Som nævnt før har vi jo netop fået vores første hund, Dexter, en super smuk husky!
Jeg har besluttet mig for at lave en lille tråd, så jeg kan opdatere om hans udvikling og unoder og den slags, så vi hele tiden kan holde øje med om han nu også bliver "opdraget ordentligt", det ville være super dejligt hvis I folk herinde kunne hjælpe os til at gøre ham endnu mere skøn...
Igår var lidt en overvældende dag for ham, jeg har privat undervisning i Hollandsk, og min lærer (Som er min svigermor heldigvis) kom jo så forbi...
Hun har fra starten gjort MEGET klart at i deres familie (hele Oliviers familie, både på mor og fars side) har man bare ikke kæledyr, og da SLET ikke hund! Så hun ville gøre alt for at elske Dexter, men hun var altså lidt bange for hunde, og kendte intet til det at omgåes hunde...
Det har været vigtigt for os fra starten at han bliver tryg ved hende, for det første fordi hun er min underviser og kommer her hver uge, men også fordi hun sidder i kørestol, så han skal simpelthen gøres tryg ved den kørestole...
Igår fik han den jo så at se... Og puha hvor blev vi positivt overrasket... Han var slet ikke bange for den, selvom hun kørte rundt i stuen.. Og heldigvis blev hun bare forelsket i ham med det samme
Vi skulle i Petshoppen for at have byttet hans sele den var alt for stor, men der er alt for langt at gå for Dexters små hundeben, så han sad på skødet af Svigermor og blev kørt hele vejen :blink: Luksus dyr, jeg spurgte svigermor og hun også gjorde det om 20 kg, der mente hun nu nok at han hellere ville løbe ved siden af :klap: Og det har hun jo nok ret i!
I dag er så afslapningsdag... Vi legede for sjov lidt "sit" i dag, han er nemlig begyndt at blive rigtig tryg her, han charmer rigtigt, er begyndt at lege, og "kræve opmærksomhed", hvor han for to dage siden bare sad i et hjørne og observerede, så kommer han hen og slikker en på tæerne og "hyler" hvis han vil have opmærksomhed...
Desværre føler jeg mig ikke klar til renlighedstræningen endnu, jeg har så ondt af ham hver gang... Igår begyndte de at renovere huset overfor os, så hver gang vi går ud kastes der jo med sten osv. fordi de taber ting og værktøjer og sådan, og han bliver bare så bange, specielt fordi han heller ikke er så vant til biler og cyklister Jeg aner ikke om jeg bare skal presse ham ud i det, eller om jeg skal vente til han er mere tryg ved os, for man kan virkelig se han bliver bange når vi går ud (Indtilvidere går han ikke udenfor.... Vi løfter ham ud, sætter ham på jorden, han finder et blad og tygge i og bliver ellers siddende hvor vi satte ham)...