Shii

Synes absolut ikke det er et dumt spørgsmål. Det er egentlig ganske simpelt... En hund der ikke er avlsgodkendt kan sagtens selv have stamtavle; Men den må ikke avles på. Hvis den måtte avles på, havde den været avlsgodkendt jo Det vil sige at går man imod "forbuddet" om ikke at avle på denne hund, kan hvalpene IKKE stambogsføres, og alt efter ens kontrakt kan man skulle betale en bøde til opdrætteren af hunden (Som er solgt med avlsforbud)... Det er derfor at man i mine øjne altid skal tænke sig en ekstra gang om når man køber en hvalp fra forældre der har stamtavle, men hvalpene ikke selv bliver stambogsført. En DKK opdrætter ville ALDRIG vælge ikke at stambogsføre sine hvalpe, det får de simpelthen intet ud af, og så vidt jeg ved koster det ganske lidt i forhold til hvor meget mere "værdi" hvalpen får af at have stambog. (Tror stambogen koster 300 kr eller deromkring?)

Det gør Dexter også Også når den er frosen! Første gang havd ejeg fyldt den med ris og andet smuds uden at fryse den, og en gang han smed den og der var ris og snask over HELE gulvet og Dexter var i HIMLEN! Det er nu meget smart fundet på af dem, for det ER altså hurtigere; Også når den er frosen!

Jeg bliver faktisk lidt "små fornærmet", og finder det ufattelig utiltalende at blive anklaget for racisme "bare fordi" manden har mørk hudfarve og jeg ikke bryder mig om ham! Det har intet med hans hudfarve at gøre, og jeg ser INGEN her i tråden skrive noget som helst omkring hans hudfarve eller andet der kunne lyde som noget i retningen af racisme, så det synes jeg VIRKELIG er at gå over stregen at bringe ind i debatten! Jeg er ude af debatten, racisme-kortet er trukket og det ligger jeg stræk afstand til!

Puha, håber at I snart får en afklaring på hvad der er galt

Forstår og forstår... Hvis vi har lært dem hvad et undskyld betyder så forstår de det jo... Hvis de ved at smerte+undskyld betyder=nusning fra ejer, så har de jo i og for sig forstået det... Hvis de forstod ordet "Undskyld" og skyldfølelsen som en undskyldning er, ville de jo ikke have brug for at blive nusning, men blot for ordet "undskyld"... Hunde reagere på vores måde at takle deres smerte/forskrækkelse på, og hvis vi nusser og ynker dem lige efter de har oplevet noget "forfærdeligt", vil man forstærke den reaktion at når de bliver forskrækket så skal de skynde sig at søge "tryghed".... De få gange Dexter har reageret på f.eks. at blive "sat på plads" af en anden hund, der har jeg hoppet lidt rundt og fået ham glad, og to-tre minutter efter sætter jeg mig ned og tjekkede om han havde fået et bid eller noget jeg ikke umiddelbart kunne se... Har han blevet forskrækket over noget har jeg ligeledes enten ignoreret det, eller fjollet og gået videre... Dexter er vokset op med en kørestolsbruger, og jeg tør slet ikke fortælle hvor mange gange hans stakkels poter er blevet kørt over ved uheld her i huset, eller hvor mange fødder han har fået sparket i hovedet ved et uheld når han sover under bordet.... Idag hvis man rammer ham i hovedet imens han sover under bordet åbner han knapt øjnene... Han har så heldigvis lært kørestolen godt nok at kende til at han ikke bliver "kørt ned" mere, men det sker da at han bliver ramt eller skubbet af den, og det reagere han heller ikke på mere... Jeg tror at forsigtige og utrygge hunde kun bliver mere forsigtige og utrygge hvis man nurser det behov... Og jeg tror hvis man helt fra starten af deres liv har den opfattelse at "Intet er farligt", så får man en hund der ikke er så bange af sig.. Det er klart at får man en voksen omplacerings hund skal man tage sig nogle andre forbehold fordi reaktions mønstrene jo allerede er der... Men jeg er jo stadig af den holdning at jeg ikke tror på at hunde har "følelser" og derfor tror jeg heller ikke de "forstår os"... De reagere udelukkende udfra vores signaler, og kan derfor opfatte f.eks. at vi er triste, men de kan (i mine øjne) ikke forbinde "hvorfor vi er triste"... Altså sidder hunden ikke og "trøster os" fordi vi har mistet en tæt på os eller fordi kæresten har slået op, men fordi vi udviser et kropssprog hvor vi er sårbare, og har brug for "beskyttelse og tryghed", og dette opfanger vores hunde jo. De trøster os ikke fordi vi græder, men fordi vores kropssprog udsender et signal som de kan opfange. Ligeså opfanger hunde jo dæmpende signaler, og det er klart at hvis jeg påføre min hund smerte ville en naturlig reaktion være for hunden "Hvorfor gjorde du det?"... Den vil kigge på mig og sender signaler som jeg skal tolke og reagere på, det kan være f.eks. at den piver op og bliver forskrækket, men det kunne lige så vel være at den knurre af mig, og jeg skal så sende et signal tilbage som siger "Jeg mente det ikke", her ser man hunde f.eks. slikke sig om snuden, slikke den anden i mundvigen, ryste sig eller sætte/ligge sig, måske vende hovedet/kroppen væk fra den anden hund for at vise at man altså ikke gjorde det for bevidst at påføre smerte (eller starte slagsmål)... Det er klart vi ikke kan bruge hundesignaler (jeg gider ihvertfald ikke slikke Dexter i munden hvis jeg træder på ham ved et uheld!), men vi kan bruge det som hunde også bruge; At ignorere at det skete og fortsætte.... Og det tror jeg på hunden har bedst af... Når det så er sagt så SIGER jeg da "ej undskyld", men han opfatter det sgu nok ikke når det kommer til stykket!

Jeg elsker de dage Eller ja jeg elsker jo Dexter alle dage, men nogen gange kan man bare få den der overvældende "Hvor er han bare perfekt" følelse Igår sad vi i sofaen og så film, og pludselig hoppede Dexter op og lå imellem os.. Sådan tæt imellem os og ville bare nusses... Det er FØRSTE gang nogen sinde, og jeg var bare ved at tude Jeg elsker ham bare så højt Synes det er helt vildt så meget man kan elske sådan et kræ

Årh gud hvor han har hygget sig! Han har endda nææææsten fået Motor med i mudderfesten hva

Nej jeg er ikke engang 3 minutter inde og han har allerede der bekræftet at selvom han sikkert er en god hundeejer har han faldet for racen pga. musklerne og udseenet... Nej tak for mig, så kan han være nok så dygtig, men han er trist og irriterende at høre på

Præcis de "lettjente penge" gør at jeg synes det er usmageligt... Hvis man vil give noget videre i avl, skal det altså ikke være for at tjene lidt penge, men fordi man har en han der har noget der er værd at avle på... Jo vist det siger indlægget faktisk egentlig ikke så meget om! Andet end at han er sund, og "tjekket", men er han tjekket for diverse sygdomme som en chihuahua nu kan have? Det ville jeg faktisk mene var mere relevant at vide end hvorfor hundens avlstjeneste nu engang er prissat som den er... Jo vi kan sagtens være hårde til at dømme hurtigt herinde, men jeg synes altså også lidt at der skal være nogen som engang imellem trækker realitets kortet og siger "Måske skulle du lige overveje det en ekstra gang"... Jeg har intet imod om hunden har stamtavle eller ej, men jeg forstår ikke at man vælger at ville avle på en hund uden stamtavle, og slet ikke når hunden beskrives som et "lider dyr", så synes jeg faktisk man bør overveje om det er et problem for ham at han ikke er kastreret, fremfor blot at lade ham parre tæver så ejeren lige kan tjene lidt ekstra!

Det er aldrig for tidligt! Der skal i mine øjne netop være plads til at "skifte mening"... Måske viser det sig at Löwchen mod alt forventning ikke passer til jer, og så har i stadig masser af tid til at finde en ny race.. Måske kommer det bare til at tage lidt tid før den perfekte hvalp til jer kommer... Så det er altid godt at starte i god tid, og man kan altid starte ud med at udvikle et godt forhold til opdrætteren, ved at snakke med dem i telefon, på mail og besøge dem. Derudover kan i tage på udstillinger og se racen, og andre racer også, for husk at holde hovedet koldt, og selvom I er forelsket er det vigtigt at I ikke bliver blinde, og måske fravælger den perfekte hund fordi I bare VIL have en Löwchen. En god opdrætter vil elske at I kontaktede dem i god tid, fremfor "Vi vil gerne have en hvalp NU, har du en til salg", så kan de nemlig finde den helt perfekte hvalp til jer! Med hensyn til dine børns alder synes jeg heller ikke du skal være bekymret, jeg forstår godt at det ikke går at bo på 2. sal og have to små børn+ en hund der skal gøres klar hver gang den skal tisse, renlighedstræningen bliver et helvede! Jeg forstår sagtens at du venter til i har egen have, det ville være meget lettere! Held og lykke, og sæt på i gang med at skrive til alle opdrætterne! Og læs på deres hjemmesider, mange af dem har super fine hjemmesider, hvor de skriver om deres måde at holde hund, og hvad de går op i af vigtige ting (helbred, socialisering osv)

Min foerste tanke da jeg laeste foerste indlaeg var "neeeeej det skrev du bare ikke" for jeg vidste det ville ende ud i en kaempe debat at Ninja var blevet doev... Som naevnt i traaden er der desvaerre nogle ting herinde man ikke maa naevne, og jeg har faaet stor censur paa hvad jeg fortaeller selv... Jeg er selv en hovedeloes hundeejer engang imellem, og jeg vaelger at tro at vi alle kan vaere det en gang imellem, vi er trods alt kun mennesker... Men det er helt korrekt at der er nogen som virkelig fremstaar noget saa perfekte, og det faar ihvertfald mig til at lade vaere at dele nogle ting som jeg egentlig har haft rigtig meget lyst til at dele... Derudover: Godt at Ninja ikke kom til skade af den vilde leg, kan godt forst[ i stoppede hende, og hvor er det bare belastende at den anden ejer ikke lige tog sin hund til sig:stupid:

Det sjove er at Julian i flere omgange har fortalt at Jeannette var hans foerste kaereste... Saa hvordan kan hans eks komme ind?

Øv jeg kender ikke halvdelen af dem fra reunion... Jeg synes det er lidt... lamt at Jeanette og Julian er med, Paradise har altid været for singler, og den klub er de altså ikke med i mere...

Så må der være flere former at gøre det på, undskylder at jeg antager at det er det som er blevet omtalt herinde som kemisk kastration (Afterall hun fortæller jo kun det hollandske udtryk, så det er jo nok bare mig der har oversat det forkert) , den Dexter fik var i hvertfald en stav der blev lagt ind, som virker på samme måde som en p-stav til kvinder... Den blev lagt ind på samme måde, og samme sted som når en hvalp bliver chippet... (Med den der 5 mm tykke nål.. avs avs! Han sagde et lille pip og så var dyrlægen hans bedste ven igen!)

Jeg er skam helt enig med dig, men nu er det jo heller ikke i mine øjne en god grund at han markere, netop fordi han ikke har gjort det andet end i sommerhuset... Men det ER så vigtigt at han ikke gør det... Nu er han ret vant til fremmede steder osv.. Og det er vigtigt at han ikke bliver usikker og markere når han er på besøg steder, men det hør ei mine øjne en helt anden diskussion til.

Jeg er helt enig! Jeg mener netop, og faktisk gav dyrlægen mig ret uden at vide det, at det simpelthen handler om "respekt".. Jeg er absolut ikke fortaler for "dominans" og lederskab og den slags halløj, men jeg har altid ment at hvis jeg har respekt for Dexter og hans grænser, så forventer jeg altså at han har det for mine grænser.. Og helt fra lille har vi haft det på den måde, og derfor er han en meget sødere og dejligere hund i mit selskab Når han f.eks. er med Oliviers familie hopper og danser han, bider i ærmer og laver unoder... Og de har jo så været så smart allesammen at høre på alle deres gamle venners gode råd om at "Så skal han bare kastreres"... Og det mener jeg jo netop ikke ændre noget.. Faktum er at de gejler ham helt op, og gør ham overivrig, og den adfærd vil fortsat være der, uanset om han er kastreret eller ej... Derfor mener jeg IKKE det er en løsning at kastrere ham pga det... Markeringen i sommerhuset tror jeg er to ting.. Han gjorde det lige da vi kom der, hvor vi var helt alene i huset og han fik lov at rende... Og jeg tror simpelthen der er så mange hunde der har pisset samme sted at han bare synes det kunne være dejligt lige at markere der.. Men det skræmmer mig jo også at han gør det, netop fordi han gjorde det samme sted 4 gange i løbet af den uge.. Det er helt klart det eneste hvor jeg har måtte sige "Det kunne MÅSKE undgåes hvis han blev kastreret"... Og derfor har jeg valgt at gå med til en kemisk kastration, selvom dyrlægen sagtens ville bestille en tid til en "rigtig" kastration.. Men det er jeg på ingen måde klar til (endnu)... Mit håb for denne sprøjte er at de synes det er 600 kr ud af vinduet! For så ville de jo synes det var helt hul i hovedet at give 2500 kr for en permanent "ingenting" Og jeg ved godt at jeg burde hammer i bordet og sige at "Sådan gør vi"... Men Olivier er jo lige så usikker som de er, og derfor er det svært for mig at trumfe igennem.. Dexter er trods alt også hans hund, og derfor forstår jeg godt at han også har brug for noget "erfaring" når nu han høre så mange "gode råd"... Nu er han kemisk kastreret i et halvt år (Til han er 20 mdr. ca.) og så må vi se hvad den tid så fortæller os... Måske er intet sket og så får vi jo min teori bekræftet, og måske mod alt forventning er der nogle gode "bivirkninger" som gør vi vælger at få det permanent... Som tidsplanen så ville se ud ville sprøjten stoppe med at virke når han var ca. 20 mdr... Og til hans 2 årige tjek ville vi så kunne drøfte om der var en ønsket virkning eller ej, og tage stilling til om han skal kastreres... (Hvilket jeg jo så spår vil være at det skal han ikke, fordi det har ikke den virkning Oliviers familie ønsker)...

Det er netop derfor vi har været i tvivl om kastering... Han begyndte da vi var i sommerhus at markere indenfor, og der startede vi at snakke omkring hvilken slags adfærd det var, og hvordan vi kunne stoppe den... Udover det har han ikke haft nogen problematisk adfærd, og derfor har vi netop været meget i tvivl om vi ønskede at kastrere ham, og om det var "det værd", hvis vi risikere at ændre på en hel masse vi ikke ønsker at ændre på, pga. et enkelt lille problem. På denne måde kan vi se om strinteriet fortsætter, og om der evt. kommer bivirkninger ved kastrationen som vi ikke ønsker. Det er et totalt egoistisk valg, egentlig kunne vi nok sagtens undgå at kastrere ham, og det er det jeg egentlig ønsker at bekræfte... Problemet er at vi møder rigtig mange som altid fortæller os at "Det kan ændres ved at han bliver kastreret", hvor jeg siger at det kan det ikke, det er sådan han "er"... Men alligevel er der jo ikke noget grundlag i min holdning til at sådan ER han bare... (f.eks. er han blevet ekstremt tæve fikseret, men da vi bor i et kvarter hvor der faktisk ingen hunde bor er det jo ikke noget vi bemærker i hverdagen, derfor ser jeg det ikke som et problem i vores hverdag, og derfor ikke som et grundlag for en kastration). Jeg har derfor valgt at denne her kemiske kastration kan enten be eller afkræfte om det er en god løsning... Jeg ser den som "harmløs" i forhold til at jeg bor med 4 mennesker som alle mener at han skal kastreres NU, fordi "så bliver han så stille og rolig" (Oliviers forældre og søskende kender absolut intet til hunde, så de stoler på alt hvad andre siger). Og jeg er imod at kastrere ham "bare fordi", så jeg håber at sprøjten kan give mig en eller anden form for grundlag for at kunne sige at det altså ikke ændre på noget om han er kastreret eller ej.

Dexter var ved sin et års vaccine i dag! Han var bare i super stand, dejlig slank, og alt så super godt ud, og han fik sin vaccine som planlagt.... Vi havde så en snak omkring kastration, og at vi var usikre på at vi ville gøre det, fordi vi synes det var et stort indgreb, hvis ikke det egentlig havde nogen betydning, hvad hvis vi slet ikke kunne lide "ham" hvis han ændrede sig? Nå ja.. Det korte af det lange er at Dexter nu er kemisk kastreret Ja altså der går jo 14 dage før det "virker", men han har fået sprøjten, og som dyrlægen sagde så vil vi kunne se om det har en indvirken på ham som vi ikke bryder os om, og når sprøjten aftager kan vi så tage en beslutning om hvad vi ønsker. Den skulle virke i ca. et halvt år... Dexter tog hele turen helt fantastisk, og havde glemt alt om hans sidste besøg hos dyrlægen hvor hun stak en finger i måsen på ham Og i dag var hun lige så sød og fantastisk som altid, og hun er super god til at give gode råd.. Hun startede ud med at spørge ind til hvordan træningen gik, om han kom når vi kaldte, og forklarede at nu ville vi opleve at han begyndte at blive glade for løbske tæver osv... Hun fortalte om sin egen erfaring med sin hund, som var samme alder som Dexter osv... Det er bare så dejlig at hun kan berolige en på alle de punkter man går og bekymrer sig om, og at hun ikke er bange for alligevel at sige sin mening... Nå... Men nu er jeg spændt på at se hvordan den kemiske kastration kommer til at virke... Det var noget billigere end jeg havde regnet med, og synes det er 600 kr godt brugt, hvis det f.eks. viser sig at kastrationen f.eks. har stor indflydelse på hans pels (Han har i forvejen en forfærdelig pels at holde, og den kan blive endnu mere uldent)... Nå... Tiden vil vise, det bliver i hvertfald endnu en erfaring jeg får, som jeg ingen personlig erfaring har omkring!

Jeg ville netop også gøre det for at Dexter kunne komme af med lidt energi midt på dagen, eller f.eks. hvis man arbejder skæve tider og f.eks. to gange om ugen har lange dage, så er det altså dejligt at man kan komme træt hjem fra arbejde og man ved at hunden, trods alt, har fået lidt oplevelser den dag, så man kan "nøjes" med træning og hygge... Men du skal jo også huske at der er stor forskel på at lufte i en flexi, og på at lufte i en "traditionel" snor... En hundelufter ville jo aldrig kunne lufte 4-5 hunde alle i flexi, det ville være i kortere snore, og dermed mere begrænset luftetur... Dexter ville absolut intet få ud af det, udover han ville vælte dem allesammen til en stor filterknude Han ville også skulle rende frit for at kunne bruge sin energi...

Jeg er helt forelsket i dine hunde! Allesammen du viser er bare SÅ smukke og de udstråler bare sundhed og velvære! Det er virkelig fedt at se!

Øv at det skal være sådan, at nogen ikke kan finde ud af at holde hund, og specielt når det så giver mere skidt til en i forvejen "jagtet race"... Øv! Med hensyn til hele "taber debatten", så synes jeg at det er fint at sætte folk i bokse... Vi gør det jo altid, og alle høre til en eller anden form for boks. Nogen putter man bare i en boks, hvor de måske ikke høre til... I mit liv findes der også tabertyper.. Jeg har selv været på kontanthjælp og haft depression osv. jeg synes dog ikke at jeg var en taber... Jeg synes taberne er dem som har opgivet livet, og som er "ligeglad", det er de triste mennesker... Jeg synes tilgengæld man ser mange "vinder typer" på kontanthjælp, som kæmper deres røv i laser for at komme videre i livet.. Der er jo folk der f.eks. vælger at være hjemløse, fordi de rent faktisk bare godt kan lide den tilværelse, det synes jeg da er en "vinder", personen lever det liv de har lyst til! De har da vundet! Dem som har tabt er dem som lever et liv de ikke gider, og som har opgivet at få et bedre... De har da på alle punkter tabt? Det kan man vidst ikke argumentere imod...

Jeg er imponeret over at der er tre sider i denne tråd, og så vidt jeg kan se er der ingen der har nævnt at Barf så jo faktisk slet ikke findes i tørfoder, eftersom barf betyder at foderet er råt/ikke bearbejdet, og det er tørfoder jo. Dertil sagt kan man jo som nævnt i tråden for en masse foder som indeholder en masse godt, f.eks. Orijen. (Det passede så ikke til min hund og min næse ) Hvis du gerne vil det rå foder synes jeg bestemt at mærket natures:menu er en mulighed.. Vi bruger det som "godbidder" her i huset, men vores 25 kgs hund skal ca. have en halv pose om dagen... Og posen fylder ikke mere end en pose frosne grøntsager... Hvis du har en dyrhandel i nærheden der forhandler det skulle det jo ikke fylde ens fryser op at man skulle købe sådan en om ugen Det er desuden rigtig billigt! Ca. 40 kr for en pose (som for dig ville holde en uge ca.) Jasmin-ami

Hvis man ser på denne her husky, synes jeg at den har en "schæfer bygning" helt vildt meget... (Men den ser så også vildt "kuet ud") Jeg synes begge racer har en tendens til at have en eller anden "drengethed" over sig.. Jeg synes selv de mest feminine både schæfere og huskies ser lidt maskuline ud... Selvfølgelig er der tydelige forskelle på de to racers udseende, men deres "form" synes jeg faktisk at den største forskel er at huskies har mindre øre...

Faktisk på mange punkter har huskies stadigvæk samme bygning som en schæfer... De er bare ikke så store som en schæfer

Vores lækkermås Dexter som er 14 mdr. gammel