Ninjamor

Min er faring er, at det ikke er hormonerne som er problemet, men at de kan give et skub til allerede opståede "problemer". Derfor: Ved en kastration kan problemadfærden dæmpes, men årsagen vil jo stadig være der, hunden gør bare ikke længere opmærksom på, at den har et problem. Giver det mening? Jeg er nødt til at vide mere. Hvordan aktiveres og stimuleres Njord i hverdagen? Har du selv nogen ide om, hvorfor han ikke humper dig og din datter? Hvad har du gjort i de situationer du har beskrevet med flænsning, gøen og udfald? Hvor gammel er Njord helt nøjagtigt og hvor lang tid har problemadfærden stået på? At få en hund til ville ikke ske i min verden. Førstehunden skal have lært at begå sig nogenlunde i sin hverdag, før jeg vil lade den påvirke en anden hund. At buhunde trives bedst i flok er en omskrivning for at hunde trives bedst i flok, men en hunds "flok" er dens menneskefamilie, så hvis menneskefamilien sørger for at dække hundens behov for nærhed, selskab, aktivering og udfordring vil en ekstra hund være et godt tilskud i hverdagen, men ikke et must. Naturligvis ville Njord sikkert bruge det meste af sin (overskuds)energi på en anden hund i hjemmet og dermed ville han ikke have så meget energi til at opføre sig uhensigtsmæssigt, men sådan er det med alle racer og det ville være forkert at tro at løsningen på problemet var at få en hund til - som i at tro at en buhund ikke fungerer som alenehund.

Det ved jeg, livet kan være et røvhul som snapper med begge ender...

Så må du købe dig lidt "hård hud" for at fremmede siger dumme kælling har jo intet med dig at gøre... Det har derimod noget med dem selv at gøre og så er det danske sprog desværre godt i gang med at blive grovere og grovere. Kan du ikke hjemmefra forestille dig forskellige situationer, hvor du vil sige fra og have ord parat til netop den situation? Det har hjulpet mig meget at være parat og det gør også noget ved ens udstråling og holder flere væk.

Jeg må indrømme, at det sker yderst sjældent for mig, for jeg har altid alle antenner ude, når jeg går med hvalp, så jeg kan være på forkant med situationen og derfor kan få hvalpens opmærksomhed og lave en lille øvelse med den, så den på den måde lærer at passerende hunde og mennesker ikke kommer den ved. Når folk ser, at man træner med sin hvalp er de ikke lige så pågående og er de det alligevel siger jeg kortfattet at lige nu træner vi at hvalpen ikke skal lære at den kan hoppe op på alle mennesker - eller at den smitter med ringorm Ens egen udstråling betyder en del, er min erfaring. Min voksne datter som ligner en på 16 år, men snildt kunne være mor til en på den alder, har gennem årene mødt mange respektløse mennesker, typisk mænd, som mente hun havde brug for gode råd om sin store hanhund. Hun har også været ude for at en mand gav hendes hund et bolche i toget, men det spyttede hunden ud på mandens fine sko. Med tiden lærte hun at sige fra. Man skal nok øve sig på det, tænker jeg.

Det værste synes jeg er de personer som ser, at en hvalp trækker ud mod dem og hører ejeren forsøge at forhindre hvalpen i at komme i fysik kontakt og så går hen til hvalpen, lader den hoppe op og kæler den med ordene: "Det gør ikke noget, jeg har selv hund". Ja, din idiot, men denne her er min og jeg vil gerne selv beslutte, hvad den skal lære!

Ubrugelige skills, jo da, Pelle var fantastisk til at fælde store hårbolde dagligt hele året rundt. Aldrig har jeg haft en hund som i den grad mestrede den disciplin. Og så var han meget dygtig til ikke at rydde op efter sin spisning. Aldrig har jeg haft en hund, som var så dygtig til at lade madrester, krummer og gulerodssnulder blive liggende på gulvet. Pelle var en sand mester til dette. Han var også champ i at fortælle mig, hvis min søn havde smurt sig nogle madder og taget med sig ind på sit værelse og nu var færdig med at spise og havde levnet noget. Dette "noget" ville Pelle egentlig godt have! Så forklarede han mig med arme og ben at han gerne ville ind til min søn og lukkede jeg ham derind, spurgte Pelle MIG om lov til at tage min søns rester. Hahaha... Han kunne lidt af hvert ham PellePelle :hjerte:

Nu bevæger jeg mig ud på gyngende grund for jeg ved på forhånd, at det jeg nu skriver kan opfattes negativt. Når jeg tænker tilbage til din første tid herinde, husker jeg mest videoer/artikler med "sådan gør jeg". Formentligt ment som en præsentation af "hvem" du er som hundemenneske. Men det kan også virke som om "her kommer jeg, fald på knæ alle sammen, lyt og lær". Hvis det virker sådan på nogle, og det gjorde det lidt på mig, kan "gamle" medlemmer sidde med den følelse du siger vi giver nye medlemmer, nemlig at du var belærende. Dette var mit første indtryk af dig. Så som du ser, går indtryk begge veje og opfatter man nogen som belærende, ja så opfatter man dem som belærende, men derfor kan de/vi vel godt få en chance? Jeg opfatter dig stadig som belærende, men i det store og hele går det vel meget godt? Vi kan for det meste holde tonen ren på trods af, ofte, stor uenighed. Det er så en ting. Når man kommer til yddybende spørgsmål fra "behandlere" som du skriver, og dem er vi faktisk en del af herinde, så handler disse spørgsmål om at få baggrunden for problemet at vide og dette er relevant, medmindre man kun ønsker at behandle den problematiske adfærd og er ligeglad med årsagen til problemadfærden. Derfor er det vigtigt med uddybende svar. Orker eller gider folk ikke svare, så kan de altid finde overfladisk hjælp andet steds hos folk som udelukkende symptombehandler som vores "ven" mexikaneren samt den danske hundehvisker. Upss, nu nævnte jeg dem, FY mig

Det er så dit valg, men jeg synes ikke du er rimelig her. Det får så være.

Det vil give et forkert billede af en hunds mentalitet at træne til testen. Jeg kendte faktisk for år tilbage en schäferopdrætter, som trænede til testen, men det er snyd at gøre det.

"Har ret til", jamen synes du ikke, at alle har ret til at stille uddybende spørgsmål? Nu er jeg slet ikke med. Overvej denne: Jeg har en golden retriever, som jeg ikke har kunnet få til at apportere, selv om jeg har gået til træning med den, siden den var hvalp. Min kæreste kan godt få den til det, men når jeg prøver napper den i mine ærmer også selv om den godt ved, den ikke må. Hvad skal jeg gøre? Har du ikke spørgsmål du vil stille her?

Det er bare sådan at hvis jeg skal bruge min erfaring og viden som instruktør og adfærdsbehandler, så ved jeg, at jeg skal have svar på visse spørgsmål før jeg kan give et kompetent bud på det der spørges om. Medmindre spørgeren går i detaljer i første indlæg, og det gør de færreste, så aner jeg ikke hvad de har af erfaring. Derfor spørgsmål. Skal disse så pakkes ind i:"Nu ved jeg jo ikke om du allerede ved dette her...", "jeg kender ikke din erfaring med..." og lignende blødgørende indpakninger hele indlægget igennem, bliver det altså meget, meget tungt at svare og så er jeg stået af. Jeg vælger at svare hvor jeg i stedet ofte bare kunne henvise til en bog. Hvis man nu vendte den lidt om, kunne nytilkomne give "de gamle" lidt kredit og gå ud fra, at ingen svarer for at støde dem? Så medmindre der er en direkte og personlig konfrontation i et svar, kunne spørgeren så ikke gå ud fra, at svaret er givet i en god mening? Hvorfor vælger vi altid at finde det eventuelt negative? Verden er både positiv og negativ at opholde sig i. Hvis man kommer fra diverse facebook og andre foraer, kan man være vant til at tonen er ubarmhjertig og rå og det tages måske med herover, det ved jeg ikke, men som udgangspunkt kunne nye også lige stikke fingeren i jorden og se hvad vi er for nogle, hvordan vi opfører os i andre tråde og tonen generelt, inden de vover pelsen selv Hvis man nu føler sig stødt eller bliver ked af det, kunne man så ikke som voksen udtrykke dette i stedet for at "blive tøsefornærmet" (undskyld udtrykket, det er ikke møntet på nogen bestemt) Se, her føler jeg mig tvunget til at komme med en undskyldning på forhånd, det ER da besværligt? Selv mener jeg, at jeg svarer objektivt på hundespørgsmål og uden at blive personlig, men hvis nogen føler sig trådt på, vil jeg langt hellere have et "hov du!" lige op i fjæset, så vi kan få udryddet eventuelle misforståelser, lige som jeg selv spørger en bruger i en anden tråd hvad i alverden han bilder sig ind, da jeg blev vred over noget han skrev. Det er sådan jeg ser på det Det lidt pudsige er så, at mine objektive svar til en spørger meget ofte ikke får nogen respons overhovedet. Spørgeren vælger i stedet ofte at gå i clinch med nogen h*n oplever som belærende. Så kan jeg sidde med den tanke, at spørgeren egentlig ikke søger viden, men bare vil bekræftes i det h*n selv vil. Giver det mening?

Hvis en bruger spørger hvad vi synes om en race og nævner hvorfor denne race er et ønske, er det så ikke naturligt, at de som har erfaring med racen og ved at visse ting kan besværliggøre hundeholdet svarer i tråd med dette? Alt det positive ved racen har brugeren jo på plads, men muligvis ikke de ting/adfærd som kan gøre det surt/svært at have hunden. F.eks. en bruger som er faldet pladsk for cairn terrier. H*n har tre børn under 7 år og synes de skal vokse opmed en hund. Her er der nogle røde lamper som lyser for mig og det vil jeg til enhver tid komme ud med - på så skånsom måde jeg kan . men ud kommer det. Siger jeg intet, vil jeg føle mig som en kælling, hvis brugeren om ½ år beder om råd til sin stressede og gøende cairn. JEG vidste på forhånd at det KUNNE blive problematisk, men valgte at tie. Det er ikke anstændigt i min verden. Vi taler altid om at hunde skal sættes op til succes i træning. For mig gælder det at nye hundeejere også skal sættes op til succes så godt det lader sig gøre. Vi har i mine øjne haft for mange tråde fra fortvivlede hvalpeejere, som har smidt håndklædet i ringen fordi de ikke vidste hvad de reelt gik ind til, da de købte hvalp. Det er synd synes jeg. En anden ting er, at nogle overser brugen af "det kan blive et problem" og diverse lignende formuleringer. De synes at læse "det vil blive et problem" i stedet.

Åhh ja.. Jeg har lige været sammen med mange hundemenesker i en uge og der var en imellem, som stort set misforstår alt hvad jeg siger, både det seriøse og det for sjov. Nok mest fordi jeg åbenbart er svær at aflæse for nogle, men også fordi vedkommende har så meget at sige selv at h*n ikke lytter færdigt, før h*n svarer. Der er det nemmere på skrift, synes jeg

Misforstå mig nu ikke, men jeg er personligt fløjtende ligeglad med, om her kommer nye til! Nye medlemmer er mere end hjerteligt velkomne, men jeg er her ikke for at ekspandere foraet, men for at få en debat med de medlemmer der nu engang er her, nye som gamle. Så: Jeg ved ikke hvem "vi" er, men noterer mig, at du som vanligt på mesterlig vis lægger afstand til dig og "vi andre" og samtidig lige giver en "sviner" som på uskyldigste vis bliver pakket ind i almindelig snak. Nogle vil ikke efterrationalisere og evaluere og man er tilfredse med sig selv. Kan du ikke selv se, hvad du skriver der? Der er forskel på at "være tilfreds med sig selv" og på at synes, at man har modtaget nye medlemmer på en ordentlig måde og du kunne have undladt første sætning og alligevel have gjort forståeligt, at nogle synes, vi har modtaget nye medlemmer pænt. Men den med selvtilfredsheden skulle lige med ikke? Og dermed forandrer du hele tonen i udtalelsen. Hvis man selv synes, man har holdt en ok tone og har evalueret og efterrationaliseret og stadig synes tonen var OK, så står der tilbage, at du er uenig og det har du ret til at være. En del, blandt andre jeg selv, har gennem tiden fremført, at du ofte opfattes som nedladende i din tone, det kunne du evaluere på og efterrationalisere over. Hvis du derefter finder, at din tone er OK, så er det bare sådan det er: Du kører din tone, som af nogle opleves som nedladende og andre kører deres tone, som af andre igen opfattes som nedladende. Lige som ude i det virkelige liv.

Det kan være rasende svært at formulere sin mening ud på skrift og jeg synes, det er dejligt at du gør det på trods af, at du har svært ved det :5up: Jeg er faktisk ofte bedre på skrift end i en mundlig debat fordi jeg får tid til at overveje ting og sager, mens jeg skriver, hvorimod jeg ofte oplever at jeg i en mundtlig meningsudveksling bagefter har alle argumenterne, men ikke fik dem på bordet og sådan er vi så forskellige

Jeg svarer, som jeg vil og mener selv, at jeg er rimeligt hensynsfuld og faktisk er jeg lidt træt af, hvis nye medlemmer (hvoraf en del bare smider et spørgsmål op og stort set ikke logger på igen) skal passes på i den grad, at man pakker alt ind for ikke at støde dem. Det er bare så besværligt og ikke spor befordrende for svarlysten. Vi er et antal mennesker med forskelligt temperament og vi har alle ret til at svare det vi vil.

Undskyldning modtaget.

Du undskylder "alle ramte" og fastholder at du synes en del er fanatiske og kører en dårlig stil. Det lykkes dig dermed at gøre din undskyldning værdiløs.

Hvad i alverden bider du dig ind? Jeg er modstander af Millans metoder og vil ikke finde mig i at blive sammenlignet med fanatiske muslimer! Jeg fatter faktisk slet ikke at du gider være herinde, du skriver altid som om det er dig vs. alle os andre. Du har ikke andet end kritik af os at komme med. Hvad får du egentlig ud at at være her andet end at kunne lufte din kritik af os? Der er i årenes løb blevet præsenteret læssevis af faglig argumentation imod Millans træning og det ved du udmærket. At du så muligvis ikke anerkender fagligheden er dit problem - ikke argumenternes.

Har du prøvet at tage snakken med en dyrlæge? Dyrlægerne har erfaring med hvilke racer der får hvilke skader og lidelser og kan fortælle dig nøjagtigt, hvad de mener om f.eks. schäfer på 3. sal. En hundedyrlæge eller- og kiropraktor har et større grundlag for at rådgive dig på netop 3. sals "problematikken" end vi andre

ikke forstået? Jeg skriver at der kun var få som skrev noget "negativt" i omtalte tråd og dete var en reference til Klikkermus erindring om, at "alle" var negative

Som du ved fra vores "samtaler" er de følelser du oplever nu de samme som jeg havde efter Stjerne. Det er i orden og det er naturligt at man bebrejder sig selv, men lad nu være... Stop det nu... Hvis du vil bebrejde dig selv så sæt dig ned og noter alt det ned du har haft prøvet for at hjælpe Oliver og se på hvad der så er tilbage - Intet, du kunne ikke gøre mere! Folk tænker det de vil, det ligger hos dem og har intet med dig at gøre, selv om jeg godt ved at det kan være svært. Det er så nyt endnu, så giv dig lige noget tid til at komme dig lidt og så er det op på hesten igen, ikk? De bedste tanker herfra, Oliver har det godt nu, så nu er det din tur til at få det godt :ae:

Og dem var der kun få af kan jeg se, men man er tilbøjelig til at huske det negative. Dejligt at du har fået din drømmehund :5up:

Skal vi lige tage den igen? TS skriver selv, at han er i tvivl om hvorvidt schäferen er den rette race for ham: De træk ved racen som TS selv kommer ind på bliver trukket frem samt nogle flere ting som folk har erfaring for kan blive besværligt for ham. At en hund så godt kan være rolig inde og samtidig vise de karaktertræk som bekymrer TS og som nævnes i 3. punkt er så en anden sag.

Men det er da også svært! Hvis nu alle bare sagde: "Ja, det lyder perfekt med en schäfer" og det så viser sig, at hunden om 1½ år har udviklet sig til en problemhund med nogle af de adfærd vi herinde har informeret om kan blive et problem, hvad så? Burde vi ikke have oplyst om potentielle problemer, når vi nu ved, der er en risiko for at disse problemer opstår? Jeg kan ikke være ligeglad... Til det første du skriver, så er det også svært at skrive noget uden først at udspørge trådstarter om hans baggrund og så bliver det det samme, en muggen trådstarter som tror, vi ikke regner med, at han kan noget. Vi har jo set mange gange, at nye herinde ikke gider blive udspurgt selv om spørgsmålene er relevante for de svar der søges. Det er heller ikke til at skrive en masse om en race og konstant skulle forsikre trådstarter om, at det ikke er fordi man tror han ikke ved/kan noget, men... Du nævner ret ofte dette, så jeg konkluderer, at du synes vi andre er lidt nedladende, hvilket jeg er sikker på ikke er meningen. Det er ikke min hensigt at virke nedladende, men jeg selv er blevet træt af at pakke alt ind i vat og bomuld og en masse forsikringer om den gode hensigt af frygt for at støde nogen. Man ved alligevel ikke hvor lav tærsklen er...