Shii

Lige præcis! Det er en super måde at "opleve" på, og så bare helt på hvalpens præmisser!

Jeg tror det er fordi Dexter reagere så meget på os måske... Hvis jeg sætter mig hos ham går han væk med det samme... Jeg sad hos ham før vi tog til dyrlægen.. Eller rettere jeg sad på gulvet, og hver gang jeg rykkede mod ham flyttede han sig igen... Uanset hvordan jeg forsøgte at komme tæt på ham, så flyttede han sig, og jeg har bare ikke lyst til at tvinge ham heller... Vores stue er jo lige over køkkenet, så vi kan se ham hele tiden, og holde øje med om han får det dårligt...

Og nå ja.. en lille micro opdatering igen er at han er næsten stoppet med at pive... Han piver stadig nogle få gange, men før vågnede han jo og pev helt vildt... Nu sover han bare, og kommer der et lille piv en sjælden gang imellem... Årh hvor jeg håber han snart er okay

Vi har besluttet at bestille mad til aften, i stedet for at lave det, og så spiser vi det nok i et andet rum end køkkenet, så Dexter kan få fred... Håber ikke han føler sig svigtet fordi vi ikke er der hele tiden, men dyrlægen synes det var bedst hvis han fik lov at være "alene", fordi uanset hvor trygge hunde er ved deres ejer, er det aldrig sjovt for dem at være i smerter..

Ja, jeg var helt målløs over at hun gjorde det og anede bare ikke hvad jeg skulle gøre... Vi har siden da kun gået der når vi ved der ikke er særlig mange mennesker... Helst om formiddagen, hvor der nærmest er helt øde... ---- Dexter opdate; Han spiser (heldigvis) med glæde sine piller, og han er vild med foderet fra dyrlægen (men det er jo dåsemad, så det er jo nærmest klart)... Egentlig skulle vi have været ude og handle, men har ikke lyst til at efterlade ham alene...

Du har gjort de samme tanker som mig kan jeg se.. Jeg har netop også overvejet at simpelthen smide alt væk, og bare sig at så må han altså få foder hvor der måske er "skidte ting i", for de virker... Og jeg forsøger at sige til migselv at der ER jo trods alt stadig foder der er "værre" (Det er jo ikke fordi vi overvejer at give ham brun sovs og kartofler)... Og med hensyn til at få godbidder af fremmede så er det bare generelt sådan hernede at folk fodre hinandens hunde, i sidste uge stod vi fem hundejere sammen og snakkede... Jeg siger direkte at Dexter KUN måtte få special godbidder, og tænker derfor ikke over at sige "så derfor må i ikke give ham godbidder" to minutter senere er der en der giver ham en godbid og jeg siger med det samme at "Han må ikke få andre godbidder end hans egne, men hun måtte gerne få nogle af dem hvis hun ville give ham godbidder"... Hun siger så "nårh en skader jo ikke", og jeg vælger lidt at ignorere det og tænke at nu har hun jo nok forstået.. Tror i så ikke to minutter senere giver hun ham en til hvortil hun svarer at "Nu havde han jo allerede fået en, så det var jo ligemeget"... Jeg bliver så gal over det, men aner ikke hvordan jeg skal reagere overfor dem.. Jeg synes jo jeg siger klart og tydeligt at han ikke skal have godbidder :stupid: Det er netop en af grundene til at vi er super glade for at huskies generelt ikke kan lide fremmede mennesker, for det er sjældent folk har hans kontakt længe nok til rent faktisk at kunne give ham en godbid, men det sker, og det kan i mange tilfælde slå hans mave ud .

Ja det er gåture der er tale om at have "restriktioner på"... Desuden er det "voldsom leg" der ikke er sundt... Vi brugte da Dexter var lille at tage ham med i skoven... Så rendte han uden snor, og når han lagde sig ned for at holde et hvil, så satte vi os ned, og holdte pause sammen med ham.. Vi kunne også sagtens være væk i 2 timer... Bare du gør det i hans tempo, og at du sørger for at der ER mulighed for fred og ro... Jeg ville anbefale at du holdte restriktionerne på voldsom leg med andre, specielt store hunde (Der er større risiko for skader), og til at "gåturen" hvor du går i et tempo i X antal tid er det du tænker over... At hun render og nyder livet i hendes eget tempo, det skal hun have lov til.. Men aldrig pres hende til at gå...

Hun ville ikke teste ham for noget i dag, men vente og "håbe" at antibiotikaen var nok, og at han så fik det bedre. Jeg kom faktisk til at tænke på om det kunne være giardia, men han har bare ikke sådan... ja jeg ved det ikke... Den anden dyrlæge stoler jeg slet ikke på... Vi var der i fredags og hun mente han var helt fin, og der intet var i vejen... Og når vi har sagt at han havde løs afføring, har hun bare kastet det hen med "sart mave og typisk husky"... Men den dyrlæge her hun sagde direkte til os, hvilket jeg blev "glad for"... "Har han diarré er han SYG... Uanset hvor meget eller hvor lidt diarré man har, så er der noget der ikke er som det skal være..."... Selvfølgelig varhun enig i at sart mave kan give diarré, men mente bestemt også at det skulle stabilisere sig efter et stykke tid på samme foder (I fredags mente dyrlægen jo at fordi vi skiftede foder for en måned siden (samme foder men fra hvalp til voksen), så var det nok grunden til at han havde løs afføring!)

Jeg ved godt det måske er.. ja... mærkeligt at skrive om det.. Vi har fra starten da vi fik hund aftalt hvor langt vi ville gå, og hvad vi ville gøre for en hund... Lige på det punkt har jeg altid været et kynisk menneske og synes at "der må være grænser", og vi havde sagt at uanset hvad så ville vi aldrig låne penge for at gøre ham rask... I dag da vi stod med ham og han var mega syg kiggede vi på hinanden, og sagde nærmest i kor "Whatever it takes, and we do it"... Lige pludselig går det bare op for en at han ikke "bare er en hund", og at vi virkelig ikke kan leve uden ham.... Min søster skrev til mig at hun troede at selv hvis vi skulle betale 25.000 kr for en operation, og at der kun ville være 10% sandsynlighed for han overlevede at så ville vi nok sige nej, og der sagde jeg ærligt til hende at det ville jeg ikke.. Jeg har bare i dag indset at uanset hvad... Så vil jeg ALDRIG stoppe op pga. penge, så længe der er den mindste chance for han kan få det godt... Han er vores baby og han SKAL være rask.. Ihh hvor skal han bare blive rask Vi har evakueret hele stueetagen, og lavet det til Dexters sovesal, så han kan få 100% fred... (selvom det er vores køkken også, så vi har taget et forråd med herop), og der kan vi nemlig holde øje med ham (der er åbent imellem de to etager).. Dyrlægen sagde forresten også at han kun måtte få minimalt med vand det næste døgn, og så kun det foder hun gav os (Som faktisk er fra RC, og er allergifoder)

Det her billede tog vi i dag, ganske kort før han blev syg (Eller her var han jo allerede syg, han var bare ikke sløv eller viste tegn på det)

Nu er vi kommet hjem, og Dexter er RIGTIG meget syg Hun var rigtig grundig, og havde tilmed den anden dyrlæge der var der til at komme og tjekke ham efter så de kunne være eniige om hvad det var (eller ikke var).. Han startede ud med at kaste op udover gulvet i venteværelset, så hun fik da set hans opkast (som bare på nuværende tidspunkt var vand)... Hun kunne godt se han så lidt trist ud, og at han trak lidt på benene når han gik... Han var altså så trist at selv da der blev sat en kat foran ham, løftede han knapt hovedet (han reagerede dog)... Da hun undersøgte ham tog han det super fint, og havde ingen feber, tænder og hals var fint, alt var fint.. Så mærkede hun på hans mave og den var fin... Og dog! Da hun mærkede på "starten" af maven skreg han! Så han har ondt i maven... Hun stod længe og mærkede, og han fik en finger op i måsen, og det gjorde også ondt... Og så løb der bare diarré ud, helt vandagtigt, og efter ganske kort tid var det lidt blodigt, men som hun sagde så kunne det altså også være en finger i måsen der havde gjort det, når nu der ikke havde været blod før, hverken i opkast eller afføring... Hun mærkede rigtig godt på maven, og synes altså ikke at det virkede som om at der var tegn på at han havde noget siddende fast.. Som hun sagde burde det ikke forudsagde diarré og opkast på den måde, hendes bud ville være en infektion.. Og den anden dyrlæge kom ind og konkluderede helt det samme.... Så nu har vi fået specialfoder, to forskellige slags piller, og så fik han to indsprøjtninger, en for smerter og en for infektion... Vi har så fået nummeret til deres akut dyrlæge, hvis han bliver dårligere i aften, så skal der tages røngten, men hun mente ikke at der var nogen grund til det... Er han fortsat dårlig i morgen har vi fået en tid i morgen til at der kan tages røngten også.. Men nøj hvor er han bare en syg vuf... Det er bare kommet så pludseligt synes jeg... Da vi luftede ham i går aftes havde han løs mave, men det var ikke sådan mere end at man ikke ville være vildt opmærksom på det... Her til morgen var han fin, og så lige pludseligt... Men ja jeg kan jo sammenligne med migselv og mavesmerter kan jo komme ufatteligt pludseligt, og det samme med diarré... Men nej hvor jeg er bange for at han skal dø fra os lige nu :megaked:Kan slet ikke holde til at se ham have så mange smerter og have det så skidt.. Han er helt "væk".. Vores glade lille hund er bare helt stille og mut, og det skiftede bare på så kort tid... Jeg tog endda billeder af ham i morges "før han blev syg"...

Kan det vaere mavedrejning? Han har ikke spist i dag, men han har alle tegn paa at det er mavedrejning...

Pudsigt at jeg skrev mine bekymringer i dag... Vi tog ned paa graesplaenen som altid, der var kun en hund dernede, men Dexter blev ved at lege lidt, og saa ligge sig... Egentlig bare som om han var traet men der plejer at skulle super meget til.. Da vi gaar hjem traekker han sine bagben op under maven et par gange, og det er klart at han har ondt i maven.. Paa vejen hjem kaster han op to gange... Da vi kommer hjem gaar det helt i kaos... Han ligger sig, piver, rejser sig, gaar rundt, piver, ligger sig osv... Nu har vi ringet til 7 forskellige dyrlaeger, og ingen af dem kunne tilbyde en akuttid.. Vi fik en tid 1430 hos en dyrlaege men da Dexter bagefter pev endnu mere, og virkelig er i smerter ringede vi videre til andre dyrlaeger og det lykkedes at faa en dyrlaege til at tage ham i hans frokost pause.. Vi ringer saa til den anden dyrlaege for at aflyse hvortil hun siger "Det er da utroligt uhoefligt at bestille en tid og aflyse, uanset hvor daarlig jeres hund er" Tror i lige vi har skiftet dyrlaege naar de ikke forstaar at dette ikke handler om at gaa et velkendt sted hen men at han er i ufattelig smerte og eg synes det er alt for laenge at skulle vente naesten 4 timer for at de kan goere noget! Oev hvor er jeg bare ked af at vi ikke har presset paa noget foer... Men vi har jo bare faaet gjort alt den dyrlaege kunne tilbyde os... Men da vi ringede i dag sagde de ogsaa at det jo ikke noedvendigvis behoeves at vaere to ting der haenger sammen... Aaarh hvor har jeg ondt af min lille hund:megaked:

Jeg er simpelthen bare snart helt.. opgivende... Det er typisk huskies at have sart mave, og vi troede faktisk i lang tid at vi var "heldige", og ikke havde fået sådan en husky... Men det har vi... Og det er TRÆLS når man har en altædende madglad hund.. Eller.. havde... Dexter elsker at spise alt hvad han kommer i nærheden af, det får han selvfølgelig ikke lov til, men der er f.eks. altid ejere som giver ham godbidder når man kigger væk... Lige PT er hans mave altså sådan at han uden "nogen grund", kan gå fra at have diarré til normal afføring på en dag... Problemet er at vi lige PT bliver nød til at stå op og lufte ham om natten... For ellers skider han indenfor, hvilket jo ER helt forståeligt når han har diarré... Men det er også hårdt at ikke kunne få en hel nats søvn fordi han skal luftes Vi har jo selvfølgelig haft dyrlægen med inde over, og brugt ufatteligt mange penge på røngten, prøver osv. for at finde ud af hvad der dog er galt.. Og intet er galt.. Og hvor dejligt det end er at få bekræftet han er sund og rask, så er det også bare en træls "diagnose" at han "bare" har sart mave... For hvad skal vi gøre når vi har en hund med dårlig mave 80% af tiden? Nu prøver vi IGEN at skifte foder, Vi skiftede fra hvalpefoder til voksenfoder i hans andet foder, og siden da har han stort set ikke ville spise det. Normalt tømmer han sin skål, men her der får det lov at stå hele dagen... Hvilket selvfølgelig også er frustrende... Han har heldigvis ikke tabt sig, og dyrlægen mente at vi blot skulle blive ved at supplere med pasta(lignende zoolac) når maven var i stykker, og så skulle han faste. Det som gør mig trist er at jeg faktisk havde håbet på at kunne få et "Det her kan han ikke tåle, så hold jer væk fra det"... Så kan vi jo bare skifte foder og godbidder og så ville det gå i orden.. Huskies har tendens til sart mave, og f.eks. fortalte opdrætteren at hun kendte til nogen som havde så store problemer at bare det at gå fra en sæk foder til en ny sæk(samme foder) kunne give dårlig mave hos hundene... Jeg synes bare det er super træls, for som tingene er nu så tør jeg knapt fodre ham... For "hvad nu hvis han får diarré"... Nå, men nu har dyrlægen jo laver alt hvad hun kunne, og jeg synes jo stadig vi står tilbage uden at være kommet videre... Ville i vælge at få en dyrlæge nummer 2s vurdering? Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig.. Jeg er så bange for at han skal dø pga. diarré, men som dyrlægen siger så er det dødelige ved diarré at de ikke får nok at drikke... Vi har overvejet om vi skal begynde at lave vores eget foder... Ville i synes det var en god mulighed? Han reagere ikke rigtigt på foder til sensible maver, og derfor bliver jeg jo lidt sådan "argh", også fordi vi nu er kommet ud i at det jo ikke er hans foder, men alt det andet han får som egentlig er problemet (Det tror jeg i hvert fald).. Men laver vi hans eget foder, ville vi jo i hvertfald have 100% kontrol over hvad han får herhjemme... Lige nu føler jeg at vi arbejder i blinde... For nu har det nye foder fået en måned, og det er stadig ikke anderledes... Men jeg har jo heller ikke lyst til at skifte foder i tide og utide Jeg havde overvejet om vi skal give ham den zoolac lignende pasta forebyggende simpelthen, og så med skånekost (ris, kylling og fisk), og så tilsætte diverse ting som han har brug for derudover, og se om han fungere bedre på den måde... Jeg bliver ved at tænke at der jo er hunde som overlever på lorte foder, så burde han ikke kunne overleve på skånekost et stykke tid, specielt hvis det får hans mave stabil? Øv hvor jeg bare er dybt frustreret over at hans mave er i uorden... Dog er det altid noget at han virker glad... Dyrlægen har jo sikret at han ikke har ondt, og der er jo intet blod osv... Men man bliver jo stadig urolig... Vi har et skema over hvor meget vand han drikker, så vi hele tiden ved at han får drukket... (Og i stedet for at skifte vand to gange om dagen, skifter vi nu nærmest vand 500 gange om dagen, fordi han altid drikker en slurk eller to når han får frisk vand)

Det jeg ikke forstår er at det er SÅ ufatteligt populært at lave sine egne "race navne"... Det er ikke en "cavapoo".. Det er en BLANDING imellem to racer! Jeg får simpelthen små tics ved at folk laver de navne... Det er simpelthen helt forkert og det får det til at lyde som om det er noget "racebestemt".. Faktum er at disse blandingshunde er lige så uforudsigelige som alle andre... Du kan lige så godt vælge EN af racerne, for der VED du hvad du får... Hvis du vælger en blanding kan du ende ud med INTET af de egenskaber du ville have (For jeg går ud fra at grunden til du vil have en blanding er at ingen af dem opfylder dit behov 100%, hvad hvis det du får er det du forsøger at undgå ved at blande dem?).. Jeg vil anbefale dig at finde opdrættere af racerne og tage en snak, og så vælge udfra hvilken af racerne der passer dig bedst! Og undskyld et surt svar, det er slet ikke ment sådan!

Ej, i lyder da godt nok som skabt for hinanden i to, håber i kan få det til at gå op

Jeg synes vi skal gøre denne tråd til en "sticky" post, og sende den til alle nye medlemmer, for at vise hvor søde HF er, og at vi virkelig KAN hjælpe med ALLE slags problemer! Intet problem er så stort det ikke kan løses :slem:

Samme her Jeg sad godt nok i lang tid og undrede over hvordan jeg dog kunne være sådan et fjols, til jeg opdagede at jeg vidst bare var vanedyr fremfor fjols

Jeg tror det er noget man kan træne alle huskies til.. Nogen er selvfølgelig bedre end andre... Men de er jo en race som taler ektremt meget... Hvis Dexter er vågen så kan man høre det Det kan være dybt frustrende, fordi mange af de lyde han kommer med kan nogen gange forveksles med at han har ondt f.eks.... Vi har netop lært Dexter at sige "vouf", og det har faktisk været svært, fordi det ikke ligger særlig naturligt for en husky at gø, fremfor at hyle... (Dexter gør så faktisk rigtig meget i forhold til en normal husky, men han er sgu også lidt unormal )

Har aldrig filmet ham når vi "snakkede", har kun en video hvor han leger med sit pivedyr... [video=youtube_share;kB1WKRGcUGs] Du skal dog ind ca. 25 sekunder før han starter... Og sådan foregår ALT leg herhjemme Huskies er absolut IKKE en stille race

Ja hun er skøn ikke? Hun viser lige præcis hvordan ALLE huskies er! Dexter elsker også at snakke og kan næsten snakke lige så meget som Mischa Vi har forsøgt at få ham til at synge, men han gider ikke at synge til klaver, så nu forsøger vi andre metoder

De er nu også bare skønne

Årh havde helt glemt denne her tråd Den er nu meget sød

Jeg forstår det slet ikke; Tror de hundene synes det er sjovt? Eller er det virkelig bare ren dovenskab og "hunden bliver træt" og så må det være en fin måde at aktivere dem på?