Audrey

Fordømt Så tror jeg da bare jeg søger over på fjendens side og så begynder jeg at misforstå ALT hvad I vantro hundeejere skriver!

Som er....?

Nå! ... Så skal jeg lige tænke lidt over det.

Så vil jeg også have en kvitering!

Jeg kunne aldrig drømme om at betale hele beløbet før jeg fik hvalpen. AT DU BARE VED DET! (Nu får jeg vel ikke en reprimente for at skrive med stort ? Nåm jeg har jo heller ikke skrevet DUM eller noget :blink:)

Ahrøm, hvis prisen er inklusiv mad adlibitum, så vil jeg da overveje. Mht afhentning, får man så hvalpen i favnen, eller er det efter Alle-mine-kyllinger-kom-hjemprincippet? :hmm:

Jeg synes du virker rigtig moden og ansvarlig. :5up: Vi mennesker har også brug for ros og godbidder :blink: Jeg håber I finder ud af at løse problemet og ja, lad os endelig følge med i den (positive) udvikling I oplever

Skøn hund Skønne omgivelser Skønne billeder Og tillykke med fødselsdagen :tillykke: Der er noget jeg har villet spørge dig om et stykke tid. Hedder han Flipsedyret, eller er det bare et vildt sødt kælenavn?

Små javist, Meeeeen, det går godt nok stærkt med groningen, og jeg synes ikke nødvendigvis hun behøver at være vokset for hver gang jeg ser hende :blink: Tror næsten hun er fuldvoksen inden jeg får hende hjem. Men så minder jeg lige mig selv om at jeg nok overdriver

Jeg tænker lidt over behovet for at anskaffe sig hund nr. 2 når man har et barn på to år. Og tror især med en omplaceringshund, det kræver overblik, tid og overskud. Den skal vænne sig til en helt ny tilværelse blandt andre mennesker end den har været vant til, og det tager altså lidt mere end et par dage. Det er ikke bare sådan, at man anskaffer sig en voksen hund, og så er alt forarbejdet gjort, der er bare nogle andre ting man skal arbejde med end med en hvalp. Derfor mener jeg ikke, at du kan forvente andet, end at hunden siger fra når det bliver for meget. Netop at han "kun" knurrer som advarsel selvom han er måske utryg er da et tegn på, at han ikke er aggressiv. Giv ham en chance for at falde til og lære jer at kende, inden du afskriver ham.

Hvor er han bare en nuserklump De er i øvrigt smaddersmukke begge to. Tillykke !

Jeg håber altså ikke I er ved at være trætte af mig og mine billeder endnu, for jeg er først lige ved at komme igang :slem: Igår var Audrey igen ude og lege i haven, og denne gang var både søster Molly og de to brødre med. Det er de sidste fire der er tilbage, de andre fem er flyttet hjemmefra. De har fundet ud af, at de kan komme under havelågen, så vi var nødt til at mandsopdække, for de løb RET TIT derhen. Audrey nåede faktisk halvvejs under lågen, før jeg fik fat på hende og trukket hende tilbage. Håber ikke det har ødelagt vores forhold :blink: Og så fandt hun lige ud af, at rosegødning er mucho interessanto! Opdrætter Mie syntes bare ikke lige at hun havde lagt det ud til ære for Audrey Nåh ja... Så skulle tulipanerne altså også lige dø....! Hun bliver bare frækkere og frækkere, og selvom hun er den mindste starter hun tit slåskampe og gearer de andre op. . Tror det er meget godt at hun bliver hos sin mor en måned længere, så kan hun forhåbentlig sætte hende lidt på plads Haveslangen blev tændt ligesom sidst, og igen var det min hund som blev helt våd. Hun er bare en vandhund og dermed basta! :hjerte:

Jeg forstår det Umulia skriver på den måde, at hvis Lady og jeg er sjælevenner, så har hendes sjæl fundet mig igen. Det var egentlig slet ikke fordi jeg ville starte en debat omkring det, jeg havde vist bare brug for at dele mine tanker med andre dyreelskere, og ville gerne høre hvad I har haft af oplevelser. Havde slet ikke forventet at folk ville kommentere, jeg er bare glad for, at man har gidet læse hele mit indlæg og at nogle også selv har delt deres tro og oplevelser. Så tak for det alle sammen

Åååh hvor skønt!

Specielt ønske "Min" opdrætter har ikke reageret på, at jeg har tænkt mig at have Audrey indendørs, så det går vist an :slem:

Helt i orden. Var det sælger af det andet kuld, som ville have at hvalpene skulle sove ude?

Ja de bor i Hellerup.

Kære alle. På vegne af Audreys opdrætter, vil jeg lige oplyse jer om, at der er stadig en hanhvalp fra Audreys kuld, som mangler et hjem. Indtil videre bliver han kaldt Ino, som betyder hund på grøndlansk. Han var faktisk blevet solgt, men opdrætter havde en dårlig fornemmelse og fortrød salget. Det viste sig, at deres fornemmelse holdt stik. Ino er født d. 1. marts. Mor Mokka er 1/2 flatcoated retriever og 1/2 labrador retriever, far Wilson er ren formel 1 labrador. Han er klar til at komme ud til en ny familie nu. Det er stueopdræt, og alle 9 hvalpe er blevet rigtig godt socialiseret lige fra start. Han er chippet og vaccineret. Han er en rigtig skøn og glad dreng, og hvis jeg skulle have haft en han, var det blevet ham. (Han var en rigtig ballademager da han var to uger og for rundt) Jeg har et par billeder fra igår, hvor de fire hvalpe, som ikke er hentet endnu, var ude og tonse i haven. . Han er sort uden halsbånd

Tak :kys:

Jeg synes det er en smuk historie. Jeg tror du har ret i, at din mor holder øje med, om du har det godt. Jeg har altid været skeptisk overfor folk, som siger de kan se ånder, og i det hele taget den spirituelle verden. Og det tror jeg stadig jeg er, men nogle gange, sker der bare ting, som er uforklarlige. Så kan man jo selv vælge, om man vil søge en logisk forklaring, eller om man tør åbne sig for alternative muligheder.

Jah, jeg tænker jo, at hvis det virkelig kan lade sig gøre for en sjæl, at genopstå i et andet legeme, så er der ingen begrænsninger på, i hvilken form. Det er jo heller ikke sådan, at jeg sidder og tænker: "Audrey er Lady". Der er kun en Lady og Audrey er Audrey, men det vækker bare tanker i mig, at de har så meget til fælles i adfærd og udstråling. Jeg er faktisk ikke religiøs, men hvorfor skulle der ikke eksistere uforklarlige omstændigheder? :hmm:

Nå, Paw kommer i pleje hos naboen, så min tråd er ikke helt så aktuel længere. Dog vil jeg da prøve, at have ham til overnatning på et tidspunkt, så vi kan træne det til hvis det skulle blive nødvendigt en anden gang.

Tusind tak :kys: Hun var ufatteligt smuk og det er virkelig ikke løgn når jeg siger, at min drømmehest ikke var halvt så smuk som Lady. Jeg er også rigtig glad. Tror virkelig vi får det godt sammen!

Nu får I en meget lang historie Jeg har været henne og besøge Audrey igen idag. Hun er altså bare vokset for hver uge der er gået Opdrætter Mie vidste vist ikke rigtigt, hvordan jeg ville tage det, da hun fortalte mig, at jeg nok skulle forberede mig på, at jeg skal være meget bestemt overfor Audrey, og virkelig vise hende at det er mig der er chef. Hun er en rigtig bisse! Selvom hun er den mindste i kuldet, er hun ikke bange for at starte slåskampe med de andre, og hun går bare til den! Hun gør hvis hun har noget at sige og er ret generelt virkelig langt fremme i skoene. Det har fået mig til at tænke på, at hun på mange måder minder om min dejlige hest Lady, som blev aflivet for snart to år siden. Hun var også en ledertype, hun var en rigtig "hoppe", og hun skulle i hvert fald nok fortælle andre, hvad der passede hende eller ikke gjorde. Men bag facaden var hun også den dejligste hest, sød og kærlig, og vi havde en forståelse for hinanden, som ingen andre kunne tage del i. Hun kunne finde på at lave ballade med mig, når hun vidste jeg kunne tage det, men hvis hun fik en rytter, som hun kunne mærke var urutineret, listede hun nærmest afsted, og det var tydeligt at se, at hun passede på vedkommende på ryggen af hende. Hun fornemmede når jeg var ked af det, og hun tilgav mig altid, hvis jeg havde en dårlig dag, og kom til at lade hende tage skraldet. Hun var fantastisk og jeg savner hende stadig enormt meget, men pludselig har jeg fået en følelse af, at hun slet ikke er så langt fra mig, som jeg hidtil har troet. Jeg har aldrig rigtigt troet på reinkarnation. At ens sjæl bosætter sig i et andet legeme af enten højere eller ringere rang, afhængigt af sjælens fortjeneste eller skyld. Men lige pludselig giver det mening for mig, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke: Kan Audrey være en reinkarnation af Lady? Lady var rideskolehest i tre år før hun blev min, og den eneste grund til at hun havnede sådan et sted, var p.g.a. en benskade. Havde hun ikke haft den benskade, havde jeg nok aldrig mødt hende. Det var også p.g.a. denne skade, at jeg til sidst tog mit livs sværeste valg. Det var ikke kærlighed ved første blik (hun brækkede skulderen på min daværende yndlingshest ), men det kom helt af sig selv, da jeg begyndte at ride hende. På samme måde var Audrey ikke den første hvalp, som kom spænende, sådan som man så gerne vil kunne fortælle om mødet med ens lille nye familiemedlem. Jeg troede faktisk at det skulle være en af de andre hvalpe, men pludselig havde Audrey lagt sig til ro op ad mig, og mens hun lå der og sov, sad jeg og aede hende, og blot ved det, opstod der kemi. Det var, som om hun valgte mig. Lady er det dyr, som har betydet mest for mig. Hun har lært mig at tage det fulde ansvar for et dyr. Den erfaring kan jeg nu bruge til at sørge for Audrey, og jeg kan ikke abstrahere fra den tanke, at det ikke kan være tilfældigt, at de to har så mange fælles træk. Hvis Audrey er Lady, så har Ladys sjæl ventet på, at jeg igen var klar til at have hende i mit liv, og denne gang kan jeg have hende lige fra starten, og sørge for at hun får det liv hun fortjener. Desuden var Lady fuld af liv, energi, og arbejdsglæde, og jeg kan ikke forestille mig et bedre match med hendes sjæl, end med en ung, rask hundekrop, som kan spæne rundt uden problemer, og oparbejde et tæt samarbejde med mig som ejer. Det kan være det lyder, som det rene vås og pladderromantik, eller måske bare ønsketænkning fra min side. Men nogle gange skal man jo have lov til at tro på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart går og bilder os selv ind. Jeg er i hvert fald sikker på, at Audrey og jeg er et perfect match, og vi kommer til at få et fantastisk liv sammen, Lige nu sidder jeg og småflæber. Dels fordi jeg tænker på Lady og savner hende, dels fordi jeg er så lykkelig over at min hvalp er Audrey. :hjerte: Mine to prinsesser: