Shii

Sikke en fantastisk tråd Og stemmer i koret; Odd-Eye er da bare noget af det smukkeste jeg længe har set!

Måske vi misforstår hinanden. Jeg siger IKKE at det er normalt at en voksen hund vil skade en hvalp! Jeg siger at det er normalt at der sker skader ved uheld! Hvis en voksen hund laver en "uskyldig afvisning" og hvalpen popper hovedet op og rammer en hjørnetand, så kan de altså gøre skade, selvom den voksne ikke havde den intention! Derfor vil der altid kunne ske skader, og derfor bør man altid som ejer af hvalpen sikre sig at man IKKE render ind i sure hunde, for selvom de måske bare "siger fra", så KAN der ske skader! (Ligesom der kan ved leg). Derfor ville jeg aldrig i mit liv stemple en hund udfra at den har skadet en anden, hvis jeg ikke ved hvad der er foregået. Nej det er ikke normalt at en voksen hund flyver 10 meter over og bider en anden hund, voksen eller hvalp. Det er aldrig et godt tegn at en hund med vilje skader en anden hund, eller et menneske for den sags skyld. Men ligesom at jeg aldrig ville dømme en hund der bider fordi en 3 årige beslutter sig for at sætte sig på den imens hunden sover i sin hundekurv, så ville jeg aldrig dømme en hund udfra at den kom til at gøre skade på en anden hund; Hvis omstændighederne er til hundens fordel. Det jeg blot siger er man skal ikke tro at fordi man har en hvalp, så vil en voksen hund aldrig skade den. Man skal ALTID være på vagt overfor fremmede hunde, for de KAN skade ens hvalp! Korrekt at i de fleste tilfælde oplever man intet, men måske jeg bare er uheldig, Dexter har da f.eks. fået næseblod af en anden hund ramte ham forkert i leg, Penny har fået huller i ørene, Dexter har sågar 3-4 gange fået rifter lige ved øjet. Hunde kommer til skade, og oftes er det ikke "med vilje". Derfor fremfor at sige: Ja for søren det sker normalt aldrig! Så vil jeg hellere sige: Ja det er normalt at hunde kommer til skade i mødet med fremmede hunde. Jeg har set det flere gange ske, og derfor bør man altid spørge før hundene hilser, og man bør altid være sikker på at der er kontrol over begge hunde, så det ikke ender i f.eks. rifter og diverse andre skader!

Det du beskriver der ville vores Aussie trives helt perfekt med. Det tror jeg faktisk også en border ville? Jeg tror det vigtigste med de racer er at man træner dem i at "slappe af" og træner dem til ikke konstant at være på, for det er det som er problemet med dem, at man får en hund der hver gang man rejser sig står og siger "Træn træn træn"... Vores gjorde det super meget i starten.. Men nu er hun begyndt blot at løfte hovedet for at se om det er en kop te jeg skal hente, eller om vi skal lave noget sammen Hvad med at mødes med en? Altså her tænker jeg at tage på besøg hos en der har en eller to hunde hvoraf en er en Aussie, og så kan du se hvordan den fungere? (Eller en anden race du er interesseret i).

Jeg tror ikke de kræver "mindre", jeg tror bare de kræver noget andet... F.eks. har vi en husky og en aussie, og uden tvivl synes jeg at aussien kræver mere end en husky... Men hvis man kigger på det tidsmæssigt, så kræver de faktisk det samme antal timer om dagen... De kræver bare forskellige ting... Dexter skal løbe, og fysisk rører sig... Penny skal have "opmærksomhed" og mentalt hygges med... Derfor virker det som om Dexter kræver mindre, fordi han "bare" skal løbes af, og det kræver jo ikke noget af "mig" andet end bevægelse. Men Penny kræver at jeg bruger mit hovede, og sætter hende på prøvelser og giver hende udfordringer... Så jeg tror faktisk alle hunde kræver sådan... ca. det samme.. Det kommer bare an på hvad man som ejer selv finder udfordrende... Altså hvis man er en sofa type synes man nok det er super krævende at skulle fysisk aktivere en husky, men hvis man som os elsker at cykle f.eks. så er det jo intet problem, og vi er ikke mere aktive nu end før vi fik ham... Hvorimod Penny kræver en mere "mental" aktivering fra os... Og derfor virker det måske mere indgribende... Ej jeg ved ikke om det giver mening.. Jeg skulle egentlig være gået i seng...

Altså nu har jeg ikke selv dyrket agility med vores Aussie, men det er altså en fantastisk race. Vores er på så snart der sker noget, og når der ikke sker noget slapper hun af. Men det er tydeligt så snart hun kan se sit snit til det står hun logrende med stumpen og nærmest smiler til en "Hvad skal vi nu lave?", hun elsker at samarbejde! Men hun har hurtigt lært at slappe af, og at der ikke altid skal ske noget. Hendes far er ekstremt god til agility, de falder i den store klasse, og man skal dog være opmærksom på at det betyder at man skal kæmpe imod Border Collies.. Jeg fik direkte anbefalet, fordi agility er en sport jeg elsker, at jeg skulle vælge en BC over en Aussie, fordi Aussien er den anelse mere kompakt i det i de fleste tilfælde. (Lige 5-7 kg mere end BCen). Men man kan sagtens være heldig at finde en lille Aussie, og så er den jo samme str. som en stor BC (ca. 18 kg). Men en Aussie kræver træning og aktivering, vores kræver det ikke hver dag, men kunne forestille mig nogle linier ville. Det er en vagtsom race, med tendens til resource forsvar, derfor kræver det lidt når man har to hunde sammen. Dog er det også en venlig og mild race, som er god med både børn og andre hunde, af begge køn. Som en "bonus faktor" kan jeg fortælle at der faktisk ikke umiddelbart er problemer med Hd/ad i racen (Og det er jo en fordel i forhold til man gerne vil have en hund med godt bentøj når man dyrker agility), tilgengæld er der problemer med øjnene, men dette kan der testes for. Nå.. Det var Aussien... Om du vil finde den lidt for krævende ved jeg ikke.. Vores har en dag om ugen hvor de er alene i 9 timer, og ikke bliver trænet og det klare den fint... Jeg går desuden ikke til træning med hende endnu, hun er 6½ måned... Men selvfølgelig kan hun blive langt mere krævende når hun er ældre, så keep in mind, dette er min holdning udfra at hun stadig bare er en stor hvalp. Måske nogle af de garvede Aussie ejere kan fortælle hvordan deres voksne er i aktivitets niveau.

Jeg læser det som at den overnattede i hans lade, og han derfor fik tilladelse til at skyde den.. Altså var den ikke fanget i hans lade... Den kom bare på hans grund og i hans bygninger. Jeg er sådan lidt.. "so so" med det... Tragisk at den skulle dø, men det er møg farligt, og hellere hunden end menneskeliv.. Trods alt...

Der er mange forskellige meninger. Personligt synes jeg ikke gåtur er supert. Jeg synes tilgengæld det er dejligt at tage f.eks. en gang om dagen og "lave noget nyt". F.eks. køre ned på togstationen og se et tog. Men der ville jeg lade hunden være i hvertfald 12-13 uger. Jeg ville personligt gøre mere i "tilvænning i hjemmet" til hun er 12 ugers tid. Hun er stadig bare en baby. Vi gjorde det på to forskellige måder med vores hunde, den første var afsted og ude og blive socialiseret "lige efter bogen", jeg har et godt forhold til ham, men det er tydeligt han sagtens kan "klare sig uden mig" (Det er dog også racen der gør det). Vores unghund på 6½ måned, har vi ikke "socialiseret", og der er ingen i verden der er bedre end "moar". Så jeg tror hvis man vælger at sætte styrke på hjemmet, og værdiet i ejer/hund, så får man et stærkere forhold når hunden vokser. Socialisering er vigtigt, men det duer ikke at bombe hunden med indtryk. Vent et par uger, så hun ved at hun kan stole 100% på dig. Du skal nok nå det! Du har et helt hundeliv med hende jo!

Forskellen er at dem på GogG ikke har spurgt herinde! Og undskyld mig, men du har faktisk fået nogle helt fantastiske, realistiske svar, og så vælger du at være så næsvis og fornærmende overfor en af Danmarks bedste og nok mest erfarende opdrættere? Det synes jeg ærlig talt er rigtig barnligt af dig! Du har fået realiteterne at vide, fremfor at farer op og være næsvis og fornærmet kunne du have taget det som noget konstruktivt, svaret på spørgsmålene, og f.eks. forklaret at I havde lavet overvejelserne omkring eventuelle hvalpe der ikke ville blive solgt, at I havde sørget for at jeres økonomi selvfølgelig kunne bærer den slags. Nej hvor ville du have blæst alle helt tilbage i stolen og fået dem til at tænke "Wow, en "useriøs" der rent faktisk tænker på konsekvenserne, måske er det ikke helt så slemt". Faktum er at Danmark boomer af hvalpe, hvis man ikke har en GRUND til at få hvalpe, så bør man lade være. Du fik nogle gode råd, og nogle ting at tænke over. Gør det, og så kan du jo vælge om du vil sige undskyld til de opdrættere og rigtig erfarende hundeejere du lige har været så forfærdelig næsvis overfor!

Og det er jo netop det! Ofte er der ingen skade der er intentionen, men så hopper hvalpen lige, eller lignende... Penny (og Dexter) har godt nok lavet mange skader på hinanden, heldigvis hun små rifter, men Penny har da alene i leg fået piercet sit øre, ja jeg kan i hvertfald komme i tanke om de første tre gange! Og Dexter er altså det mest godmodige og milde handyr der findes, og ville aldrig skade en anden hund med vilje. Derfor bør man bare ikke, aldrig nogen sinde, stole på andres hunde på den måde. Og det er derfor at "Den skal nok sige fra", og de folk der bare tror deres hund lige skal sætte spå plads af en anden så skal det nok gå, det holder bare ikke... For der kan ske uheld (F.eks. min venindes hund der prikkede øjet ud på en anden ved et uheld!). I langt de færreste tilfælde vil en "normal" hund skade en anden, voksen eller hvalp med vilje. Faktisk vil jeg næsten vove at påstå at en hund kun skader som en sidste løsning (F.eks. presset). Men derfra og til at sige at en voksen hund aldrig ville gøre skade på en hvalp er jo i mine øjne et langt stykke. For skade vil altid kunne ske når hunde er sammen. Hunde kan også misforstå hinanden osv. Derfor er det i mine øjne ikke "unormalt", at en voksen gør skade på en hvalp. Den slags sker, specielt når man lader sin hvalp møde en fremmede hund, men intet kender til.

Ja.. Men jeg er helt syg med Pennys far.. Han er den smukkeste og klogeste hund jeg nogensinde har mødt.. Vil afgjort gerne have en hvalp fra ham igen. Moren er også dejlig, men hun er mere sådan... "bare smuk og dejlig".. Men faren.. wow

Fordi "opdrætteren" ikke er opdrætter.. Hun har købt sine to Aussies, ved en Polsk opdrætter, så begge forældre har en Polsk stamtavle.. Men da hun ikke er opdrætter og ikke bruger hendes hunde til udstilling osv. har hun bare aldrig gjort noget ved det... Moren til Penny har fået to kuld hvalpe, de beholdte fra første kuld, og solgte de resterende til venner/omgangskreds. Da de så fik Jerry (Pennys far), begyndte vennerne at sige de ville have fra den kombination, og da de gerne ville have en 4. hund selv også, lavede de det kuld. Ud af mener det var 11 hvalpe(eller 10.. hmmm), var der 3 som blev afsat "andet sted" end venteliste/vennekredsen... Men det er simpelthen "dovenskab" tror jeg, at der gør hun aldrig har registreret hvalpene.. Forældrene er tjekket i hovede og røv, i forbindelse med at den Polske opdrætter ønsker dette og at hun selvfølgelig fik hvalpe på dem.. Så udover den manglende stamtavle er der intet at sætte finger på... (Og jeg har endda talt med den polske opdrætter, just in case, for at høre om det bare var en røverhistorie).. Sorry for OT.

Nu ved vi jo ærlig talt ikke hvad der er sket... Var terrieren f.eks. i snor og hvalpen kom hen til den? Eller i det hele taget opsøgte hvalpen terrieren? Blev ejeren af terrieren spurgt før de hilste? Synes godt nok det er en streng anklage at komme med uden at ane hvad der er sket. Jeg holder fast i at man IKKE kan sige at det er unormalt at en voksen siger fra overfor en hvalp. Heller ikke med voldsomme følger. Det kommer an på situationen! Generelt set vil de fleste voksne altid have en længere lunte i forhold til hvalpe, men det ER altså ikke dem allesammen, og det gør dem altså ikke til psykopat hunde.

Desværre er det jo bare ikke sådan mange folk tænker... I hvert fald ikke for mig... Jeg er da super fristet til at få hvalpe på min Aussie tæve, hun har ikke stamtavle, men det er udelukkende grundet dovenskab, hun har en fantastisk baggrund, med sunde raske multichampions osv... Hvor kunne det være skønt at opleve små nuttede hvalpe! Det eneste som holder mig fra at gøre det er faktisk det økonomiske og risikoen jeg ville udsætte min tæve for. Jeg ville aldrig kunne tilgive migselv at Penny f.eks. døde pga. en drægtighed jeg havde påduttet hende.... Og jeg ville hade at skulle bruge 15.000 kr på et kejsersnit. Så for mig er det udelukkende det farlige og det økonomiske der holder mig fra at ville have et kuld hvalpe!

Jeg har intet imod, som sådan, at folk er nødsaget til at aflevere et kuld hvalp på et internat.. Det koster alligevel omkring 500-750 kr at aflevere en hund på et internat de fleste steder, så det er alligevel en udgift man også skal tænke over. Det som er rystende er når folk i løbet af natten smider en transportkasse med et kuld hvalpe, fordi de ikke gider tage ansvaret og betale for at få dem væk! (Men det sagt så er det billigere at aflevere et kuld hos et internat, fremfor at aflive dem, problemet er bare at de fleste internater faktisk ikke tager imod mere end en eller to hvalpe af gangen)

Jeg ville slet ikke tage hende ud på "gåture" endnu? Jeg ville kun tage hende ud når hun havde spist, sovet, leget osv. Ingen "nu skal vi gå tur". Og jeg ville kun tage hende f.eks. ned på det grønne areal tættest på.

Og så vidt jeg husker var prisen endda ret lav for ham! Jeg synes virkelig det økonomiske er at tage i betragtning! Jo vist er jeres tæve ikke den ideelle alder, men så venter i jo bare en løbetid eller to! Men det økonomiske er altså virkelig noget som kan trække tænder ud. Der er udgifter som I ikke kan komme udenom, uanset hvad. f.eks. chip, foder og prisen for hanhunden, og så selvfølgelig den tid du skal tage fri fra arbejde er jo også et økonomisk tab, medmindre du har ret meget ferie du kan bruge på det. Og igen, risikoen for kejsersnit eller en syg hvalp og den slags betyder jo at selv chancen for at det skulle gå i nul er helt væk!

Ja, eller lavet ved et uheld, det kan vi jo ikke se.... Min venindes hund har prikket øjet ud på en anden hund på deres træningsplads, og det var altså et uheld... Den sagde fra ja, men det var ikke overdrevet... Men den ramte bare med hjørnetanden det rigtige sted... Nogen gange har hunde jo også en dårlig dag, og hvis det er hvalp nummer 4 den dag der ikke fatter den ikke skal tromle rundt, så siger den nok mere fra end da det var første hvalp den sagde fra overfor...

Først og fremmest synes jeg i skal få tjekket de racebetinget sygdomme, så I er sikre på hun ikke bærer på noget skidt. F.eks. mener jeg at JRT kan have problemer med øjnene? Dernæst synes jeg I skal gøre jer helt klart HVORFOR I vil have hvalpe på hende. Der findes mange skønne hunde i Danmark, som ikke kan finde et hjem. Husk en hund ikke "ønsker" at få hvalpe, hun kan leve et liv fint uden at have prøvet dette. Vil I beholde en hvalp fra kuldet? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvor og hvordan vil i finde jeres hvalpekøbere, og hvad er jeres krav til disse købere? At finde en han, kan gøres f.eks. herinde, dog er det de færreste der rent faktisk bruger deres tavleløse hunde i opdræt, derfor tror jeg man måske vil have bedre held på Gul og gratis eller måske DBA. Husk at selve drægtigheden kan have komplikationer, og f.eks. et kejsersnit kan koste op mod 15.000-20.000 kr på en søndag aften; Og her skal pengene altså falde med det samme! Så det skal der selvfølgelig også tages højde for. Selve drægtighedprocessen har jeg ingen personlig erfaring med, der må vi håbe en af de erfarende opdrætter kommer på banen og kan give nogle råd.

Det er da ok normalt, alt efter hvordan hvalpen opfører sig... Og alt efter hvor hys den hund man møder er... Der findes jo hunde som ikke bryder sig om hvalpe.. Derfor er det altid en god idé at spørge, specielt med en hvalp, fordi man ellers risikere dårlige oplevelser!

Alle hunde jeg har arbejdet med har haft OCD i større eller mindre grad, det du beskriver er for mig ret normal adfærd. I hvert fald gør begge vores hunde dette, uafhængigt af hinanden endda.. Min mors hund gør det også... Så jeg tror mange hunde finder tryghed i ensartethed. Til gengæld synes jeg at det er dybt facinerende i forhold til skitzofreni og den slags, og om dette kan påvises ved hunde. OCD er jo noget som rigtig mange mennesker har igen i større eller mindre grad, og man kan have det og have et helt normalt liv, uden de store påvirkninger af dette. Men Skitzofreni er jo en indgriben i ens hverdag og noget som skal medicineres, og derfor kunne det jo være et interessant studie at finde ud af om hunde kan være psykisk syge, i sådan en grad at de bør medicineres for det.

Og det er forresten ikke noget "kort at trække"... Det er bare et stort tilfælde at alle der har skrevet i denne tråd aldrig selv har mobbet... Jeg tror aldrig før jeg har mødt nogen der kunne sige sig fri for det i større eller mindre grad...

Jeg har for længst skrevet jeg synes der skulle en anden tråd til hvis folk vil debatere den, alligevel blev folk ved at synes jeg var et dybt forfærdelig menneske

Nej men Drentsche'n er jo!

Tror det her er min favorit!

Vi bliver også altid spurgt nu om vi selv har gjort det ved hendes hale? Om hun er kommet til skade? Nej hun er født med en halv hale