de andre to skriver, så er der mange fordele i, at vente med hund nr. 2, til den første er blevet voksen. Dels fordi du så kan koncentrere dig om at hvalpetræne med én hund, dels fordi den voksne hund højst sandsynligt vil hjælpe til med opdragelsen af den nye, og det er guld værd med sådan en hjælper, har jeg læst mig frem til. :blink: Der er vist også noget om, at rangordenen ikke vil blive så stort et issue, forudsat at hund nr. 1 sætter sig i respekt for nr. 2 altså. Jeg har en tæve, og det er jeg meget meget glad for. Hun er så blevet steriliseret for et par måneder siden af forskellige årsager. Det er som nævnt før et spørgsmål om, hvad man selv foretrækker, og jeg synes, at du skal prøve at snakke med nogen, som kender til racen, da disse bedre vil kunne sætte dig ind i fordele/ulemper og forskelle ved de to køn.

Han ser bare så dejlig ud, men jeg kan ikke have to hunde. Kan du skrive noget mere om ham?

Altså hun og FOX har snakket om en Jyllandstur, men tror ikke at det bliver den 6. juli. Det er jo også fredag, hvor nogen arbejder om dagen...

Skal mod Brovst, så kan desværre ikke køre jer hjem igen. :klap: Skulle vi prøve at arrangere lidt kage/frugt eller noget? Nu har Therese jo sørget for, at jeg forventer et orgie af smukke og spændende kager...

Nå! Jamen i så fald har vi da plads til lidt ekstra ben fra Aarhus...

Det har du da! Kan du ikke huske vi snakkede om, at du skulle køre med os? Havde du taget hul på den gode flaske whiskey den dag? Tror da oven i købet, jeg kan bevise det...

Det har du sgu da ikke sagt noget om These!

Altså jeg kommer med Molslinien til Aarhus, men vi skal også have Therese og Bobo med, så ved ikke om det bliver for mange hunde... Bilen er en lille Micra, og der er desværre ikke mulighed for at have hunde i bagagerummet. Men hvis der ikke er andre, som kan have jer med, kan vi jo lige se på det.

Du kan måske vente med at beslutte dig, til du ved, hvor mange hunde der vil komme? Så kan du vurdere, om det bliver for mange. Men jeg vil sørme da gerne møde en Schæfer-Zeus. Det er jo sådan en, som er årsag til min fascination af racen. :hjerte: (altså en Schæfer-Zeus...)

Jeg har en anden vinkel, for jeg tror ikke, at f.eks. TS (der ser retrieveren som en nem hund) ville have nemmere ved at træne end hund som Audrey, end jeg har. Men hvis man har et ambitionsniveau som rækker til sit, dæk, stå, plads og hent bolden jeg kaster, så er det da rigtigt nok, at man på kort tid (med den rette træning) kan få en hund i retrieveren, som lever op til ens ambitioner. Det skyldes jo i virkeligheden bare, at racerne i den gruppe er enormt intelligente, og den slags øvelser er ikke rigtig nogen udfordring for dem. Vi træner med flere targets, og skal også øge antallet af apporter, når jeg får nogle flere dummier. Det bliver lige pludselig lidt sværere, når jeg skal kunne sende Audrey af sted efter én bestemt apport, når der er flere at løbe efter.

Ja jeg har læst, hvad du skriver. Men hvorfor sætte ord på, hvis man ikke selv kan stå ved dem? Hvis jeg blev spurgt om, hvad jeg mente om eksempelvis Springer Spaniel, ville jeg nok bare sige noget i retningen af: "Rigtig smuk race, bla bla bla, den er ikke noget for mig..." Jeg forstår skam godt dit indlæg (tror jeg ), og det var som sagt ikke min hensigt, at du (og andre) skulle begrunde, hvorfor retrievergruppen ikke er noget for dig. Men på samme måde som du forsvarer din race, forsvarer jeg min. Havde jeg en Schæfer, ville jeg da blive træt af at høre om, hvor utilregnelig og voldsom Schæfere er (eller hvad der nu siges). At en Labrador ikke kan give dig sug i maven, kan jeg da ikke reagere over. Som sagt er vi jo forskellige, det ville da være mærkeligt, hvis det ikke kom til udtryk via vores valg af hund. Men for mig er kedelig ikke det eneste alternativ til sommerfugle i maven. Jeg har mellemstadier, hvor en hunderace (f.eks.) godt kan være interessant, og bare ikke være en race for mig. Det jeg skriver, er naturligvis ikke kun henvendt til dig, og den der med, at en hunderace (i nogles øjne) skal være "krævende" nævner jeg, fordi jeg tit har oplevet, at det har været et argument for at vælge retrieveren fra, eller som undskyldning for at kalde den doven, sofahund, ligeglad-med-andet-end-mad hund etc. TS skriver, at hun ikke føler nogen "connection" med sin svigermors retriever. Det er jo fair snak. Jeg kan så bare ikke lade være med at undre mig, når flere i denne tråd skriver, at en Schæfer nok ikke er den bedste støttehund til en person, som lider af angst og sociale vanskeligheder , og at en retriever måske var værd at se nærmere på. Når det ikke kun handler om hvad man vil træne med hunden, men også om at hunden faktisk får et job som en slags servicehund, så bør man måske tage kontakt til nogen, som ved noget om, hvad det kræver af en hund og dens psyke, og ikke kun opdrættere. Det er nok bare mig... Jeg synes, at vi skal være enige om (hvilket jeg tror, vi er), at der er forskellige hunde til forskellige hundeførere. Jeg er virkelig ikke sådan en, som bliver tøsefornærmet, når nogen ikke synes det samme som mig (hvilket måske virker sådan), kunne bare ikke tage den "nemme" løsning (:slem:), og lade den fare i denne omgang... :blink:

Det ser godt ud, synes jeg. Glæder mig meget til at møde alle! :klap:

Jeg tror, det var TS, der beskrev retrieveren som den nemme og sikre løsning. Som jeg har skrevet, så synes jeg, at Schæferen er en fantastisk race, og jeg forventer bestemt ikke, at alle er lige så begejstrede for retrievere som jeg. Der ville jo ikke findes så mange forskellige racer, hvis vi alle have samme præferancer. Men ud fra startindlægget har jeg svært ved at forestille mig, at en Schæfer er den bedste race for en, som har brug for en støttehund. TS er faktisk selv inde på spørgsmålet, om en Schæfer vil fejltolke førerens angst og gå i beskytter-mode, eller om den vil være i stand til at adskille TS's utryghed fra mennesker og omgivelser, og der tror jeg altså bare, at en hund som f.eks. Labradoren har en kæmpe fordel. Men jeg ville nok have valgt at kigge på en voksen uddannet servicehund. En hvalp er nem at præge til usikkerhed, og man risikerer at stå med et endnu større problem, end før man fik hund. Det der med at retrieveren er nem/kedelig/idiotsikker, må være noget, som kommer fra folk, der ikke ved hvad de taler om, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad det er ved de hunde, som gør, at folk skal beskrive dem som kedelige? Jeg har flere gange hørt den med, at man vil have en hund, som "forlanger" noget af sin fører. Som løber på væggene, hvis den ikke er stimuleret ordentligt. Jeg ved ikke, hvad det handler om? Kan man kun vise sig selv og andre, at man er en god hundefører, hvis man har en hund, som er "vanskelig" at træne? En retriever er en afventende hund ja. Men betyder det, at man bare kan lade den ligge og vente i sofaen dagen lang, fordi den alligevel ikke bliver destruktiv eller går i selvsving? Jeg ser da en udfordring i, at jeg selv skal sørge for, at min hund får det, hun har brug for. En "nem" hund er ikke det samme som en glad og velstimuleret hund. En Labrador er trænbar, helt sikkert! Det er jo en brugshund! Den kan hurtigt lære de basale signaler, som bør være indkodet hos alle familiehunde. Men som DKW har skrevet flere gange: Folk skulle prøve at opleve en retriever, som bruges/skal lære at bruges til det, som racen oprindeligt er avlet til. De har lige så meget potentiale og arbejdsiver som en Schæfer, og jo højere træningsniveauet bliver, des mere kræver det af hundeføreren, hvilket burde sige sig selv. Men dette skal ikke gøres til en battle på racer, jeg bliver bare så ærgerlig, når de der "nem/kedelig hund"-mærkater bliver smækket i hovedet på så klog og ivrig en gruppe som retrieverne.

Jeg er enig i, at en jagtpræget Labrador kan være en fantastisk samarbejdspartner, uden at den nødvendigvis bruges til jagt. Jeg har jo selv sådan en størrelse. Men som Ascha skriver, så synes jeg også, at det er ærgerligt at se på racen som "nem løsning". Naturligvis er der forskel på trænbarheden af de forskellige racer, men alle gode resultater kræver jo en indsats fra førerens side. Spaniels mener jeg stadig, er en anden historie, men altså TS har tilsyneladende valgt. Virker som om, man egentlig bare skulle bekræftes i, at valget af Schæfer som støttehund er en rigtig god idé...?

Medmindre det er lige ud til veje og sådan, så betyder det ikke noget for mig..

Men så vidt jeg ved, er en Springer Spaniel generelt en meget energisk hund. Jeg kender kun én FT Spaniel, og den kunne jeg ikke forestille mig i rollen som familiehund og ikke andet. Ejeren bruger den til jagt. Men nu ved jeg så ikke, om man indenfor denne race på udstillingssiden har avlet væk fra dens oprindelige formål, ligesom man har med f.eks. Labradoren. Jeg skrev, at det er mit indtryk, at konsekvensen af forkert træning af en FT Spaniel er sværere at rette op på, blandt andet fordi en Spaniel er sværere at træne end f.eks. retriever (eller Schæfer for den sags skyld). Jeg læser altså ikke, at det handler om hvorvidt Schæferen er en populær race eller ej, det er jo statistik. Men der er mange, som er utryg ved racen, og mon ikke det til dels skyldes, at de har truffet en Schæfer, som har været i de forkerte hænder? Schæferen er en fantastisk smuk hund, og når man ser en politihund på arbejde, er det jo ikke svært at falde for racen. Men mange glemmer bare, at det er en brugshund med stort B.

Ejeren er fundet! Det viste sig at være en kollega til min betjent-nabo. Hun havde valgt at tage hunden med hjem, og mødte så ejeren, da de var ved at sætte plakater med hunden op. Så hvis der findes en moderator i nærheden, kan I vist roligt lukke denne tråd, som ingen alligevel har nået at registrere... :5up:

Det handler jo i bund og grund om at sætte sig ind i hundens behov, og hvor man selv vil hen træningsmæssigt. Jeg er helt vild med Schæfere, men har bevidst valgt den (og blandinger heraf) fra som min første hund af forskellige årsager. Dels bor jeg i lejlighed på 2. sal, og turde ikke udsætte et par Schæferhofter for så meget belastning, og så er det heller ikke så hensynsfuldt overfor naboerne, da Schæfere jo har det med at sige det videre, når der kommer nogen. Så var der også det, at jeg reelt ikke kunne forudse, hvor meget tid jeg ville få til hunden (og hvor fastlagt et skema jeg ville kunne lægge), og da jeg er alene, skulle det være en hund, som kunne tåle et lavt aktivitetsniveau ved sygdom, eksamenslæsning etc. Det var mit indtryk, at konsekvensen af en periode med begrænset stimulering ville være langt værre med en Schæfer, end med en retriever. At mine forældre ikke kan lide Schæfere, var da også på minussiden, dog ville det ikke have stoppet mig, hvis alt det andet havde været i orden. Forresten; Tina du mener vel målrettet træning? Konstant træning er vist ikke sundt for nogen :blink: Jeg tror, at man skal passe på med at anbefale en FT Springer Spaniel. Der er stor forskel på en retriever af jagtlinjer og en Field Trial Spaniel, og det er mit indtryk (igen; jeg er jo ikke ekspert), at man skal være forberedt i hoved og r*v x 2 inden man anskaffer sig en FT Spaniel, da konsekvensen af forkert træning/stimulering er sværere at rette op på, end med eksempelvis en retriever. En Pudel er jo også en virkelig klog og samarbejdsvillig hund, og hører til en af mine favoritter. Dog ved jeg ikke, om de generelt er mentalt stabile nok til at kunne fungere som støttehund.

De kvaliteter du nævner, er jo ikke hyrderelateret, og kan findes i en del andre racer, heriblandt fra retrievergruppen. Jeg er nok enig med Amocca i, at der findes racer, som har et udgangspunkt ift. menneskekontakt, der måske ville være mere passende for dig. Dog udtaler jeg mig heller ikke om, at en hyrdehund vil være et helt forkert valg. Det du har brug for, er jo en hund, som kan støtte dig og hjælpe dig med din usikkerhed, frem for at gå i beskyttermode. Jeg ved slet ikke nok om hyrderacerne til at kunne sige, om I skal holde jer fra dem på det grundlag. Har du overvejet at få en voksen servicehund? Det ville jo være en rigtig god løsning for dig, da du i så fald får en hund, som du kender temperament og sind på, og som er trænet til at hjælpe dig med de problemer du måtte have. Servicehundefonden

Jeg bliver altså lige nødt til at dobbeltposte et indlæg. Håber det er ok! DENNE TÆVE ER FUNDET I JÆGERSBORG, GENTOFTE I DAG LØRDAG D. 2/6 VED 16-TIDEN !! Hun er slank af bygning. Kunne godt ligne en Labrador-blanding. Meget tillidsfuld og rolig hund, kontaktsøgende overfor hunde og mennesker. Der er intet hundetegn og min "nabo", som er betjent, kunne ikke umiddelbart finde en chip, men er taget på stationen med hunden, hvor den bliver undersøgt. Jeg får besked, når de (forhåbentlig) har fundet chip og ejer, men smider alligevel et billede af hunden herind, da det jo aldrig er til at vide, om den har været på langfart. Ingen af os tilstedeværende hundeejere kan genkende hunden fra lokalområdet.

Hende kunne vi da godt lige finde plads til herhjemme.

Det kommer meget an på, hvornår vi skal mødes. Men skal nok snart bestille plads på færgen, så hvis vi bare kan aftale et ca-tidspunkt, ville det være fint.