Shii

Men kan vi så ikke blive enige om at det er hunde der er blevet behandlet skidt, og som har oplevet at sulte der ville opfører sig sådan, og ikke lige Polske hunde? Det var sådan set mere det der var min bemærkning. Hvorfor er det så vigtigt at påpege hvor hunden er fra, fremfor skæbnen bagved? Det er logisk at det er hundens baggrund der beslutter dens adfærd, men jeg arbejder altså sammen med rigtig mange fra Polen, og mange af dem har faktisk helt "normale" hunde, der aldrig har prøvet at sulte, og de vil da ikke reagere anderledes på en død hundehvalp end Penny eller Dexter ville... (Og begge Pennys forældre er Polske!)

Men hvad skulle så være forskellen fra en Polsk eller Græsk hund fra vores? De må vel i bund og grund have en større tilknytning til andre hunde og omgangen med dem end mennesker, og ville jo dermed nok "hellere" spise andet end en hund. Så jeg holder altså fast i at alle hunde sulte nok ville nu nok også gnave i en død hund/hvalp. (Hvilket faktisk minder mig om at da min aller første hund blev født gik der noget galt med en af hvalpene, og hun havde spist af den næste morgen... Tror den har været død i løbet af natten eller noget..). Eller som jeg tænker i det her tilfælde, fordi de er vant til ikke at få nok mad og spiser når der er mad. I min verden er det helt naturligt, omend noget vi forsøger at lærer vores hunde ikke at gøre (Fordi vi ikke kan vide hvad de forskellige døde dyr vi støder på rent faktisk er døde af).

Ja min mors hund spiser som skrevet heller ikke grisekød. Min pointe er skam bare, hvis en hund aldrig har smagt hund, hvordan kan man så garantere at det kun er hunde der har sultet der vil ty til at spise andre hunde? Det mener jeg ikke at man kan. Jeg tror det er generelt for alle hunde at de ville spise en anden hund.

Jeg bliver helt nysgerrig om hvilke opdrættere (også af de andre racer) der tilbød jer hvalpe, og hvorfor de synes det var en fantastisk idé?

Til alle tre: Mine hunde spiser mus og diverse andre småkravl der skulle være, og de har da også haft gnavet godt i en død due der havde valgt at falde ned midt i vores have... Jeg må ærligt indrømme hvis hundene fra Polen er så forskelligt at vi ligefrem kan klasifisere dem som mere rovdyr end vores hunde herhjemme, så høre det da intet sted henne at tage dem med til Danmark... Så jeg tror da bestemt ikke at de er mere brutale på det punkt, og jeg tror at enhver sulten hund(næsten) ville give sig i kast med et dødt dyr. Uanset hvor det kommer fra (det døde dyr, og hunden). Og så tænker jeg: Hvordan kan jeres hunde kende forskel på en død hund, kat, hest, eller egern? Forskellen er nok at der ikke er særligt mange døde hunde og katte der får lov at blive liggende rundt omkring... Og jeg tror da bestemt også at en hund der har levet i det fri har nogle helt andre hæmninger i forhold til mad, alt slags mad, end hunde som har levet i et godt hjem med masser af foder. Men det er stadig et instinkt, og hvis ens hund, uanset hvor den er fra ikke vil spise kød, så mangler den i mine øjne et af de helt basale instinkter en hund skal have. (Igen bemærk, at vi kan sagtens påvirke vores hunde til ikke at spise det vi ikke ønsker de skal spise. Eller der findes hunde som er blevet gjort kræsne f.eks. min mors hund, en gadehund fra grækenland der ikke spiser svinekød Ærligt tror jeg at benægte at ens hund ville spise af en død hundehvalp blot er at fornægte det som vores hunde i virkeligheden er: Dyr!)

I min verden, og min erfaring siger mig at når mine hunde er aktiveret og trætte, så har de langt mindre tendens til at blive sure over "ingenting". Det betyder ikke at så længe ens hunde bliver aktiveret og trænet, så har man ikke problemer, men jeg synes det er logisk at en sovende hund laver færre problemer end en der er understimuleret hund. Men jeg mener stadig at hvis du ved hvordan du træner og håndtere den slags konflikter, så kan man et langt stykke hen af vejen afværge en hel del problemer. F.eks. aner mine forældre intet om hunde som sådan, de har en tæve på 7 år, og jeg ville aldrig anbefale dem at få en tæve mere. Simpelthen fordi jeg ikke ville være sikker på at de kunne forudse alle de situationer hvor man selv kan lave en uheldig situation. Og dermed mener jeg at Anne i mine øjne har nok styr på hunde og hundesprog til sagtens at kunne se disse ting. Det betyder ikke at man med sikkerhed ved det vil lykkedes; For det ved man aldrig. Og du har helt ret, man kan gøre alt for at få den største chance for at det kommer til at gå godt. Men det betyder stadig ikke at det ikke kan gå grueligt galt alligevel. Og det var sådan set det der var min pointe. Uanset hvordan du laver en sammensætning så vil der ALTID være en risiko for at det går galt og man får to der ikke kan sammen. Og igen har du ret at hanner og tæver ser konflikter helt forskelligt. Men f.eks. når naboens tæve er i løb, så er to hanner altså heller ikke en fest altid... På den måde mener jeg at udefrakommende ting man ikke har nogen indflydelse på kan gå ind og ødelægge.

I mine øjne er det lidt den samme debat som "Hvor længe skal der være imellem"... Jeg tror at to tæver sammen kan være lige så slemt som to hanner sammen. Fælles er: Du ved bare aldrig på forhånd om det går! Og det gør man altså bare heller ikke selvom det er en han og en tæve. De har temperament og personlighed, og uanset hvor meget vi forbereder os, så kan man aldrig helt lave et "sikkert valg". I mine øjne synes jeg sagtens du kan have to tæver; For jeg ved at du har fornuften og træningen i orden. Men uanset hvad, vil der altid være en risiko for at det ikke går med hund nummer to. Det kommer også an på hvordan man vil have det til at gå. Skal de være bedste venner og sove i samme kurv, eller skal de bare kunne være i samme rum uden at slå hinanden ihjel? Så længe hundene er aktiveret og stimuleret, så plejer der ikke at være et problem. Desværre er der jo nogen gange udefrakommende ting som gør at hunde skal reagere voldsomt. Vi har en han og en tæve, og Penny har startet slåskampe, så meget at jeg faktisk nogen gange i et split sekund overvejer om det er fair overfor Dexter at vi har hende, det er jo ham det går ud over. Så jeg tror ikke på at nogen kombination nogensinde vil kunne klasifiseres som gnidningsfri.

Du tror ikke danske hunde ville kunne finde på det? Hvorfor ikke?

Hvilken del er det du finder bekymrende? At han ikke kommer eller at han spiser en død hvalp? Jeg tror faktisk de fleste hunde kunne finde på at nippe lidt i en død hvalp, det ville jeg ikke finde bekymrende som sådan, så det ville ikke undre mig at nogen hunde ville spise den, specielt hvis de ikke er vant til andet end at spise døde dyr... Og at han ikke rigtig reagerede... Tjae, han har jo ikke lært andet endnu.

Jeg er også lidt i tvivl her. Hvis hunden med den dårlige ryg alligevel ikke deltager i legen, så kan jeg ikke helt se problemet. Altså selvfølgelig skal de ikke farer rundt i huset, men så kan du jo lukke dem ud i haven? Vores må tumle alt det de vil indenfor, men løbelege foregår udenfor. (Vores har så ikke helt forstået det endnu ) Du har helt ret i at Zylkene også anbefales til stressede hunde, vel og mærke hvor stressen er opstået af noget angstbetinget. Ikke bare hvis det er en hund der let bliver overgearet/stresset af stemningen...

Men i mange tilfælde: Hvor ville verdenen være et dejligt sted hvis man også kunne omplacere børn, uden fordømmelse. Der findes altså mange børn som kunne få det bedre i en anden familie. Ikke fordi de ikke har gode forældre og sådan... Men jeg tror da at sådan "for barnets skyld", kunne mange børn nå langt længere i livet hvis deres forældre havde haft mulighed for at omplacere barnet... Kynisk, men sandt. F.eks. havde jeg en kammerat i folkeskolen som havde to ordblinde forældre, og store problemer fordi han selv var ordblind, og ikke havde nogen hjemme til at hjælpe ham... Havde han været en hund havde man jo valgt at omplacere ham til et hjem der kunne tage hensyn til hans ordblindhed, samt afhjælpe det så godt som muligt. Ja, jeg ved godt man ikke kan sammenligne... Men det er en pudsig tanke om verdenen ville få flere gode mennesker ved at kunne omplacere børn, så man forsøgte at barnet altid kom i et optimalt hjem, der passede til det...

Er det ikke bare ordkløveri/definations spørgsmål? Hvis min hund er smurt ind i lort, så ER hun ulækker. Når hun så er vasket så er hun lækker. Hvis jeg er snottet, betyder det jo heller ikke at jeg ALTID er snottet. Det betyder bare at lige på det tidspunkt er jeg det. Så jeg synes da det er helt fair at synes ens hund er... ulækker hvis den er smurt ind i lort... Eller ulækker når den æder bræk Jamen jeg er skam sådan et menneske. Jeg siger altid farvel til en buschauffør når jeg forlader en bus f.eks. Og jeg smiler altid til ekspidienter, også selvom jeg har travlt og har stået i kø længe. Faktisk er jeg endda typen der nyårsaften til 2003 besluttede at jeg ville give folk flere komplimenter, og siden dengang har jeg altid givet minimum en kompliment eller sød ting til en fremmede om dagen. Det kan være alt fra "Sikke en flot cykel" eller "Han har sørme nogle søde krøller, hvor gammel er han?". Det blev nærmest en konkurrence for migselv, og er det stadig lidt, at finde en person som "ligner en der godt kunne bruge en kompliment". Og jovist når jeg fortæller en eller anden person at de altså virkelig har smukt hår, så bliver de overrasket, heldigvis er det ikke unormalt hernede, og det gør det virkelig langt mere nemt. Men jeg tror virkelig slet ikke at du forstår mig. Hvis JEG går på et smalt fortorv sørger JEG for min hund. Jeg taler generelt. Derfor synes jeg ikke du behøves at blive personlig imod mig. At du taler om hvordan DU gør tingene er helt i orden. Jeg taler om at JEG ikke kan sætte mig ind i hvorfor folk måske ikke kan sige "Okay hunden er i lang snor.. Så går jeg da bare de 30 cm længere væk". Ja, verdenen ville være et super godt sted hvis der var plads til alle, på lige fod.... Også de klamme børn og hunde... Og mænd.. og kvinder... osv... Desværre findes der generelt bare, ikke kun i Danmark, men i hele verdenen, rigtig mange folk der mener at de har mere ret end andre....

Ja, det er en debat, jeg kan jo ikke sidde og skrive alle de tidspunkter jeg IKKE synes børn er klamme, så ville mit indlæg jo handle om alt muligt andet. Men jeg kan godt se at man skal huske at skrive: Og det gælder selvfølgelig ikke *indsæt selv lang liste over det man ikke synes*. Det kan jo ikke passe at man ikke kan deltage i en debat og skrive sin holdning, uden at huske at påpege at man ikke sidder med armene over kors og "bare synes sådan NÅ". Du kan jo også sige "Hunde skal have snor på når de luftes i byen." Men er det sandt? Nej for hvis du f.eks. kommer til et sted hvor der står et skilt med at din hund må være fri så må den jo det. Fartgrænsen i byen er 50 km. Men så skal du huske at tilføje at medmindre der f.eks. er et sted hvor der kun er tilladt 30 km. Der vil altid være modstykker til et argument eller fakta. Fordi jeg synes børn generelt er klamme, betyder ikke at ALLE børn er klamme, og jeg bare er børnefjendsk generelt. Jeg kan se du heller ikke forstår generalisering Det betyder ikke at alle danskere går rundt og ligner sure citroner og ikke tager kontakt med hinanden; Det betyder at Danmark generelt er et asocialt land på mange punkter, i forhold til andre lande. Det betyder at man generelt set ikke oplever fremmede mennesker som udadvendte og venlige. Og det afhænger helt klart af hvor i landet man befinder sig. Jeg kan huske for 20 år siden, jeg boede i en lille bondeby og en familie fra Philipinerne flyttede til byen... Der havde aldrig boet "den slags mennesker" i byen før, og de blev jo bare nærmest spioneret og bagtalt mere end alle andre... Og selvom man hilser pænt på hinanden i de små byer, så er venligheden i mine øjne bare facade, for i de små byer (meget små) er der jo bare rygter og bagtaleri til den store guldmedalje, hvilket også er noget danskere er rigtig gode til

Det er jo heller ikke det som det handler om. Pointen er at den generelle adfærd i Danmark er at man ikke tager kontakt til hinanden. Prøv at gå ind på en café og selvom der er ledige borde så sæt dig ved siden af en anden person der sidder alene. Det har ikke noget at gøre med at man ikke smiler til andre eller siger hej. Det gør alle høflige mennesker til hinanden. Men bemærk når du er i en storby hvor mange mennesker, på din egen alder, der hilser på dig uopfordret.

Prøv at gå ned af strøget i Århus og smil og sig hej til alle de mennesker du møder.... Da jeg boede i en lille by, der hilste man også på alle... Men det gør man altså ikke i en storby... Der hilser man knapt på sin underbo

Guuuud... Tænk sig, jeg havde aldrig overvejet at jeg selv var barn engang, nu ser jeg tingene helt som noget andet! Nu er verdenen jo ikke kun hvad der sker her på HF. Diskutionen går på hvem der er mest hensynsløse, og jeg siger: Hvis man mener en hunde snude ikke skal på ens bukser, så er børnetis og snotter altså klammere. I min verden... Men det er måske ikke okay at jeg synes det? Jeg går bestemt ikke og bruger min energi på at synes børn er klamme. Ligesom at jeg heller ikke bruger hele min dag på at tude over hjemløse hunde eller dyremishandler; Men derfor kan jeg godt have en streng holdning til det!!! Hvem har nogen sinde sagt det skulle være barnets skyld? Jeg kan fortælle dig at denne børnefjendske person har arbejdet 7 år i børnehave, og har en uddannelse som pædagogisk assistent. Så helt børnefjendsk er hun jo nok ikke :blink:

Og sjovt nok linkede min kæreste lige det her til mig

Det minder om første gang jeg var i Holland på ferie... Vi kørte herned, og ankomte super sent og besluttede lige at smutte på en tank, omkring klokken 2 om natten.. Da vi går ind går en ung mørk fyr ud, og idet han passere os siger han "Hej"... Og min veninde og jeg var begge nærmest sådan helt "NEJ DU MÅ IKKE VOLDTAGE OS"... Første gang min kæreste var i Danmark og vi luftede hunde hilste han på alle vi gik forbi, inde i århus, og de kiggede altså også alle på ham som om han var totalt sær

Og hvad sker der også lige for de folk der ikke fatter det? Kan blive helt :damn: i min morgen surhed når folk stiller sig i venstre side på rulletrappen

Min hund er i snor når du går forbi mig, og hvis du føler at min hunds snude kommer for tæt på i den 1½ meter snor den har på, så kan du vælge at gå 1½ meter længere væk fra mig, og du er sikker på min hunds snude ikke rammer dine bukser. Har du din unge i snor? For jeg har godt nok oplevet at få smadret et par små børnesko i lårhøjde når de sidder på skødet af moren i toget og sparker folk rundt omkring, eller når man går ned i brugsen og en snottet unge lige skal rende forbi en og snubler og tørre snude i ens jakke. Forskellen i min verden er stadigvæk: Det er langt mere okay at bede en hundeejer at "tage hensyn og fjerne sin hund", end det er at bede en forældre tage hensyn og fjerne sit barn. Jeg er skam helt enige i at hvis hunden er fri og render et sted den ikke må være fri, og den render hen og laver en snudesavler lige på dit bukseben, så ville jeg personligt blive stiktosset. Men jeg kunne da aldrig finde på at blive sur fordi jeg kom til at gå for tæt på en hund i snor. Er hunden i snor, så kan du vælge at holde dig væk. Hvis dit barn ikke er i snor, skal jeg stole på du holder dit barn væk fra mig. Og hvad har det med sagen at gøre at de vokser op? Det ændre jo ikke på at de er klamme som små.... At spise råt kød er jo også klamt, det gør det jo ikke lækkert at når du steger det bliver det en god bøf.... I bund og grund er en snotklat en snotklat, om den kommer fra et hund eller barn, så er det i mine øjne lige gyldigt. Forskellen er for mig at hunden er i snor, og jeg kan sørge for at gå langt nok væk fra den til at det ikke sker, det kan jeg ikke med et barn.

Ej men hvis du ikke synes det er fedt at få tørret en hundemule af i dine bukser så må DU jo sørge for at gå langt nok væk fra hunden... Børn er virkelig værre, de har ikke engang snor på, og de er mega klamme... Undskyld mig men det er de, f.eks. for to dage siden i metroen sad en vel 5-6 årig møgunge og gned sine beskidte sko på alle folk der gik forbi hans sæde... Han kvitterede med hylende at forlade metroen med en sur far, fordi ungen havde overpisset sædet; Som de ikke engang gjorde noget ved, så jeg nåede at stoppe to folk fra at sætte sig i unges pis! Jeg siger bestemt ikke at en hund ikke vil kunne pisse i metroen, men de pisser i det mindste på gulvet, og de ejere jeg kender ville alle sørge for at få det fjernes, på en eller anden måde.

Hvis det er mig du tænker på, har du tydeligt ikke læst mine beskeder! Jeg har skrevet flere steder at JEG ikke bruger de produkter, og at mine hunde faktisk aldrig bliver behandlet med disse produkter, netop fordi i mine øjne er det gift, og det "leger man ikke med". Og nej, heller ikke selvom det kommer fra en person der har oprettet en bruger herinde synes jeg at det er okay at svine produkter til (Sige at de slår dyr ihjel) uden beviser. Det betyder ikke at jeg ignorere det de siger og ikke tager forbehold (For mig er det gammel viden at hunde der f.eks. allerede har problemer selvklart kan dø af at blive behandlet med visse produkter, man kan jo også dø af f.eks. at få penicilin, og det betyder jo ikke at produktet er noget man skal gå og være bange for og bare boycutte af den grund). Det betyder skam bare at jeg går ind for at man ikke maler fanden på væggen og begynde at lave en kæmpe gruppe af folk der støtter noget så drastisk som at sige "Det her middel slår hunde ihjel", før end at der foreligger et konkret bevis på at det ER det som sker. Det er selvfølgelig helt okay at advarer, og jeg synes bestemt ikke at nogen ikke har taget advarslen alvorligt.

Jeg vil mene at man selv må definere hvad arbejde er..... Og så er det op til moderatorene at bestemme om det man selv har vil tælle... Tænker arbejde vel også kan være når Dexter graver vores have op

Nu er vores jo kun 9 måneder gammel, så det er jo kun ganske lidt erfaring jeg har med racen, men i mine øjne er de ikke særlig reserveret, men jeg er enig i at de ikke rigtig trives fremmede steder. Det sagt: Hvor er det bare vildt som Aussien pludselig er blevet populær Vi er da ved at være ret mange herinde! Skønt! (det ER jo også den bedste race!)

Generelt er folk bare ikke særlig gode til at tage hensyn... Jeg ville altid trække ind til siden og få styr på min hund.... Der hvor jeg ofte oplever at folk ikke tager hensyn er til de ejere som har en hund der måske er udadfarende, både de positive som bare viiiil hilse eller dem som råber røv af alt og alle... Og der oplever jeg at fremfor at folk lige trækker til siden og skynder sig videre, så tvinger de en ejer ud i en dårlig situation med deres hund, hvor de ender ud med at skulle trække en vred eller lalleglad hund afsted, og forsøge at skærme af bedst muligt for at undgå diverse børnefingre ikke ryger af i sammenstødet... Og ja jeg er enig. Barnevogne og børn er altså bare de mest forfærdelige!