Shii

åååh poop! Jeg havde helt glemt det! Øv øv øv! Må se om jeg kan fange et vandbillede lige nå rjeg kommer hjem!

Jeg har aldrig påstået andet.

Jeg har anmeldt indlægget, der er en grund til at nye brugere ikke kan lave links... Det her tror jeg helt bestemt er en "fusker"... og så er hjemmesiden bare på så mange måder alarmerende i mine øjne...

Det er sjovt den der med alderskortet... Jeg fik min første hund som 11 årig, og rendt alene til træning, agility osv... Aldrig nogensinde har nogen smidt alderskortet i hovedet på mig? Og jeg har da haft hund lige siden... (Og så synes jeg forresten absolut ikke at 23 år er en "ung hundeejer" 19 år, tjoeh måske, men de fleste 23 årige er da rimelig "satte" og stabile? )

Præcist. Jeg vil simpelthen ikke at Dexter skal holdes i 5 meter radius af mig for at jeg kan hoppe foran og spørge om en hund er i løb. Det vil og kan jeg ikke. Jeg har valgt en race som kræver at han kan løbe og spurgte, og han ER altså kun en hund, og så endda et hankøns væsen. Jeg stiller mange krav til ham, men hvis en villig tæve vifter sin mås i hvedet af ham, så er det i mine øjne HELT "forståeligt" at han ikke kan modstå! Problemet med disse tæver er jo at de er lige så villige som hannen er. (Højløbsk), og der kan man altså ikke forvente at alle holder deres hanner i snor fordi tæven render rundt og vifter sin numse af dem... Hun er jo ofte lige så opsøgende som hannerne er.

Som du siger.. I og for sig har hun jo ret til at gøre det, men jeg synes også det er lidt.. Ja... Det er sgu ikke sødt gjort. Hun kunne som minimum lave en indhegning hun vidste var sikker. Problemet er jo hvis man render ind i en tæve der er i løbetid, så er det ikke "bare" en tisplet. Jeg kan se STOR forskel på om Dexter snuser til en god tisplet eller hvis der er en højløbsk tæve ved siden af ham! Han er HELT væk i tæven. Heldigvis reagere han kun på højløbske, hvis de bare er på de kedelige dage så snuser han, og så er det det. Når jeg har mødt løbske tæver f.eks. i en hundeskov, har de altid været fri, og de har rendt lige så meget hen til de andre hunde, som de andre hunde har rendt hen til den.. Og ærligt? Når jeg er i hundeskov så stopper jeg Dexter, men kan jeg se den anden hund render imod ham og har fået lov at hilse, så får han lov at hilse også, også selvom jeg er 20-25 meter væk!

Jeg har flere gange sagt jeg på INGEN måde kan diagnosticere eller dømme noget som helst, jeg har tværtimod set en person JEG synes har brug for hjælp, og som har beskrevet at hun INGEN havde til at hjælpe sig, DERFOR siger JEG at JEG synes at en indlæggelse kunne være en god løsning! Det har INTET at gøre med at jeg synes at "sådan er det bare", jeg synes det er tragisk at det danske system fungere sådan at fordi hun "bare" har mistet en hund så kan hun INTET hjælp få. Stella har SELV skrevet at hun ikke kan få f.eks. psykolog hjælp eller blive indlagt, så de tanker må da have været hos hende, når hun har haft det så skidt. Jeg har selv været super langt ude, og heldigvis fik jeg hjælp, men det krævede da også ufattelig meget "råben på hjælp", for som Stella også har givet udtryk så får man altså ikke hjælp "bare fordi" man er lidt trist! Det er absolut igen ikke fordi jeg vil "dunke" Stella i hovedet, og jeg er virkelig ked af hvis hun har følt det så kraftigt, men jeg bliver ekstremt ked af at vide at hun HAR brug for nogen, en eller anden form for hjælp, fra en veninde, en psykolog eller andet, og det virker som om hun ikke får denne forståelse, og muligheden for at bearbejde en sorg. Og sorg skal bearbejdes, den skal ikke fjernes eller glemmes, den forsvinder ikke bare pist væk, man skal lærer at leve med den, så det ikke påvirker ens hverdag i en negativ retning. Så det ikke forringer ens livskvalitet.

Problemet er at "hvis de ikke kan" så er det ofte for sent. Hvis ikke man har ret god kendskab til den anden hund, skal man som udgangspunkt i mine øjne aldrig starte ud med at lade dem "selv finde ud af det" hvis der er den mindste optakt til "surhed".

Ja undskyld det var forkert formuleret, jeg ved hvad du har skrevet herinde.

Jeg valgte ved siden af mit indlæg at skrive til Stella privat. Det har intet at gøre med at ville argumentere en sag, men at nogen gange kan folk ikke selv se når de gør noget der er "skadeligt" for dem selv.

Jeg kender systemet rigtig godt, både personligt, og fra pårørende, så jeg ved udemærket hvordan det fungere. Om du KAN indlægges og om du BØR indlægges, er i mine øjne to forskellige ting. Jo vist kan jeg på INGEN måde sidde og diagnosticere dig, men ærlig talt når jeg læser en tråd hvor en person give så meget udtryk for sorg og endda på tidspunkt selvmord, så ringer mine alarmklokker der fortæller mig at et menneske omkring mig ikke har det godt! Bombastisk udtalelse? Du mener ikke folk der er selvmordstruet skal indlægges? Folk som mentalt er ustabile? Det er absolut ikke for at nedgøre Stella, men man skal da være rigtig dårlig menneske-kender hvis man ikke kan se hun har det rigtig skidt og har BRUG for hjælp? Hvis ikke hun har familie og venner der kan finde ud af at støtte hende ordentlig, så står jeg fast i mine udtalelser om at hun skal have professionel hjælp, det har så stor en betydning i hendes liv, og det er vigtigt at sorg bearbejdes ordentlig. Jeg synes helt bestemt ikke det skal tage kortere tid, eller længere tid, eller nogen bestemt tid overhovedet. Kommer man sig egentlig 100% nogensinde? Nej det tror jeg ikke. Men jeg synes IKKE man skal græde sig i søvn, eller græde hver gang man tager til stranden; Og ikke have nogen at snakke med det om! Det er DER jeg ser problemet opstå! At du har følt sig ensom og så ked af det er i mine øjne ikke særlig "sundt", folk har brug for at sørge, og de har brug for at folk støtter en omkring det! De har brug for en giver et kram, for en der siger det sgu bare er noget lort. Når man ikke har dette, og når man, som du har gjort i denne tråd har givet udtryk for selvmordstanker, så synes jeg i mine øjne at man burde være indlagt! Når man ikke har nogen omkring sig! Jeg ved godt hvor meget Teitur betød(betyder) for dig, og jeg har selv mistet min bedste ven (et menneske), på en totalt uretfærdig måde, det er super hårdt og slet ikke okay. Den sorg skal bearbejdes, og det er bare så frygtelig vigtigt at der er nogen der kan være der for dig. Og det skal altså være et menneske, en der kan give et kram, eller fortælle dig det hele er okay. Og så lige for god ordens skyld til alle dem som synes min udtalelse var forfærdeligt: Jeg har aldrig modtaget så meget karma for et enkelt indlæg, det er dejligt og super rørende at så mange af jer også er bekymret for Stella, og ligesom mig, håber at der er nogen derude som kan hjælpe hende til at kunne smile når hun tænker på minderne ved Teitur.

Jeg tror vi alle vælge steder hvor vi "priotere", jeg tror de færreste har råd til at være "perfekte" på det punkt. Der er da mange ting der ryger i indkøbskurven uden at jeg har tjekket hvordan min chokoladepålæg, syltetøj eller lignende er fremstillet. Jeg synes igen der er forskel på at man gør noget i god tro, og så noget man VED ikke er under ordentlige forhold. Men vi ved jo også at burhøns ikke har det godt? Og at en ko der bor indenfor dag ud og dag ind, i en lille bås hvor den ikke kan vende sig, nok heller ikke har et super liv? Jo vist Når det er sommer kommer den ud... I fattige lande findes der faktisk ikke særlig meget information omkring dyrevelfærd. Mange steder kan de ikke engang læse særlig godt. Hvor skulle de vide fra at den kultur de lever i er dybt forkert? Det er faktisk IKKE en medfødt egenskab at behandle dyr ordentligt og have respekt for dem. Og igen vil jeg også gerne have det med adrenalinen bekræftet, jeg har aldrig hørt om det før. Måske det findes noget derude? Jeg har ikke kunne finde noget via google.....

Jeg tror bestemt nogle hunde "overser" signaler. Dexter overser også signaler engang imellem, det tror jeg alle hunde gør... Men han viser tydeligt signaler, og så snart jeg kan se at en anden hund måske er ved at overskride hans grænse så træder jeg til. Jeg vil aldrig have at han kommer så langt ud at han skal knurrer eller markerer for at få den anden hund til at stoppe. Jeg går simpelthen bare imellem, og henter Dexter væk som om at det var det mest normale i verdenen. Jeg synes ofte problemet opstår når hunde af forskellig størrelse leger, mest fordi det ER let for f.eks. Dexter at tromle Penny ned, udelukkende pga. størrelsen. Og jeg tror at hvis Penny blev "tromlet" af en på sin egen størrelse, ville hun ikke føle det på samme måde som når Dexter ligger sig på hende og hun "sidder fast" under ham.. Vejede han nu 20 kg mindre, havde hun jo bare kunne rende fri...

Nej? Der er da forskel på om JEG tilfører en lugt via min livsstil, og på at hunden knubber sig op af en busk, det er jo ikke i mine øjne værre end at den gnubber sig i en død and.... Det er hundeadfærd, det kan vi jo ikke ændre på.. Men at vi bruger shampoo og den slags som bevidst tilfører hunden en anden lugt, det synes jeg et eller andet sted er skræmmende...

Sådan læser jeg det bestemt også, men det betyder jo ikke at ejeren af Aussien har bemærket det? Hvis hun har været fokuseret på at træne sin hund, så har hun jo nok ikke med det samme læst signalerne. Det virker i mine øjne som om hun forsøger at træne hunden, hvorfor skulle hun ellers trække til side osv. Hvis hun ikke havde nogen anelse så havde hun jo bare uvidende trasket videre.

Jeg ser stadig en stor forskel dog. Dexter lugter skam af "hund" hvis man tager en sniffer. Han bliver aldrig badet, han har været badet en gang på 1½ år. Hvis en hund lugter af sengetøj, lavendel eller dens shampoo så er det jo en tilført lugt, og ikke hundens "egen"... Det skræmmer mig faktisk også lidt at vi tilsætter vores hunde lugte. Altså ubevidst. Hvis de bare "lugtede mildt af hund", så ville jeg ikke synes det var skræmmende.. og jovist at Smukkesen lugter af lavendel fordi han gnubber sig op af det er jo heller ikke ligefrem skadeligt.... Jeg bliver helt glad for at vores hunde, bare lugter af hund... Så ved jeg da at de ikke har risiko for evt. allergier fordi vi har tilført dem parfumer på den ene eller anden måde...

Fra hendes syn har det jo været stort set samme oplevelse hun har haft... Netop fordi du har udstrålet at du blev usikker, så har hun jo netop været bevidst om der sandsynligvis ville opstå problemer. I mine øjne er det skam også fint nok at "vende rundt", når sådan en situation opstår, det er jo netop at fortælle hunden "Nej Børge, sådan gør vi ikke". At hun lige få den kommentar smidt afsted synes jeg ikke nødvendigvis skal ses som udelukkende en sviner til dig, det kan sagtens være en malplaceret kommentar sagt i frustration over at "Nu gjorde hendes hund det sgu igen". Hvis hun er dybt frustreret så vil hvilken som helst kommentar jo nok komme ud som lidt små sur... At hun strammer snoren er ikke smart, men igen hvis jeg skulle krydse en der havde to hunde og ejeren virkede nervøs, så ville jeg også selv tage mine forbehold, og hvis man er bare en anelse usikker og ved man har en udfarende hund er det jo faktisk for mange en naturlig ting lige at korte snoren af.

Jeg må indrømme at jeg faktisk også synes du skal få noget professionel hjælp. Det er normalt at savne, og huske minder, og vi har alle forskellige sorgprocesser. Men jeg synes din er så lang, og voldsom at det er noget der har så stor en indflydelse på dit liv, at du skal have hjælp til at give slip på den sorg. I mine øjne er det ikke sundt at "holde fast", og i mine øjne laver du ikke andet end straffe digselv igen og igen, ved at tænke "det plejer jeg at gøre med Teitur.. Det har jeg også gjort med Teitur.. Nu er Teitur her ikke mere". Jeg ved godt at man ikke skal sammenligne mennesker og hunde, men jeg kan stadig idag få stik i hjertet når jeg tænker på min far, det gør ondt, men man SKAL nå et punkt hvor man kommer videre, og kan leve et liv hvor det ikke fylder hele ens hverdag. Jeg tror ærlig talt ikke at du er i stand til at nå til det punkt alene, og du er nød til at få hjælp hvis du skal nå dertil (og det SKAL du, for du kan ikke blive ved at leve resten af dit liv i sorg, det VIL tage livet af DIG). Undskyld for den muligvis hårde tone, men jeg synes faktisk denne tråd er "forfærdelig", ikke fordi du har mistet Teitur, men fordi jeg læser om et menneske, der i mine øjne burde være indlagt. Hårdt sagt, men det er min mening. Skynd dig at få hjælp!

Hvilken farve hår har Pablo på overlæben :hmm:

Nej, vi havde valgt en anden race, og haft snak med ganske få opdrættere, vi fik så anbefalet denne opdrætter, og først efterfølgende fandt vi ud af at alle i kuldet var chokoladebabyer Den opdrætter der anbefalede hende havde en tæve fra moren, og den var sort/hvid. Det var ikke før folk begyndte at komentere på at vi da havde sagt vi ikke ville have en husky igen at det slog os HVOR meget de lignende hinanden... Men hun ER trefarvet, og Dexter kun tofarvet

Der hygges i haven

I min verden er der stor forskel på om hunden er aggressiv eller bare "små sur".... Jeg ser mange med gamle sure hunde i hundeskovene, og det synes jeg er okay... Men hvis hunden ligefrem laver udfald mod tilfældige hunde osv.. Nej så er det ikke okay... Men ALLE hunde har i min verden ret til at "sige nej tak" til at andre hunde kommer tæt på!

De fleste organisationer har en fast pris på hundene... Mener den spanske organisation hernede tager 300 euro for deres hunde... Græske hunde i Danmark tager vidst 3500 kr?

Det kan være det er sådan noget voldtægts, moderiske hunde hun tiltrækker. Men faktisk hvis man tænker over det har vi mennesker det jo også lidt.. Altså at vi "tiltrækker" bestemte type mennesker omkring os, uden egentlig at vide det... Nå urelateret i princippet. Mit første bud ville uanset hvad have været kropssproget, altså at hun gør et eller andet (ubevidst) der får hende til at.. ja.. Se sur ud... Aggressiv... Svag.. Dum.. Et eller andet der trikker de fremmede hunde?.

Jeg ville intet have imod at smage hund, i princippet, men jeg ville aldrig smage det under de forhold. Vidste jeg at hunden havde haft en god opvækst og var fodret ordentligt, og derudover været under ordentlige forhold, så ser jeg det ikke anderledes at spise den end en ko. Men ligesom at jeg ikke spiser kød herhjemme fra dyr som ikke er blevet behandlet ordentligt, så ville jeg heller ikke gøre det dernede. Så ville jeg faktisk, ærlig talt, hellere gå sulten i seng. Og det er skam ikke fordi jeg er hellig, jeg kan sagtens finde på at lukke øjnene og hive en pakke kød op fra fryseboksen i Føtex, og bilde migselv ind den sikkert havde et fint liv. Helt enig.