Shii

Ja helt bestemt! Men kosten er, for mig, så kompliceret at jeg på ingen måde kan spise mig slank. Det er helt ekstremt svært, og kompliceret. Og igen er vi tilbage ved tiden. Den kost man skal spise kræver enten at man betaler rigtig meget for den, eller at man selv ligger en masse arbejde i forberedelsen. Det har været nemt for mig at skære nogle ting helt ud af kosten, og i princippet er der jo mange ting som bare handler om sund fornuft. I mine øjne er det bare langt nemmere at tage en løbetur end at sætte sig ind i kosten. Jeg har forsøgt i årevis, og det ændres konstant, og opskrifterne er alt for kompliceret. Så jeg holder mig til de nemmere opskrifter, samt de generelle leveregler f.eks. ingen hvidt brød, ingen kage osv. F.eks. spiser jeg heller ikke hverken pasta eller kartofler mere. Engang imellem grov pasta eller brune ris f.eks. Men ellers består min aftensmad hovedsageligt af kød og grøntsager. Problemet jeg har er at jeg virkelig synes man skal spise meget, og selvom jeg er overvægtig er det helt ekstremt. Jeg er dog f.eks. begyndt at spise morgenmad, hvilket jeg aldrig har gjort før.

Tjoe, det skal nok sammenlignes med at min vægt dagligt sagtens kan variere med 4-5 kilo. Det vil sige det er svært at udregne et reelt vægttab. Jeg vælger bare at sætte et tal på fordi det virker totalt demotiverende at det slet ikke kan "ses", hverken i tabte cm eller andet. Det facinerende er jo så at jeg kan faktisk, gå direkte omvendt og æde alt hvad der er usundt, og stadig holde min (over)vægt på det samme også. Dog er det bestemt ikke tiltalende for mig, da jeg mener at ens psyke har det langt bedre når man spiser langt mere sundt. Jeg har PCOS, som jeg er meget åben omkring, og så har jeg en anden sygdom jeg helst holder for migselv. Men PCOSen gør basalt set at den nemmeste måde at tabe sig er igennem træning, fremfor mad. Det er nok i bund og grund også derfor at jeg har en lavere fedtprocent end forventet, fordi jeg hovedsageligt motionere. Dog har jeg lige nu bare slet ikke tiden til det fordi jeg arbejder alt for meget. Heldigvis får mit arbejde indenfor det næste års tid deres eget motionscenter, og så bliver det lidt nemmere. (nærmeste motionscenter tager over en halv time at komme til, så når jeg først er hjemme sent og gerne vil lufte hundene også ville det betyde at jeg ville kunne få måske 5 timers søvn kun). Heldigvis er hundeluftning jo en skøn motion også!

Hvis man vejer 70 kg og er 170 har man stadig normalt BMI. Men du har jo helt ret, det kommer jo netop an på hvordan de 70 sidder, og hvordan man er som person. Jeg er f.eks. stærkt overvægtig, men min fedtprocent er noget lavere end hvis man kigger på hvor meget jeg vejer. Det samme gælder f.eks. kolesterol tal osv. Havde jeg nu haft en højere fedtprocent, havde jeg jo også set mere tyk ud. Sådan hænger det jo sammen. Og du skal skam bare være lykkelig for at du ikke kan blive overvægtig. Jeg har en sygdom der gør at jeg f.eks. nu i en måned har dyrket motion, og levet af grøntsager og virkelig talt kalorier; Jeg har tabt 4 kilo og det kan på ingen måde ses ud af de mange mange jeg skal tabe. Jeg ville give, stort set hvad som helst for at være normalvægtig... Eller bare veje 70 kilo Nå back to topic; Jeg har lige købt mig en laser hårfjerner. Jeg glæder mig godt nok til at se om der er resultat, det er trods alt ret mange penge den dims har kostet. Men forhåbentlig kommer det til at virke! Er der nogen af jer der har erfaring med hårfjerning ved laser?

Lige præcis, begge pointer er helt korrekte. Hvis man er 165 og vejer 70 kg er man overvægtig. Hvis man er 150 og vejer 70 kg er man meget overvægtig. Jeg aner ikke hvor høj Agnete er, men vi kan jo så antage at hun nok er omkring 150 cm. Er man 170 og vejer 70 kg, er man faktisk normalvægtig, dog lige under grænsen overvægtig. Når alt kommer til alt kommer det jo også an på bygningen. Selvfølgelig ser man sig selv som meget overvægtig hvis man er lasket og ikke træner f.eks. Uanset om man er normal vægtig.

Og derfor er det helt normalt at den kvinde folk ser som normal er en undervægtig model... Netop fordi selvkritik jo bare er det bedste :stupid:. At være realistisk er trods alt stadig det bedste.

Det kommer selvfølgelig an på ens højde, men jeg vil nu heller ikke mene at 70 kilo er meget overvægtig.

Skøøøønling

Enig. Jeg ville anbefale at han f.eks. kom med og sagde farvel udenfor, og når Cujo er sovet ind, kan Hjalte komme ind og se ham. Barnets alder har rigtig meget at sige. Min lillebrors far tog ham med ind og få deres hund aflivet da min bror var 4 år (og autist!). Faren fortalte ham så at nu sov han, og ville aldrig vågne igen..... Worst thing ever at sige til et barn, som i flere måneder ikke turde sove, for hvad hvis han ikke vågnede igen Dog tror jeg mange ældre børn nok ville kunne forstå det at sove ind, og forskellen. Ærlighed er dog som alle andre også siger det vigtigste. Og selvom sorgen over en hund er kæmpe stor, så kan man vælge at se det som en "læring om livet og døden". Det er en god måde at lære barnet hvordan det skal håndtere sorg, og personligt føler jeg f.eks. at den måde jeg altid har håndteret sorgen over kæledyr har gjort det nemmere når det handlede om sorgen over at miste et menneske. Det er vigtigt at kunne tale om det, om hvad man savner og at det er helt okay at føle det er unfair.

Jeg husker stadig da jeg var RIGTIG syg, og lille Dexter hvalp hopper op i sengen og lander lige på mit ansigt, jeg bliver så forskrækket af ren refleks jeg bare skubber ham væk. Det lille fnug fløj igennem vores soveværelse Heldigvis tog han ikke skade, og forsøgte straks at komme op igen I går satte jeg en stol på Ellie, hold op hun skreg og hun er ellers normalt ikke en pjevs Den har gjort rigtig ondt!

Ingen af vores to løver kan være alene hjemme alene Men jeg kan næsten heller ikke komme i tanke om et tidspunkt hvor det ville være aktuelt... Dog kan de være alene i bur.

Nummer to er jo ikke noget problem Det er virkelig en social race, og de KAN lærer at være alene, men det er meget arbejde!

Løven passer til rigtig mange, og de kan sagtens lære at være alene hjemme. MEN; Jeg kan virkelig mærke på vores to at de virkelig er mærket af at være alene hjemme. Jeg oplever også at det er et generelt problem at lærer dem dette, og f.eks. har min svigerinde kæmpet i mange måneder med sin. Løsningen? Hun købte endnu en Nu kan de sagtens være alene hjemme, de har jo hinanden Nå, jeg tror bare der er nogle andre der ville passe bedre på det punkt i hvert fald.

Tillykke med valget og dejligheden Det bliver virkelig spændende at følge, jeg glæder mig rigtig meget!

Vi har altid hvalpeplaner

Jeg synes også testen er sådan lidt.. Blah.. Altså den har de helt rigtige ting i sig, men jeg synes alligevel også lidt at det er ved at være lidt for... Naivt for nogle. Altså jeg forstår ikke hvorfor så uvidende folk vil have en hund. Hvis man ikke ved at en hvalp skider indenfor, og kræver træning, så har man jo for filan levet i en osteklokke og burde jo slet ikke få hund... Og de som lever i den osteklokken ville alligevel aldrig komme i nærheden af en sådan test.

Har du et helt lille baby billede af hende? De kan godt være en anelse mærkere når den nye pels vokser ud som voksen, så hun burde have været ca. den nuance. Har lige stjålet det her billede fra Janni: Den mørke af de fire hvalpe, er jo i dag helt hvid...

Dexter

Alle gange jeg er blevet behandlet på skadestuen er der blevet spurgt til hvordan skaden er opstået, mest som sådan en "icebreaker", jeg kan kun huske en gang hvor lægen trak mig til siden, og sagde at han var usikker på om jeg talte sandt, og han gerne ville have at jeg vidste det kun blev anmeldt hvis jeg ønskede det, men at han ville vide sandheden.... Måske du bare ikke har tænkt over at du har fortalt dem grunden? Og hvis de ikke ser nogen grund til at anmelde skaden behøves de jo ikke spørge ind til det. Enig! Det handler jo netop om at nogen hunde bare trives bedre i forskellige hjem. Og hvis man som ejer kan sætte sig ind i hvad hunden har behov for, så burde der aldrig at kunne ske skader. Udover uheld. Og det er jo oftest det som sker når det handler om hunde der bider børn. Hunden bliver forskrækket (Og det ER sgu okay!) og markere, men fordi barnet er 10 cm fra hundens hoved og et barn er så sårbart, sker der bare mere skade end hunden nok havde intentioner om. Jeg har da rendt rundt med store blå mærker fra når en af vores hunde lige får fat i en leg, og jeg har haft limet underlæben fordi en af vores hunde som hvalp hoppede op og snappede mig i læben, og efterlod en kæmpe dyb rift, og det stod ud med blod. Vi skal ikke have børn, vi omgåes ikke børn, så jeg kan ikke se hvorfor mine hunde skal elske børn. Selvfølgelig vil jeg gerne at de er trænet til at de ikke er bange for dem, men børn skal altså ikke kramme mine hunde eller den slags. F.eks. da min niece på 1½ var på besøg, var der da altid en i røven af hende, så hundene aldrig var alene med hende... Ganske enig igen. Dog må jeg indrømme at jeg sidder og tænker der jo findes den slags hundemennesker der så holder på at "hunden bor her og har førsteret" og derfor fravælger at fjerne hunden, og dermed forstørre risikoen for ikke at tage hensyn til hundens behov.... Og det er jo nok også problemet, rigtig mange hundeejere vil hellere være hundens advokat og sørge for at dens såkaldte rettigheder bliver overholdt, fremfor at tænke over hvad der er bedst for hunden.

Jeg synes faktisk det er i orden.... Hvis man så tilføjede bedre hundestrande, og muligheder for at bade med hunden.... Men egentlig synes jeg det er fint at man lave hundefrie strande, og så strande hvor de er tilladte... Eller for den skyld satte en streg i sandet, og på den ene side var det okay, på den anden ikke...

Alene af frygten for det scenarie, ville jeg aldrig lade nogen af vores hunde blive passet et sted med børn. Jeg ville aldrig tilgive migselv eller venneparret der passede min hund, for at lade det ske.

Jeg synes ikke det er okay, sådan basalt set, at man hænger nogen ud. Det vil sige at hvis man kun har dårligt at sige fordi man har læst dårligt om en kennel, eller fordi man synes det ligner en hvalpefabrik osv. så synes jeg egentlig ikke det er okay. Hvis man selv har erfaringerne at basere det på, så synes jeg det er helt fair at man siger sin ærlige mening, hvis man altså har en god grund til at have den mening. Hvis det bare er en følelse om at det virkede til at det kunne være nogle dumme mennesker, så synes jeg man nok bare skal holde mund...

I dag råbte et lille barn panisk til sin mor da de gik forbi imens Ellie og Dexter legede ude i haven "Mor mor, ulven spiser pudlen!"

Jeg vil nu mene man sagtens kan, som ene person aktivere 10 hunde. Det kommer jo an på hvilken hund det er, og hvilket slags menneske man er. Jeg tror sagtens jeg kunne have 10 Lowchens, uden at føle jeg var i tidspres (Udover pelsen, den tager sygt tid hvis den skal holdes lang, men der kunne man jo vælge at klippe dem korte). Loven siger at hver hund skal have 15 minutters menneskelig kontakt hver dag mener jeg. Det vil sige at hvis man nu ikke har noget arbejder og bare fokusere på sine hunde (f.eks. opdrættere), og vi siger de så bruger de 8 timer om dagen på deres hunde, vil de lovgivningsmæssigt sagtens kunne retfærddiggøre at have 30 hunde jo. Det sagt: Jeg synes det er helt vildt at nogen kan have 60 hunde, uden nogen griber ind og sætter spørgsmålstegn ved om hundene har det godt. At have 60 hunde kræver jo enorme mængder penge, lad os sige en hund koster ca. 100 kr i foder, så skal man jo bruge de første 6000 kr på foder.... Så skal der dyrlæge til, og med 60 hunde som skal vaccineres osv, så er det jo let i gennemsnit 2-3000 kr om måneden også - og så må ingen af dem blive syge, drægtige osv! Men udover at lovgivningen siger (mener jeg, hæng mig ikke op på det) at hunden skal have menneskelig kontakt i minimum 15 minutter hver dag, så er der jo intet sted der står skrevet at alle hunde skal trænes individuelt, fodres individuelt, nusses individuelt osv. Når jeg aften nusser har jeg da tre hunde samtidig!

Ja, jeg synes det er frækt direkte at spørge folk om de kan skaffe penge. Det er fair nok at gøre opmærksom på det, men at stille spørgsmålet i et åbent forum, det synes jeg er frækt. Og jeg vil til enhver tid svare på de ting jeg bliver spurgt om, at Anne vælger at ville vide noget om en hund jeg ikke selv har omtalt i tråden er selvfølgelig uheldig, men jeg bliver ligesom nød til at rette på de ting der bliver påstået at jeg har skrevet.

Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre. Men som de fleste andre tænker jeg også at hvis en tæve ikke kan føde selv, og blive drægtig selv, så skal hun bare ikke have hvalpe. Forskellen for hunde og mennesker er at mennesker har et ønske om at få børn, og at det at få børn ses som en ting man nærmest skal, hvorimod det jo slet ikke er sådan med hunde.