Shii

Jeg ville også vælge at høre om hvalpen kunne blive hos opdrætteren! Det er i mine øjne "risikabelt" at hun skal bo to uger hos jer, for så at flytte igen... Jeg ville påtænke mulige renlighedsproblemer og seperations angst... Hvorimod at hvis den kan blive hos opdrætteren ser jeg det kun som "positivt", personligt tror jeg de fleste hvalpe er bedre rustet til verdenen når de er omkring 10 uger... Det er i hvertfald min oplevelse fra da vi fik Dexter.. Han kunne jo knapt gå da vi fik ham (8 uger gammel)...

Pinden er jo næsten større end hunden Hvor er det bare fantastisk

Altså for det første synes jeg det er fair at man selv vælge hvilke hunde ens egen hund leger med, og det er klart at ved man ikke noget om gadehunde, har man et billede af en voldsom hund, der ikke har de samme sociale normer som små danske hunde har.... Det er jo logisk at hun vil beskytte sin egen hund, og det tror jeg såmænd blot er uvidenhed og ikke "snoppethed"... Jeg synes også tøjskiftet er helt okay, hvis man ikke kender noget til karantæne regler osv... Da jeg havde marsvin skiftede jeg altid tøj når jeg havde besøgt andre opdrættere, det havde intet med dem som person at gøre, men for at beskytte mit eget opdræt, og selv de sødeste og bedste opdrættere kunne altså risikere at have fået slæpt sygdom hjem fra en udstilling eller lignende, igen aner din såkaldte veninden intet om reglerne, synes jeg da blot det udviser uvidenhed, mere end det viser noget andet.... Nu ved jeg ikke om den bekendtes lillesøsters mor har sagt vildyret selv, men i og for sig er det jo også hvad en gadehund groft sagt er... At det er en smule uvidende at kalde dem er igen ikke noget man kan bebrejde folk for.. De kan ikke vide ALT... Med hensyn til dyrlægen, så synes jeg igen at det er som man tager det... Hvis sygeplejersken har synes det så ud som om du ømmede dig over en regning har hun jo nok bare forsøgt at hjælpe dig, og det er logisk at fravælge at få en gadehund, hvis man ikke har frihed i sit budget til evt. at få en hund med nogle skavanker... Jeg siger ikke at skavanker kan undgåes ved at få en racehund, men man kan gøre sit forarbejde og f.eks. gå udenom linier med HD/AD, og den slags. Men man må nogen gange også bare slå koldt vand i blodet og tænke over "Hvor kommer det fra"... Jeg kan ikke begynde at tælle hvor mange folk jeg har hørt sige at det var latterligt at vi har en husky... Men det er uvidenhed, og derfor bliver jeg hverken sur eller forarget, husky er ikke deres interesse og derfor har de ikke sat sig ind i sagen, ligesom at folk som ikke er interesseret i gadehunde ikke har andet viden end alle de billeder af syge og tynde hunde man ser rundt omkring! Det er sjovt at du siger det.. For "anti-tavle folk" er jo lige så slemme kan vi se på dit indlæg... Jeg har aldrig hørt at alt uden tavle skulle være indavlede bæster, jeg har tværtimod hørt rigtig mange anti-tavle folk sige at hunde med tavle alle er indavlede bæster... Men den store forskel er jo at tavlen kan bevise om tavlehunden er indavl eller ej.. Du kan stort set aldrig finde ud af hvor meget indavl en tilfældig blandingshund er... Du kan ikke avle på mennesker, for vi har en lov der betyder at vi er frie til at vælge selv! Og faktisk så har vi mennesker jo stamtavler! Jeg kan da finde dokumentation for mange generationer af min familie, og i det fleste tilfælde står dødsårsagen der f.eks. også... Problemet er bare at mennesket finder en partner de kan lide personlighedsmæssigt og ikke med hensyn til sygdomsforløb... Dog kender jeg rigtig mange som fravælger at få børn fordi de bærer på evt. sygdomme. Og jeg synes ikke man kan sammenligne... Kun hvis vi går ind i ekstrem hundeavl, som jeg tror de fleste af os herinde er enige i er etisk forkerte, tvangsparringer osv... Men mennesket er monogame (som sådan!), vi finder os en partner og holder os til denne (indtil vi finder en bedre ), og sådan fungere hunde ikke. Derfor synes jeg ikke man kan sammenligne "avl" af mennesker og af hunde...

Jeg har set 5-6 afsnit... Fordi jeg har fået at vide at det var såååårh godt.... Jeg må indrømme at der er lidt for meget pik, patter og voldtægt i det for mig! Serien som sådan er egentlig okay men ja....

Jeg har faktisk aldrig mødt den type... Jeg har mødt folk der mente at for dem var der kun en rigtig race... Men de kan stadig synes andre racer er smukke... F.eks. føler jeg ofte at folk er modstander af husky'en, og aldrig selv ville have en.. Men jeg vil skyde på at 80% der ser Dexter synes han er ufattelig smuk... Jeg synes det er logisk at hvis man opdrætter med stamtavle har man en vis modstand imod hunde, af ens egen race, uden stamtavle... Det er jo netop en eller anden form for "trussel", og jeg kunne forestille mig at man automatisk når man opdrætter en race og kender til raceegenskaberne osv. vil bedømme alle i den race og f.eks. ved tavle-løse finde de fejl som evt. er... Det er jo helt naturligt... (Med modstand mener jeg ikke at man per automatik finder hunden grimmere eller den slags, men blot at man synes det er øv at opdrætte på en tavleløs hund, det giver jo intet til RACEN)... Hvis man vil RACEN det bedste så er jeg en af dem der mener at man bør have stamtavle på sine dyr... Simpelthen fordi så er der mere kontrol, og man kan arbejde mere målrettet... Hvis man bare har en sød hund uden stamtavle og opdrætter, så er det i mine øjne mere "egoistisk", for alle andre af den race kan ikke bruge dit arbejde til en dyt... Men f.eks. kan en opdrætter have en avlshan som hun har udstillet og undersøgt osv. den ejer som har købt en søster til den han kan bruge de oplysninger om den han til noget i sit arbejde og via databaser osv. kan man finde oplysninger om familien til det dyr man har.... Hvis hunden ingen tavle har så har man kun den HUND at arbejde med, og den viden den hund kan give... Derfor er det i mine øjne mere "egoistisk".... Men det betyder ikke at jeg synes de hunde er mindre smukke eller mindre værd som hund... (Ja det er de jo så rent pengemæssigt, men forstå mig ret.. De kan jo være lige så dejlig en hund som hvis den havde haft stamtavle).

Kæmpe tillykke med det flotte resultat, men for fanden dine hunde ER jo også lækre Og sikke en skøn lille vuffer din mor har fået

Og et enkelt fraklip også

Det er ikke så ofte vi får taget billeder og lagt dem herind, så jeg tænkte at jeg lige ville dele min lille smukling Dexter nyder at græsset ikke er klippet i "hundegården" Hvem sagde fjolle-hund? Jeg er egentlig ikke vild med dette billede, men stort set alle har kommenteret at det ligner en "ulv i et bur", og jeg synes faktisk det er rigtigt Hvem sagde indkaldet ikke fungerede? Dexter nyder solen Bare fordi han er smuk Tror det her billede skal forstørres op, og fremkaldes til at hænge på væggen Lidt kær er han da Og lige hjem og tømme havedammen for vand efter en laaang cykeltur (i følge ham... der var 1 km derhen!)

Jeg har faktisk joket med at hvide børn skulle sælge godt på det sorte marked Måske vi skulle starte en forretning op Så kan vi sælge små grimme rødhårede overvægtige babyer med strit-øre! Ej måske er min uvillighed imod at få børn at jeg ved vi bare ville få jordens grimmeste barn....

Lige for at korrigere migselv.. Jeg er også opdraget til at dyr skal behandles godt, og at de har lige så meget ret til at være her som vi har, og skal behandles med respekt... Men et menneskeliv var vigtigere... Ja jeg forstår det ikke... Og de fleste gør det sådan helt.. frivilligt... Jeg har ofte følt mig helt forkert fordi jeg på ingen måde ønsker at prøve at have børn... Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at prøve at være gravid, bare for sådan en times tid eller to for at se hvordan det er at gå og strutte med en kæmpe gravid mave Jeg gider bare ikke have ungen , ej hvor jeg bare ikke kan se det fantastiske i det... Så VIL jeg altså hellere have en hund

Det er min "No mercy" politik det falder ind under... Vi har ganske få ting hvor jeg har sagt at der er der ingen diskussion, og ingen "tagen hensyn"... Over vejen skal vi, færdig bum! Lagde han sig ned på en gåtur midt på fortorvet ville jeg afgjort med det samme tage problemet, men jeg nægter at gøre det midt ude på en vej... Der må jeg igen tænke på ikke kun min egen sikkerhed men også folk i evt. biler og dem omkring os... Jeg kan jo ikke stoppe hele verden fordi min hund har valgt at sætte sig ned.. Jeg ville afgjort så snart vi havde krydset vejen tjekke et evt. problem...

Det er da også uheldigt! Jeg kender en hvis barn også var ude for sådan en fødsel, og hun indrømmede blankt (da barnet var omkring 1-2 år), at hun det første stykke tid havde været flov og dybt ked af det indvendigt over at have et grimt barn... På grænsen til at give et fødselsdepression fordi det var så tabu at sige det, så hun holdte det inde, og gik bare og fik det dårligere og dårligere fordi hun oveni at være ked af at have et grimt barn, skammede hun sig over at synes han var grim... I dag er han også super skøn skal det siges og hun skammer sig jo ikke mere... Men jeg synes det er synd og skam at det skal være tabu at synes man har et grimt barn...

Måske er det bare sådan... Ej det kommer til at lyde forkert, men opdragelse? Her tænker jeg ikke "rigtig/forkert", men at vi alle jo har et værdigrundlag der er forskelligt, og jeg er altid blevet fortalt at mennesket er mere værd en dyr.. Og uanset hvor meget jeg tænker "ligeværdig", så tror jeg bare i situationen at jeg ville falde helt tilbage til mine "grundværdier" og de ting "mor sagde da jeg var barn"... Og derfor altid vælge menneskets overlevelse fremfor et dyr... Det er faktisk lidt interesant!

Jeg ville afgjort også få levende først ud, og det ville også inkl. Dexter... Men stod jeg og skulle vælge imellem Dexter og svigerinden (som jeg ikke kan lide9 ville jeg uden tøven (forhåbentlig) vælge svigerinden, selvom jeg elsker Dexter LANGT højere! Jeg håber alle mennesker ville tage det valg hvis de stod og skulle vælge imellem et menneske og deres egen hund... Alt andet ville i mine øjne være helt forkert... Jeg ville nok ikke være så forståelig hvis det var min kæreste der havde måtte lade livet for en hund... Uanset hvor dejlig hunden er... Årh alle de kommentar man får... Jeg bliver spurgt ved ALLE familie ting "Skal I ikke snart have børn?" "Er det så jer der er næst?"... Og har veninder som sidder og siger "Ja, det kommer bare rolig"... "Du skal bare være moden nok"... Jeg håber uanset om det er sandt at børn bare er det BEDSTE... At jeg aldrig bliver en af de nedladende mødre (som, undskyld, virker til at være størstedelen ). Jeg er helt enig i at det garanteret er en helt anden kærlighed man har til sit barn... Men jeg undre mig stadig over den blindhed der medfølger som forældre... Det faktum at ens barn bare er perfekt... Altså jeg så engang en som havde lagt et billede af sin babydatter på 10 mdr. op på et forum og sagt "Er hun ikke smuk, tror i ikke hun kan blive babymodel?"... Barnet var GRIMT! Ikke bare sådan kikset grimt.. Nej hovedet var KUGLErundt, barnet var skaldet og havde stritøre, øjnene sad HELT tæt og næsen lignede en lille fedtklump... Vær dog realistisk, man må da som forældre kunne se at jo vist er barnet sikkert sødt "indvendigt" men udadtil skulle man måske ikke opfordre til en modelkarriere (Det værste var at alle der selv havde børn synes at barnet var SKØNT og fantastisk og helt bestemt kunne blive model!! (Ja unik var barnet i hvertfald!!!!)... Nå.. OT! Sorry!

Det er netop også min holdning... Min hund er ikke en "erstatning" for noget.. Det er min hund, og jeg har valgt den uafhængig af min lyst eller mit behov for at få børn...

Nej sådan har jeg det også.. Og ærlig talt hvis vi taler "værdi" på sådan et koldt og kynisk plan, så synes jeg at et menneskeliv er mere værd end et hundeliv... Jeg ved godt det nok er dybt forkasteligt at tænke sådan, men ja... Det tror jeg ikke... Du ser jo netop de fleste af dem som heller ikke har børn sige at de heller ikke ville ofre deres liv for deres hunde... Og havde hunden fået barnets plads ville mennesket jo gøre alt for det (Som i tilfælde med Amocca og Karla). Jeg tror det er en typisk misfortolkning fra folk med børn, der tror at folk der fravælger børn og har hund bruger hunden som "erstatning" for et barn....

Jeg synes faktisk det er lidt pudsigt at mange skriver at deres ansvar som mor gør at de ikke ville risikere livet for deres hund, betyder det at havde i ikke haft børn så havde I risikeret jeres liv for jeres hund?

Stress... Det er i hvertfald mit bud... Ved at have hunden i snor er den blevet tvunget til at "slappe af", hvor den før har været, som du siger manisk, over alle de nye ting og "mulighederne"... Det kan desværre give stress hos nogle hunde, og nogen hunde kan ikke selv finde ud af at "falde ned igen"...

Jeg ville gå langt, og jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at redde min hunds liv... Men jeg vil aldrig risikere mit liv for en hund, heller ikke jordens dejligste... Der kommer min kyniske mors ord ind i hovedet, fra den ene gang hvor jeg reddede min første hund... "Vi kan få en ny hund, men vi kan altså ikke få en ny Kristina" (Og det er jo lidt noget pjat, for man kan jo heller ikke få DEN hund igen, men hun har jo nok ret). Mmmhhh.... Hvis du altså ikke døde selv! -- Hvad så hvis I skulle vælge? Jeres hund eller en fremmede gammel mand? I kan kun nå at redde en af dem... Jeg så Stargate den anden dag, og der satte han dette scenarie op: Et tog kommer kørende og banen kan gå ud i to baner... På det ene spor vil den slå en gruppe voksne mennesker ihjel hvis den rammer, på den andet spor ligger en lille baby.... Alt i din magt er at du kan få toget til at skifte spor imellem de to.... Nå ja, det er en af dem man aldrig kan svare på, men det er nu facinerende at tænke over at man ofte tror man vil vælge en ting, og de (heldigvis) få gange man oplever at stå i en liv/død situation reagere man helt anderledes!

Jeg kender sagtens følelsen :lun Jeg var helt som dig da jeg var barn også Det er også super spændende at forberede sig på at få hund DU kan jo også sagtens begynde at shoppe hundeting allerede

Årh jeg husker stadig vores hvalpetid med mixet følelser Og jeg er altid så irriteret over alle de fejl jeg kan se tilbage på at vi har lavet Dejligt at høre at det går godt, og nej endelig ikke stop træningen, selvom han er renlig er det vigtigt at holde det fast til det er 110% kørt ind! Og hvor er billederne om jeg må spørge

Men problemet opstår jo så hvis du har en hund der reagere "overglad" hver gang du nærmer dig døren eller tager fat i snoren... Og hver gang det ringer på døren, eller nogen går forbi.. Og hver gang du tager en bold og kaster den, så har du jo netop den "gode stress", mere eller mindre konstant, og det er DET der er farligt! Hvis hunden, som du siger, får lov at falde ned og slappe af så er det jo absolut ikke skadeligt... Og hvis det sker en eller to gange om dagen er det jo absolut heller ikke noget man skal være urolig overfor.. Men der er altså hunde(racer f.eks. min gamle DSG), som konstant blev stresset for meget op pga. "glæde"... For at få hende træt brugte min eks-kæreste jeg at spille fodbold med hende, hvilket jo logisk nok endte med at gøre hende endnu mere stresset! Og jeg siger absolut ikke at man skal undertrykke hundens glæde når den ER opstået, jeg siger at man i mine øjne bør undgå at få hunden op på det niveau flere gange dagligt, men at man bør undgå det, for at få en mere harmonisk hund, plus i det fleste tilfælde som du siger når hunden først er "overglad" får man en dybt frustreret hund hvis man forsøger at dæmpe den... F.eks. i en situaton hvor man får gæster på besøg ender det ofte i kaos (og altså negativ stress for hunden), fordi den er overglad og ejeren forsøger at undgå at den hilser vildt på gæsterne. Denne situation synes jeg alle bør forebygge fordi den i 90% af alle tilfælde ville ende negativt.

Selvfølgelig er der forskel på hvor selvstændig en hund er... Men du skriver at en slædehund skal kende sin leder nok til ikke at ville gå ud på tynd is.... Det har i mine øjne intet med lederskab at gøre om hunden fravælger at gå på tynd is eller ej, men om instinkter og samarbejde. Det er ganske få hunde du vil få til at sætte sig selv i farer, på trods af "kommando" fra sin ejer, det er et instinkt de har at sige fra, det har intet med "lederskab" at gøre... Det er netop der selvstændigheden i racen giver et kæmpe plus! Nå men min pointe er at du sætter selvstændighed og dominans/afprøvning af grænser til at være det samme! Og jeg vil hjertens gerne indrømme at vores husky kan være en håndfuld og han kan prøve grænser af, mere end jeg ville ønske, men han er ikke og har ALDRIG været dominerende eller "alfahan"... Det er tydeligt at hans grænsesøgende adfærd handler om at vi ikke har været konsekvente nok... Og det er der vores holdning skiller, hans grænsesøgende adfærd, som ER pga. racen er super selvstændig og kræver super stor konsekvens i opdragelsen har INTET med at afprøve mig som "leder"!

Ja det var bare porno... Jeg er dybt forarget over at man vil skilles paa saa lille et baggrund... Fair nok hvis det havde vaeret boerneporno, eller saadan noget... Men... Det var bare saadan.... "normalt" porno... Saa maa man altsaa lige smutte i parterapi eller et eller andet

Jeg er altsaa ikke enig... Vi har en husky og han har da proevet graenser af, men absolut ikke mere end en hvilken som helst anden race... Men jeg tror saa heller ikke helt paa leder begrebet paa samme maade som du goer kan jeg se....