Shii

Årh du godeste hvor ville jeg elske hvis vi kunne få Dexter til at være i ro i 18 timer i døgnet Her er der minimum 5-6 timer med fuld energi på, og så er der nok 2-3 timer med "lavt energi men stadig leg"... Men han er jo også af en aktiv race (Og 16 uger i dag!)

Jeg tænkte straks; Er der andre hunde i nabolaget? I så fald kunne det virke som om der var en løbsk tæve i nærheden, som duftede meeeeget godt... Hvorfor tror du at det ikke kan være det? (Jeg ser du skriver der ikke er grund til at få ham kastreret).. En vigtig ting som folk nogengange glemmer er at f.eks. hanner som elsker løbske tæver, har en bestemt adfærd, som kommer fordi de netop ikke er kastreret.. Hvis man venter "for længe", kan man risikere at denne adfærd går hen og bliver "normal" og dermed fortsætter efter en kastration (Simpelthen fordi det er normal adfærd på hunden og ikke længere noget den ikke kan styrer)... Vær opmærksom på at det kan være en idé at grave hegnet ned, da nogle hunde graver sig ud under hegnet...

Jeg er helt enig Og jeg synes sagtens (Måske det er en jyde-ting?) at man kan få en familie ud og have skrevet at hvalpene koster 2000 kr og så sige de kan slippe med 1500... Hvis familien kommer ud og kigger på hvalpene er det jo fordi de har en hensigt med at betale 2000 for dem

Jeg er helt enig; Det skal være en FAMILIE beslutning

Jeg fik min første helt egen hund da jeg var 11 år... Jeg gik til agility og passede selv hunden, med hjælp fra min moar! Jeg måtte have et arbejde selv, gik med aviser, for at betale til hans mad, og det synes jeg faktisk var okay når nu det var mit kæledyr Jeg synes sagtens du kan få hund, men det skal være en familie beslutning... Og hvis du vil gå til agility er en sheltie jo super god, også med hensyn til løbetræning; Det kan de fleste hunde lide!

Jeg tror de fleste herinde som er "for indavl", er enige i at hvis du udelukkende laver indavl så ender det galt Du bliver nød til at have andet ind også, for at forny og forbedre, medmindre du virkelig kan finde "den perfekte hund", hvilket man ikke kan (Her tænkes avls og sundhedsmæssigt)

Altså jeg vil mene at som du skriver alt kan trænes og tilvænnes... Vi har en husky som er lige modsat racen, de gør nemlig ALDRIG! Og vi har kæmpe problemer med at Dexter gør konstant! Så jeg tror man skal have i baghovedet at de kan lide at gø, men det behøves ikke at betyde at man ikke kan lære dem kun at gø på bestemte tidspunkter... F.eks. sige at det er okay fint at rende og skabe sig (gø helt vildt :banan: ) nede i parken eller på gåturen, eller hvad man har lyst til.. Men indenfor trænes det til "nej tak"... Men jeg synes det er vigtigt at man giver hunden et fristed hvor den får lov at få "lysten ud" lige så tosset den vil...

Jeg vil skyde på det koster ca. 600 kr.. Det gør det hernede, for chipmærkningen... Men husk det er en god idé at få ham vaccineret osv. også... Jeg tror hvis jeg var dig ville jeg lade være at "sige" der måske var pitbull i ham... I DK har man indført det sådan at det er DIT ansvar at bevise han ikke er, og har du ingen papirer på ham, eller kontakt til opdrætter så kan de faktisk forlange din hund aflivet Sådan fungere det bare, super tragisk! Personligt kunne jeg ikke "være mere ligeglad" med hvad race din hund er, så jeg siger det ikke for at være "sur og tvær", men fordi det ville være synd at folk pludselig meldte dig til politiet fordi du havde nævnt ordet Pitbull (Her tænker eg når du møder en hundeejer i parken f.eks.. Nogen af dem har bare ikke andet at lave end at have ondt i røven!)

Sikke fantastiske billeder

Det er dejligt at vide :lol: For dælan hvor jeg synes det er hårdt at have hundehvalp

Jeg synes måske også at Trinus tager det lidt for nært, dog ahr jeg selv en lillebror med autisme, og jeg tror du ser det helt forkert... Du giver jo netop svaret; Ingen bog kan ændre på DET faktum! Men forældre som har børn som teenager går ud og drikke sig så fulde at de skal sendes til udpumpning, at de stjæler osv. Det tror jeg i mange (Læs; Ikke alle) tilfælde kunne være undgået hvis barnet havde haft en anden opvækst. Jeg er vokset op med aldrig at have fået forbud... Det vil sige jeg måtte gerne ryge... Drikke mig fuld... tage til festivaler... På trods af det har jeg aldrig røget, jeg drikkede mig da små fuld engang imellem, men aldrig så jeg ikke kunne huske hvad jeg lavede.. De gange vi tog på festivaler drak vi aldrig for vi skulle sørge for hinanden... Tilgengæld har jeg en halv lillesøster som ikke boede hos os, som er dybt umulig, som kun har fået opmærksomhed når hun kom til skade, eller gjode noget dårligt.. Og i dag er hun en seriøs belastning for det danske samfund (Hun er flere gange blevet anholdt for hærværk osv. på trods af at hun kun er 17) Min lillebror med autisme kunne ikke ændres ved at have læst flere bøger før min mor fik ham (Jo bevares jeg tror alle der har et barn med autisme ville ØNSKE de havde kunne læse en bog om det og være forberedt FØR de fik barnet, men barnet ville jo stadig blive autist)... Jeg tror i bund og grund forskellen på at vi forbereder os på at få hund så meget, og ikke "så meget" når man får børn er fordi det ligger også i vores instinkt stadigvæk at få børn... Bevares det ligger ikke i vores instinkt at vide hvordan man skifter ble.. Men det at opforstre børn er noget som "bare er der"(igen; Det er følelsen af at vi kan, og ikke det at vi rent faktisk kan som er der^^)... Hvorimod det at få en hund er noget vi ikke sådan.. har i vores gener... Desuden så tror jeg også at det er langt mere tabu at miste overskud som hundeejer end det er som nybagt mor.. Det er i hvertfald sådan jeg føler det... Hvis det er sværer som nybagt mor skal jeg ihvertfald ikke have børn... Jeg har flere gange forsøgt at skrive et indlæg om Dexter, og hver gang trukket i land igen fordi jeg bare ved hvor meget "negativt" jeg vil høre om at "så skulle du ikke have fået hund" og det magter jeg ærligt ikke at høre på... Selvom jeg er sikker på at der også ville være positive svar imellem

Vi fodre med Orijen "som det eneste" (4 mdr gammel). Hunden elsker det, men jeg må indrømme at selvom foderet er helt fantastisk, overvejer jeg at skifte væk.. Af den simple grund at jeg er ved at kaste op hver gang jeg skal fodre, fordi jeg synes det lugter langt værre end andet foder Men Dexter ELSKER det! Og foderet er HELT i top, så kan man overkomme at det lugter fælt (Min kæreste synes ikke det lugter skal det lige siges) så vil jeg helt klart anbefale Orijen

Hvordan kan det være ejerens skyld? Mener du ved passiv rygning?

Vi har også begge dele... Flexi bliver brugt på hygge-gåture... Rem bliver brugt når vi træner, køre i tog, går i gå-gaden, og den slags steder hvor der er mange mennesker... Jeg føler stadig ikke at jeg har "styr" på en flexi line, på samme måde som jeg føler med en rem... Jeg føler jeg har en kæmpe klods i min hånd med flexi line

Du bliver ved at modsige dig selv synes jeg... En ting jeg synes er dybt forfærdeligt er at en dyrlæge ikke vil gøre noget eller lave yderligere undersøgelser fordi det er ALDERDOM! Ja bevares en hund kan blive lidt mere sløv med alderen... men ALDERDOM ændre altså ikke hunden, der gør bivirkningerne ved alderdom! Alle de sygdomme som kommer med alderdom! Alderdom er ikke en sygdom, og bør IKKE udelukke undersøgelse ved mistanke om sygdom!

Altså de gange jeg har set hundelufterne i aktion her, har det været når de har hentet hunde fra butikker... En hundelufter-service kan jo også bruges på andre måder! F.eks. har vi en gammel dame vi ofte mødte og snakkede med, og pludselig en dag var det en fremmede der luftede hunden.. Damen var faldet og havde brækket hoften.. Så hun havde fået naboen til at lufte den i stedet for.. I nogle tilfælde kunne det så være en mulighed at ansætte et firma til at "passe hunden" Eller hvis man f.eks. i en uge har super travlt på arbejde... Det kan jo ske for rigtig mange at det bare er en kortere periode der er brug for det... Og selvom folk "ved" hvor meget det kræver at have hund, så gruer jeg da for den dag hvor både Olivier og jeg ligger os syge med influenza, og stadig har en hund der bare SKAL ud og løbe... Fuck livet den dag

Vi har haft super meget torden den sidste uges tid, og vi bor lige ved siden af den højeste bygning i byen (Kirken), og lynet slår ned så mange gange i løbet af en aften.. Og jeg ved godt at alle siger "så huset ryster" for at overdrive, men vores gamle hus ryster altså virkeligt og braget er så højt at jeg som regelt er ved at dø af skræk... Dexter siger INTET... Han kan nogen gange lige løfte hovedet, men jeg tror faktisk han reagere mest på at jeg bliver forskrækket end på selve tordenvejret... Vi gik en tur en sen after midt i tordenvejret fordi jeg gerne vil have ham helt roligt, og tænkte det ville være smart at han også oplevede det "udenfor"... Han er jo snart 16 uger, så det er faktisk dejligt at han kan opleve alle disse skrald før han bliver "ældre"

Det er jo netop en af mine pointer... Indavl(linieavl) kan KUN fungere hvis man arbejder med sunde og raske dyr, fordi de det dårlige såvel som det gode vil blive forstærket, og derfor netop se det som en fordel at avle linie/indavl.. Men jeg påpeger meget strengt, at dette KUN gælder ved sunde hunde, og jeg ville aldrig nogensinde avle på et sygt dyr, indavl eller ej... Jeg mener heller ikke at man skal skam-indavle/linieavle sine dyr, man bør altid huske at sørge for sine dyr er stærke og sunde... Hvis man altid laver mor/søn parringer ellers søster/bror så vil ens avl hurtigt blive ødelagt.. Hvis det bare er indavl man går efter og "indavl(linieavl) er GODT", så nej.. Det er det ikke... Sund og fornuftig avl er godt.. Avl på sunde dyr er godt...

Nej men nogle opdrætter sortere jo f.eks. ridgeback uden ridge væk, de afliver dem, eller sælger dem med klausul om at disse hunde ikke må avles på; De er sunde og raske hunde men noget skønhedsmæssigt gør dem "uønsket" i avlen.. Og jeg er helt enig i at avl kan være hård og strid, men jeg mener stadig og vil holde 100% fast i at hvis man avler på sunde og raske dyr, kan jeg ikke se noget i vejen for linie(indavl)... Jeg mener også at hvis man er ansvarlig i sin avl, så fravælger man disse linie, uanset om man påtænker linieavl eller ej, hvis de er syge.. Det du i mine øjne siger er at dyr bliver syge af indavl.. Og det er ikke korrekt.. Jo til dels vil jeg da sige at hvis man KUN bruger indavl og aldrig nogensinde avler ud, så ender man med noget skidt... Men dyr bliver IKKE syge af at man linieravler KUN hvis dyrene er SYGE! (Her taler vi om at min holdning er at man ikke linieavler på dyr der bærer sygdom heller)... Hvis man mener man kan basere sin avl på en linie hvori der er kendt sygdom, så synes jeg det er DYBT uansvarlig! Så avler man jo netop med en risiko for syge dyr! Og jeg synes at man som opdrætter har pligt til at stoppe dette så snart det opdages, det være sig indavl eller ej, så skal det bare stoppe, unger tages ud af avl osv. Der hvor det voldsomme problem opstår er jeg helt enig i er de skrubel-løse opdrættere som netop ser en show-linie med perfekt udseene, og de vælger at løbe risikoen for sygdom, og skider hul i at der er syge dyr i den linie, derfor får man til sidst nærmest en intensiv linie af syge hunde; Dette er i min verden ikke ansvarlig linie/indavl på noget plan, og jeg tager DYB afstand fra det! Altså er jeg til dels enig med dig i.. Men jeg vil også vove og påstå at der opstår IKKE pludselig sygdom eller svaghed ved et dyr fordi man laver en mor/søn parring! Dette vil KUN ske hvis det ER i dyrets baggrund, og man får det dermed forstærket! I princippet kunne disse hunde blive "tyndet ud" og udavlet og risikoen kunne blive mindre og mindre... Laver du indavl så er du 100% sikker på at det der kommer ud i sidste ende er resultatet af baggrunden for dine hunde! Er der syge hunde så SKAL man stoppe, med det vuns! Det jeg høre dig sige er at lave en mor/søn parring og ungerne bliver aggressive fordi "det er indavl".. Så det er helt okay at tage samme han, som lige lavede aggressive unger og parre med naboens blanding? Nej gu er det ej... Den hanhun bærer stadig det, selvom det er første generations indavl og HAN ikke selv er indavl så lavede han disse unger, som blev syge.. (Du kan erstatte aggressivitet med en hvilken som helst arvelig sygdom, det være kræft eller HD eller hvad du synes)... Den hund indavl eller ej bør IKKE avles på

Før jeg flyttede til Holland havde jeg aldrig set det med egne øjne... Troede kun det foregik i USA at man havde "hundeluftere"... Men hernede bar ei Delft (En smule mindre end Århus) er der to forholdsvis "store" firmaer som køre hundeluftnings ordninger.. Af det jeg har set er; De har en varevogn indrettet med bure så de kan hente alle hundene.. De køre så rundt og henter hundene, og tager dem med ud i skoven osv. hvor hundene kan hygge sig... De bliver samlet op i hjemmet eller fra arbejdet, jeg tror faktisk det største "marked" indenfor dette ligge i folk der tager deres hund med på arbejde... De værdsætter at hunden lige kan komme ud midt på dagen og løbe og så tilbage på job med hunden igen. Jeg ser ofte hunde bliver samlet op rundt i butikkerne hvor ejeren har hunden med... Der er ingen regler indenfor "faget" og de to firmaer har ingen som sådan restriktioner for hvem de ansætter MEN jeg tror det er en KÆMPE fordel hvis man har noget "officiel" hundeerfaring... Personligt ville jeg aldrig overlade min hund til en hundelufter og betale for at det er professionelt, hvis jeg ikke "får mere" end hvis jeg betalte nobaoens datter 20 kr for at lufte hunden når hun kom hjem fra skole... Så vidt jeg ved fungere de to firmaer ganske udemærket... (her tænker jeg også økonomisk)... Personligt ville mit krav være hvis jeg skulle betale for en proffesionel hundelufter nok være noget mere strenge end hvis jeg bare havde en veninde til at lufte hunden.. Jeg ville f.eks. forvente at min hund kom ud hvor den kunne udfolde sig, løbe frit og hygge sig, enten i skov, ved strand eller på en mark, og det skulle ikke være samme sted hver dag. Jeg ville forvente at hunden blev hentet og bragt, og jeg ville forvente at der aldrig var flere hunde med hundelufteren end at der var styr på det.. Jeg ville desuden forvente at alle forsikringer osv. var i orden (her tænker jeg også andre hunds)... Og her kommer så den strenge del, for jeg ville forvente at min proff. hundelufter var uddannet indenfor dyre og helst hunde-faget... F.eks. adfærdsbehandler eller lignende... Jeg ville forvente at alle hundene i samme bil var "testet" for deres temperament for at matche den gruppe hunde til at få mest nytte ud af hinanden (F.eks. sætte de hunde som vil lege og løbe sammen, og de hunde som vil lunte og snuse sammen, desuden matche dem med hunde som ikke gejler hinanden op osv)..

Det synes jeg stadig ikke er helt korrekt... Målet kan f.eks. være at avle sygdom væk, og dette kan du gøre ved at avle på raske dyr, og ved at styrke en linie der er "stærk"... Derfor kan målet i nogle tilfælde være begrænset til at man skal benytte sig af indavl/linie avl... Hvis målet er "det mest vindende dyr no matter the cost" så er jeg helt enig i at så er det fuldstændig grotesk, men igen hvis man avler på sunde og raske linier, og har viden om baggrunden for sine dyr, så kan jeg bare ikke se hvorfor linieavl(indavl) er SÅ forfærdeligt for enhver pris Kun hvis vi sammenligner med mennesker og hvad "vi føler", men måske de samme mennesker som synes det er "klamt og forfærdeligt" at indavle/linieavl også er dem som pålægger deres hund "menneskefølelser"? Dyr er nu engang dyr... Og fik de lov så parrede de sgu med sigselv! De er røv ligeglade med genetik, de tænker reproduktion, thats it... De går efter at parrer sig med andre stærke og sunde dyr og få de stærkeste og sundeste unger! Om det er med søster eller mutter er de faktisk ligeglade med, og det gælder altså alt fra mus til hunde.. At vi pålægger at det er "klamt" er fordi vi opdrages til denne følelse... I bund og grund tror jeg at menneske racen ville blive en hel del stærkere hvis vi avlede os selv på samme stærke vilkår som en seriøs hundeopdrætter ville gøre... Det betyder at hvis en kvinde får en arvelig sygdom (lad os sige brystkræft), så bliver hendes døtre og deres døtre også taget ud af "avlen"... Folk med tendens til overvægt og hjertesygdomme blev fjernet fra vores avl, samt deres afkom... Ældre med dårlige hofter fik alle deres "afkom" fjernet fra vores avl også... Tænk på jer selv... Hvad er jeres børn "avlet på" ? Hvilke arvelige sygdomme lader i denne verden få mere del i, og hvordan kan det være at nogen folk siger "Det er bare totalt uetisk at avle på en hund der har tendens til dårlige hofter"... Og dog er deres egen mor eller mormor død af brystkræft, mens de stadig efterfølgende vælger at avle et lille barn, velvidende at de faktisk selv bærer en ret alvorlig arvelig sygdom... Jeg kommer fra en familie hvor alle kvinder faktisk er overvægtige, dette ER en arvelig faktor, og i princippet en super uønsket kvalitet hos mennesket; Ergo ville min mormor have været taget ud af avlen for længs... Vores familie har også tendens til astma.. puuha! Dog har vi ingen hjerte-Blod sygdomme, og der er kun to tilfælde af kræft i min familie (min mor OG min far... Min søster og jeg skulle nok have været taget ud af avlen? Min søster avler ellers helt vildt!) Jeg ved godt at det er grotesk og man ville jo ALDRIG "opdrætte" mennesker på den måde... Det skal ikke forståes som at jeg går ind for "Hitler metoder", jeg mener ikke nogle mennesker er bedre end andre.. Men jeg mener at nogen mennesker skulle stå ned af den høje hest og se hvad de som menneske giver videre, hvis det er så forfærdeligt at folk laver lidt linieavl for at UNDGÅ disse arvelige sygdomme.

Det er jo netop det.. Man skal ikke indavle fordi et dyr for et godt afkom, og tænke "det må vi forstærke"... For det er ikke kun de to hunde, men alt det bag dem man forstærker... Mine linier kendte jeg og havde haft i 5-6 generationer selv, og derudover haft samarbejde med opdrætterne jeg brugte i min avl og vi havde en åben kommunikation omkring hvad der var af fejl og sygdomme i linierne. (F.eks. havde den svenske linie en tendens til overvægt hvis man ikke passede på, de var simpelthen gigantiske, og derfor havde de også en tendens til at få fatty eye... Fatty eye er i mild grad eftertragtet(De får lidt mere runde øjne af det), men det kan gå hen og blive farligt). En normal marsvine han vejer imellem 800 og 1200 gram, Saffie da han var i sin bedste form vejede 1600 gram. Altså næsten et halvt kilo mere end et "normalt" marsvin... Det skal dog siges at han ikke var overvægtig, men stor. Jeg synes der er forskel også på om det er en "ups" fordi man lader sine hunde rende sammen når tæven er i løbetid, eller bevidst... Min moster fik engang en papillon som var indavl, hun havde storebroren til den hvalp hun fik som lignede en papillon 100% og så vidt jeg husker udstillede de ham med flotte resultater, men hvalp nr. 2 var virkelig et "misfoster"(Set fra en papillon opdrætters øjne) at se på i forhold til! Hans pels blev helt forkert, hans hovedeform var alt for stor og i det hele taget lignende han en blanding.. Det skete hos en seriøs opdrætter som har de smukkeste papilloner jeg længe har set Uheld kan ske for ALLE, også at de parrer sig! Ved marsvin kan det også ske specielt ved de svenske linier jeg havde, fordi marsvin bliver kønsmodne når de er omkring 350 gram, hvilket de er omkring 5 uger normalt... Men de svenske linier ville ramme 350 gram omkring 2½-3 uger gamle, og ifølge DMK må man ikke fjerne ungerne fra moren før den er 4 uger, og derfor kunne man faktisk risikere bror/søster parring samt søn-mor parringer... Men i det hele taget er der og sker der ting i opdræt som når man ikke selv er seriøs vil man mene det er uetisk, og dybt forfærdeligt at gøre... F.eks. var det meget normalt i DMK, at lade hunnen føde med en han til stede, som så kunne parrer hende lige efter fødslen, da hunnen kommer i brunst kort efter fødsel... Jeg må indrømme at for mig virkede den stadig liiiidt for voldsom, men jeg ved at det foregik ved rigtig mange opdrættere, da jeg opdrættede... Jeg er noget frem til at i avl er der disse ting jeg synes der er vigtige, og så må folk lave de parringer de nu har lyst til: 1. Dyrene der avles på skal være sunde og raske 2. De skal være i god form, og kunne klarer en fødsel fysisk og psykisk. 3. De skal være i den "rigtige alder", ikke for unge ej heller for gamle. 4. De skal have et godt liv, god aktivering, og kærlige ejere. Det er faktisk vigtigere for mig at jeg ved at hvalpene kommer fra et sted hvor socialisering og sundhed sættes højest, fremfor at det er en opdrætter der ikke bruge indavl..

Jamen det er jo her hvor splittet sker! Vil du kalde en schæfer med smadret bagben som knapt kan gå, for sund og rask? Det ville jeg ikke... den hund INDAVL ELLER UDAVL skal bare IKKE bruges i avl! Du får det jo til at lyde som om udavl er okay, for så går det væk igen... Faktum er at hvis du avler på sunde dyr, så får du sunde dyr (ja ja generelt, der vil altid komme syge dyr). Selvfølgelig er det ikke okay at avle på hunde hvor der ikke er plads til hjernen i deres kranie.. Det er jo dyreplageri og super uetisk! Men forskellen er; Denne sygdom opstår IKKE af INDAVL! Tager du to dyr(mor og søn) som er sunde og raske og IKKE har for lille kranie opstår problemet IKKE... Tager du et dyr fra USA med lille kranie og en fra Kina med for lille kranie som på ingen måde er i familie og parrer SÅ får du et sygt dyr med for lille kranie! Det vil sige problemet er opstået fordi folk har avlet på dyr som har haft en sygdom, og så har folk valgt at INDAVLE på de syge dyr, hvilket gør problemet STØRRE! At man vælger så uetisk indavl er GROTESK! Men det er ikke indavlen der lavede problemet i første omgang! Det svarer til at sige at hvis du blander blå med blå så får du "meget blå"... Det holder ikke! Hvis du blander to ens blå, så bliver din blå nu engang bare BLÅ... Tager du derimod en lyseblå og blander med en mørkeblå, så ved du ikke hvad du får når du er færdig med at blande! Hvis du så blander din blanding, med en blanding af en blanding (her taler vi farver=linier ikke hunderacer) så er du så langt ude i at den blå du får, kun ved kan minde og muligvis en af dine oprindelige blå... Jeg siger: Indavl på syge dyr er LIGE SÅ UETISK som UDAVL PÅ SYGE DYR!

Jeg gør det mest når det er en god oplevelse... F.eks. bestilte jeg to gange tasker ved (hov jeg er usikker på om jeg må skrive deres webadresse?), og dagen efter fik jeg den taske jeg havde bestilt, og det samme skete anden gang... Jeg var bare helt over hvor hurtig service det var, plus man fik alt muligt lille dingel dangel med, og det var så fint pakket, ikke bar præg af "hast" eller noget... Og der gav jeg dem en fin bedømmelse, og skrev en privat email til dem... Jeg synes det er vigtigt at man fortæller alle når de gør noget man værdsætter, derfor forsøger jeg altid at gøre det. Jeg er selv en meget negativ person, og har derfor brug for at fokusere på de positive ting, og skubbe de negative ting væk.. Så i stedet for at brokke mig over de negative ting, så værdsætter jeg de positive... Det sagt hvis jeg får virkelig dårlig service så klager jeg også! Det tog mig 3 mdr. at få 400 kr tilbage fra Dell, og jeg fik en af deres medarbejder til at råbe af mig i fortvivlelse fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svarer mig fordi jeg blev ved at holde fast i at jeg skulle have mine penge tilbage

Først og fremmest, mange tak, jeg var og er da også ufattelig stolt af ham Dernæst har du helt ret.. Jeg vil IKKE skamme mig over at have opdrættet sunde og raske dyr, at jeg forbedrede en race, deres levetid og sundhed generelt ved at lave et ansvarligs avlsprogram vil jeg ikke skamme mig over, indavl eller ej.. Dernæst synes jeg lidt din sidste kommentar virkelig er sådan lidt.. ja... Hvad så når vi kommer til ekstreme brugsegenskaber? Skal vi også lade være at avle på det, selvom det er "ønsket"? Personligt har jeg set BC'er der nærmest løb i cirkler om deres familier fordi de var så "på" hele tiden... Den var ikke indavlet, og ikke avlet efter "show", men brugsegenskab.. Og jeg er da HELT enig i at man skal ikke gå på kompromis med sundheden, for at få den rigtige farve, eller det bedste næse-stop.. Men hvis man kan få begge dele i en, hvorfor så ikke få den fantastiske hund, som er fantastisk smuk? Jeg kan vise dig to andre billeder, som jeg her vedhæfter... Dette er begge en husky, den ene er en der er opdrættet til show, og den anden til arbejde... De ligger LANGT fra hinanden... Jeg ved godt at her vil du så sige at hunden skal være lige som arbejds hunden... Og når alt kommer til alt så er de oprindelige arbejdshunde faktisk mere indavlet, fordi de blev simpelthen nød til at indavle for at få styrken, farten og overlevelses instinktet frem i deres hunde, plus det var begrænset hvor mange hunde de rent faktisk havde adgang til. Jeg vil have lov til at savle over alle de smukke og SUNDE show-hunde der findes, hvis de lever et godt liv, og er sunde og raske.. Så tror jeg ikke hunden tager skade af at den er indavlet.