Shii

Jeg ville altså heller ikke have at folk smed lort i min skraldespand... Den står jo på privat grund, og jeg gider da ikke at den skal lugte af lort...

Men det er jo netop en af de ting som folk undervudere. Tævens opførsel overfor hvalpen er jo også en nedarvelse fra tævens egen mor. Jeg var i Zoo igår folk de fortalte om en Orangutang som var blevet afvist af sin mor da den var lille, og derfor var blevet fodret med flaske af dyrepasserne. For to år siden fik den selv en unge, og den kunne sagtens finde ud af at passe ungen, men den kunne ikke finde ud af at give den mad. Dyrepasserne gav Orangutang moren en flaske, som den selv fodrede ungen med uden at de havde vist hende hvordan hun skulle gøre. Det skal dog siges at ungen kort efter blev adopteret af en anden orangutang som selv havde en unge på samme alder, så den fik bryst af hende istedet for, og den biologiske mor deltog så kun rent socialt med ungen. Jeg ved godt at aber og hunde langt fra er det samme, men her er vi jo inde i en hvad er arv og hvad er miljø. For i princippet er det i det her tilfølde jo miljøet der nedarves. Det faktum at en hundemor ikke tager sig af sine hvalpe, det sætter sig i hvalpene, og derfor vil du også se rigtig mange opdrættere som aldrig ville vælge at avle på hvalpe af en sådan mor; Netop fordi denne adfærd eller mangel på, nedarves. Men igen bringes der i mine øjne noget ind som der ikke helt handler om det (for mig) emnet her skulle handle om. I mine øjne har hverken arv eller miljø nogen bedtydning for en hund der ER ødelagt. Her mener jeg psykisk tvunget i knæ og helt nede. Hvis du tager en hvilken som helst hund, uanset hvor nervefast den er og banker den, sparker den og ikke lader den se andre mennesker eller hunde i et år, så vil alle hunde være ødelagte i større eller mindre grad. Opbygningen af hunden er præget af, i mine øjne arven, for her snakker vi jo netop om, hvor hurtigt hunden får tillid til mennesket igen. Og der er dit eksempel jo faktisk helt tydeligt Ulla. For hvis det "bare" var miljø der betød mest, så ville alle hundene jo være endt ud i ca. samme psyke. Men det gør de ikke, for nogen af dem har arveligt bare mere tendens til nervøsitet og usikkerhed end andre. Og uanset hvor meget miljøtræning osv vi laver, så kan vi bare ikke ændre på den slags. Det betyder I mine øjne netop ikke at bare fordi en hund er vokset op i en stald og aldrig har mødt andre mennesker eller hunde, så kan man ikke få en god hund. Omvendt betyder det også at opdrætteren kan smide nok så meget arbejde i sine hvalpe, hvis forældrene er usikre og nervøse, så vil hvalpene også have tendens til dette. MEN: Med miljø og en god ejer kan man undgå en hel masse problemer, også for nervøse hunde. Og igen: Alle hunde er forskellige, og nogen vil altid være mere nervøse end andre osv.

Men på det punkt er blandingshunde jo også langt mere farligt, i mangel af bedre ord. For hvilken race bryder igennem? F.eks. som Ninjamor elsker er en cain terrier jo en ufatteligt robust hund psykisk. Men hvis du havde parret en cain med en race som var lidt mere "sart", så ville du jo ikke vide hvad der bryder igennem, og hvordan de ændre sig senere hen. F.eks. er der jo racer som indtil de rammer kønsmodningen ikke udviser noget problem adfærd/nervøsitet osv. Og der kan på den måde laves blandinger hvor du får mixet to race træk der bare ikke fungere godt sammen, og som måske ikke slår igennem før senere hen.

Jeg er også på en 50/50... Eller måske mest til arv faktisk. Med det mener jeg at Miljø kan altid trænes på en hund der ikke er nervøst anlagt. Så hvis du har en hund der er ud af gode linier rent psykisk, så tror jeg meget kan reddes hen af vejen. Hvor at hvis du har en hund der er meget nervøs risikere du at miljøet faktisk går ind og skader hunden endnu mere. Jeg tror også at miljøtræning er mindre vigtigt hos en nervefast hund, end en nervøs hund. Ment på den måde at hvis du har en hund der springer ud i alt og er nysgerrig så bliver den ikke så påvirket af at være hos en ejer der måske ikke anede hvordan man skulle gøre... Hvor hvis du har en nervøs hund, som aldrig har oplevet noget og den ryster og skræk hver gang den skal noget nyt.. Så er det altså svært.... Så ja... Jeg er måske på en 60/40 arv-miljø.

Jeg synes egentlig det er logisk i mine øjne. Man skal benytte sig af de muligheder man har sig. Hvis man planlægger et kuld, synes jeg I mine øjne ikke at der kan være nogen tvivl om at man tjekker for de sygdomme som er relevante for racen. Også selvom det måske er sjældent. Blander man hunde, så synes jeg man skal tjekke alt det man kan. Det er klart at kommer der et ups kuld som ikke var planlagt så kan man ikke tjekke på forhånd, og bagefter kan jo i og for sig være ligemeget, nu er hvalpene der jo. (Og jeg er tilhænger af hvad man ikke ved, har man ikke ondt af på det punkt). Men selv i blandingsavl synes jeg at der bør tjekkes, hvis man altså avler planlagt. Så ser jeg absolut ingen grund til hvorfor man ikke skulle få det gjort. Og jo der findes masser af blandingshunde der er sunde og raske. Og der findes mange tavle hunde der ikke er... Men det er i min verden bare ikke okay ikke at tjekke for det man kan, og det ville jeg personligt også selv gør hvis jeg en dag vælger at skulle have et kuld hvalpe.

Helt enig. Få hende steriliseret og uanset om hun har haft hvalpe eller ej er risikoen væk. Hun kan ikke få kræft i noget hun ikke har. Det er jo derfor en sterilisation stort set altid anbefales for tæver der ikke skal avles på. For der er kun ganske få ulemper ved det, men store fordele f.eks. at hunden ikke kan få kræft. Så uanset om hun har fået ingen kuld eller 5 kuld, er en sterilisation lige virke fuld.

:ae:Godt at der er en bedring at se på ham.

Hvis du synes det er så forfærdeligt at andre folk "bliver ved med"... Hvorfor gør du så selv?

dobbelt post

Jeg tror bare det der gør mig ked af det er at det er tydeligt at en husky bare ikke er en hund for dig (eller din kæreste). Det betyder ikke at jeg synes at i generelt bare er dårlige hundeejere. Jo den måde din kæreste har behandlet hende på er forkert, men jeg kan også godt se at som du siger er det en kultur ting der gør det. Problemet er: Er det nok at ændre behandlingen af hunden, hvis hun i bund og grund bare ikke passer ind? Tænk over det. I kan ændre på rigtig mange ting, men en husky er stædig lige præcis så meget de har lyst til, de napper, hyler og gør hvad de vil.. Sådan er de. Uanset hvor meget man passer med dem så skal man bare kunne acceptere de der ting, som er så dybt i racen. Og jeg tænker bare, om du er klar på at de ting altså også er der om 10 år? Og hun vil stadig markere om 10 år hvis du hiver hende ned fra sofaen. Og hun vil stadig hende dig stædige "fuck dig" blikke om 10 år. De ting som du finder irriterende er de træk en husky nu engang bare har. Og det kan godt ske de ikke er overvældende hele tiden, men de vil altid være der. I skal starte med at ændre tingene, og I skal simpelthen overveje, specielt dig, hvordan de næste 12-14 år skal gå, hvis I skal fungere allesammen sammen. Jeg ved godt at det er hårdt sagt. Jeg synes bare at det virker på dig som om du godt inderst inde ved at dig og hende ikke passer sammen. Og det er skide synd for din kæreste hvis han skal af med sin hund pga. det. Men han ville jo i bund og grund heller ikke have en husky, så måske du skal tage den på den led? Ikke at i skal finde en erstatnings hund, men måske han bare skal indse at de ting han ønsker fra hende kan han ikke få. Huskies har ufattelig meget personlighed, og når man først har knyttet sig med dem så er det bare, helt vildt. Og det har din kæreste jo.

Eller får det til at fungere? Men hvis manden ikke vil efter så lang tid, så må man da tænke på hundens bedste. Det handler for mig ikke om at droppe noget som helst, men når hun selv siger hun: Tror du så at det kommer til at fungere i morgen? Sådan ER en husky, de har den selvstændighed og den der "fuck dig" attitude. Hunden er to år gammel... Skal hunden leve med det de næste 12-14 år? Er det så ikke til hundens bedste at omplacere den? For de ting ændre sig IKKE, sådan er racen! Jo vist skal hunden ikke knurre og bide (Den har jo så kun markeret indtil nu). Men hvis den bliver misforstået konstant så vil det nå til det. Det gør ondt i mig at en hund af en race som er så speciel og unik, ikke kan få lov til at være det den inderst inde er.

Jeg siger intet om at hun ikke blive aktiveret nok. Jeg siger hun bliver MISFORSTÅET og er blevet det hele hendes liv. Det synes jeg er synd, og jeg synes virkelig at der skal ske en ændring fra jer begge, og kan i ikke blive enig om det NU, så skal hunden væk i mine øjne, for i risikere jo at fremtvinge en hund som tror det er helt okay at bide, for ellers forståes det jo ikke! Værktøjet er: Læs hundens sprog, og brug hundesprog selv. Elsk hunden, fremfor bare at synes hun er en du aldrig selv ville have valgt! Du HAR valgt at bo sammen med hende, vis hende det! Eller lad være at bo sammen med hende. Ærlig snak, jeg er ked af at du synes det er fejt. Men DU har valgt hende til da du flyttede sammen med din kæreste!

Jeg synes også I skal komme af med hende. For ingen af jer (heller ikke dig!) kan finde ud af at behandle hende ordentligt. Og en hund der ikke er ønsket af den ene part får ikke et godt liv, uanset hvor meget du forsøger, så kan hun jo sagtens mærke at hun er uønsket. Så jeg synes det eneste råd at give er at få hende væk.. Jeg vil næsten sige en aflivning er bedre end at fortsætte det i har gang i endnu. Og jeg har måske tendens til at være enig med Buddha.. Har I overvejet at din kæreste måske bare ikke skal have hund? Jeg vil lige påpege at jeg ikke synes hun virker aggressiv, men som en dybt misforstået hund! Stakkels hund, mit hjerte græder!

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv! Dernæst fra en husky ejer: Vores husky er PANISK når man holder ham. Hvis jeg hiver Dexter ned f.eks. fra sofaen i hans halsbånd kunne han sagtens finde på at markere på mig, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. På mange punkter den video der blev linket til med Diesel minder meget om Dexter, bortset fra at han bare er sådan overfor alle, og så selvfølgelig slet ikke i samme grad. Men den der mund-markering som bruges i hundens sprog er på mange punkter en normal problematik ved huskies. De skal ikke bide, og det er ikke et bid de laver, men en markering. I mine øjne er det sikkert en af de ting som gør at andre normale hundeejere finder at en husky har et anderledes hundesprog. De bruger faktisk meget at snakke (hylen, mumlen osv.) og det er i mine øjne naturligt at de også bruger munden. Dexter kan også løfte vores hånd og den slags hvis han vil nusses, og kommer og tager vores hånd i munden hvis han vil ud osv. Dernæste lidt som Ninjamor skriver så er der virkelig noget helt instinkttivt i dem der gør at hvis man ikke benytter de rigtige ritualer for situationerne, så viser din husky dig at du gjorde det forkert. F.eks. hvis man tvangsnusser dem, de fleste ældre huskies som ikke har lært dette vil reagere ved at vride sig og eventuelt markere. Når jeg siger tvangsnusser så menes der ikke at hunden holdes fast, blot at man nusser den uden at den har "bedt os om det". Det er i mine øjne også grunden til at en husky f.eks. ikke egner sig til en familie eller som første gangs hund. For man skal virkelig vide sit kropssprog. Og det viser videoen med Diesel jo også. Da de benytter kropssprog og udelukning som er to helt typiske hunde signaler, så fatter han pointen med det samme. Han har bare ikke forstået sproget der blev talt til ham i. Dernæst vil jeg lige påpege: Jeg synes ikke det er okay at en hund bider, uanset race, og jeg synes ikke opførslen er okay eller skal retfærdiggøres. Men en husky er en svær race, ogd et er super vigtigt at man bruger kropssproget korrekt.

Ja, han har ikke noget imod at hun er tæt på.. Men nogen gange kan man også bare se han sukker dybt og tænker "DU GODESTE TØS"

Så prøver vi igen! Fælles mavenusning: Og hende der ødelægger det hele:

Jeg tror vi ser ens på det. Jeg havde en DSG som strejfede. Dexter som også ville tage sig en hyggetur ud i det blå alene, føler jeg ikke strejfer... Han gør det ikke ordi han finder det interessant eller kan dufte en god tæve... Han gør det helt uden at tænke over "hvorfor". Ligesom da han var hvalp, han kunne rende helt ekstremt langt væk fra os, og ville slet ikke være opmærksom på hvor vi er i forhold til ham, og hvis vi ikke huskede ham på at "stay close", så ville han blive væk... Penny har altid været 100% opmærksom på hvor vi var, og at vi ikke skulle blive væk fra hende.... Dexter var mere sådan lidt... "Dumdiduuuum.. Hov hvor blev alle folk af?"... Og det ser jeg ikke som strejfen, for han.. gør det jo ikke med vilje.. Det virker bare som om han ikke tænker over det...

De møghunde der ikke har lært at læse at de burde være forsvarsløse og holde sig til flokken Helt helt enig! Det handler om at få banket så mange gode minder ind i hunden som lille, så den forhåbentlig kan huske det imens den er homonforstyrret Penny er begyndt ikke at reagere 100%, det pisser mig af, for hun har haft perfekt indkald indtil nu! (10 måneder). Men vi træner det heller ikke meget, fordi hun aldrig løbet særlig langt væk fra os... (Normalt holder hun sig indenfor 25 meter).

Det synes jeg er noget værre ævl... Undskyld men det gør jeg. Hvorfor er det ikke okay at synes ens hund er så fantastisk at man gerne vil have en hvalp fra den? Jovist skal man gøre sit og sørge for den helbredsmæssigt er i orden, og man har ikke så mange muligheder som hvis hunden har stamtavle. Men undskyld mig, der findes altså MANGE opdrættere som ikke kigger en DYT på sundheden i stamtavlen når de opdrætter, de kigger udelukkende titler! Så det gør altså IKKE hunden mere sund nødvendigvis. En blandingshund kan være lige så, og mere endda velovervejet end en racehund! Og adfærdsproblemer opstår mere fordi folk ikke ved hvad de køber, og det optræder altså også hos racehunde, såvel som ved blandingshunde (For ikke længe siden havde vi da en som havde købt en Aussie med stamtavle.. Hun var en gammel enlig dame, som slet ikke havde muligheden for det og måtte omplacere den). Der findes ejere af blandingshunde som er LANGT bedre end nogle ejere af racehunde, det synes jeg igen er noget ævl andet. TS har flere gange skrevet omkring disse ting i denne tråd og svaret på hvad hendes tanker er omkring det. Ja undskyld, men jeg synes sgu det er ved at være træls at høre på alle jer "Uh racehunde er de eneste man skal avle på". Jeg er skam enig, men det betyder altså ikke at det er en totalt forkastelig idé at man kunne have lyst til at avle på sin "bastard"... Who are we to fucking judge... Tjek hunden for sygdomme, find en god han der også er tjekket... Sørg for at hvalpene får gode ejere... Lad os være glade for at ejeren trods alt har valgt at søge information og forberede sig!

Ville hun virkelig strejfe? Eller kom hun bare ikke når du kaldte? For det er klart at selv hvalpe kommer jo ikke når man kalder, hvis de ikke har lært det Men jeg har aldrig oplevet en hvalp sige "Nu skrider jeg farvel". Jeg har dog oplevet hvalpe blive væk ved uheld... Men aldrig at de direkte har strejfet.. Men okay det er vel også et definations spørgsmål så...

Øv brugte den der funktion der gemmer indlægget, fordi HF er super elendig til at uploade billeder.. Snøft... Nå.. Så må vi se om jeg husker at uploade når jeg kommer hjem...

Hvor gammel er Lupo nu? Det er min overbevisning at alle hunde kan rende løs til de rammer kønsmodningen, og først der oplever man denne "strejfen". Dexter var altid løs, og det samme med Penny. Begge havde 100% perfekt indkald til de blev omkring 8-9 måneder. Dexters er okay nu 80% måske. Pennys er langt bedre, og det tager jeg som en del af racernes forskelle. Men personligt har jeg aldrig mødt en hvalp der strejfede. De fleste hvalpe ved jo at de ikke fra naturens side kan klare sig alene, og derfor er det helt naturligt for dem at holde sig til dem som kan beskytte den... Hvor imod når de rammer ca. kønsmodningen så tror de fleste at de er guds gave til verdenen, og alle kan bare komme an

Jeg sad og snakkede med en veninde om at huskies ikke var gode til at putte og ligge tæt.... Jeg oploadede lige billeder fra de sidste to-tre dage og fandt de her... Hvem siger Dexter ikke er en putte trold? [ATTACH=CONFIG]107486[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]107487[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]107488[/ATTACH] Fælles mave nusning? JA TAK! [ATTACH=CONFIG]107489[/ATTACH] Dog skal det siges at det her oftest ødelægges af... [ATTACH=CONFIG]107490[/ATTACH] Hende her!!!! [ATTACH=CONFIG]107492[/ATTACH]

Forfærdelig oplevelse for familien, som har mistet deres lille hund... Men jeg er også enig med dig i at min første tanke er ikke "kamphund".... Den er helt sikkert en blanding af et eller andet, men kamphund er ikke absolut min første tanke om den der... Men det gør jo ikke overfaldet hverken værre eller bedre... Føj altså!

Hold da op en lille charmebøf