Shii

Jeg er med på det er sødt og dejligt at den fik en chance- agtigt... Men jeg må altså indrømme jeg også synes at... Ja.. Nogen gange er der jo en grund til at hvalpe f.eks. ikke overlever.. Selvfølgelig er det forfærdeligt, men jeg ville altså også have valgt at aflive denne her... Synes dens ryg ser ufattelig belastet ud som den hopper rundt...

Jeg mener bestemt at hvis man IKKE stoler på sin dyrlæge, så skal man finde sig en anden. Det er en ærlig sag hvis dyrlægen har brug for at finde information omkring eventuel sygdom, og at de nogen gange skal gætte, det har jeg da oplevet dyrlæger der skal; Men så har de altid været ærlige omkring forløbet. Min pointe er skam bare at HAVDE der været en risiko for at dyrlægen mente det var andet end en tarminfektion, så HAVDE han jo undersøgt det. Ellers er det da jordens dovneste dyrlæge, som ikke har forstået sit job? Altså hvis han tænker at det nok er noget andet, og så sender hunden hjem og "håber det går", så er det jo på grænsen til galskab. Han sender jo hunden hjem fordi han mener han har korrekt diagnosticeret den, og det kan han kun gå ud fra, til han høre andet fra ejeren, han kan jo ikke lige ringe til hunden og høre hvordan det går. Jeg er skam helt enig i at hvis han er USIKKER, så skal han da undersøge, men hvis han er sikker på det, så ser jeg ingen grund til at han skal undersøge for alt mulig andet.... Og selvom man er sikker på noget, kan man jo stadig godt tage fejl. Og det er jo hvad der (sikkert) er sket i denne forbindelse, blandet sammen med en ejer der ikke reagere på deres hund meget tydelige signaler, bliver fatale....

100% enig! Vores er også et "jaloux lille bæst", heldigvis kan det i nogle tilfælde trænes næsten helt væk, eller i hvert fald hjælpe hunden til at takle det bedre. Penny har også rigtig meget forsvar, af os, og sine ting, og vi stopper hende så snart hun begynder, og vi kan nu se at det er blevet meget bedre i forhold til hende og Dexter. Men vi er så også så heldige at vi har en Husky, som jo ikke egentlig er specielt "social", og f.eks. gider han hverken være i vores sofa eller seng, så der er hun "dronning"

Nej det synes jeg ikke. Hvis dyrlægen diagnosticere tarm/mave infektion udfra hvad ejer beskriver, samt hunds symptomer, så ser jeg INGEN grund til at dyrlægen skal komme med en masse behandlingsmuligheder. Det svarer til at jeg kommer til min læge fordi jeg har ondt i maven, og jeg går derfra med henvisning for diverse former for kræft, hofteproblemer osv. Nej Dyrlægen skal vejlede dem, og hvis de føler sig godt nok vejledt når de går derfra, så er det godt; Hvis ikke, så skulle de nok have spurgt ELLER allerede der fundet sig en anden dyrlæge! I mine øjne er og bliver dette dødsfald, i forhold til din forklaring, 100% ejerens "skyld", i forhold til ikke at reagere på en svag og smertepræget hund! Hunden har jo tydeligvis ikke været så præget af det da den var til dyrlægen, og derfor kan dyrlægen ikke reagere ud fra det. Herinde ser vi ofte at nogen "maler fanden på væggen", og det har vi diskuteret rigtig mange gange, og for mit vedkommende så synes jeg IKKE en dyrlæge skal gøre det. Det er fint nok at han oplyser, men jeg ser ingen grund til at han skulle sende dem videre hvis han ikke havde udstyr og bla bla. Dyrlægen kan se den hund vi kommer med, i den tid (korte tid!) den er hos dem, og derudfra skal de lave en diagnose, derfor er det bare SÅ vigtigt at hvis noget ændres, så kontaktes de!

Men selv det er i mine øjne ikke en undskyldning... Uanset hvor meget du stoler på din dyrlæge, så ringer man, som det absolut mindste og spørger om det er normalt at hunden ikke vil gå pga. smerter! Og medmindre dyrlægen har sagt "Her mirakel-kur pille, nu skal alt blive godt, og ignorer skam bare hvis den får det dårligere", så ER det ejerens ansvar, det har INTET at gøre med at "stole" på dyrlægen. At stole på en læge og en dyrlæge betyder for mig at man skal kunne være sikker på at den behandling lægen tilbyder er korrekt i forhold til det lægen mener at man fejler. Specielt en dyrlæge kan nogen gange være nød til at gætte, for de kan ikke få alle symptomer, f.eks. kan de jo ikke rigtig vide om hunden har hovedepine? Spiser den ikke pga. tandpine, eller kvalme? Eller? Det kan de jo i princippet ikke vide. Jeg kan jo godt sige til min læge at jeg ikke har kunne spise et døgns tid fordi jeg simpelthen har så ondt i min kæbe, så ved han allerede der hvor han skal kigge, han behøves ikke umiddelbart at kigge på om jeg har kvalme f.eks. Alle kan lave fejl, men vi må også selv reagere. Når jeg er afsted ved læge, eller dyrlæge, så spørger jeg. Jeg siger ikke bare "okay". Jeg siger "Hvorfor skal jeg have den medicin? ". Eller f.eks. med hensyn til Dexters mave infektion. Før lægen havde sagt specielt meget spurgte jeg med det samme: Hvorfor vil du ikke anbefale en røngtenfotograferng nu? Kan det være noget han har spist som sidder fast, og i så fald, hvordan skal det komme ud? Hvor lang tid virker det smertestillende? Kan det give kvalme eller andre bivirkninger? Er der noget jeg skal være opmærksom på? Og det synes jeg egentlig er helt basale spørgsmål, som alle har ret til, og faktisk BØR stille sin dyrlæge (og egen læge). Jeg ved ikke om det er flabet, men jegv il da gerne vide hvad de basere deres behandling på. Lige PT har jeg min egen læge, som f.eks. siger "Pga. det, det og det overvejede jeg at det kunne være X, men da du ikke har oplevet XX, og det passer bedre på XXX undersøger vi for det først, og hvis det kommer tilbage negativt, så prøver vi om det kunne være X eller noget helt andet".... Begrundelser skal man altid spørge efter, og derefter er det altid ens eget ansvar at sørge for at ens kæledyr er som minimum i behandling for smerten, og det har denne hund jo ikke været, den har jo været i store smerter, og allerede det burde jo have fået dem til at overveje at de skulle kontakte dyrlægen.

Synes det er helt fantastisk at dyr kan hjælpe på den måde! Jeg synes også princippet med trøstehundene er rigtig godt, i hvert fald synes jeg ikke at det "kan skade". Om det ville være noget for mig? Næppe.. Jeg er også typen der helst bare skal have lov at tude ud i fred for hele verdenen...

Jeg har altså heller ALDRIG oplevet en dyrlæge sige "Nej så må du gå et andet sted hen", hvis jeg har sagt at jeg altså gerne f.eks. ville have hunden røngtenfotograferet. Og igen, selv HVIS dyrlægen har "fejl diagnosticeret" hunden i første omgang, så er den dyrlæge stadig kun et menneske, og hvis denne har været overbevist om at det var en tarm infektion, så er det i mine øjne STADIG ejerens ansvar, da hunden ikke har reageret på behandlingen. Forresten beder vores dyrlæge altid om at få en opdatering; Også selvom hunden bliver rask!

Problemet med det er vel at man gerne vil have sin telefon med sig når man går hjemmefra?

Det kan der jo ikke, den race findes ikke Uanset hvor den er født, så hedder racen Siberian Husky.... Serbian Husky er måske en af de der selvopfundne blandings ting, men så er stamtavle nok også hjemmebrygget...

Dem findes der jo også mange forskellige racer af! Jeg vil foreslå dig at kontakte opdrætteren, de kan sikkert hjælpe.

Racen vil nu stadig være Siberian Husky, uanset hvor han er fra

I den fortælling du laver i første indlæg ser jeg kun fejl fra ejers side; De reagere ikke da tæven skal bæres ind. Hvis en hund er så præget af smerter, uanset hvordan, så bør den (min mening) blive bragt til dyrlæge asap. Der er ikke noget som skal "ses an". Da Dexter havde mave infektion, fik han smertestillende, og det burde disse ejere som minimum have konsulteret lægen med. Jeg er helt enig med dig i at havde EJERE reageret hurtigere, og var taget til dyrlægen da hunden havde smidt sig, så var den sikkert i live. Men en dyrlæge skal, i min verden, ikke pådutte scanninger osv. fordi hunden "skranter lidt", det er noget de skal opfordre til hvis de er i tvivl, og hvis ejeren ønsker det. Igen kan jeg henvise til da Dexter havde sin mave infektion, der var aftalen han fik sin medicin, og smertestillende, hvis han efter 12-16 timer ikke havde vist nogen bedring, ville han blive røngtenfotograferet, ELLER hvis vi ønskede det kunne hun gøre det med det samme. Hvis han på noget tidspunkt viste forværring; Så skulle vi afsted med det samme. Og det i min verden er logisk, hvis min hund pludselig får det værre eller viser tegn på smerte igen, så ville jeg ringe til dyrlægen med det samme! At smide hunden på sengen, og ingen er i nærheden, synes jeg er tragisk og på grænsen til at virke ligeglad... Men det er også med tanke på at da Dexter var syg (Og jeg troede virkelig han skulle dø), kunne jeg slet ikke bærer at forlade ham.

Ærlig talt synes jeg faktisk ikke man "skal" sætte sig ind i hvad ens hund kan fejle... Jo vist sidder vi og søger når vores hunde er syge, men når alt kommer til alt, så tager jeg til en dyrlæge fordi denne har uddannet sig til at vide hvad min hund fejler. Jeg behøves ikke have noget som helst anelse om hvad min hund kan fejle, det er min dyrlæge der skal vide det. Helt ligesom at hvis jeg ansætter en tømrer til at lave mit køkken så tjekker jeg altså heller ikke hvordan man hænger skabe op på den korrekte måde, for at sikre mig han gør det rigtigt.. Jeg antager at han ved hvad han laver og vælger den bedste løsning.. Ligesom at jeg antager at dyrlægen ved hvad min hund fejler. Det er klart at vi har muligheder i dag for at undersøge på nettet og finde informationer, og søge andre dyrlæger eller andre alternative behandlingsmuligheder. Men i bund og grund så kan man aldrig forvente at folk skal kunne diagnostisere deres hund selv; Jeg synes det eneste krav der er, er at en ejer skal kunne se hvis der er noget i vejen med deres hund!

Hvor er hun fin Jeg er dog overrasket over hvor hurtigt I vælger at få en ny.. Jeg tror jeg ville have super svært ved det følelsesmæssige, når man lige har været så meget igennem og har mistet en hund... Også for jeres anden hund må det være svært... Håber det kommer til at gå godt med denne her så! Hvilken kennel er hun fra?

Jeg vil da heller aldrig tage til en dyrlæge, velvidende at jeg bagefter ville tage til en anden.. Bare lige for at være sikre... Man skal stole på sin dyrlæge, og at denne gør det bedste.. Jeg ser ingen grund til at man ikke skal "være tilfreds" med det svar man får, hvis man har valgt sig en god dyrlæge; OG det må man vel antage at folk gør? Vælger en dyrlæge de stole rpå. Hvis de ikke gør dette, så har det intet med at få en "second opinion" at gøre, men at folk SELV vælger at deres dyr ikke er mere værd. Og det er i mine øjne ikke dyrlægens fejl. Jeg tror bestemt at hvis man har en god kemi med dyrlægen, og kan se ens hund har en god kemi med dyrlægen, så kan de også aflæse hinanden bedre. Da vi fik hund, var det første vi gjorde at ringe rundt og spørge om vi måtte komme på besøg hos dyrlægerne i området, og vi valgte derefter den vi synes vi fik den bedste energi fra. Vi har aldrig fortrudt, omend vi er uenige i ganske få ting, så stoler jeg 100% på hende. F.eks. da vi flyttede og Dexter blev alvorligt syg, ringede vi til en dyrlæge vi ikke kendte da vi var på besøgt et sted langt fra vores egen dyrlæge, hun kunne give os en tid 6 timer senere, på trods af at jeg sagde det lignede mavedrejning. Jeg tager tiden, men ringer alligevel til den næste dyrlæge på listen, som vælger at tage ham akut, og dermed i hendes frokost pause. På trods af den hektiske situation ringer jeg til første dyrlæge og afmelder tiden igen, hvorpå jeg bliver svinet til for at have bestilt en tid og så tage et andet sted hen. Som jeg fortalte til hende, stod jeg med en hund som var akut syg, faktisk så syg at jeg var ret sikker på det handlede om minutter og ikke timer, derfor ville jeg altså ikke vente til sidst på eftermiddagen... Men nej jeg var altså en kælling for at aflyse. Uanset hvor dygtig den dyrlæge var ville jeg da aldrig nogen sinde sætte min fod der. (Jeg forklarede hende symptomerne: Akut diarre, det stod ud med blod i begge ender, han havde ondt i maven, ville ikke stå eller bevæge sig, ville ikke tage føde, dette kom fra et øjeblik til et andet bogstavelig talt gik han fra at være 100% rask, og 15 minutter senere at være dødsyg, skrigende i smerte.. Hvis en dyrlæge mener det kan vente i 6 timer, og bliver sur over at jeg forsøger at finde et andet sted der kan klare det hurtigere er hun da ikke det værd). Nå men sagen er at jeg vil kunne stole på at jeg ikke behøves en anden dyrlæges mening, hvis min dyrlæge siger min hund fejler noget, så antager jeg at hun har ret. Men den dyrlæge vi har nu er også rigtig dygtig, og hun er med i et netværk hvor de er flere dyrlæger der gennemgår hinandens sager, så de på den måde altid får andres øjne på de ting de er i tvivl om. At hunden er død er tragisk, men ejeren kunne ikke have gjort noget anderledes, og det kunne dyrlægen måske heller ikke..

Jeg får bare ikke tid... Ville jo skulle bruge 5 timer på aktivering, fremfor kun 2½, og lige de to dage er der så meget press på at der skal "spares", så deres individuelle tid er skåret kraftigt hehe. Så vi vælger den "nemme løsning", hvor de kan få lov at drøne fri sammen et eller andet sted. Der er et micro lille sted tættere på min mor, så vi ender nok der i stedet for.

Der kan vi desværre ikke.. Så skal det være noget tidligere da vi har "familie dag" d. 23 december hvert år.

Jeg lærte bare SÅ meget om hundetræning i den video. F.eks. at have min telefon i min lomme, mine nøgler i min taske... Og selvfølgelig at min hund ikke må gå ude midt på vejen! Jeg tror han er en joke, eller decideret dum.

Det tror jeg ikke, der var jo kun Anne der var interesseret Jeg tror vi finder noget andet, og så skal folk være velkommen til selv at arrangere noget andet.. Det er ca. 3. gang jeg forsøger at mødes med folk imens jeg er i DK, og det har aldrig lykkedes endnu Så det her må siges at være en fiasko

Enig, super fed observation, og rigtig interessant! Jeg ville ikke have troet at de ved 5 ugers alderen kunne have så store forskelle; Og specielt fordi westien jo er vokset op "som løve", jeg ville jo have troet at den ville have været præget ind i "løve adfærden", mere end westie adfærden. Interessant!

Jeg tænker bare... At allerede der hvor han ved at han skal besøge en aggressiv hund, og han så vælger at tage sin egen hund med ind i den fremmedes hunds have... Jamen der ryger da alt hvad der kan kategoriseres som "proffesionelt" over det... Jeg ved godt at Millan også gør det nogen gange, men jeg har faktisk, trods alt, kun set ham gøre det, når han har haft trænet med hunden og ved hvordan den reagere osv. Nå men det lyder da som om verdenen har fundet endnu en klaphat!

Og derfor findes der ikke mange billeder af de to sammen Så kan man se hvordan hun tyranisere sin storebror

Det er bare en skøn race! Jeg tror endelig JEG har fundet "min race". Kæresten er mere til husky, fordi den ikke på samme måde "kræver". Dexter kræver os jo kun når han vil ud... Og jo det vil han da også gerne ofte, men det kræver jo ikke på samme måde som en Aussie.. Penny KRÆVER opmærksomhed, kæl, nus og kærlighed! Hun kræver at man træner hende... Det er fantastisk, elsker hende bare, også selvom vi aldrig ender med noget træning, så er hun bare fantastisk. Det lyser bare ud af hende hvor meget hun bare.. elsker os! Ihh jeg elsker hende bare så meget Så meget personlighed i sådan en lille hund

Ganske enig! Vores trappe er ca. lige så stejl, og ingen af vores hunde vil gå på den. Det har jeg det helt fint med, vi slipper for babygitter så Men det skal så siges vi sover ovenpå, og der er hundene jo kun bag en lukket dør, de ville aldrig få lov at gå ned af vores trappe selv, heller ikke hvis de ville... Synes det er alt for stejlt til at stole på de kan holde balancen.. Men nu har vi så også to af jordens mest klodsede hunde!

Hvor blev "dinglen" af! Han er godt nok SMUK, og han lyder som din soulmate Fantastisk!