Shii

Men hvem siger at det altid handler om penge? Det er altså noget du vælger at det skal handle om... Jeg kender en som opdrætter labradoodles, helt uden overskud eller penge som mål.... Hun er langt mere seriøs med sit opdræt og bruger langt flere penge på diverse tests end mange andre jeg kender.... F.eks. DNA testes alle hendes hunde....

Jamen det har du også helt ret i. Men der er jo stadig begrænsninger i dag i forhold til at få hunde fra hele verdenen. Og dertil igen så kan folk jo have mange forskellige holdninger til hvad der passer til dem og hvilke behov de har. Og hvis folk kan forsvarer nok at de gider at bruge deres energi på det, så synes jeg det er okay. Jeg vil på ingen måde være dommer overfor om folks mål er okay eller andet... Men hvis folk har sikret sig at det de laver er seriøst så har jeg respekt for det... Jeg har faktisk mere respekt for en som avler på sunde og raske hunde, testet for diverse sygdomme, og forsøger at lave en ny race, end f.eks. folk som avler på hunde der ikke selv kan føde, eller som har gener af deres udseene...

Men det er jo heller ikke helt rigtigt... Allerede "dengang" blev der jo avlet forskellige selskabshunde...

Oh du godeste, de indlæg ved jeg slet ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte med... En ting er helt sikkert, personen har set CM! Du skal tage et valg, det skal vi alle når vi får hund. Hvordan vil vi "bestemme" ? Jeg ser det på to måder... Vi kan TAGE magten, ved at vi viser vores hunde at vi fysisk og psykisk er større, og stærkere end dem. Eller vi kan vælge at få dem til at give os "magten" ved at få dem til at stole på at vores valg altid er bedst og mest rigtigt, altså via tillid. Hvis du tager godbidden fra en hund som netop frygter at ting bliver taget fra den, så risikere du at forstærke dens angst. Du risikere altså at gøre problemet endnu værre, og oven i det gøre hunden usikker på jeres forhold. I mine øjne er det du laver en ustabil bombe, som en eller anden dag får NOK!

Men idéen var jo god nok, og bare fordi HAN ikke kunne betyder det jo ikke at ingen andre kan. Hvis vi altid skulle have den holdning til alt i livet, så ville vi godt nok ende i en trist verden hvor unikke mennesker aldrig ville komme frem med deres geniale idéer og initiativer. Hvalpefabrikker findes indenfor ALLE racer! Det har INTET at gøre med *************, der findes lige så mange, hvis ikke flere der laver mops, chihuahua og papiloner. Der findes tilmed folk i DKK der opdrætter hvalpe uden at forbedre noget som helst ved racen, tværtimod.

Helt enig! Jeg synes at en såkaldt labradoodle og idéen bag egentlig er fint nok.. Og havde de nu kaldt den en "Fridipeda" (fedt navn ikke? ), så havde man kunne se det som mere end en designerhund, og folk havde ikke på samme måde kunne sige "blanding af labrador og puddle=labradoodle". Det er klart og helt logisk at skal man skabe en ny race, så bliver man nød til at blande racer, for at kunne skabe noget nyt. Og det er også helt naturligt at et sådan arbejde tager årevis før end man overhovedet kan se om det man laver vil kunne lykkedes. Men jeg kan ikke se noget forkert eller naivt i at folk finder nye forsøg... F.eks. som labradoodlen, som vidst oprindeligt var et forsøg på at skabe en allergi venlig hjælpehund. Som man siger på engelsk: A for effort!

Altså jeg synes det er lidt det samme som labradoodles osv. Jeg synes det er fedt at nogen giver sig i kast med et stort arbejde og lave nye racer... Desværre ses det jo ofte bare som useriøst, men jeg synes du har helt ret... For alle racer er jo startet et sted... At vi kunne sige at der allerede findes så mange racer, og der ikke er brug for nye... Tjoe, men det svarer til at vi siger at der findes nok typer kager, så hvorfor lave nye opskrifter? (OG selvfølgelig skal vi have flere typer kager!) Hvis man avler seriøst, med et mål og med sunde og raske dyr, så synes jeg egentlig at det er okay at man forsøger at lave en ny race...

Sikke en lækker en

Det er bare kærlighed Skønne skønne Bella har savnet sin faaaar

Penny kan gøre det samme, og hun er jo ikke engang særlig høj i ryggen... Og vi har endda snydt, vores gitter sættes fast på væggen, og man kan derfor i princippet sætte den så højt man vil... Så nu passer det med at vores er så høj at de to små kan komme under, og så lav at Penny hopper over SÅ den eneste som spæres af det gitter er Dexter, og vi kunne i princippet have tegnet en streg på gulvet så ville den have stoppet ham Typisk!

Alt efter hvor gammel han er ville min tanke også være at give halvt foder som søg, og resten i madskålen, og så gå efter princippet "Når han er sulten nok, spiser han".... Men små hvalpe skal have korrekt kost og derfor ville jeg altså også bare sige: Giv mindre a38 dag for dag... Hvis han absolut ikke må få det hver dag....

Den bekræfter jo netop hele problemet.... Politiet gør ikke deres arbejde, og der er simpelthen ikke ressourcer nok. Der er stadig en masse ting i denne sag jeg synes der ikke er tydelige... F.eks. hvis den har haft hundetegn på, hvorfor er de informationer ikke blevet benyttet? Desuden synes jeg at i tilfældet her, hvor de ikke har kunne finde chipmærkningen ville eneste rigtige handling have været at lade en dyrlæge kigge på hunden og tjekke om den er mærket. Det er ikke noget politiet gør hver dag, og jeg synes også det er utopi at overlade sådan noget til dem. Proceduren burde hedde at alle bortløbende hunde bliver sendt til en dyrlæge, som sørger for at finde chip og tjekke at dyret er i godt helbred. Den dyrlæge skal så være den ansvarlige for hundens helbred og behandling til ejeren er fundet, og selvfølgelig er det ejeren der betaler den udgift. At overlade det ansvar til politimanden svarer til at bede politiet om at slukke brande... Det er bare ikke et job de kan varetage, de er ikke uddannet til det og det er ufattelig latterlig at vi skal finde os i at u-uddannede skal passe på vores hunde, skulle de ved et uheld rende væk.

Acceptere Molly at Shizuka ikke vil dele? Det kan være lidt svært for Molly er jo en stor hvalp (Specielt for små hunde)... Kan du få dem til at sitte sammen og give en godbid til dem begge uden problemer? Så ville jeg nemlig afgjort starte den vej... Husk de stadig ikke helt kender hinanden, jeg vil mene at selvom vores efter en dags tid fungere sammen, så er det tydeligt at først nu hvor Rika har været her en måneds tid, at de først har lært hinandens reaktioner. Altså hos os får de lov at sige nej, og så længe der ikke sker slåskamp, så må de gerne markere og trumle den anden ned for den sags skyld. Men slåskampen sker jo i det øjeblik at den anden hund ikke acceptere behandlingen, derfor er det vigtigste faktisk Mollys adfærd; Giver hun igen eller acceptere hun et nej? Hvis hun acceptere et nej, så er det bare et spørgsmål om at hun skal lære at der er ikke noget at komme efter. Og stille og roligt vil Shizuka lærer at der ikke sker noget. Husk at Shizuka jo har en rigtig god grund til at opføre sig som hun gør. For Molly VIL jo tage hendes ting, og selvfølgelig skal hun ikke det! Ting som jeg gerne gør i vores hytte hvor vi skal have 4 hunde til at fungere sammen (For jeg gider IKKE at skulle have dem i hvert deres rum fordi de skal æde en luset tyggepind!): 1. Hvis samme hund forsøger at stjæle, er jeg upædagoisk, og tager selv den ting der bliver forsøgt stjålet. Dette gør jeg ved at tilbyde ejeren af tingen noget andet. Efter 2-3 minutter giver jeg den gode tyggepind til en tilfældig hund som mangler en pind 2. Hvis jeg ser at en af de store stjæler fra Rika, får Rika en ny pind, på denne måde mener jeg at jeg undgår at provokere hende til selv at skulle opsøge "stjæleri". 3. Jeg sørger for at tyggepinde gives enkeltvis til hver hund, jeg smider dem aldrig bare i en bunke på gulvet. Når hver hund har fået en tyggepind smider jeg mindst en på gulvet, i tilfælde af tyveri er der altså altid en ekstra 4. De store spiser deres dobbelt så hurtigt som de små, derfor er de småes tilpasset deres størrelse. I tilfælde af tyveri balanceres der ved at bytte om eller give tilskud af tyggepind 5. Hvis den samme hund er en pestilens flytter jeg den, med dens pind, ud af rummet. Jeg bryder mig generelt ikke om at tage den ting de forsvarer, som straf for at de har forsvaret den.... For i mine øjne er det bare at forstærke trangen til at forsvarer, for de mistede jo! Derfor bytter vi altid, det kan være med en godbid som er væk på et sekund, men der bliver altid byttet! Men det hele er svært for os at guide i forhold til, for der er jo to måder der kan være forsvar på. Den måde hvor det virkelig ER en voldsom "Jeg slår dig ihjel hvis du kommer i nærheden", og så en "Jeg gider simpelthen ikke du skal tage mine ting SKRID". Selvom det selvfølgelig kan være svært, vil jeg anbefale dig at hvis du er i tvivl, så se om du kan få det på video, og så kan du smide det op herinde, der er folk herinde som er rigtig gode til adfærd, og som kan guide dig rigtig godt! Jeg selv er typen som ser "mord" steder hvor det ikke er, f.eks. var jeg sikker på at Penny ville slå vores Ellie ihjel og i mine beskrivelser fik jeg virkelig Penny til at fremstå som en morderisk og ond hund... Og jeg måtte jo indse da de havde lært hinanden at kende, at det nok mere var min frygt for at TÆNK nu hvis det gik galt, der fik det til at fremstå som værre end det var. Hunde er nu engang hunde, og hvis Shizuka ellers er en sød og rar hund, så skal du ikke bekymre dig helt vildt meget over denne adfærd, for som nævnt før, så er det jo okay at en nytilkommende baby ikek skal stjæle hendes ting:lun: (Og igen: Hold øje med dem, sørg for at når der er tyggepinde osv. at du er der til altid at sørge for gode oplevelser, aldrig lad dem alene med den slags, indtil du er 100% sikker på at de acceptere hinanden og har den adfærd du ønsker de skal have i denne forbindelse)

Herhjemme har vi en der har forsvar, vores Aussie... De andre kan stjæle fra hinanden som de nu lyster Rika er 13-14 uger gammel nu, og hun har lært hvem hun kan stjæle fra og hvem hun ikke kan... Hvordan? Tjae, vores aussie, Penny, fortæller helt fint og tydeligt at Rika ikke skal tage fra hende.... Så det tog ikke mange forsøg førend Rika lærte at den kan hun lige så godt droppe (Hun forsøger stadig, og størrelses forskellen gør at Penny ofte ender med bare at rejse sig og kigge op i luften, så kan Rika ikke nå alligevel ) Hvis hundene har et godt hundesprog, lærer de som regelt ret hurtigt hinandens grænser at kende, og så kommer det helt naturligt... Specielt hvis det er hvalp og voksen man har sammen, for de voksne ved godt at man ikke skal være SÅ hård ved en lille hvalp. Når det kommer til generelt brummeri fordi man kommer tæt på, så har jeg altid været rigtig hård ved vores hunde. F.eks. hvis vi sidder i sofaen, og jeg nusser Ellie imens hun har et tyggeben, så vil jeg ikke have at hun brummer af mig, fordi hun tror jeg tager hendes tyggeben. Jeg har simpelthen bare overskredet deres grænse, og på den måde tvunget dem til at indse at jeg altså ikke tager fra dem... Og det har jeg gjort ved når de fik tyggepinde, så holdte jeg fast i tyggepinden, imens de f.eks. lå i sofaen og jeg nussede dem med den anden hånd... Da jeg aldrig havde givet slip på pinden, delte vi jo, og derfor virker det ikke så grænseoverskridende. Med hensyn til at dele med de andre har jeg altid haft det sådan at der altid skal være nok.. Vi har 4 hunde, og når de får et tyggeben hver, ender det altid ud med at en har to tyggepinde, og en mangler et... Jeg plejer at snuppe et fra den som har taget to, og bytte det ud med et frisk, tage det gennemtyggede og give til hunden uden tyggepind. For som du siger, er det dem der er bedst åbenbart Det er et farligt råd at sige at de nok selv skal finde ud af det, men det ER altså naturligt at de forsvarer det der er deres til en vis grænse, og hvis du sørger for at det er overvåget, så vil de altså lærer det. Spørgsmålet er i princippet om du synes adfærden er acceptabel. Nogen ejere vil ikke have det, andre synes det er fint at hunden siger fra overfor de andre hunde. (Vores hunde må gerne sige fra hvis en af de andre stjæler fra dem, men de må IKKE sige fra overfor mig eller et andet menneske). Dog skal det selvfølgelig aldrig ende i slagsmål, eller lignende.

Ej hvor godt! Ja han skal også lige vænne sig til det, jeg vil skyde på et par nætter endnu og så vil han ikke pive eller være tyran mere

Kun 11 uger gammel kan det være svært at finde et der passer... Vores Lowchen fik et i 20 cm, og det er stadig for stort til hende da hun var 11 uger... Og hun er jo større end en chihuahua...

Bare rolig, jeg tror alle har lavet den slags, hvor vi har givet en for høj pris for noget! DOG trøster jeg mig altid med, at i mange tilfælde så hænger pris og kvalitet altså også sammen! (Dog ikke alle, men hvis man bilder sig selv det ind, så føler man sig ikke så dum )

Hos os der er der minimum af kontakt til nattisningen. Det betyder at hun kommer ud, får et dygtigt når hun tisser/skider, når vi kommer ind igen siger vi intet, forsøger at have så meget lys slukket som muligt, og vi går direkte i seng...

Dee Dee :banan:Lige siden vi fik Dexter, har alle ment vi skulle have en Dee Dee (Eller en Debra!) Jeg synes Doris er kært uh uh eller Dobby

Omplacerings dievorter :slem: Jeg tror på at du er kuk-kuk OG at tråden er blevet flyttet

Det er helt normalt. Min tæve var i løbetid for en måned siden, og hendes dievorter er meget hævet og nærmest blå stadigvæk...

Jeg har selv en Aussie, og selvom vores er lidt småsær, så synes jeg faktisk den virker fint i forhold til det du beskriver. Da jeg selv ikke har en mønster Aussie er jeg måske den forkerte til at beskrive den, men min ville være i himlen hvis hun boede som du beskriver!

Og det længste døgn i verdenen!

Forresten vil jeg ligetilføje: Da vi havde Løve lejr herhjemme, og der var 10 intakte hanner i huset, forsøgte Dexter en enkelt gang at markere indenfor. Og han er kastreret... Normalt markere han ikke, f.eks. hvis vi tager i sommerhus, selvom det er med andre hanner... For ham handler det om at der kommer nogen i hans hytte, som han vidst lige ville sikre sig vidste at han altså var hannen der boede her...

Med hans adfærd tror jeg at jeg personligt ville vælge at få ham kastreret. Det er ikke en populær holdning, men jeg tænker at han generelt set virker til at være meget styret af sin maskuline side. Hvis du er heldig vil det betyde at han også stopper med at være så humpe-fikseret. Det er IKKE en løsning for dine problemer, men det kan være hjælp på vejen. Hvis han alligevel ikke skal udstilles eller bruges i avl, og han virker påvirket af sine hormoner kan det være en god udvej. DOG vil jeg normalt altid anbefale at en hund først bliver kastreret når han er voksen, men hvis du føler at du ikke kan ændre hans adfærd, så er det også farligt at bevæge sig i de samme rutiner. Hvis han først får lært at markere indenfor er okay, og når han f.eks. har gjort det et år, så vil det være lige så meget vane, som hormoner der gør det. Har du besøg i dit hjem af andre hunde engang imellem?