Shii

Og det synes jeg netop er det helt basale. Jeg tror hvis man VIL på landsholdet, og vil dyrke agility på det højeste plan, så vælger man en af de racer som gør sig bedst. Og jeg tror ærligt at man også altid vil se disse mennesker passe sammen med disse racer.... For hvad er det der så ikke passer til dem? At en BCer kræver meget "aktivitet"? Jamen man kommer jo ikke på landsholdet sovende, uanset race så KRÆVER det den træning: Derfor skal du også have en race der kan holde til dette! Jeg tror faktisk netop dette ville være et problem for nogle racer. Jeg tror ikke (Og det kan nogen jo så tage som en udfordring, for jeg vil vildt gerne se det!) at nogen kunne træne en husky op til landsholdet (eller et niveau der kom i nærheden) på samme tid det ville tage at træne en BCer til det niveau. Simpelthen fordi en husky vil kræve så mange flere timer, for at nå det samme niveau. Derfor tror jeg også at man søger de racer som passer ind i den sport. Hvis man gerne vil have en god jagthund, og man gerne vil gå på jagt, så vælger du jo heller ikke en husky eller en BCer for den sags skyld... Omend du sagtens kan træne dem til dette, så vil det jo bare kræve dobbelt (hvis ikke mere) så meget træning, som hvis du vælger en labrador eller anden "jagthund"... Derfor synes jeg det er logisk at man ser nogle racer gå igen i de forskellige sportsgrene... I min verden ville det svarer til at man så en af OL deltagerne i 100 meter løb, have et par føtex kondisko på... Altså; Hvorfor, når han nu kunne vælge det som ville være en hjælp til hans sport? Hvis man VIL dyrke agility og hvis man HAR ambitioner om at komme på landsholdet, og det er det som er ens mål, så ser jeg ingen grund til at vælge en husky eller en labrador... For det passer ikke til ens ambition... Jeg ville synes det var direkte tåbeligt. Dermed ikke sagt at man kan have ambitionen at komme på landsholdet med en husky, men så er det jo ens ambition.

Det skal du ikke være ked af, man lærer af sine fejl Og man siger jo at piger ofte falder for "far typen" og det må da siges at den far jeg voksede op med var lettere bimmelims, og de første mange kærester jeg fandt var lige som ham Heldigvis har jeg fundet en drømme mand nu, som ikke er spor bimmelims

Og det er netop der problemet er. Systemet skulle jo faktisk været sådan sat sammen at f.eks. en psykisk syg ikke skulle have BRUG for at banke i bordet for at få hjælp! Jeg havde en meget, meget psykisk syg eks-kæreste, han var evighedsstudent da jeg var kæreste med ham, og han kunne INTET! Magtede ikke opvask, tøjvask, hygiejne noget som helst medmindre han direkte blev ordret til det! Han fik black outs osv, og ingen greb ind... Jeg blev indlagt 3-4 gange fordi han havde skadet mig, og selv der blev der ikke gjort noget (Fordi jeg ikke ville anmelde det som mordforsøg, vold eller voldtægt)... Først da han selv kom til skade blev der sat spørgsmåls tegn ved om han måske skulle have hjælp, vi flyttede til en anden kommune, og han endte med at blive indlagt i 6 mdr. (For at få psykisk hjælp) og udskrevet til en beskyttet bolig, hvor han fik hjælp.. I dag bor han alene, men har dagligt besøg af en hjælper, og overvåges nøje... Han er "selvfølgelig" på førtidspension... Men hvis ikke jeg var blevet og havde fået banket igennem at han blev indlagt, så var han (eller jeg!) død i dag... Da han blev indlagt pakkede jeg mine ting og forlod ham.. Så behøvede jeg ikke have dårlig samvittighed over at ingen tog sig af ham... Men det var ærligt 3 år af mit liv spildt på at forsøge at hjælpe en, der burde have fået hjælp af det offentlige! Det er latterligt at dem som allerede ligger nede og intet energi eller overskud har er dem som skal råbe højest for at få hjælp! Det er simpelthen grotesk! (Og jeg husker stadig den første godkendelse han fik på at de ville betale hans medicin.. Han skulle udfylder 6-7 stykker papir med alt muligt.. Jamen det gør han da lige, han kan knapt finde energi til at tage strømper på, så det er jo ingen sag!

Men det er netop det som bare er så forfærdeligt... At det skal komme an på hvilken kommune man er heldig at bo i.. Det burde jo være ens for alle hvilken hjælp man kan få!

Forskellen på diabetis og diagnoser indenfor autisme er at autisme falder under et handikap, hvorimod diabetis er en sygdom. Jeg ved intet i forhold til tilskud omkring kroniske sygdomme. Det er bare VILDT at der er SÅ stor forskel! Det du siger får mig til at ryste på hovedet for det er bare SLET ikke sådan min bror er "vokset op" Han blev diagnostiseret infantil autist da han var 5/6 år, og han startede på langagerskolen i Århus, hvor de hjælper en til den korrekt eundervisningsform af det enkelte barn. Han har en besøgsven, ansat og betalt af kommunen 10 timer om ugen (Min mor skal betale for transport, og hun skal betale for min lillebror hvis de skal noget, Mark, hjælperen har et kort fra kommunen der betyder at han tæller som "hjælper" og kommer gratis ind de fleste steder, eller halv pris det ville min mor skulle betale). Mark vælger selv sine timer, og kunne i princippet arbejde 10 timer hver søndag, Aflaster Århus. Derudover burde alle med et handikappet barn henvise deres sagsbehandler til Servicelovens §41. (Efterfulgt af 42, vedrørende tabt arbejdsfortjeneste!). Jeg ved godt at det ikke kan passe at man selv skal finde den slags ting, men en sagsbehandler kan jo ikke benægte serviceloven... Man kan ikke få dækket merudgifter af ting der bliver ødelagt, da alle børn ødelægger ting. Men f.eks. kan man få dækket ekstra slid på tøj. Min bror på 16 år kravler stadig rigtig meget hvilket betyder at bukser til voksne ikke kan holde til det slid på knæene, og derfor går i stykker ekstremt hurtigt. Desuden betyder det f.eks. at snuden på hans sko bliver slidt langt mere end andres sko ville blive slidt. Da han tissede i sengen til han var 13-14 år, blev der også udregnet merudgift over hvad dette kostede. Alle den slags ting blev udregnet. At han f.eks. mistede huer og handsker rundt omkring fordi han tog det af fordi han fik det for varmt, og lagde det i bussen blev også dækket (Så går de end og regner, hvor ofte glemmer et "normalt" barn dette, og hvor ofte gør en Nicklas... En Nicklas gjorde det 10-15 gange om måneden, et normalt barn måske 2-3 gange). Dette er 100% kommunen der laver den slags udregninger. Han fik også dækket til latexhandsker da han ikke ville rører ved sin tissemand eller tørre sig uden at have handsker på...

Måske du misforstod det jeg skrev, kan også se jeg ikke skrev det tydeligt... Men den video jeg linker til er netop den jeg har set der var "bedst".. Altså på et godt niveau, og faktisk synes jeg det er en god føring af hunden også, og hunden er faktisk også motiveret... Men det var som sagt den bedste jeg så, og jeg ser stadig ikke en hund der er tændt på det her, ligesom f.eks. en BCer ville være. Jeg ser ikke en hund der tænker "Skal gøre ejer glad og følge mindste vink". Og jeg er skam helt enig i at man ikke kan sige "sådan ER det"... Men nu skrev jeg jo også at: Det var det jeg så i de videoer jeg havde set (Jeg havde altså ikke brugt mere end måske 30 min på at kigge videoer, og det kan man jo ikke ligefrem komme med en perfekt konklussion over). Og det som faktisk i mine øjne er det mest "facinerende" er hvor svært det er at finde en video af en husky på "højt niveau".. Jeg søger stadig, og håber jeg finder det, da man så nemmere kan bedømme den i forhold til andre racer tror jeg.

Jeg fik lyst til at undersøge om der var nogle Husky der havde klaret sig super til agility Det tog mange videoer og jeg har stadig ikke fundet en hvor jeg ser noget der kommer i nærheden af at være "super".. Eller bare i mine øjne... Gode nok til at kunne konkurrere på et højere plan end begynder... De fleste havde tilmed tilføjet i deres kommentarer at det første års tid af deres såkaldte agility træning, gik med at lærer hunden at når snoren blev taget af betød det ikke "Fis afsted og hyg dig" Det som jeg bemærkede i de videoer jeg så med husky der dyrkede agility var faktisk.. Ærligt hunde uden motivation.. De gjorde da for det meste hvad der blev bedt om, men f.eks. så jeg for første gang en hund der midt i et spring lige tjekkede ud hvad der skete på side linien, jeg så aldrig huskyen søge ejerens kontakt, og hvor man ser f.eks. BCer kunne "styres på afstand", skulle der peges ekstremt tydeligt.. Selv på de "gode" jeg har set indtil nu, skulle der være 100% pegning på hvad hunden skulle... Og selv efterfølgende kunne den manglende iver fra huskyen bare ses tydeligt... Det her var ikke noget de gør fordi de synes det er sjovt.. Desuden en ting jeg bemærkede var at selv for begynder (Altså hvis man sammenligner med andre på samme niveau og ikke nødvendigvis en border), så virkede huskyen ekstremt klodset på en agilitybane! Noget der faktisk en anelse overraskede mig, for en husky er jo hurtig og smidig.. Det her er nok den bedste jeg har set....

BCen skal ikke være "magre".... Men de er slanke, og specielt de mere sporty BCer er meget slanke.. Og Aussien er jo beskrevet som kraftig... Hvor BCen er beskrevet atletisk...

Men det er der vel ingen der gør? Altså undersøger hvad andre får og om de snyder? Jeg ville aldrig bruge min tid på den slags... Men hvis en person står stolt og fortæller mig at hun snyder sig til 9000 kr om måneden i ekstra støtte hver måned, så er jeg faktisk forpligtet til at melde det. Jeg plejer dog at fortælle folk min holdning, og at de nok ikke skulle fortælle gud og hver mand om deres ulovligheder.. Du ser jo heller ikke en bankrøver løbe ned igennem strøget og fortælle de lige røvede en bank... Jeg kan sagtens leve med socialt bedrageri, hvis folk i det mindste gider gøre sig den anstrengelse at "holde det hemmeligt". Jeg kan da nogengange undres hvordan nogen kan have økonomi til deres levestil, men det kommer jo ikke mig ved i bund og grund... Men hvis de fortæller mig de gør noget ulovligt, så gør de mig medskyldig, og det kan de ikke være bekendt!

Skulle lige til at sige at det nok var det du mente... Hunden er ikke nødvendigvis lort og forfærdelig "bare" fordi den er i DRU... Men selve foreningen er bare ikke specielt god... i DKK ved man trods alt at der er nogle ting som opdrætter skal leve op til, og ikke kan slippe afsted med.. Sådan er det jo ikke i DRU...

Sort arbejde er jo også bare et grænsetilfælde mange gange.. Jeg havde en kæreste der var elektriker... Vores gamle nabo (Han var mindst 100 ) Kom engang imellem hvis f.eks. han skulle have skiftet en pære eller strømmen var gået om ikke han kunne få hjælp og det er jo faktisk sort arbejde når han gik over og gjorde det og fik en øl for det... Eller hvis jeg passer min venindes børn og hun fikser mine negle free of charge.. Sort arbejde. Det kan jeg absolut ikke have ondt i røven over... Altså at venner hjælper hinanden, og man udveksler f.eks. "ydelser".... Jo vist er det super dobbelt moralsk as mig.. Men jeg synes bare grænsen for mig går der hvor man direkte søge efter sort arbejde, for at spare penge... Jeg havde en veninde hvis mand var tømrer... Han havde sit eget firma, og de tog nogen gange hele opgaver sort... Og her er der altså tale om at han tjente vel godt 150.000 kr om året (hvis ikke mere!) lige ned i lommen... Og det synes jeg er dybt forkasteligt!

Der er forskel på at udnytte reglerne, og på at snyde. Jeg synes at folk skal udnytte reglerne og "presse citronen" så meget som muligt. Men der er forskel på at udnytte og presse for at få flere ting igennem (F.eks. finde smuthuller i lovgivningen, det kan jeg ikke se noget galt i). Men at f.eks. en person går sygemeldt fordi de er uarbejdsdygtige og så arbejder de sort ved siden af. Forkasteligt i mine øjne! Eller at man bor sammen med sin kæreste, og får tilskud til enlig, dybt forkert i mine øjne. Jeg arbejder fuld tid, for at have råd til mit hus og mit liv. Hvorfor skal folk snyde sig til penge, når jeg skal arbejde? Skal vi allesammen bare sætte os ned og snyde? Så ville samfundet da gå helt i ged!

Ja jeg tænker også at de er mere afslappede så.. Men tænker; Hvad skal jeg sørge for? Har aldrig selv prøvet det jo, så aner ikke hvad de gør, om de har brug for noget specielt som jeg skal sørge for... Hun lyder rigtig god, og hun var rigtig sød... Jeg vil gerne have at Penny kommer regelmæssigt til Kiroprakter, så jeg sikre mig at hun vokser "lige", og jeg forklarede hende at vi havde to hunde, men at jeg ikke så samme behov hos Dexter som hos Penny... Dexter vil jeg dog have tjekket i første omgang om så måske en eller to gange om året fremover.. Og der sagde hun at en gang om året faktisk var nok hvis man ikke mente der var noget der var "i vejen"... Og hun sagde at det var vigtigt man kiggede på den individuelle hund, og nogen agility hunde havde brug for hver 3 måned, andre nøjes også med en gang om året eller "Når de følte for det".. Så synes bare det virker dejligt at hun ikke siger "Ja hver 3 måned til begge hunde burde være fint!"... Jeg aner jo ikke hvor meget det er nødvendigt... (om det overhovedet er? ) Hvor ofte går i med jeres hunde? (Og så synes jeg det er fantastisk at hun kommer hjem til en, fordi vi ikke har bil, og to hunde med bus og tog er jo lige til at stresse dem op til at komme til "lægen")

Folks privat økonomi kommer heller ikke mig ved.. Men hvis jeg kan se at folk direkte snyder, så bliver jeg da gal. Det er jo netop sådan en person der gør at det er SÅ svært at få tilskud osv... Hvis ingen snød ville det jo være meget nemmere! Og her taler ikke ikke kun om handikap tilskud, men alle tilskud... Folk som snyder for at få forhøjet boligsikring osv. Jeg synes det er SÅ unfair at nogen kan snyde sig til penge... I mine øjne kunne de lige så godt gå ned i Føtex og handle uden at betale for tingene de tager! Det er tyveri, de tager ting der ikke er deres eller noget de har ret til at få! Føj! (Det samme gælder f.eks. folk der flytter deres adresse for at få højt SU imens de bor hos deres forældre... Føj føj føj!)

Måske er det ikke dyrt så Vi skal give 1300 kr, for begge to... Og så foregår det i vores hjem.. Det kan jeg ikke beslutte mig for om er godt eller skidt...

Jeg har desperat forsøgt at finde en god kiroprakter her i Holland, og synes jeg har super svært ved det.... Nu har jeg fundet en som virker okay, men jeg må indrømme jeg synes det er dyrt.. Hvad koster det i Danmark? Jeg overvejer nemlig at i Danmark kan jeg finde nogle jeg ved har et godt ry, og som jeg ved har erfaring osv... Så måske er det værd at tage til Danmark for det? (Altså når vi alligevel skal til Danmark)

Ikke hvis det er sort arbejde...

Hvis hun arbejder sort ville jeg melde hende til kommunen uden at tøve... Det er IKKE okay at modtage støtte for noget man ikke er berettiget til!

Mente nok man ikke kunne fjerne en diagnose uden at "afdiagnosticere den"... Jeg ved at ADHD kan de i nogle tilfælde vælge at teste for senere i livet da man kan vokse fra det, hvilket dog sjældent sker, men der kan være grænsetilfælde. Og så er vi helt enige. Man kan ikke træne sig væk fra en sygdom som autisme, det er i mine øjne invaliderende på rigtig mange punkter (Men nu har jeg også en lillebror som er en af de autister der er tættest på at være normalt fungerende, og han fungere i mine øjne ikke). Han har forresten også lært at holde øjnkontakt, og tale i normalt tempo, og åbne sin mund når han taler... Ting som for os andre måske virker helt normale, men det skulle han trænes i. Og på trods af at de er ca. 16 år træner de stadigvæk at vente og være tålmodige (Det er der så også nogle uden autisme der kunne have brugt lidt mere af ).

Aspergers kan fremstå ekstremt velfungerende! De kan være IQ mæssigt normalt fungerende eller inteligense, men deres emotionelle intelligens er lav, desuden har de svært ved at sætte sig ind i andres situationer. I bund og grund fremstår en person med aspergers ofte som normal, men "socialt udfordret". De er den der type som altid siger underlige ting, nogen gange tænker man "Det sagde du bare ikke", osv... Man er ikke berettiget til ekstra støtte pga. handikap hvis man kan arbejde normalt. Desuden kan jeg fortælle at Aspergers syndrom ikke bliver medicineret med mindre der er en anden grund til det (Altså f.eks. at man har Aspergers og ADHD, eller hvis man har en depression, eller andre følgesygdomme af sin aspergers.) En typisk ting for folk med aspergers er desuden også at de "overdriver" (Det jeg oplevede var meeeeget værre end det du oplevede). Igen jeg taler ikke om "alle", men om det generelle... Når det handler om det psykiske er der aldrig nogle helt konkrete retningslinier... Min stedfar fik diagnosticeret ADHD som 46 årig... Har en kammerat som fik det diagnosticeret som 35 årig... Begge har børn, har været gift, haft fast arbejde osv... Fælles nævneren har været at de socialt har været "svage". (Ikke fordi folk ikke kunne lide dem, eller fordi de var indadlukkede, de havde begge rigtig stor vennekreds... De har begge taget rollen som klovn, hvilket gør det mere okay at være lidt pinlig engang imellem)

Jeg har aldrig hørt om at diagnoser forsvinder i forbindelse med alder? Nu er min bror så diagnosticeret infantil autist, hvilket betyder det er medfødt og aldrig forsvinder. Om der findes noget som forsvinder med alderen skal jeg ikke kunne sige, men så må man vel kunne gå til lægen og få diagnocen igen hvis den stadig er der... Det er klart at man ikke kan få hjælp til en diagnose som man officielt set ikke har. Jeg tror ikke på at autisme kan "trænes væk", min bror har den mildeste form man kan få, og det er tydeligt at han ikke er "normal". Absolut tydeligt. ADHD kan man sagtens fremstå "normal, men måske lidt mærkelig". Dem jeg kender med ADHD kan ikke, uden medicin foretage sig særlig meget selvstændigt og seriøst, medmindre det er "interesse". Altså f.eks. kunne min eks ikke finde ud af at støvsuge, selv hvis han blev bedt om det og jeg gik ned og handlede, når jeg kom tilbage ville han måske, hvis jeg var heldig have støvsuget 1/4 af stuen... Det hvis han overhovedet havde fået tændt støvsugeren (Som jeg skulle have fundet frem, eller ville han glemme det så snart jeg vendte ryggen til). Til gengæld kom han aldrig for sent på "arbejde", som jo selvfølgelig bare var en fritidsinteresse, da han er på førtidspension. Men, det sagt, så er det helt ekstrem så stor stigelsen i hvor mange adhd diagnoser der laves efterhånden.. Alle børn fejler jo nærmest et eller andet... Jeg synes man glemmer at skelne, og jeg har i mit job som pædagogmedhjælper set mange forældre ville have diagnose på deres barn fordi de var "helt vilde".. I bund og grund handlede det om manglende opdragelse og faste rammer.... Men det tror jeg mange forældre har svært ved at se...

Jamen jeg er helt enig.

Hold op cute-alert! Hvor er hun skøn Velkommen til!

Det jeg mener er at du ikke siger: Forbud du må ikke opdrætte uanset hvad. Du er åben, men det er klart ikke "for alle".. Hopsa-hunde! Alle vegne! Jeg skal på udstilling og kigge her i februar, jeg glææææder mig!