Shii

Rika har aldrig fået en suff. Hun har fået good en enkelt gang og så Excellent. Og så er hun blevet disket en gang *gasp* (Det var min skyld vi havde glemt hendes papir på manglende tand) Jeg kan prøve at finde hendes good bedømmelse, og sammenligne med den hun fik igår som excellent. (Dog står den ene på hollandsk) Ja jeg oplevede jo f.eks. at Rika fik en good fordi hun er for tynd og ingen muskler havde.... Det er hun IKKE og hun har flotte muskler, den hund der vandt var for tyk og havde ingen muskler! Men tykhed for nogen betyder hunden ser flot ud! Det afhænger virkelig meget af hvad dommeren har selv. De værste dommere er dem som har racen selv, for de vil hade alt andet end den type de selv opdrætter Men det er jo netop f.eks. det at der findes forskellige typer, det gør det jo også indenfor f.eks. border collien, hvor mange brugs hunde der klarer sig fantastisk arbejdsmæsigt ville klarer sig rimelig ringe på en udstilling.

Ikke sandt. Der findes mange hunde der elsker det og viser iver Ikke sandt. De skal kunne meget mere. Igen som overstående, ikke sandt en hund skal kunne meget mere på en udstilling. Fordi du omgåes den slags mennesker betyder det ikke at alle er sådan. Jeg kender langt flere der elsker at være sammen med deres hund hele dagen, f.eks. tage dem med når de vil ud og kigge på andre hunde osv. Man vil jo helst ikke efterlade sin hund, så ofte tager man dem med. Mine hunde render i skoven, får filtret pelse, og de går helt i spagat over f.eks. pivedyr, og spegepølse. Når vi træner hopper de løs som bolde. Fordi en person, eller en gruppe af personer opfører sig som man gjorde for 20 år siden, skal vi så ikke være enige i at det ikke er sådan i dag for alle? F.eks. kunne jeg sagtens have forskruet tanker om hvordan normal lydighed bliver trænet i dag, fordi jeg ved hvordan det blev gjort for 20 år siden, og der ER folk som stadig træner sådan. Men det er bare generelt ikke sådan mere. Jeg mødte en i weekenden som havde en Malteser. Den havde den længste pels ever, og den får pelsen rullet op. Dens pels er KRID hvid, og manden virkede til at være fornuftig. Jeg tænkte den hund sikkert sad i bur dagen lang. Jeg kommenterede det for manden at det da måtte være et helvede hvortil han kiggede på mig og sagde "JA, men det er en hund, og hun skal i skoven, hun skal bade i mudder, og prøv at se, hun har faktisk mistet en tot pels her... Men ved du hvad? hun er en HUND". Så bare fordi hunden får sin pels rullet op, betyder det ikke at den ikke får lov at løbe rundt i en skov, og bare fordi man godt kan lide at have en ren hund betyder det ikke at den ikke får lov. Bare fordi en dame har en lille fedling der ikke bliver begejstret for noget betyder det ikke at alle udstillingshunde er sådan. Der er nok en opdrætter der har fejlet; En golden bør faktisk have masser af energi i ringen.

Der er SÅ meget rygklapperi! Jeg blev super irriteret når jeg f.eks. kan se at min hund er bedre end en anden, og den anden vinder, når jeg i forvejen har set dommer og den opdrætter stå og tale sammen, nå rman kommer hjem og ser at de er venner på facebook og spiste middag sammen for tre uger siden, så føler man lidt at man lige så godt kunne have lavet hver med at tilmelde sig... Jeg notere det ned, så jeg ved hvilke dommere jeg ikke gider bedømmes af... Der er også dommere der går efter "the safe choice"... Hvis de kan se at hunden har mange titler så vinder den, fordi de ikke vil risikere at stå i dårligt lys hos en god opdrætter, eller fordi en dommer-vens ven blev dømt ned...

Jeg tror det handler meget om dommeren. Mange af dem kommer fra andre lande, og f.eks. ser en australsk Lowchen anderledes ud end en tysk. Derfor vil man se en forskel. Derudover handler det om hvad den dommer ser som vigtigst. F.eks. hvis en dommer synes at det er mest vigtigt at en hund har en kort snude så ryger Rika nederst. Men hvis dommeren synes en god front, god toplinie eller gode vinkler er vigtigst så bliver hun helt i top. Jeg kigger ikke på placeringen, men på kritikken. Det giver et indblik i hvordan hunden klare sig. Mine får nogenlunde samme kritik hver gang, det er bare et spørgsmål om hvad der er mest fokus på.

Men så handler det jo om den individuelle hund, det er dig der kaster spørgsmålet ind om NOGEN hunde elsker udstilling? Og det siger jeg at ja, det er der NOGEn hunde som gør. Der er nogen hvor iver og drive er så stor en del af deres standard at hvis det ikke er tilstede kan hunden aldrig komme i nærheden af en god kritik (Rika fik aldrig bedre end good og very good, før vi fik hende til at elske at være i ringen... Nu får hun excellent!) Og jeg kan kun sige: Dine udtalelser viser tydeligt at du ikke har kendskab til udstilling, og det er jo helt okay! Det skal bare ikke skræmme folk fra det, for det du siger er ikke sandt.

Det handler om at vinde. Thats it. En opdrætter ved godt selv hvor fejlene er, og det er ikke derfor de gode og garvede opdrættere udstillere; De udstiller for at vinde! Jeg bruger f.eks. forskellig type shampoo for at fremhæve forskellige ting ved mine. En har en tendens til at mangle shine, så hun får en der giver lidt shine. En anden har en lidt for fluffy pels, så hun har en shampoo der gør pelsen lidt tungere... Jeg kender opdrættere som f.eks. har hunde der er et par cm for høje til standarden, og derfor vælger at sende hunden end med et barn fordi dommeren automatisk vil tænke at hunden ser høj ud fordi det er et lille barn der går med den. Opdrættere der får hunden til at stå med benene mere samlet fordi den har for bred brystkasse, eller står med benene så hunden ser kortere så, fordi kroppen er for lang. Så på mange punkter handler det mere om at skjule fejl og mangler, end rent faktisk at få en sandfærdig bedømmelse på hunden. Det sagt: De fleste dommere er jo selv udstillere og kender alle de tricks, derfor er det stort set umuligt at snyde en dommer. Dog kan man jo f.eks. farve sin hund eller den slags, det er jeg ret meget imod. Jeg bryder mig heller ikke om at hunde skal have ørene tapet op osv. Men hvis nogen kan vinde ved at deres hund stiller det ene ben lidt længere fremme, så synes jeg det er fair!

Du har jo ikke fra starten f.eks. sagt at du kun talte om brugshunde, men blot nævnt hunde generelt. Jeg pointerede jo netop at Dorte havde ret I at visse typer hunde nok hellere vil f.eks. gå til jagt end til ringtræning. Og først herefter ændrede du dine udsagn til at handle mere om brugshunde end sådan generelt. Mine hunde er røv ligeglade om de træner jagt eller ringtræning. De elsker bare at have kontakten og at vi laver noget sammen!

Men det er bare ikke det du gav udtryk for. Jeg er HELT enig, som jeg har skrevet før, så er jeg 100% sikker på at der er nogle racer som bare kræver andet f.eks. at blive brugt til hyrdning, agility eller lignende. Disse hunde har ofte behov for disse ting, sådan helt generelt. F.eks. ville de fleste huskies sagtens kunne kapere at være udstillingshunde; Men ikke på bekostning af ikke at få lov at løbe og trække. Men det betyder bare ikke, som du skriver direkte, at der ikke er nogen iver ved hundene. Og det er jeg dybt uenig i. Min udstillingshund har iver og et kæmpe drive. Uden det ville hun aldrig komme i nærheden af at vinde! Det står direkte i deres standard at de skal være fulde af energi, at de skal være opmærksomme og de skal gå stolte og beslutsomt. De bliver ofte belønnet for f.eks. at hoppe op af ejeren af glæde og du vil stort set altid se når en flok løver er på vej ud af ringen at de hopper rundt af glæde. Og igen; Jeg har dyb respekt for folk som dyrke rally, agility eller andet. Men at DU siger "Kræver mere end at trave i en ring" er virkelig latterligt ignorant af dig, sorry to say, men har du nogensinde trænet og haft en hund som skulle udstilles som primært mål og ikke bare som en lille "det kunne være meget sjovt" ? For det er virkelig bare SÅ meget mere end at trave i en ring. Jeg kan jo også sagtens sige at agility bare at at drøne rundt på en bane og få ens hund til at hoppe over og igennem diverse ting. Men hvis man vil være god til det så er det jo bare meget mere end "bare lige". Og jeg har altså trænet agility med mange hunde, så jeg ved altså godt hvad det kræver. Og jeg bruger langt flere trænings timer på udstilling, end jeg nogensinde har gjort på agility.

Det kommer nok an på hvem man er. Vi sidder f.eks. i løbet af dagen og snakker sammen. Her har vi altid hundene ved os f.eks. bliver de nusset i skødet, eller tumler rundt i vores egen lille midterring. Vores løber ikke væk, og er derfor altid fri i vores lille lejr. Jeg er helt sikker på at der findes folk der bare har deres hunde i bur hele dagen. Men når jeg er f.eks. til agility ser jeg lige så ofte hunde der står i et bur til de skal på, hunde der står og stresser og gør og slet ikke har det godt fordi de er så opkørt (Dog glade) for at skulle lave agility. Er det sundt for dem? Næppe! Og der er også larm og kaos til en indendørs agility show... Sidste udstilling sad jeg ved siden af agility banen, og my god hvor havde jeg lyst til at gå over og kvæle de border collies som stod i deres bure og bare gøede, og var forfærdelig hunde... Det tror jeg du har ret i for nogle racer. Men mine hunde ville på ingen måde foretrække at gå på jagt f.eks. Og så skal man jo huske at det ene ikke udelukker det andet. De fleste udstillings hunde bruges jo også til agility, hyrdning, jagt osv. Selve udstillingen er for mit vedkommende måske i gennemsnit en dag om måneden. Alle andre dage er mine hunde jo bare hunde!

Jeg vil ikke engang begynde at kommentere. Jeg havde lavet et langt indlæg om hvor fornærmerende det er at tro en hund bare kan stå og så vinde en udstilling. Jeg vælger bare at grine af den uvidenhed der er, og ikke tage det nært at de timevis af træning jeg bruger om ugen anses for at være "ingenting". Men det er selvfølgelig klart at hvis man aldrig har haft en udstillingshund og har konkurreret på et højt plan, at så tænker man ikke over at få at vinde på f.eks. en verdens udstilling kræver det altså også at man enten har den helt perfekte hund, eller at man er ekstremt god til at træne og træner ekstremt meget!

Som forklaret overfor er jeg helt uenig. Jeg er enig i at i forhold til jagttræning, eller hyrdning er det ikke hundearbejde. Men det er i mine øjne på samme linie som agility eller rally. Der skal hunden jo også "bare" hoppe og løbe, sitte og stå og følge deres ejer. Den største forskel er nok bare at hunden på en udstiling også skal være trænet til at der står andre hunde 2 meter derfra, og at der kommer en vildt fremmed og piller ved den.

I starten troede jeg at jeg bare kunne troppe op, få en bedømmelse og ikke behøvede at træne før. Men der er meget arbejde i det, f.eks. skal der som i dag kunne starte et hunde slagssmål på sidelinjen, og hunden må ikke tabe halen eller lave udfald, selvom det er lige ved siden af. Når den er i ringen skal den have 100% fokus på dig. Hvad med at kontakte opdrætteren? Ofte elsker de at hjælpe deres hvalpekøbere til at starte en udstillingskarriere, og f.eks. vise hvordan man henter numre, hvornår man skal ind, og ikke mindst hvordan man forbereder hunden (Pelsen, tænderne osv.) Tjoeh.. Jeg tror der er hunde der elsker det. Og det er jo ikke meget mere anderledes end f.eks. rally, der skal de jo også "bare" gå, følge, og stå, sidde osv. Det er vel lige så meget arbejde som at skulle følge, løbe, stoppe, stå og til sidst blive gramset på? Jeg tager gerne mine med et par gange på udstilling som tilskuer før de får lov at blive udstillet. F.eks. i dag brugte vi da alle var færdigdømte ca. en halv time på at have sluppet vores ene som er ringtrænet, samt vores som skal ringtrænes nu fri så vi kunne rende og træne og lege og bare få stoppet "sjov" i hovedet på dem. Det er ekstremt vigtigt at man kan formå at have en hund som står og er dødspænt og virkelig viser et drive inde i ringen; F.eks. i dag blev en af løverne trukket ned på at den ikke viste drive og vilje, inde i ringen. De skal elske det, ellers duer det ikke. Vi har en hund, Ellie, som hader udstillinger. Eller hun kapere det, og acceptere at være afsted, men det er tydeligt at det bare ikke er noget der tænder hende. Derfor bliver hun nok aldrig udstillet igen. Rika elsker det, hun udstråler så meget selvtillid, og drive i ringen. Amy er på vej, vi træner men hun har ikke været udstillet endnu, hun elsker at være afsted som tilskuer!

Specielt de små hunde... Altså jeg har jo flere gange haft 7 Lowchen på en gang, og det er jo på ingen måde besværligt at lufte dem eller noget... Det sværeste er at man kun har to hænder til at klø hunde mavser med Sikke et dilemma!

Vi havde en aussie som hund nummer to! Desværre stressede hun rigtig frygteligt meget, og kunne slet ikke finde sig selv i vores hus. Vi havde hende i over to år, og vi ELSKEDE hende! Desværre tog vi beslutningen om at Penny skulle flytte et sted hen uden andre hunde, hvor de havde langt mere erfaring med aussie-sindet, som kan være lidt specielt. Jeg savner hende SÅ meget, vi snakkede faktisk om hende i dag Hun er så dejlig, og bor nu hos en kvinde som er virkelig dygtig til at træne, og Penny er blevet en super haj til agility og kan nu f.eks. rende frit i blandt andre hunde på en agility bane, noget jeg aldrig kunne få trænet da hun simpelthen havde så meget forsvar af mig, når vi trænede at hun gjorde udfald mod alle hunde der kom tættere på en 3-4 meter. aussie= Fantastisk perfekt race, desværre bare ikke min race!

Nej lige nu har vi 4. En Dexter og tre Lowchen. Og de tre damer kan du læse om på vores hjemmeside: http://oftruenature.com/dogs/females/index.html (De tre drenge løver bor ikke hos os).

Det er også bare som om at når man når 3 hunde så er det hele sgu lidt ligemeget Ej jeg vil sige skiftet fra 4 til 5 er det jeg har oplevet som det der var mest hårdt. Så jeg tænker at næste hårde skridt må være 8 til 9 Der forventer jeg også at der går et par år. Vi er jo tilbage på 4 nu, og alt efter hvordan Dexter klare sig er vi nok nok tilbage på 3 inden året er omme

Jeg har købt sko Svigerforældrene har 30 års bryllups dag, og fejrer det med en kæmpe "gen-bryllups fest". Min mand mente at de her sko var ALT for pæne, men come on... Har I nogensinde set smukkere sko, hva

Vores vælger altid det mindste bur.... Vi har alle vores bure stående rundt omkring, så de har hygge sovesteder... Men de vælger altid at sove i det som på alle måder er alt for lille (Vi brugte det til Rika da hun var bitte baby)...

netop. For mig handler det om at JEG skal kunne forsvare at avle på mine hunde, og der er jo ikke et krav om disse tests, så det er jo underordnet om de er anerkendte eller ej, så længe man får et sandt resultat. Det står jo også en frit for om man vil dele resultatet. Jeg synes f.eks. det er super fedt ved de racer hvor man f.eks. kan teste for om de bare er bærer af PRA og den slags, som man jo ikke kan se på hunden, eller få en specialist til at tjekke.

Jeg tror de fleste DNA tests ikke anerkendes af kennelklubberne hvis de udføres selv, netop fordi der ikke er nogen former for garanti. Her i NL kommer kennel klubben selv ud og sørger for prøverne på den slags tests, hvis de skal registreres. Jeg har også planer om at alle mine skal DNA testes, dog kan man desværre ikke teste for de sygdomme som jeg gerne ville f.eks. PRA kan ikke testes på Lowchen fordi de ikke har fundet genet (endnu), forhåbentlig kommer det på et tidspunkt, det er nemlig en forholdsvis udbredt sygdom ved racen.

Det er klart at visse ting altid vil være ekstra f.eks. er der automatisk flere udgifter til forsikring, dyrlæge mad, hundetræning osv. For mit vedkommende er det største minus ved at have mange hunde at det er, når man har så mange som mig, umuligt at finde en hundepasser. Vi ender ofte ud i at splitte hundene op. Rengøring er ikke ekstra ved os, for det er vores første hund der er den eneste der virkelig sviner Jeg mener dog ikke at jeg er mere knyttet til nogen af vores hunde end andre. Jeg har perioder hvor jeg har mere fokus på nogen, end på andre, men de er alle mine favoritter Vi har lige nu 4 hunde herhjemme (Eller nr. 4 kommer tilbage på søndag efter at have været væk en hel måned!), og jeg ville ikke kunne klare at have 4 hunde hvis jeg var single.

Mange racer kræver jo slet ikke udstilling for at være "godkendt til avl".

1. Jeg ville aldrig sætte min hund i den situation, netop derfor mener jeg ikke man bør. 2. Nej, jeg mener det er ejerens skyld, at ejeren har sat hunden i en situation, som tvang hunden til at sige fra, uden at kunne få hjælp af sin ejer; Netop derfor mener jeg ikke man bør sætte sin hund i den situation. 3. Mine hunde må siger fra, og jeg vil altid være der, eller en jeg ved kender dem godt nok til at kende deres første signaler, til at hjælpe den, når den siger fra. Mine hunde må f.eks. gerne knurre, vise tænder, dreje hoveet væk, bakke væk, tage halen imellem benene, misse med øjnene, smaske og sende alle de dæmpende signaler, som enhver hund med et godt sprog ofte sender før den føler jeg nødsaget til at bide eller snappe. Og til dine ps'er, vil jeg sige; Du skal ikke hæve stemmen, du skal simpelthen lade være at tage hunden hen til de børn, eller gå hen til børnene, uden hund, og forklare at din hund er farlig, og de ikke skal komme i nærheden af den. Jeg er dog meget uforstående overfor aggressive bordere der træner, jeg har lige brugt en hel udstilling ved siden af en agility bane fyldt op med meget højlydte og stressede bordere, og de var allesammen løse, og ikke en eneste gang var der en der udviste aggresivitet (Jeg så dog mange Australian shepherds der gjorde, det var som at se Penny, det stak lidt i hjertet!)

Hvad bruger vi af penge på hunde om måneden? Jeg vil sige at foder i sig selv nok er den laveste post vi har Vi fodre med Bosch, og det er virkelig et billigt og i mine øjne, godt foder. Vi giver ca. 600 kr for 30 kilo foder, Dexter har til 3 måneder, han er 25 kilo ca. Så det er ca. 200 kr om måneden for hans foder. Hans medicin, som skal tages resten af hans liv koster nok tættere på 5-600 DKK om måneden, hvis ikke mere, og så skal han røngten fotograferes, have massage osv. det koster også 5-600 DKK i gennemsnitlig vil jeg skyde på.. Det som i vores tilfælde er dyrest ved hundene er alle de sjove ting; Ringtræning koster ca. 400 DKK i måneden, en tilmelding til hundeudstilling ca. 600 DKK per udstilling, så kommer kørsel oveni, jeg har lige købt en udstillingsvogn/bur til 5000 DKK, den trækker vel også i hundebudgettet I gennemsnit køber jeg vel også børster, skær, og diverse pelspleje ting for 500 DKK om måneden... alt i alt vil jeg skyde på voes 4 hunde koster ca. 4-5000, nogle billigere end andre, denne måned har vi f.eks. skulle bruge 3000 DKK på dyrlæge, der ikke var "planlagt". MEN: Så har vi også alle de udgifter der er frivillige (udstilling).

Vores små spiser dem, det hele! Dexter? Han hiver pelsen af før han spiser dem, så der er klammo ko pels alle vegne