Shii

Det var nu også ment som i at hvis ikke en hund kan bidrage til racen, skal man slet ikke avle på den. Jeg ville aldrig lave en blandings kuld på Penny, og lavede jeg nogensinde et kuld på hende, ville den han jeg ville søge efter aldrig "gå med til" (nok mest ejeren ) At parre en lille bastard som hende! Derfor er det i min verden, rigtig urealistisk at Penny nogensinde ville få et kuld hvalpe. (Også fordi som planen er nu, skal hun steriliseres efter første løbetid, så det ville aldrig komme på tale, så fik hun et kuld, ville det være fordi Dexter parrede hende, og vi var så naive og dumme vi ikke opdagede det.. Hvilket jeg lidt faktisk frygter ) Jeg kan dog fortælle at jeg er i kontakt med opdrætteren til faren af Penny, Jerry hedder han, og jeg har store planer om at besøge hende til sommer/efterår, og vi snakker om at HVIS vores 3. skal være en Aussie, og når nu vi er SÅ vilde med Jerry, kunne det jo være helt perfekt at gå direkte til hans opdrætter

Jeg synes ikke han "ligner en husky". Jo vist kunne han gå for at være af brugslinier, og ikke være super god.. Men det som gør jeg synes det er noget fusk er at han har ekstremt meget pels, og at han har brugsliniernes kropsbygning... I mine øjne må han bare komme fra en der ikke har anet hvad de har lavet, for jeg ved de ikke udstillede (Eftersom der ikke var stamtavle), men jeg ved at de har haft kuld før, og efter.. Da vi var der sagde hun at de måske fik et kuld om året (de havde 4 tæver), og jeg har bare efterfølgende set hende have kuld til salg i gennemsnit hver 3 måned eller sådan noget! Jeg synes hele tiden jeg kan finde hendes hvalpe til salg! Og da vi efterfølgende ville høre om vi kunne få kontakt med kuldsøskende, havde hun ingen oplysninger hun ville give videre (Altså hun ville ikke engang tage vores oplysninger og videregive i tilfælde andre ville have dem). Med Penny har vi kontakt med to af hendes søskende på et "billede basis", hvor vi sådan sammenligner, og ser hvordan de vokser... Og de tre er bare identiske altså Hendes bror bor hos deres halvstoresøster, så hende følger vi jo også lidt med i... Men det kuld mener jeg bestemt ikke var vellykket (Jeg synes de alle sammen ligner forvokset BCer). Men jeg synes det er hyggeligt at kunne følge med i at de vokser ens, og Penny og hendes søster ligner virkelig hinanden SÅ meget at man skulle tro det var løgn... (overvejer at sætte et billede herind af hende, det gør vel ikke noget når ejeren bor i Holland, og nok aldrig kommer herind.. Måske skulle jeg spørge hende først.. hmm!)

Det er jo netop det de gør her, dog med den side-dims, at man kan få avlsgodkendt hunden... Personligt mener jeg bestemt ikke den avlsgodkendelse er noget værd, men det jeg tænker er at selve det at få f.eks. bekræftet at ens "race rene tavleløse bastard" rent faktisk ligner racen... F.eks. vores husky ville ALDRIG kunne "vinde" i en husky konkurrence, for han er helt forkert på så mange måder...

Men det er jo netop det jeg mener. Hvis jeg ville udstille, og købte en GD af dig, og hver gang jeg var på udstilling skulle op imod dig ville jeg jo bare tænke "buh", jeg ville sjældent (Det KAN ske) vinde, for du ville jo afgjort have beholdt "nummer et" selv... En sjælden gang imellem kan dyr udvikle sig imod forventning, men generelt set vil opdrætteren jo altid beholde det bedste selv... Derfor hvis man går efter at VINDE, så vil man skulle opdrætte dyret selv.. For nummer et vil altid blive hos opdrætteren (Medmindre opdrætteren laver et super fantastisk kuld, og på mærkeligvis beslutter sig for ikke at ville have en hvalp derfra......)

Jeg gør nemlig de samme tanker.. Nu kan jeg selvfølgelig kun sammenligne med da jeg opdrættede marsvin. Der havde jeg forskellige måder at "sortere". De bedste blev, uanset køn, om ikke andet for at blive udstillet, så jeg vidste de ville blive udstillet og fremvist bedst (For det gjorde jeg jo). Nu havde jeg også en sjælden race, og derfor var det ekstremt vigtigt at hvad der kunne udstilles, blev udstillet, og derfor blev jeg NØD til at beholde dem selv. Vi var 3 store/gode opdrættere i DK, og jeg vidste at solgte jeg til en af de to, så blev mine dyr ikke fremvist; For det ville jo gøre mit navn bedre at de tog mine dyr med, og stillede op mod deres egne, som så ville tabe. Derfor ville jeg altid beholde dem som kunne udstilles selv, og efterfølgende overveje at sælge dem, for at de kunne bruge dem i deres avl. Jeg ville aldrig; ALDRIG! sælge til nogen jeg ikke vidste deltog på minimum 75% af alle udstillinger, og som jeg ikke vidste med sikkerhed kunne fremvise mine dyr ordentligt. Men det var også bare måden at blive den bedste på. Jeg solgte min mest vindende han da jeg stoppede med at opdrætte for 1700 kr. (Ja et marsvin!). Hans stamtavle på den ene side var endda tom, da faren var import fra England, og derfor ikke optaget i DK. (Faren var, men med tom tavle) Men det er det jeg mener.. En del af grunden til jeg ville synes det var "sjovt" at udstille hende, før jeg lavede et kuld ville jo netop være at få en kritik på hende... Også selvom kuldet effektivt set ville være tavleløst, ville det da være sjovt at have en dommers mening om hvad man avler på... Har hun måske for korte ben? For lang krop? Er hun for spinkel? Jeg ville da hvis jeg tog på en udstilling og fik at vide hun bare ikke lignede noget som helst, f.eks. ikke nødvendigvis gå efter en aussie far, men så sige fint så laver jeg bare et blandingskuld med stort B. Dernæst vil jeg lige nævne at jeg aldrig ville tøve med at betale mere for en hund, for at få mere for en hund. F.eks. at hunden er efter testede linier. Man kan få Aussies hernede som koster nærmest 1500-2500 kr, og vi har altså givet det dobbelte for Penny, netop fordi vi f.eks. ville have forældrene var testet både hofter og albuer (på trods af det stadig ikke er noget der er bøvl med i racen) samt selvfølgelig øjnene.

Jeg er ikke helt ligeglad med prisen.. Men nu har vi jo også bare hunde "for at have hund"... Vi har ikke hunde for at dyrke sport med dem, eller udstille eller noget som helst.. De er bare en del af vores hverdag, vores familie, og det vigtigste for os er bare at "vi har det godt"... Jeg vil ikke sige at jeg til enhver tid ville vælge "den billige hund"... Jeg vil til enhver tid vælge den sundeste, smukkeste og dejligste... Men hvis jeg står med to hunde og den ene koster 7-8000 kr mere end den anden, og de ellers er "ens".. Så ville jeg da vælge den "billige"... Det samme ville jeg gøre hvis jeg købte bil, seng, hus, eller andet...

Først og fremmest så tror jeg at folk helt har misforstået hvad min intention med indlægget var Det var altså ikke "Min hund skal have en fin stamtavle".. Men hvad i synes om idéen, om i selv ville gøre det med JERES hund, hvilke situationer der ville kunne få jer til at overveje det osv.. Altså ikke om I synes JEG skulle gøre det, som sådan Det kan jeg sagtens selv tage stilling til. Jeg skal ikke bruge en stamtavle på min hund, jeg kunne overveje det hvis jeg ville have en hvalp fra hende, fordi jeg ville have det super ringe med at sælge hvalpe, uden stamtavle, og netop derfor ser jeg ingen stor sandsynlighed for det nogen sinde vil ske.. men "hvis nu" og alt det der! Jeg ved ikke hvad ddkc er, men jeg er helt bestemt enig i at det ikke er en fci klub, som jeg nævnte i først eindlæg. Hver 6. måned mødes vi (inviteres vi, vi tager ikke med hver gang nok) til hvalpemøde med forældre og søskende til Penny. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at kun de raske og mentalt stabile blive inviteret Men vi ser søskende, og vi ser forældrene. Pennys mor har (Igen det har vi jo bare fået atvide, og bekræftes bliver af hvem der kommer til hvalpetræf), et kuld tidligere med en anden hanhund, der har de også beholdt en tæve fra selv. Jeg finder det også rigtig mærkelig, specielt fordi ganske lidt papir arbejde, kunne få hendes hvalpe til at koste en hel del mere. Åbenbart ikke. Jeg ved ikke selv hvor svært det er, men kunne forestille mig at hvis man "bare" får en hund af sin mand, så tænker man ikke over den slags... Pennys mor er 5 år (mener jeg), faren er noget yngre. Jeg kan forsøge at finde deres data, jeg har det liggende på mail, mener han er 2½-3 år. Hun har åbenlyst indrømmet at den største faktor for at få kuld nummer to var press fra vennekredsen, hvoraf mange havde fået hvalpe fra det første kuld.. Da hun så fik Jerry, og alle synes han var fantastisk ville de have en hvalp derfra. Hun besluttede at når nu hun havde så mange for-reservationer, ville hun gerne lave kuldet. Den perfekte hund til mig. Selvfølgelig kan jeg ikke vælge en perfekt racehund, der vil vinde alt på en udstilling. Det interessere jeg mig ikke for, og aner intet om det. Dog sagt at jeg bestemt en dag når jeg bliver rig vil have en hund jeg kan vinde på udstillinger med. Men desværre kræver det en hel del flere penge end jeg har pt. Og her tales altså ikke indkøb af hund, men udgifter til udstillinger, kørsel osv. Om der er tavle på den næste vides ikke! Ej heller om det bliver en kennel klub eller ej. Det eneste der får mig til at overveje det er hvis jeg skulle udstille, eller hvis jeg havde planer om at blive super dygtig indenfor træning... Sidstnævnte er der bare minimal chance for, og først nævnte... hmm tjoeh... Men hvem ville sælge den perfekte standardmæssige hund, til en totalt uvidende der ikke havde planer om at opdrætte? Derfor tænker jeg lidt at udstilling aldrig lige bliver mig... For jeg tror de fleste opdrættere godt ved at indenfor mange racer bliver man nød til at "lave hunden selv", hvis man vil være bedst.... Det kan du bare ikke købe dig til. Nej. Og ærligt er jeg i dag 100% sikker på at han er noget fusk! Jeg tror IKKE på han er raceren, og jeg tror ikke en skid på at forældre osv er testet, på trods af at vi så dokumentering osv. Men jeg havde aldrig en god kemi med hans opdrætter, og den dag i dag har vi ingen kontakt med hende. Pennys opdrætter kontakter os minimum hver 2-3 uge, for at få nye billeder af hende, da hun sammenligner kuldet, hvordan de vokser og udvikler sig. (Og så har hun en forkærlighed for Penny, fordi hun ligner faren så meget).

Aussies er ikke specielt udbredte hernede, måske de er i Danmark. Men vi søgte ret specifikt, og vi var ret bevidste om hvilke egenskaber forældrene skulle have, hvad de skulle være undersøgte for, og ikke mindst at afstamningen skulle være sund og rask... Og jo vi kunne sikkert have brugt et år mere, og finde en med stamtavle, men som sagt er stamtavle for os ikke noget "plus", hvis vi kan få alt andet alligevel... Jeg er egentlig ligeglad med hvad jeg støtter "hernede", fordi de er ekstremt (i mine øjne) fremmede fjendske når man skriver til deres kennel klub hernede. Jeg har kontaktet dem 3 gange for at få svar på forskellige spørgsmål, og på trods af at jeg skriver på engelsk, bliver jeg faktisk svaret på hollandsk (Og de MÅ da for filan få andre henvendelser der også er engelske!!!!!!). Det synes jeg er flabet. Alternativt skulle vi have fået en Aussie fra Danmark, hvor jeg til enhver tid ville støtte et DKK opdræt, desværre synes jeg personligt at priserne i Danmark er alt for høje, i forhold til hvad tilsvarende hund koster hernede. Så ærligt vil jeg ikke give 4000-5000 kr mere alene i "hundepris", for at hente den i Danmark, for at støtte et tavleopdræt... Dertil skal man så tilføje udgifter til at hente hunden, som ville være ca. 2500 kr. Det vil sige en hund som hernede ville stå os i måske 3-4000 kr. i Danmark ville koste 8-9000 kr. (Plus de 2500 kr for at hente hunden)... Og der må jeg indrømme at jeg ikke vil betale trippel pris "bare" for at støtte kennel klubben. (Og ja, stamtavle hunde hernede koster fra ca. 3000 kr og opefter den dyreste hund jeg har set til sagt har kostet 8300 kr hernede.... Og der har jeg da set et par hunde i DK der kom op over den pris, dog skal det siges at der garanteret er hunde der er over den pris, ikke alle opdrætter oplyser jo prisen på deres hvalpe på hjemmesider)

Jamen er jeg enig. For mig handler det bare fremfor alt om at jeg er egoistisk. Og jeg vil hellere have den perfekte hund, uden stamtavle, end skulle have en hund med stavtavle, som ikke lever op til mine forventninger. Men jeg ved godt at der findes folk som nærmest får hjertestop når de høre at nogen påstår der findes sunde, raske og gode tavleløse hunde

Vi kunne have fået stamtavle på hende, men det ville have krævet at opdrætteren netop havde ordnet det, og hvalpene skulle have været, mener maks 9 uger før de blev stambogsført. Begge forældre har FCI stamtavle.

Jamen det er jeg egentlig også helt enig i.. Jeg tror bare i bund og grund jeg tænker at hvis jeg om 2-3 år beslutter at jeg vil have vores 3. hund skal være en hvalp fra Penny, hvilket jeg absolut ikke vil afvise kunne være en mulighed. Så tænker jeg bare... Ville det være ligegyldig? Og så synes jeg faktisk ikke helt jeg er enig med dig alligevel.. For f.eks. havde vi kig på et kuld Aussies, med stamtavle, men desværre var moren ikke testet for noget som helst, og der valgte jeg at sige nej tak... Pennys forældre er tjekket, hofter, øjne, albuer you name it... De har begge stamtavler, farens dog langt mere imponerende end morens. Og jeg vil da hellere støtte det tavleløse kuld, hvor opdrætteren har gået op i sundheden, og raceegenskaberne (Hun bruger dem til hyrdning, samt dyrker agility med faren). Hvorimod første kuld blev brugt til intet andet end udstilling (Hvis de overhovedet gjorde det). Derfor synes jeg sagtens man ved tavleløst opdræt, kan støtte noget som skaber gode egenskaber og sundhed hos en race, problemet er bare at man ikke kan "komme nogle vejne" med det fordi det netop ikke er registreret. Jeg er helt enig i hvis man vil opdrætte og udstille, så må man få sig en hund med tavle. Og normalt ville jeg da aldrig overveje det.. Jeg synes bare det lyder som en sjov og interessant måde at se om ens "ren uden stamtavle" overhovedet følger standarden.

Pennys forældre har stamtavler, men disse er begge fra Polen, og ejeren har ingen lyst til at få dette lavet om til hollandsk, det var noget vi vidste da vi købte hende, og da stamtavle egentlig ikke er noget vi bekymre os om, vi går mere op i sundheden, og vi kunne jo her tjekke linierne osv. uden problemer. Men nu har jeg siddet og tumlet lidt rundt på forskellige hjemmesider i kedsomhed, og finder nu en "sjov" oplysning, jeg faktisk ikke vidste fandtes her i Holland. Man kan udstille sin tavleløse hund, opnår den gode nok resultater, kan den få stamtavle. Kravet er dog at man skal kunne vise at minimum en af forældrene har tavle. Tavlen er selvfølgelig tom, men man kan få avlsgodkendelse. De udstilles i en special klasse, og stiller altså ikke op imod tavle hundene. Nu er det jo ikke fordi vi render med store opdrætter drømme, eller overhovedet overvejer at få hvalpe på Penny. Men: Ville I gøre det? Måske bare for sjov? Altså se om hun kunne få stamtavle den vej rundt... Jeg synes det er en sjov ting at man kan gøre et sådan, og der findes jo masser af skønne hunde derude, som er "rene uden tavle".... Jeg mener ikke de egentlig nødvendigvis kan bidrage med noget godt, men jeg tænker HVIS jeg nogensinde skulle have hvalpe på Penny, åbner det op for at jeg trods alt, kan finde en fin far til hvalpene, føle jeg kan tillade mig at stille højere krav til faren, end hvis der ikke var stamtavle. (Og lets face it, de færreste med tavle vil lade deres hund parre en bastard Penny uden tavle!). Ej nu lyder det vidst som om jeg har tænkt meget over det... Men jeg har faktisk kun lige læst om det, og ved ikke engang hvilken klub eller noget det høre under hernede (Antager dog det ikke er den den høre under kennel klubben, for det ville virke underligt!).

Jamen jeg har jo allerede en fin tæve herhjemme Dog ville jeg gerne have hende stamtavlet først så

Det er også det jeg tænker.. Altså den måske var så langt henne at det ikke var forsvarligt... Det sagt så kunne man jo have valgt at aflive hvalpene ved fødslen, og f.eks. lade tæven beholde to eller tre, som virker en anelse mere overskueligt at sælge end 8... Tæven er jo også ret ung, så jeg synes bestemt ejeren havde taget et ansvarligt valg at den ike skulle have hvalpe!

AMSTAFF, PITBULL og... chihuahua!

Resourceforsvar ER en kendt "træls ting" der kan forekomme ved racen, så tror du har været heldig... Desværre er det bestemt ikke unormalt at de har en tendens til det, specielt hvis der ikke arbejdes med det. Men i de fleste tilfælde opdager man det nok også først når man har to hunde selv. Jeg kunne ikke være meget mere enig.

faktisk har du både ret og ikke.. For det er ikke når knurhårene rør de vil stoppe... Der er nemlig lidt flagermus over knurhår, de kan nemlig mærke det på "luftmodstand", så faktisk allerede imens de bevæger sig imod det, og før de rammer vil de bemærke det.

Husk at en hvalp på 8 uger slet ikke har brug for hundeskov, gåture osv. den skal liiige falde til først. Jeg vil anbefale at hvalpen er 10-12 uger før i begynder at lave de store udflugter og den slags. Og hundeskov ville jeg personligt aldrig tage min hund til før den var i hvertfald 4-5 måneder... Man ved ikke hvad man møder, derfor er det vigtigt at kontrollere hvilke hunde ens hund udsættes for i starten. Dernæst er jeg i tvivl om hvad dit "mål" er. I mine øjne skal en hund snuse, markere og have lov at bruge næsen når den luftes... Snoren skal skam være slap, og hunden skal ikke farer overgearet rundt.. Men mine hunde må gerne gå frem og tilbage og snuse til alt de kan komme i nærheden af... Hvis hunden bare skal gå ved siden af dig, uden at snuse eller andet er det nok tættere på "at gå plads", noget man bruger f.eks. når man skal gå forbi en anden hund på luftetur, eller hvis man går på et smalt fortov f.eks.. (Eller i forbindelse med diverse træningsformer). Men du har ret, man kan lige så godt starte med det samme med at få gode vaner for hvordan hunden skal opfører sig på tur.

Jeg vil foreslå jer at lave "time-outs"... Det vil sige når han begynder på sit humpen og den slags, så fjerner i ham fra rummet. Vi har haft succes med at have en snor hvor der er sådan et halsbånd i så du bare lige smider det over hovedet på hunden, så du ikke skal stå og give snor på osv. Og hver gang uønsket adfærd starter, fjernede vi dem fra rummet, lukkede døren 30 sekunder, og så snart de var rolige fik de lov at komme ind igen... Startede den dårlige adfærd, kom de ud igen. Penny har vi ikke haft brug for det endnu, men vi har brugt det med vores ældste på ca. 2 år... Og det betyder så at i dag hvis han "gør noget træls" så kan vi kigge på ham og sige "Skal vi hente snoren" og så stopper han Sådan kan man "true" sin hund Dernæst tror jeg ikke umiddelbart i aktivere ham for lidt, eller for meget, men det som kan være svært, specielt i den alder, er at "slappe af"... Altså at der ikke skal ske noget... Det er faktisk noget som skal trænes, og som kan være svært for nogle hunde... Det kan være en god idé at indføre f.eks et "afslapningstæppe", som man kan tage frem og lægge væk... Så når tæppet er fremme, og han er på det ved han at nu skal der intet ske, og nu skal han slappe af...

Jeg oplever også at sunde og raske beagle er enormt "aktive"... Men jeg kender så også de der som ikke gider at løbe.. Det er ofte lidt små tykke beagles, som er havnet hos "forkerte" ejere...

Jeg er bare lykkelig for at han får et fantastisk hjem, hvor han kan få lov at være en Aussie, med alt hvad det indebærer Men han måtte nu gerne være flyttet til Holland! Men nogen gange er de mænd altså også bare ALT for fornuftige (Men det er måske meget godt i længden! Ellers ender vi vel ud med at have 10 Aussies hver? Måske vi skulle starte opdræt! )

Du har kaldt racen aggressiv og dominerende. To ting den IKKE er uanset hvordan du vender og drejer ordene. Om du bare ikke ved hvad ordene betyder, eller om du har opfundet dine egne betydninger for ordene skal jeg ikke kunne sige. Men dominerende og aggressiv er kun noget hunde er i mine øjne, hvis deres EJER har fejlet. Den hund du beskriver for mig som din veninde ejer, der ser jeg EJER-fejl, jeg ser ikke tyåisk Aussie opførsel. Jeg tror uanset race ville den opførsel ALDRIG være acceptabel. Og der findes ingen racer der har raceegenskaber der er "uacceptable" generelt. (Hvis man ikke vil have en vogtende hund, så er det selvfølgelig en uacceptabelt adfærd, men det er individuelt.. Ingen vil have en aggressiv hund!) Der er jeg så også helt enig. Jeg synes det er helt okay at "generelisere" sine erfaringer, og kigge på standarden og sige at det her er hvad jeg har oplevet/set. Og jeg er helt med i at en Aussie er mere skarp end en BC, de er netop heller ikke så "signal følsomme" generelt set som en BC er, fordi Aussien netop har skulle arbejde en anelse mere selvstændigt. Der hvor jeg tager et skridt tilbage er når folk vælger at sige: Alle Aussies er aggressive og dominerende. For det synes jeg er dybt forkert, hvis man vælger at basere sine oplysninger udfra en aussie der er havnet hos en forkert ejer. Det er lidt i den samme stil som at sige alle Amstaffs er aggressive så det er jo helt okay at de nu er forbudte.... Ingen hunde er per defination, eller per racestandar ønsket at være aggressive. Dette er IKKE ønskeligt og det er IKKE normal adfærd fra nogen hunde, derfor forstår jeg ikke at man kan lave en konklussion at en race er aggressiv. Nok også fordi en aggressiv Aussie på ingen måde ville overleve med at vogte kvæg hvis den begyndte at angribe kvægene. Jeg synes det er helt okay at folk vælger at kalde en race for ucharmerende, men jeg synes man skal passe på med at kalde andres hunde for aggressive, hvilket Milder batmusen faktisk lige har kaldt min hund indirekte! Vi kan bestemt ikke alle de skønheden og det tiltalende i alle race, men hvis man skal udtale sig som så stærke negativer hos en race, så SYNES jeg at man skal have haft racen selv og kunne udelukke at det er en førerfejl. F.eks. er alle BCer jo heller ikke hyper aktive og render på væggene. Når dette sker ER det jo ofte fordi de havner hos nogen som ikke kan finde ud af at opfylde en BCs behov.

Det var ca. de rmin "fase" startede, jeg er 28 nu, så kan se ud som om hun har et par år endnu

... Livet er bare for kort til at gå med ens sokker.. Jeg går kun med ens sokker hvis min kæreste har forvirret sig til at ordne vasketøjet... Eneste ting jeg har gjort er at sørge for alle mine sokker er "samme slags", bare en billiard forskellige farver og motiver Jeg har lært at leve med at folk griner af mig når jeg tager skoene af og ikke har ens sokker på

Begge vores har sorte halsbånd, det passer til alt Man kan desuden ikke se deres halsbånd anyway.. Dexter har sort hundetegn, Penny har ikke noget hundetegn:oops: