Jeg synes, at der er forskel på, om en person har ret til at være medlem af et forum, og på hvor god ens egen evne til at adskille tingene er. Jeg ville som dig have meget svært ved at abstrahere fra, at en person ligefrem mishandlede sin hund, og ville nok ikke kunne bidrage ret meget til dennes videre trivsel på forum. Men der er jo nogle regler for, hvad der ikke er tilladt her på forum, og hvis mishandling af dyr indgik i reglementet, så ville vedkommendes færdsel herinde jo blive kortvarig.
Det altafgørende for mig er den tone man anvender i debatter osv. Der er jo ingen facitliste, når det kommer til hundehold, og vi har hver især gode og dårlige erfaringer med forskellige ting. Debat er ikke debat uden minimum to uenige personer, men kan disse formidle egne holdninger med en anerkendelse af modpartens uenigheder, vil der komme en rigtig god (og lærerig) diskussion ud af det.
Nu er der jo også debat omkring "trolls", og min holdning herom er den samme. Hvis man ikke kan overse en brugers holdning til et emne/hvis man har mistanke om, at en bruger er falsk, så kan man lade være med at svare. Vi må i bund og grund selv stå til ansvar for vores adfærd, og i visse tilfælde hente hjælp i form af Admin, hvis en debat pludselig tager overhånd.