Shii

Jeg ELSKER Blachman, Ihhhh

Nu skriver du godt nok velopdragende, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved hvor sundt (og normalt) det rent faktisk er, og i hvor stor en grad disse "pack bondings" hunde skal ignorere andre hunde. Nu har jeg jo som sagt en hund som er naturligt til det her pack bonding; Til gengæld er det tydeligt at hendes kropssprog virker langt mere provokerende på andre hunde! Min meget udadgående hund, har det bedste sprog jeg længe har set, og han har aldrig været i slagsmål, selvom han da har mødt sure hunde, så forstår han altid at "begå sig". Og er det ikke det vi gerne vil arbejde efter? Altså en blanding af en hund der forstår at møde de andre hunde, på deres niveau, men stadig ikke fravælge flokken...

Det gik også først op for os at vi havde en nem hvalp, da vi fik nummer to Så ja endelig nyd at i har en af de "nemme", for hunde er altså bare forskellige, og nogle er ballademagere andre er ikke, men allesammen er de helt perfekte på deres egen måde!

Årk bare rolig han er helt normal Der findes masser af hvalpe som ikke gør den slags, der findes også masser af hvalpe som gør, og det er også helt normalt. Dog skal du huske at det ER sundt for dem at blive udfordret og min erfaring er at de hunde som oftest har "poterne lidt fremme", er dem som bliver fantastiske træningspartnere! De er lidt mere fantasifulde, og "selvstændige", og dermed fantastiske at arbejde med, hvis det selvfølgelig er det man vil have! Men ja, vær ganske rolig, din hund er helt normal, jeg tror også du bare tager det for nært når de siger sådan, og at det er ment i en god mening.

Dexter har en pude han humper... Han kommer nogen gange og "beder" om at få sin pude, så skal han lige humpe den et par sekunder, og så er alt godt igen!

Dexter sov aldrig sådan, men Penny gør Dexter er begyndt at gøre det en liiiiille smule efter Penny er flyttet ind....

Jamen jeg er helt enig! Vi finder jo alle måder der fungere for os, men hele den der: Det der må du ikke, så tager hunden lederskabet! Den er bare til at brække sig over. Jeg synes jo netop, sådan basalt set, at vi alle selv må lave regler for vores hunde. F.eks. ser jeg helst at Jeg går ud af døren før mine hunde, ikke fordi de så ved jeg er lederen, men fordi vi bor ud til en vej, og der er så smart at der er en parkeringsplads LIGE foran vores dør, hvilket betyder folk skal gå lige op og ned af døren, så hvis vi åbner og to hunde hopper ud, i samme øjeblik en kommer gående forbi=Ikke smart! Så selvfølgelig (forsøger vi at lærer dem) skal de gå sidst ud, så jeg kan tjekke om det er sikkert.

Dexter havde en kort, kort periode hvor han markede indenfor når vi kom et nyt sted. Vi begyndte at lufte ham helt af inden vi gik ind, og så var han i snor de første 5-10 minutter. Så var det som om det ikke var så vigtigt at rende rundt og snuse/markere. Han er snart 2 år, og har ikke markeret siden han var 11 måneder...

Vi hilser nu heller ikke på hundene når vi kommer hjem... Vi har en fast rutine for det... Vores grund er dog at det var pisse trælst at have to hunde stående med hovederne i poserne, eller hoppende rundt og overstressede hinanden

Jo helt bestemt at med arbejde kan det komme til alle hunde! Min "pointe" er skam bare at ved nogen hunde er det en helt naturlig ting, og ved nogen hunde er det noget man skal knokle røven ud af bukserne for, og i sidste ende faktisk gå en anelse imod "deres natur". Selve "friheden" synes jeg som førnævnt er fantastisk, men jeg ville aldrig GIDE (ja dovenskaben længe leve) at træne min husky til at lære han ikke må "løbe" når han er fri. Jeg tror de fleste som ejer en Husky kender det når man slipper dem og de bare løber i deres helt egen verden. Ikke nødvendigvis "hen til noget" eller af nogen grund, og Dexter ville bare hade hvis han skulle holde sig i en radius af 40 meter fra mig... Hvorimod Penny jo tilgengæld har det super svært når hun kommer ud i den radius, så kan det med det samme ses at hun søger tilbage. Jeg må indrømme at når man som os har været vant til en Husky, så får man rigtig mange overraskelser i sit arbejde med en Aussie, eller ja vi har jo ikke arbejdet med hende endnu faktisk (flovt!). Men vi har brugt meget tid på at "knytte os", og jeg har vilel have et godt basis forhold til hende, og nu starter vi så til træning om to måneder (når hun er 8 måneder). Tanken er at "pack bonding", i min verden er noget som har eksisteret "længe", og som blot er en del af det vi allerede gør; Positivt får vores hund til at forhold sig til os, træning og opdragelse. Det virker i min verden logisk at hvis man træner sin hund til at oplevelse og sjov foregår med "flokken", så er det der hunden vil befinde sig.

Jeg synes det er noget "bavl" at bruge det som et trænings begreb... Først og fremmest fordi det ikke er muligt at have det sådan. De fleste som har hunde der kan gå fri; Går fri hvor de må, hvilket er meget få steder de rent faktisk lovligt må rende uden snor! Jeg synes princippet i at ens hund skal være så fri så muligt synes jeg er totalt fantastisk. Og hele "tilvalget" at hunden skal VÆLGE at være hos ejeren fremfor andet synes jeg er et fantastisk princip. Dog vil jeg vove at påstå at det har noget med den enkelte hund at gøre. Et godt eksempel er mine to egne hunde. En husky og en Aussie. Vi var i hundeskov for en uge siden, og vores husky har vi trænet med, rigtig meget, vi har arbejdet hårdt med ham, gået til træning osv... Vores Aussie har bare... været der.. Og hun er stadig bare en teenagehund, og hun har aldrig gået til træning, vi har aldrig trænet indkald eller at man skal holde sig tæt... Deres opførsel i hundeskov? Husky løber afsted og finder de første hunde-venner han kan, og tumler løs, og løber og leger, når vi kalder kommer han, får godbid og afsted igen! Vores Aussie? Hun løb med de første 25-30 meter, så stoppede hun og løb tilbage, og hun på intet tidspunkt løb længere væk end maks 50 meter fra mig, på trods af at hun aldrig har fået at vide at hun ikke må løbe "væk"... Hendes bedste legekammerater er vores husky og mig, hun gider ikke rigtig fremmede hunde, på trods af at hun jo bare er en stor hvalp og burde elske andre hunde. I mine øjne viser det virkelig to vidt forskellige racer, og en af de største forskelle. Det var virkelig en øjenåbner for mig, da jeg ikke havde forventet SÅ stor en forskel i deres lyst til at blive ved "flokken".

Jeg er helt enig! Det som i denne sag gør mig lidt vigende i forhold til at skyde hunden er at hunden skal indfanges først, da der ikke findes en jæger på stedet. Det vil sige hunden bliver indfanget, skal sidde i et lille bur og vente på at dø. DET synes jeg er synd! At de vælger at ville skyde hundene kan jeg intet forkert se i, men så må de få en jæger ud og sidde vagt, hvis de ikke selv har jagttegn. Desuden vil jeg mene man skal være super påpasselig men hensyn til hvordan hunden indfanges, og man skal blandt andet kunne bevise hvor den er indfanget, ellers kan man jo i princippet liste rundt og fange hele nabolagets hunde, og få dem aflivet, og sige de rendte rundt på ens grund... I mine øjne dybt forkert at indfange den for at skyde den, jeg ville til enhver tid mene at har man muligheden for at indfange den, så aflevere man den på internat. Jeg ved godt at hele balder sagen viser hvor ligeglade folk er med det, men så må man jo få den jæger ud og skyde hundene!

Jeg skulle netop nævne at pas på med at fang dyrene og skyd dem. Det hedder sig at man må skyde hunden hvis advaret korrekt, og dyrene er til farer. Og sidder de i en fælde er de jo ikke til farer for nogle. Personligt mener jeg at der er en KÆMPE forskel på at man har en jæger på sin grund som skyder en løs hund, hvor ejeren er advaret, og man ved hunden vil til at slå ens kaniner ihjel.. Og på at man indfanger en hund, og sender den til en jæger som kan skyde den.. DET holder IKKE i min verden, det svarer til man indfanger hunden og har ret til at tage til dyrlægen og aflive den? Nej, hvis den indfanges så send den på internat!! Derudover ville jeg vælge en mindre kattelem? Jeg havde en DSgårdhund, og det var en bette skid på 6 kg, og han kunne ikke komme igennem vores kattelem.. Han kunne lige få hovedet ud og stå og bjæffe, men hand brystkasse var for stor, så det burde være muligt at få en kattelem der var mindre, eller f.eks. vælge at have et vindue åbent højt oppe, så hundene ikke kan komme ind af dem i stedet for... (Lige for at gøre det klart, synes jeg det er dybt forkasteligt de ikke tager ansvar, men det som får mig helt ud af den er at man vil indfange hundene og sende dem til en jæger, det er i mine øjne endnu mere forkert, og direkte at straffe hundene, langt mere end at lade en jæger komme ud og skyde dem imens de uvidende lusker rundt, uden at være udsat for stress osv.... indfangning osv vil gøre dem stressede og de ville være skræmte formodentlig.. Ikke okay i min verden!)

Hold da helt op... Jeg er virkelig nogle gange chokeret over hvad folk gør for at holde deres dyr i live...

Jeg mener alt med maade! Det vil sige jeg leger gerne traekke leg med mine hunde, men ikke i lang tid af gangen, og slet ikke hvis de stresser over det.... F.eks. havde jeg en DSgaardhund, som blev totalt gak i boetten hvis man kastede boldte, og hvor f.eks. mine nuvaerende hunde bliver traette af det, saa gjorde hun bare IKKE. Hun kunne blive ved i timevis, og det er ikke sundt. Saa i mine uprofessionelle oejne. Alt med maade! Og saa selvfoelgelig med omtanke for din hund!

Og hvis man vinder sagen skal modparten så betale advokat osv? Ellers så skal det alligevel være en pæn dyr hund for at det kan betale sig... Altså med tanke på der ikke er stamtavle...

Men hvis det ikke kan bevises om det f.eks. er følge af fodring, opstået ved ejeren? (altså teoretisk set)...

Hvis ikke andre hvalpe er syge, og I ikke VED at det er arveligt betinget er der vel ingen grund til at ønske parringen ikke finder sted... Nå men til det som det drejer sig om; Jeg ville personligt ikke bruge min tid på at få pengene tilbage medmindre der var en decideret salgsaftale lavet.

Velkommen til! Janni hvalpe Jeg drømmer stadig selv om en

Jeg tror nogen gange at vi er rigtig "mærke forskrækket", og der har før været debatter herinde, omkring foder og kvalitet. Vi kan let må give op i den verden af "gode kvalitets mærker", og at foderet skal hedde noget bedst... Selv havde jeg besluttet at vores husky skulle have Orijen for det var jo top kvalitet... Problemet var bare at han gik rundt med konstant diarré... Vi skifter til et totalt skod foder, og pludselig fungere han bare helt perfekt... Lige nu er vores hunde på et ok foder, men absolut ikke kvalitets foder... Men: DET VIRKER! De er sunde og raske! Hvad vil jeg med mit indlæg? Kig på din hund, se hvad den trives på. Hvis hun kan være sund og rask og leve af frikadeller og kattemad, så synes jeg altså bare det er det du skal gøre Som sagt med tryg på sund og rask! Der findes hunde som lever af lorte mad, så mon ikke det nok skal gå, hvis det trods alt, er det der fungere bedst for hende? Jeg kæmper selv med at holde vægten oppe på vores husky, og kan rigtig godt genkende den der kamp med at have en hund lige på grænsen til "tyk", og en der bare nærmest ikke spiser! Frustrende! Det gør det altså lidt mere svært Held og lykke, jeg håber du finder noget hun trives på!

Imponerende, jeg ville selv have valgt at få hunden aflivet, men det sagt i de her to tilfælde er for mig forskellen at denne greyhound jo løber "normalt", den skal bare sætte sine ben mere mod midten, og så har den afbalanceret, og opvejet det manglende ben. Hvorimod den første hund i denne tråd direkte skal gå "forkert". Jeg synes det er helt okay at hunde får amputeret ben, men den skal kunne gå "normalt", i en normal stilling, om man vælger en "kørestol", til at kompensere, jeg synes jeg har set en hund uden forben der havde sådan en stol nærmest fastpændt på forkroppen, så den kunne rulle afsted.. Jo vist igen jeg ville aldrig gøre det selv, men det kan jeg bedre forsvare....

Dexter og Penny er totalt vildbasser, og de kan tage vild leg.. Penny er stadig lidt i sin spøgelses alder, så hun er nok en tøse-tøs Men jeg tror nu det sagtens skal gå!

Din trænings prinsesse ville virkelig dø af hvor uartige vores er Når vi er i Solbjerg hundeskov får Dexter lov til at rende i, oftest to timer, og normalt kalder vi ikke på ham Simpelthen fordi der er så stort og han bare nyder at få lov at løbe og være FRI, hernede har vi ingen stoooore hundeparker så der bliver han jo kaldt tilbage efter måske 30-50 meter maks Eneste krav vi har er at vi kan se ham... Og han må gerne rende hen og hilse på hunde uden vi spørger deres ejere (Bare hunden ikke er i snor, så stopper vi ham). Penny har aldrig været der, så hvordan hun tager det ved jeg ikke, måske bliver hun spontant-døv Jeg regner med vi tager i hundeskoven i Solbjerg så godt som hver dag i juledagene (vi ankommer i morgen, og tager afsted d. 26ende). De fleste dage plejer vi at tage afsted klokken 11-12 ca. men det er forskelligt... Jeg kan opdatere herinde med sikre tidspunkter vi tager afsted, og så skal folk være velkomne til at finde os derude, vi er nemme at finde! (Os med de to fantastisk uopdragende hunde!). Jeg plejer at retfærdiggøre deres uopdragenhed med at de er søde ved andre hunde (Ja ja, jeg ved godt det ikke betyder andre hunde nødvendigvis er søde ved dem)

Helt helt enig! Og det jeg mener er; Hvem er det der skal peges "fingre af" i denne tråd? I mine øjne så har dyrlægen "ret" til at fejle, måske har han sagt; Kom tilbage hvis hun får det skidt eller i ikke ser en bedring så får vi hende scannet! Uanset hvad så er det som har gjort at tæven er død, at ejeren ikke reagerede! Det kan godt ske dyrlægen kunne have taget den i opløbet, men der må vi bare indse at nogen gange er det svært at være dyrlæge, og han lavede en fejl, men hunden var da trods alt i live da hans "ansvar blev fragivet" (Da hunden forlod hans klinik).

Jeg har intet imod at være uenig.. Men jeg vil nu stadig mene at man kan ikke synes dårlig om en dyrlæge som f.eks. i dit eksempel der ikke opdager en livmoderinfektion, hvor symptomet er at den halter på forbenet... Undskyld, men hvis alle ting skal sendes til Ultralydsscanninger, hvor er vi så henne? Det er da klart at det skal vær ei overvejelserne, og mon ikke hvis familien havde reageret da tæven lagde sig, at lægen nok havde taget det skridt og haste opereret? Det kan vi ikke vide. Min personlige holdning er stadig at jeg antager dyrlægen har reageret udfra hvad han har set, at de så ikke har reageret når behandlingen ikke har virket er stadig deres egen fejl.