Shii

Jamen det kan man vel godt sige.. Ligesom at Borders har en tendens til at være nervøse (Nogen endda aggressive pga. det hehe), og til at kravle på væggene... Og ligesom at muskelhunde virkelig kan dræbe andre hunde fordi deres bid er så stærkt, og de er en race som er lavet til at angribe, og derfor kan have en tendens til at angribe i "forsvar". Sådan er der jo negative ting som kan overdrives ved alle racer..... Det er nok bare det jeg mener... Det er fair nok at sige negative ting.. Men jeg synes det med at dømme konsekvenserne af de negative ting, må være... Ja.. Op til den enkelte hund. Derfor synes jeg det er fint at sige: Der kan være tendens til voldsomt resourceforsvar f.eks... Men derfra og til at sige "Der er tendens til racen er aggressiv"... Ja i min verden er der bare langt.. En politimand må faktisk skyde folk... Og der har været en stigende tendens til at folk bliver skudt i mødet med politi (f.eks. i forbindelse med røveri)... Det betyder jo ikke at "Politiet skyder folk".

Jamen det er jeg 100% enig i. Og det er heller ikke der mit problem er, hvis du læser mine indlæg. Jeg forstår sagtens at folk kan have en forkert opfattelse af hvad noget er. Min pointe er såmænd netop bare at hvis man går ind på et forum for folk der er syge af stress og siger "Puha jeg fik bare SÅ meget stress i dag, fordi jeg lige missede bussen, men heldigvis nåede jeg det i tide, så nu er jeg ikke stresset mere", så vil de også nok pænt forklare en at så er man nok ikke ligefrem i den kategori der kan diagnosticeres som at lide af stress. Og hvis man så stadig hårdnakket påstod at man var syg af stress i en time, og på magisk vis blev kureret så synes jeg virkelig man er flabet. Og det er lidt sådan jeg ser det her. Resource forsvar er noget som bør behandles hos en Aussie, hvis det er til stede; Ellers KAN det ende ud i en aggressiv hund! Enig! Det betyder IKKE at alle Aussies er aggressiv, men at hvis et bestemt problem, der kan fremprovokere aggresivitet, ikke bliver behandlet ordentlig, så kan den blive det, ligesom at ALLE hunde der har resourceforsvar uden at det bliver "behandlet", vil potentielt være aggressive; Uanset race! Det har altså ikke noget med racen at gøre, udover at der er en tendens til resourceforsvar. Der er altså ikke en tendens til aggresivitet. Og jeg siger såmænd bare at der er, i mine øjne, en kæmpe forskel på de to ting.

Du beskriver resource forsvar, jeg har aldrig benægtet at en Aussie med et resource forsvar ude af kontrol kunne være farlig. Ej heller at den kan fremstå aggressiv. Men derfra og til at RACEN er aggressiv synes jeg at der er RIGTIG langt!

Du skal virkelig passe på med det dog... Hvis det altså er noget hun har "fundet"... Det kan være rigtig farligt hvis hun får tygget dutten af og slugt den, jeg havde en hund der måtte have en sut opereret ud... Men sødt ser det ud, så det trick kan man jo sagtens lære dem og charme lidt med!

Hov! VELKOMMEN! Er da helt forelsket i din Joker, han er bare SÅ smuk! (Det er Zorro nu også!). Min søsters kæreste er også vokset op i et hjem med schæfer "fanatikere". De har dog ingen hunde mere.

Man kan give hinanden lidt god karma. F.eks. hvis du skriver et super godt indlæg om et emne, kan jeg give dig karma fordi jeg er enig i sine synspunkter. Eller hvis jeg synes du skriver et super sjovt indlæg... Eller... Ja man kan helt selv vælge. Du kan give karma ved at trykke på den lille stjerne nederst under et indlæg, og du kan vælge at vedhæfte en lille besked ved det.

Puha.. Ubehageligt, men jeg stemmer i koret med: God information! Og hvor må det være en skrækkelig første oplevelse med sin hund.. Og ja.. Med sin nye ejer! Øv hvor kunne den have fået nogle trælse asociationer til sine nye ejere.

Nej, ikke nødvendigvis. Luca er et Italiensk drengenavn. I Ungarn er det et pigenavn.. Så det tror jeg bare handler om hvor man høre navnet. Grunden til man i Danmark automatisk antager det er et pigenavn er fordi at drengenavne der slutter på a, er rigtig, rigtig sjældne.

Altså med hensyn til ikke at kunne skide/tisse, så kan det jo være fordi han har fået tømt maven da han kastede op, og måske er lidt dehydreret. Sørg for at han får masser af vand! Jeg ville se tiden an, måske er det de nye godbidder der gør det. Men ville nok for nærrighedens skyld ringe til dyrlægen asap, og eventuelt se om jeg kunne få en tid i dag inden de lukkede... Hvis der er noget galt kan de forhåbentlig se det nu, og du risikere ikke at han bliver syg klokken 23 i aften og du skal afsted akut med nattakster osv... Ja, nærrigheden længe leve, men man må nogengange godt tænke sådan (Du kan også risikere at du kommer afsted og de intet ser, og han stadig bliver syg i aften, men sådan er det jo bare nogen gange...) Er det f.eks. en maveinfektion der er på vej så risikere du at han om en-to timer har store smerter, og det kan ikke vente... Er det fordi han har spist noget som har sat sig fast så er det også rigtig farligt, eller kan være hvis det har sat sig fast (Og kan blandt andet gøre at de ikke kan skide)... Ring til dyrlægen og tag en snak i hvert fald, og har de tid til at se ham, ville jeg tage afsted!

Jamen det er helt sikkert et fortolkningsspørgsmål om hvad man opfatter som aggressivt. Jeg tror det er lidt ligesom at man høre alle sige at de er "deprimeret" eller "har stress". Hvor det faktisk ikke bliver brugt som det rigtige ord. Eller at deres hund er "dominerende", fordi den går først ud af døren. Men aggressitivitet er ikke resourseforsvar. Der er bestemt ligheder, og for en som ikke ved noget om det, vil man sikkert klaske det ned i "aggresiv" kategorien. Men derfor synes jeg stadigvæk, når man befinder sig på et forum, må åbne sine øjne og sige at man måske så bruger ordet forkert! Aggressiv er utilregnelig i mine øjne. Du vil have en hund du ikke f.eks. kan slippe løs, fordi du ikke ved hvornår den går på en anden. Og de Aussies jeg kender, fungere alle rigtig godt socialt, også med fremmede hunde. Jo vist er de reserveret, men de fungere jo fint nok. Har man ikke kontrol over resourceforsvaret er det klart at der kan opstå problemer, og hvis problemet er så stort at hunden er AGGRESSIV, så er vi altså over i at det er ejeren der ikke har håndteret hunden godt nok. Vores Aussie har tendens til resourceforsvar, og det arbejder vi kraftigt med. Faktisk har vi stort set ikke arbejdet med andet i hendes første 6 måneder, fordi det netop er et stort problem hvis det "går galt". Og så igen; Resourceforsvar kan i rigtig mange situationer undgåes ved at være på forkant. F.eks. sørge for ikke at have tyggestænger liggende rundt omkring, ikke tage favorit bolden med i hundeskov osv. Det er klart at nogen hunde kan f.eks. få det over en pind de finder, men det er igen et spørgsmål om man som ejer tillader det. Så snart Penny udviser bare en anelse "Det her er mit, smut", så fjerner jeg det fra hende. Og det betyder at hun VED at hvis hun ikke forsvarer det hun har fundet, får hun lov at beholde det!

Det er jeg dybt modstander af. Jo vist må man have sine forbehold og f.eks. sige at man bare undgår schæfere. Men derfra og til at sige "De er alle aggressive og bider", synes jeg er forkert. Det betyder jo indirekte at du f.eks. støtter at vi har listehunde f.eks. (Det ved jeg ikke om du gør, det kan jo være), men fordømmelsen af en hel race, på baggrund af "nogens erfaring", fremfor at sige det handler mere (mest) om ejeren fremfor hunden. Men måske det bare handler om ens personlighed. Jeg synes ikke det er okay at være dømmende, og jeg kan fint leve med at folk siger min race har tendens til f.eks. resourseforsvar, at være vogtende. Men INGEN hunderace er aggressive. Ikke hvis man har en hund fra en god opdrætter, disse ville aldrig avle på det og ingen opdrætter ville kunne udstille en aggressiv hund! Det er nok endda i mine øjne endnu mere invaliderende for racen end diverse sygdomme. Du kan trods alt udstille en hund selvom den har tendens til dårlige hofter. Men en hund der er aggressiv kan ikke udstilles. Elle rjo det kan den, men når den har bidt hånden af dommeren får den nok pænt at vide den kan forlade ringen! Min pointe er bare at der findes ikke "en aggressiv race" i Danmark. Der findes racer som har problemer, der hvis det ikke arbejdes med, kan udvikle sig fatalt f.eks. resourceforsvar, men dette betyder jo blot at hunden er farlig; I de forkerte hænder. Så egen erfaring bør nok nærmere være at man har en veninde, der ikke kan finde ud af at opdrage sin hund, fremfor at racen er aggressiv! Igen påpeger jeg at jeg synes det er helt okay at man vælger at skifte fortorv, hvis man møder en race man synes er utilregnelig, jeg gør det f.eks. med schæfere, jeg har endnu aldrig mødt en der fungerede socialt, de er i mine øjne ekstremt dominerende og aggressive i deres hundesprog, og det synes jeg (med mine hunde) altid ender i misforståelser, derfor leger de ikke med schæfere. Men derfra og til at sige at schæfere har dårligt hundesprog og ikke kan fungere med andre hunderacer, går min grænse.. Jeg kan ikke udtale mig om den slags, jeg har ikke mødt nok schæfere til det (Og jeg har trænet med de første 20 med samme problemer, så det er ikke mangel på schæfer der gør det).

Altså jeg kan ikke dømme jeres situation og om I skal eller ej... Men jeg kan udtale mig om din venindes påstand... Den er halvvejs sandt... For der ER nogen hanhunde som er bedre tjent med at blive kastreret, og hvor det er direkte synd for dem at man vælger at beholde dem intakt, når der ikke er nogen grund til det. Der findes jo hanhunde som taber sig rigtig meget, fordi de stopper med at spise i ugevis, eller f.eks. ikke kan koncentrere sig om andet end dame-lugter. I sådan et tilfælde ville jeg kastrere uden tøven. Jeg synes 15 mdr. er "bare en baby", han er ikke mentalt helt udviklet endnu, og derfor har I ikke et 100% billede af om dette er noget der er et stort problem. Jeg ville dog være opmærksom hvis han allerede før har "vist tegn"... Dexter har aldrig reageret på en løbsk tæve, og derfor har vi også valgt at der absolut ingen grund er (umiddelbart, måske ændre vi mening) til at få ham kastreret.

Nogen gange kan man altså godt være opgivende... Hehe... Da Penny åd sofa nummer to, må jeg indrømme at jeg synes gode råd var dyre... Når man har forsøgt alt hvad eksperterne rådgiver en med... Eller når hun får gang nummer 100 går igang med sit hvalpepjat når vi er på tur og hun bare skal skabe sig og ikke er til at få kontakt med... Så kan jeg da nogen gange tænke "Puuuha... " Ej måske er det ikke opgivende, jeg ved jo at "Om to år er det overstået"... Men hvis det er så "hårdt" at man græder, og er stresset og trist over det... Hvalpetiden afløses af en, i nogle tilfælde lige så svær periode, teenagertiden.. Og den fortsætter altså for nogen til hunden er tæt på 2 år (nogen endda ældre)... Og det er altså lang tid at vente på at hunden bliver rolig ect. Jeg synes det er okay at være opgivende, jeg kan sågar gå med til at man en gang imellem græder af frustration (jeg græd af frustration over at Dexter blev ved og ved med at gø da han var baby), men det skal ikke være en ting der sker så tidligt, og det skal ikke overskygge alt andet... Hvalpetiden er hård, men den opvejes 100% af de gode ting, som fylder rigtig meget... Og det er der jeg synes det er "enten eller"... Hvis ikke man kan få de gode ting til at overskygge de dårlige, så er det ikke det værd. Ikke i dag og ikke i morgen! Derfor synes jeg det er vigtigt at du, TS, tænker over om det er "det værd". Måske er det bedre for jer at få en voksen hund, der findes mange dejlige, og det er altså svært som uerfaren hundeejer at stå med en hvalp alene...

Jeg har faktisk hørt flere (herinde) sige at den første tid med hvalpen er langt mere hårdt end at få et barn.. Af mange forskellige årsager, en af dem nok at man (de fleste i hvertfald) med det samme får overvælgende følelser for barnet.. Det gør man jo som sådan ikke med en hund... Og jeg har udtalt at hvis det er mere hårdt at få børn, end hundehvalp skal jeg ALDRIG have et barn... Det at have hundehvalp er uden tvivl noget af det hårdeste jeg har prøvet

Det værste er at om et år er hun sikkert sammen med ham igen....

Nu har jeg kun erfaring fra en kemisk kastration, med udover at vi ikke så nogen effekt overhovedet er alt du beskriver også hvad jeg har fået at vide. (Vi overvejede at få Dexter kemisk kastreret i forbindelse med Pennys første løbetid, og dyrlægen sagde direkte at det ikke vil ændre på noget, da der ikke var nogen garantier og vi derfor stadig ville skulle holde dem hver for sig alligevel)

Det er ikke meningen det skal være sådan... Det er hårdt at få hvalp, man får søvnløse nætter, men det skal ikke være stressende, og så "ubehageligt" at du kommer så langt ud at du er trist og græder... Jeg synes du skal kontakte opdrætteren, ikke nødvendigvis for at aflevere hvalpen tilbage, men måske kan hun komme på besøg, eller give dig nogle gode råd, og en at snakke med omkring det (Det er bare nemmere når man sidder sammen)...

Det falder vel under samme kategori som at alle Amstaffs er farlige dræberhunde.. Alle schæfere bider, og alle labradors er overvægtige Eller det vi også bare kan kalde.. Uvidenhed?

Men det har jo intet med racen at gøre at hunden er FARLIG! Det har noget med ejeren at gøre!!! Fordi ejeren ikke har kunne opdrage sin hund ordentligt. At du uheldigvis har en bunke veninder som har en bunke aggressive hunde, er bare uheldigt at det er samme race, for det er altså IKKE, og jeg understreger IKKE normal adfærd for en Aussie!

Vi starter (forhåbentlig) snart træning på hold.. Jeg er gået helt død i træningen herhjemme... Men i dag fik vi da muligheden for at blære os overfor kæresten... Det skal siges at jeg ikke har trænet med Penny overhovedet, tror træning i hendes 7 måneders liv tilsammen måske er en time i alt Vi startede i sidste uge! Jeg vil rigtig gerne træne fri ved fod, men jeg aner ikke hvordan jeg skal få en god "plads" ind i hende, derfor har jeg bare ikke turde tage fat i det, for tænk hvis jeg ødelægger det... Så vi har trænet sit og dæk.. Og det er hun bare, hvis man spørge rmig brand dygtig til Vi er nu nået til at sit og dæk sker ved både håndtegn men også verbalt.. Vi har ikke fået noget distance på endnu, men tilgengæld har vi fået trænet "bliv"... Så hun kan nu dække/sit, og blive selvom jeg går udenfor hendes synsfelt, og selvom Dexter larmer/leger ude i haven.. Super stærkt synes jeg. Jeg kan løbe væk fra hende, gå langtsomt, tabe godbidder osv. og hun forbliver i sit/dæk. I dag har vi trænet "Giv pote", og den fangede hun på tre sekunder.. Desværre er hun super svær at træne med, da hendes hjerne bare står stille... Hun virker ikke til at have initiativ, men det er jo klart når vi aldrig har trænet før.. Det håber jeg at vi kan få arbejdet frem. Men hvis nogen kunne hjælpe os til idéer til hvad vi kan træne og hvordan, som er nemt og let, bare for at få "gang i hjernen", ville det være dejligt Og hvis nogen havde idéer til de første skridt til indlæring af fri ved fod, ville det også være super!

Vi gør det efter "rækkefølge"... Altså at de ved at når vi kommer hjem, så skal der luftes og leges, så skal der laves mad, og der skal de slappe af, når vi har spist osv. osv. Selvom hunde godt "kan tidspunkter", tror jeg det vigtigste er rækkefølgen... Dog uden at vide om det passer.... For vores virker det til at fungere...

Velkommen til den vidunderlige verden af at være hvalpe-ejer! Ingen fortæller en hvor forfærdelig og belastende det nogen gange KAN være! MEN: Det bliver altså bedre!!!!!!!!!! Men ja, den første tid kan virkelig være besværlig, specielt kunne jeg forestille mig, hvis man står med det alene! Men forsøg at glæd dig over alle de små positive ting

Jeg mener altså bestemt ikke at det er helt korrekt at små hunde generelt er mindre aktive end store hunde. Eller omvendt... Jeg synes man kan finde alle slags, det afhænger 100% af racen, og linierne. Du kan finde små hunde som er ekstremt dovne, nogle som er ekstremt aktive, ligeså med store hunde... Derudover synes jeg en vigtig ting du skal tænke over er netop at den store hund du får skal passe med dine små hunde... F.eks. ville jeg helt vildt gerne have en Löwchen, men en af grundene til vi valgte den fra som nummer to, er at vores 23kgs hund ville kunne slå sådan en hvalp ihjel på 1 sekund. Og der skal du tænke på at du f.eks. ville få en hund du kontant skulle passe på i forhold til leg med de to små. Jeg synes faktisk den anden vej rundt måske er bedre, altså at man har en stor voksen hund, og får en lille hvalp.. Problemet er at har du en stor hvalp på 25 kg, som vil lege med en 2 kgs hund, så risikere du virkelig skader.. F.eks. havde vi begge hunde ude i haven da Penny var 9 uger, og Dexter løb ind i hende, og bankede hendes hovede ned i jorden... Hun vejede vel 4 kg på det tidspunkt, men jeg var virkelig bange for hun kunne være død af det... Det er et spørgsmål om livsstil selvfølgelig, jeg ville bare virkelig være nervøs for at hvalpen skulle gøre skade på så små hunde... (Nu tænker jeg også f.eks. Hopsas små 4 månedrs hvalpe der vejer ca. 40 kg altså.. De skulle jo bare lige vride sig forkert imens de sov, og dreje ovenpå en 2 kgs hund, så ville den dø af luftmangel og brækkede ribben på no time).

Det her synes jeg faktisk fortæller hvor noget af problemet kan være... Din mor har ret! Hunde skal (i mine øjne) ikke "klare det selv". En del af tilliden imellem hund og ejer, ligger i at hunden kan stole på at skulle de kommer ud i noget "uhyggeligt", med vilje eller ej, så fikser vi det for dem. Ikke fordi de ikke skal kunne "tage nogle knubs", men fordi de skal stole på os. Det svarer lidt til da vi var små, hvis vi blev drillet ude i skolegården, og vores mor så havde stået ude i kanten og bare sagt "Det må du selv klare". Vi vil gerne kunne rende hen til hende, og hun så stiller sig foran og siger "Så er det tid til at vi går", og så kan man vende sig om at gå. Det samme synes jeg man skal gøre med hunde... Hvis mine hunde f.eks. bliver "tvunget" til at underkaste sig af en anden hund, går jeg straks ind imellem, og får den anden hund væk. Selvfølgelig er der tidspunkter hvor jeg ikke gør, hvis det f.eks. er i uskyldig leg, hvilket oftest ikke sker i en hundeskov, hvor det ofte er fremmede hunde de leger med. Mit råd er: Fremover skal I hjælpe hende, også selvom hun selv "provokere" de andre hunde. Det betyder ikke at i bifalder en dårlig opførsel, men at I støtter hende, og hjælper hende, også når hun bliver misforstået af alle andre. Næste ting jeg bider mærke I er at du siger når i beder folk ignorere hende, så gør de det ikke. Det eneste der er at sige til det er: Det skal de! Uanset om de synes i overreagere eller ej. Man kan ikke altid forvente det af fremmede, men jeg synes bestemt at I skal forlange det af venner og familie, og hvis de ikke ønsker at opfører sig som "I vil have", så skal de slet ikke komme i jeres hjem, så længe Freja er under træning. Et andet råd er at hun ikke skal have "lov" at bestemme hvornår hun følger med. Nogen hunde kan godt have svært ved lige at skulle "starte med at gå væk", derfor kan det være en idé at have en line med som i lige hurtigt kan give hende på, og så tage af igen efter f.eks. 20 meter. Render hun tilbage, skal snoren fremover bare blive på. Begge vores hunde har lært signalet "This way" (Jeg bor i udlandet), og det betyder "Vi går denne vej, og du kommer med". Hvis I giver Freja snor på og siger "Følg med", og går, vil hun lære at hun skal følge med jer, når I beder hende om det. Dette signal kan også bruges på mange andre tidspunkter, f.eks. hvis man går i skoven og hunden pludselig er langt bagud, eller foran, eller lige så et egern ude i venstre side osv.. Det betyder egentlig bare... Ja, flokken går, hold dig tæt.

Måske.. Men jeg synes aldrig man kan gå "back to basics" for meget.. Altså det kan jo godt ske i kan øvelserne... Men hvis det er selve forstyrrelserne i vil træne på, er det jo nok en super fed ting at der ikke sættes "høje krav" til øvelserne... Derfor synes jeg faktisk ikke at (Uden at kende til jeres niveau, eller DKKs kursus du nævner) i nødvendigvis ville være helt malplaceret... I vil nok bare have et andet fokus end de andre ejere... Men som sagt synes jeg det er i orden når man kommer med noget som kan være "invaliderende" for en træning generelt set. Jeg ville dog selvfølgelig kontakte træneren og høre ad, hvad de synes om det, og om det ville være trælst for dem. Dog er det jo også en af øvelserne at hunden skal kunne fokusere osv. Så jeg kan ikke se der skulle være et problem.