Shii

Jeg er totalt for bæltet, det var og er vidst stadig rigtig populært, og totalt in Synes det er super smukt jeg havde kig på en kjole med lidt det samme, og det er bare SÅ smukt!

Jeg er også på nay på de turkise sko. Ikke så meget pga. farven men fordi de ikke har wow faktor. Jeg synes at hvis man skal gå ud i noget anderledes end "traditionelle sko", skal det være.. totalt wow. Måske noget glimmer, eller et andet snit? Det ligner lidt bare et par normale sandaler ellers synes jeg. Hvorfor kan jeg ikke lave smilies!

Man anbefaler Førstegangs tæver max er 5 år ved fødslen. Her i NL skal de være over 16 måneder ved første kuld. Jeg har haft en tæve der i mine øjne mentalt allerede var klar da hun var 13-14 måneder, der havde hun også haft 3 løbetider. Tilgengæld havde vi en tæve der som 2 årig på ingen måde var moden mentalt til at kunne få hvalpe. Det kommer i mine øjne meget an på den individuelle hund. Jeg har to tæver nu hvor den ene har været klar længe (før nævnte tæve), hun er 2 et halvt år, og kommer nok til at få sit første kuld i midten af næste år, hvis jeg kan finde den rigtige mand til hende. Den anden tæve jeg har er 2 år til oktober, og jeg overvejede om hun skulle i avl, hun er virkelig lækker og jeg er vildt utålmodigt for at se hvad hun har at byde på, men der skal i hvert fald gå et halvt, hvis ikke et helt år før hun er helt klar mentalt. Jeg tror også at det kommer meget an på hvilken race det drejer sig om. Små racer får jo ofte løbetid tidligere, og jeg tror de generelt er hurtigere ude af hvalpetiden end de store hunde. Begge vores store hunde var i hvert fald tæt på 3 år før de stoppede med at vokse, og at de mentalt var voksne i deres sind. De små har alle været færdigudvokset ved 13-14 måneder, og mentalt længe før.

Jeg giver op...... Jeg ved ikke om det er fordi du bare ikke vil eller fordi du bare ikke kan forstå mig og mange andre i denne tråd, eller om du virkelig bare er så kold hjertet en hundeejer som du fremstår i denne debat.

Okay, så problemet er at du ikke har læst indlæggene, det giver mening! Tæven og hannen har jo NETOP parret sig selv naturligt! Behovet er EFTER parringen finder sted og hundene hænger sammen; I dette øjeblik kan tæven (Og hannen for den sags skyld), blive forskrækket. Her kan det være nødvendigt at berolige tæven. Det har altså intet med at hunden skal opfordres eller beroliges for at parringen kan starte. Så ingen af dine hunde er blevet trænet eller opfordret til noget jagt relateret? De er bare født med at kunne gå på jagt? Jeg tror rigtig mange jægere ville betale GULD for at have en jagthund der ikke havde behov for træning, guidence eller lignende! Desværre tror jeg at udover dine hunde, så kræver alle jagthunde ros og træning! Så at en hund har brug for ros efter en parring holder du helt fast i gør at man ikke bør avle på den, fordi den sikkert bærer på en sygdom? Jeg må indrømme at jeg virkelig synes det er helt ulogisk at behovet for ros ved parring i nogens øjne er nok til at kassere en hund

Det er jeg 100% enig i. Dog mener jeg stadig at en moden hanhund sagtens kan have brug for støtte sin første gang. Jeg har slet ikke misset din pointe; Jeg er bare helt uenig i at det at en hund har brug for at man beroliger den og siger "dygtig", gør at hunden ikke bør avles på. Jeg taler altså på ingen måde om at man tvinger, fastholder eller andet. Jeg taler om at man siger: Dygtig, rolig nu. Og du mener at behovet for "dygtig, rolig nu" er nok til at en hund ikke skal bruges i avl; Det er jeg uenig i. Men skal vi gøre dette i alle tilfælde? Så en jagthund der har behov for træning skal ikke avles på? Hvis den ikke naturligt kan finde ud af at apportere og bringe, men har brug for at blive guidet og rost= Ikke egnet til videre avl. Hvis du har behov for at bede en jagthund holde sig i ro på en jagt fordi den bliver glad fordi den skal på jagt=Dårlig jagthund, den har brug for at blive beroliget. Pludselig har vi fjernet alle hunde fra avlen. Det at man vælger at berolige hunden fordi den naturligt har parret sig men måske er urolig for oplevelsen af hannen der svulmer op inde i hende, synes jeg virkelig ikke er diskvalificerende i avlen. (Og hvis vi skal tage den helt ud hvor folk bliver sure over sammenlignen betyder det så at alle kvinder der fandt deres første gang smertefuld eller havde en anelse ubehag ikke bør have sex eller få børn? For jeg tror faktisk at stort set alle kvinder nok har haft en smule avs den første gang!) Det er jeg helt enig i. Men det har intet med tvangsparringer at gøre om en hund er overfølsom eller har eksem......

Vi er enige i at hvis alle brugte det princip, så ville der aldrig blive tilført nye hanner til avlen? Hvis de skal være prøvede, før alle vil bruge dem i avl, ville ingen jo starte med en ny han.... Jeg er skam helt enig med dig i at jeg ikke ser nogen grund til at stoppe en 1 årig han i avl, men at man altid skal hælde til prøvede hanner synes jeg er noget pjat. Det er klart at hvis man står med en første gangs tæve giver det mere mening at vælge en han der har prøvet det før. Jeg har allerede booket den han der skal parrer en af mine tæver om et års tid. Det første ejeren fortæller mig er at hendes han kun har lavet få kuld, og at hvis jeg ikke havde tiden til at lade dem parrer i eget tempo, kunne jeg ikke få en parring, normalt tog det 2-3 timer før en parring fandt sted, fordi han først lige skulle finde den rigtige ende osv. Jeg synes det er helt okay at lade hundene selv styrer hele akten, men at forvente at ens hunde pludselig er 100% selvstændige virker i mine øjne alt for basalt, og svarer lidt til når en ejer lader sin hund fise afsted i en hundeskov og humpe løs på alle de andre hunde og så sige "De skal nok selv sige fra hvis det bliver for meget". Hvad er der så galt i at hjælpe og støtte ens hunde? Jeg forstår det ikke! Måske jeg bare tilfører en masse uselvstændige og hjælpeløse hunde til avlen, men jeg kan nu altså engang godt lide at mine hunde søger mig og ikke bare vil være alene

Jeg er på ingen måde for tvangsparring, men jeg støtter nu også, og de få gange jeg har været der ved en parring imellem to hunde, har jeg støtte, specielt tæven, da alle gange har været tævens første. Det eneste jeg har støttet dem i er efterfølgende, når de hænger sammen, hvor der kan være risiko for skade hvis tæven pludselig smider sig eller forsøger at løbe væk eller på anden måde bliver bange; DOG hverken holder eller tvinger jeg nogen af dem, det er udelukkende berolige ord, og opfordren til at holde sig i ro! Jeg ville også tænke at hvis tæven afviser hannen er det nok bare ikke et godt match, dog kunne jeg sagtens finde på at benytte inseminering f.eks. fra en udenlandsk hund, hvor der ikke var mulighed for at fører hundene sammen. Dog skal Amy f.eks. parres af en Belgisk han, og det bliver på den helt naturlige måde... Og vil de ikke, så må det blive en anden han!

Men ting som f.eks. dovenskab er jo heller ikke race relateret. Synes jeg i hvert fald. Det handler jo mere om livsstilen man har selv, der bliver afspejlet hos hunden. Racer der er gode til at tilpasse sig deres ejer f.eks. en labrador vil derfor i mine øjne have en større tendens til at tilpasse sig dette end f.eks. en mere selvstændig race som f.eks. en husky. Vi har 4 løver, lige så ens som de er, lige så forskellige er de også. Jeg tror det har rigtig meget om linier at gøre, vi har tre der er meget relateret (Ellie, Amy og Ellies kuldbror Harry), de har meget samme adfærd og reaktions mønster, hvor dem som ikke er relateret har en anden adfærd, der dog stadig er lig de andres. F.eks. har de tre nævnte en tendens til at gø nemmere end de andre. Jeg tror rigtig meget adfærd handler om ejeren, f.eks. kan en border collie i de forkerte hænder sagtens ende med at være en hyper hund, der klatre på væggene. Hvor andre border collies jo kan beskrives som fine familie hunde, der sagtens kan slappe af indenfor. Vi har f.eks. en husky som jeg på ingen måde vil kalde aktiv, men når jeg sammenligner ham med en average familydog, så gør vi da bestemt en del for at undgå at han klatre på væggene. Derfor tror jeg at en god ejer kan finde ud af at omgåes disse instinkter og adfærd der ligger dybt i hunden, på en måde hvorpå det fremelskes til at passe den families situation.

Men der er jo også andre der skriver andre grunde til det. Den tæve vi har omplaceret satte vi også højere end vi ville have for hende. Netop for at undgå henvendelser fra folk der bare ville have en billig hund. Der blev ikke pruttet om prisen på hende, men vi solgte hende for den pris VI havde besluttet os til fra starten (Som var 100EUR mindre end det hun var sat til salg til).

Det mente jeg jo også, og jeg synes det ville være forkert at prutte om prisen. Det skal siges at han på ingen måde er en nærrigpind, deres sidste hund brugte de i hvert fald 10.000 kr på at redde, da den blev syg, og desværre endte med at dø. Så det er bestemt ikke fordi han er en useriøs hundeejer, eller ikke ville bruge penge på dyrlæge osv.

Hele min optik på dette handler om at min søster ville købe en hund. En blandings hund der kostede 2500, kastreret han og alle ting medfølger. Min søsters mand ville prutte om prisen, min søster mente prisen var helt fair.

Nu handler jeg ikke ved en hundehandler, så jeg skal ikke kunne sige det. Men vil du synes det var okay at prutte om prisen hvis hr. Jensen solgte sin 2 årige labrador fordi konen var død, og han ikke havde tid til hunden mere?

Synes I det er okay at prutte om prisen på en hund? Det være sig blandings, race eller andet Jeg tænker at det er meget grænseoverskridende, fordi det er et levende væsen, og derfor er det ofte for mig bare sådan prisen er. Men hvad syns I ? Er det egentlig helt okay at spørge efter en lille rabat når man køber en hund?

Jeg kender en fantastisk Chowchow som går til rally Jeg tror bestemt at man skal passe på med de selvforstærkende myter om en race, men dertil sagt skal man også tænke over disse på forhånd. Hvis det er super vigtigt for en at have en hund der kan løbe frit, hvorfor så vælge en fra en race som har disse tendenser? Vi har en husky som kan vildt mange tricks, og han kommer også når man kalder 95% af tiden, men jeg ville aldrig anbefale nogen at få en husky hvis deres mål er at få en god hund til agility eller rally f.eks.

Jeg synes sagtens man kan få en overgangshund. Men jeg tror ikke nødvendigvis at det vil gøre det nemmere, fordi du netop knytter dig til denne hund, og hvis den er gammel, blot skal igennem tabet over denne snart igen. Jeg synes du skal vælge din næste hund, når du er kalr til det, og hvis det er at få en gammel internat hund så synes jeg det er det du skal have

Årh! Men han er nu stadig smuk, skygge, skidt eller bare hvid

Jamen det tror jeg du har ret i. F.eks. indenfor spidshundene, en husky, malamut og en samojede minder rigtig meget om hinanden, ligesom at f.eks. visse jagthunde racer også minder meget om hinanden. Jeg tror det handle rom at racen er blevet avlet hen imod et helt specifikt mål f.eks. er huskyen avlet efter hurtighed, og at de skal kunne trække et forholdsvis let læs, hurtigt. Hvorimod en malamut er mere avlet mod at skulle trække et tungere læs. (Hvilket f.eks. ses på at Malamutten ofte er oven dobbelt så tung som en husky). Rent brugsmæssigt ser man ofte at dem som rent faktisk bruger slædehunde blander de to racer, i håbet om at få en hund der har hurtigheden fra huskyen, men styrken fra malamutten. Men temperament og udseenemæssigt (udover størrelsen) er racerne stort set ens.

Det tror jeg ikke du har ret i. Jeg tror sammensætningen af disse racekarakteristikas, netop gør racen til det den er. Og jeg vil mene at hvis en hund mangler disse i så høj en grad at den minder om en helt anden race lets say en border collie der ikke kan finde ud af at samarbejde med sin ejer. Hvis den har et husky mindset, så ville det på ingen måde fungere. Jeg er helt enig i at f.eks. et karakteristika som "elsker alle andre hunde", nok passer på ca. 300 racer, det samme gør sig gældende for loyal, adræt, intelligent osv. Det der gør racen unik er jo den komplette pakke. Jeg er ret sikker på at du ville få en ret svær tid at lave en kæmpe uldtot af en pekindeser til en perfekt jagthund. Som jo faktisk har nogenlunde samme tempramentbeskrivelse som en husky

Årh, en to-farvet puddel Det er noget af det smukkeste! Hvor er han smuk, flere billeder ønskes!

Det er da ingen løve? Hvem er det?

Men så kan det være det har noget at gøre med prioriteringen af egenskaber, at f.eks. en Lowchen har mere af noget du har sat til prioritering, end en puddel f.eks. Altså de har begge egenskaben, men det måske bare udvises mere hos løven. Men hold det da i tankerne til næste gang du skal have hund! Jeg synes jo selvfølgelig løven er den mest fantastiske af dem alle

Ja, de er ekstremt træbare og kloge. Vi har en ud af 4 der måske ikke kan kategoriseres som klog De er aktive og virkelig dygtige til f.eks. agility. Den passer heller ikke herhjemme. Men vi har også to meget forskellige racer. Men selv hvis man tager de 4 løver, så er der to af dem som virkelig er ens på mange punkter (de har samme far også), og de to andre har slet ikke samme adfærd.

Som andre har nævnt er det meget forskelligt. Det har jo noget med deres mentale udvikling at gøre, og når de begynder at blive kønsmodne begynder de også at lette ben; Dog tror jeg at de mere selvsikre hunde gør det tidligere end de mere usikre hunde. Jeg kan ærligt ikke huske hvornår Dexter startede, men nu er han 4½ år, og nogengange tisser han som en pige

Pandehår er totalt in! Jeg ville ønske jeg så godt ud med pandehår, men jeg ligner virkelig bare en røv når jeg har det