Shii

Jamen det er jo det latterlige i det her tilfælde... Det er jo, i hvert fald i mine øjne "tydeligt" at der ikke lige umiddelbart er "noget forbudt i ham"... Ja man kan aldrig garantere, men skal ret være ret, så findes der blandinger af "lovlige hunde" som KAN ligne ulovlige blandinger, og det er jo, hvis man kigger på loven, okay at disse skal undersøges lidt... Men denne der??? Så er INGEN hund jo fredet.. Jeg kan ikke se hvad der skulle være i ham, som skulle være ulovlig, jeg ser ingen træk eller andet som umiddelbart skulle vække en "mistanke", som jeg synes der kan være med mange andre blandinger (Bare en blanding af boxer labrador, kan jo allerede anklages for at ligne noget forbudt hvis den falder "rigtig ud")... Men den der? Jeg kan ikke se det, ikke engang hvis jeg FORSØGER...

Nu kan man ikke se bygningen ret godt fordi den ligger ned... Men... Jeg kan altså ikke se noget som helst "forbudt hund", over den der... Men der er i hvertfald noget husky agtig noget i den ligner det... Eller schæfer... Hvem har dog fundet på at det skulle være lidt ulovlig? Det er latterligt.. Jeg kan forstå det på de der boxer agtige blandinger at der kan være tvivl.. Men her synes jeg virkelig at de ser "spøgelser"... (og jo der kan helt sikkert SAGTENS være noget ulovligt i den, og den bare er faldet ud så det ikke kan ses, ligesom at det omvendte også sagtens er muligt.. Men come on? Det er vidst at presse citronen at mene at der er en reel risiko for at den er ulovig??)

Vi havde faktisk for et par aftenener siden hvor vi lå i sengen og snakkede omkring hvis jeg f.eks. døde... Og jeg siger til min kæreste at jeg håber virkelig at hvis jeg dør at han kan finde en ny, som gør ham glad... Men det eneste vigtige for mig var bare at uanset hvad så fandt han en der elskede hundene, og ikke ville af med dem Ej men vi snakkede netop også om det at man får børn med flere forskellige. For mig er det bare... Jeg kan godt sætte mig ind i hvis man har fået to børn, bliver skilt, og den man møder ikke har børn osv.. Men nu kommer jeg selv fra Danmarks mest rodede skilsmisse familie, og det vil jeg ALDRIG byde mit barn. Jovist er det dejligt med mange søskende, men jeg vil ikke blandes ind i det. Så får jeg barn med min kæreste, så bliver jeg sterealiseret når vi går fra hinanden, for jeg vil ikke have børn med flere end et menneske... Og jeg tror man ændre mening, derfor skal jeg "snipses" (F.eks. mine yngste søstres mor, har børn med tre forskellige.. Mine søstre er 25, 23 og 19. Så har hun så fået to børn mere, de er 5 og 7 år, udelukkende fordi hun mødte en mand der ikke selv havde børn... )

Men det er jo også netop fordi for mig er det at blive gift ikke... "seriøst"... Altså du kan jo "altid" blive skilt i PRINCIPPET (Jeg går så ikke ind for skilsmisse, og derfor har jeg aldrig ville giftes, hvis jeg skal det, så er det en gang, har intet respekt for de der gifter sig mere end en gang, og ville aldrig kunne blive gift med en der havde sagt "for evigt" en gang, og så siger det igen.. Ting ændre sig, men så falder ordenes værdi jo også). Men et barn... Dear God, det kan man jo ikke "ugøre", hvis det er der så ER det FOR EVIGT Totalt skræmmende! Det kan jeg slet ikke overskue hvor seriøst er... Jeg har dyb respekt for din kærestes holdning, og synes det er vigtigt at stå ved sin "holdning". Så ved du også at den dag han frier.. Så er det fordi han VIL... Ikke fordi han mener at "sådan gør man jo"... Og så er det bare endnu mere stort (Jeg hepper på han frier til dig snaaaart!)

Jeg er sådan splittet omkring det.. For et eller andet sted så er jeg jo bare sådan... Man kan jo lige så godt gøre det "først som sidst"... Jeg synes f.eks. det at få et barn sammen er langt mere "seriøst" end at blive gift, så jeg ryster altid lidt på hovedet af dem som får børn før de er gift (Og jeg kender endnu flere som bliver gravide, planlagt efter 3-4 måneders forhold ), men jeg har også bare en omgangskreds hvor alle er gifte eller har børn... Tror ikke jeg omgåes nogle der er singler, eller i papirløs forhold uden barn :hmm: Jo min svigerinde og hendes kæreste...

Jeg tror, uden at være 100% sikker på er fordi det er "engelsk slang"... @ udtales "at", som også kan bliver "att." som betyder "attention", og altså noget henvendt til en bestemt person.

Da han friede siger hun jo selv det er lidt overvældende.. For han bor jo i Norge (mener jeg det er?) og de har aldrig boet sammen... Ja altså jeg vil også gerne fries til, og vi har været sammen i 2½ år, og vi er begge enige om at det måske er liiige tideligt nok Jeg bliver chokeret når de fleste jeg kender til der er gift faktisk er blevet det efter ½-1 år inde i deres forhold.. De fleste af dem er så også skilt igen Men jeg kender også folk som bliver forlovet og aldrig gift... Det synes jeg også er mærkeligt.. Min lillesøster på 19 har været forlovet med 4-5 forskellige (Det sagt så er jeg stolt af hende! Jeg havde forventet hun ville deltage i DUM for længe siden Positiv overraskelse )

Ja Hun havde jo ALTID gået meget op i økologi... Lige siden Martin blev født (Som var tre måneder ).. Jamen det er jo også at klasificere som "altid" Jeg synes hun var super cool, og elskede virkelig hendes "gå på mod", men må indrømme at hun er blevet lidt for.. Ja.. Enten har jeg lidt sådan en "alt respekt" eller også synes jeg hun er super... Arrogant tror jeg faktisk... F.eks. når hun snakker om økonomi.. Jeg ville altså gerne se hvordan fanden hun har råd til at bo to uger på hotel (To voksne vel og mærke!) i to uger om måneden, på en SU, OG have en husleje derhjemme Ja det er jo ikke fordi at det kommer mig ved, men et er jo ikke just fordi man er vildt rig på en SU, og hun har jo ikke så vidt jeg ved arbejde ved siden af... Og så må jeg ærligt indrømme at uanset hvor god en uddannelse hun så får af at rejse så meget hver dag eller lade sine børn vokse op på hotel, så synes jeg altså ikke det er særlig "stabilt", hvor er rutinerne for de stakkels børn? Det er i mine øjne super egoistisk at de skal slæpes på hotel for at hun kan se dem tre timer mere.... NN gravid ? Det tror jeg heller ikke... Hun "kunne jo ikke få børn så Remi var et mirakel og derfor beholdte hun ham"...

Jeg ved godt at det slet ikke er relateret sådan, men jeg bemærkede lige noget; Han gør ligesom Penny nemlig lige hoppe en anelse når han bliver begejstret... Og så tænker jeg: Oplever du ofte at ramme hovedet sammen med dem? Jeg bøjer mig lidt for at rose Penny óg lige give et klap, og hvis hun hopper i samme sekund, så SMASK... Og en GD skal jo nærmest ikke hoppe Så tænker; Sker der meget person skade når man har en lalleglad GD (Jeg synes han går rigtig flot Kan dog godt forstå at du vil skulle stå på en stige for at kunne bruge godbidden til at lokke ham på plads

Og den ser ikke umiddelbart ud til at have taget super meget skade. Elsker virkelig også det der "wtf udtryk"

Dexter er en kompromis hund... Jeg ville have en HUND, og var egentlig ligeglad hvad det blev! Min kæreste kendte INTET til hunde, og aftalen var at første hund blev 100% hans. Han valgte en husky... Jeg valgte at rulle med øjnene og sige at DET ville gå galt Men det gjorde det ikke... Havde vi pladsen og tiden var jeg gået ind for huskies, men min tid er bare ikke til det... Og lysten til at bruge tiden på det en husky skal Penny er udvalgt udfra at vi skulle have en hund jeg kunne træne med, det savnede jeg ved Dexter... Og så ville jeg have en KÆLEhund... Dernæst var det vigtigt for os at den "passede til Dexter", så den skulle stadig være lidt skarp. Der er mange ting ved huskien, som jeg gerne så hos vores næste hund, og mange af de ting fandt vi i Australian Shepherd.. Så det blev det!

Jeg kan huske vi snakkede om det på et tidspunkt i forhold til huskies... Hvis du ser mange af de huskies som findes i USA, så er det... ej okay måske en smule overdrevet, men alligevel: En selvskabshund stoppet i en husky uniform... Alt er avlet ud af dem, så de kan bo hos "gennemsnits amerikaneren", og ikke æde hele huset... Det er de trods alt ikke blevet i Danmark (endnu).

Men har politiet spurgt ham om det? "Er han en god hund?"... Det er da et definationsspørgsmål der vil noget. God til hvad? Der må vi jo antage at hans personlige holdning, er hvad han udtaler sig om, når han bliver spurgt direkte. Han skal jo ikke bruge sin personlige holdning til at lave en udtalelse om hunden. De spørger ham "Synes DU at han er en god hund?", han svarer at det var PERSONLIGT for ham, at han ikke var en god hund, fordi han følte der ikke var nogen kontakt. Og det ville jeg da også synes om en hund der ikke ville "knytte sig".... Betyder god i denne sammenhæng, at han så er ond? Nej.. Det tror jeg ikke nødvendigvis. Måske var han ikke god til nye steder, ny menneske kontakt osv.. Men fordi han ikke er "god" er han jo ikke en dræberhund der bare skal dø. Nu var det ment generelt om schæfere i dette tilfælde. Det sker jo at hunde dømmes på baggrund af at de bider mennesker også. Og jeg mener altså at det er okay at nogle ejere bliver pålagt at deres hund skal bærer mundkurv offentligt. (Og er det i princippet ikke et godt princip hvis loven blev lavet om til det 100% ? Så slap vi for at "race dømme", men kunne sige at hvis en hund havde fået en dom, så skulle den bærer mundkurv, ellers ikke... Heller ikke selvom den var født Amstaff). Jeg er absolut ikke fortaler for hundeloven. Men dele af den KAN fungere, problemet er at de har lavet en lov uden at have muligheden for at kunne følge den. Jeg hjælper også hjertens gerne med at "skjule hunde". Har det endda sådan at jeg hjertens gerne vil hjælpe folk med "listehunde" som skal omplaceres, til at de kan flytte til en familie hernede. Fremfor at skulle aflives.

Men sådan "er det jo". Politiet anholder folk hver dag som bliver frifundet senere. Jeg synes det er helt fair at de "anholder" en hund, og den senere bliver frifundet; Det betyder jo netop at systemet fungere, Django sagen havde ikke været "stor", hvis han var blevet holdt i live af ejeren. Så havde det ikke været anderledes end de mange mennesker som anklages hver dag... Det som skal forbedres er: 1. Sagen skal startes omgående at der er konstateret en "episode". 2. Hvis ejer ikke er enig i at hunden skal "dømmes", skal der med det samme laves en vurdering på hunden, af en "ekspert". Derudover bør hunden tjekkes af en dyrlæge for eventuelt smerter/sygdomme. 3. Det skal være muligt at beholde hunden i dets hjem, til vurderingen er færdiggjort. Dette skal dog komme an på "alvoren" af "forbrydelsen". (Har den slagtet en anden hund, eller bidt armen af et barn? Eller givet et sår fra en hjørnetand?) Og hvorfor virker det ikke at gøre det på den måde? Fordi hunden "forsvinder". Det er frygteligt, for det burde jo være sådan at vi kunne stole på vores rets-system. Det som på mig virker forkert i dette "system" og i denne del af hundeloven er netop at det virker som om at fremfor at benytte loven til fulde, så er "aflivning" løsningen på alt... Og jeg havde synes det var helt okay at man f.eks. dømte Thor til at skulle bærer mundkurv; Jeg ville da ikke bryde mig om at komme gående om et hjørne og forskrække en schæfer, som så satte sig i mit lår! Heller ikke selvom det "bare" er en markering. Men en aflivning for en markering er i mine øjne liiige overdrevent nok... Og det er der jeg mister forståelsen... For selvom at det jo ikke ER sådan, så virker det virkelig som om et par betjente har siddet og spist donuts og kedet sig, kigget gamle sager og sagt "Hey.. Vi kan da lige hente denne her hund, så har vi da lidt at lave"...

Det er næsten korrekt bortset fra at Django IKKE var "dømt til aflivning". Han var blevet påbudt at bærer mundkurv og snor. Det ville ejeren ikke gå med til, og valgte derfor at aflive hunden. Altså var det ikke politiets skyld at Django var død, da dommen blev omstødt. Det var ejerens eget valg at lade hunden aflive.

"Heldigvis" er det jo ikke hverdag for mig at skulle gå og frygte den slags. Men når vi er i Danmark kan jeg mærke at det påvirker mig, og f.eks. har jeg været ekstremt hård mod min kæreste når han gik med en af hundene... Hernede hilser de jo bare, de fleste er venlige, og indstillingen til hunde hernede er en helt andet end i Danmark... Der er lavet steder man må lufte hunde, og her må hunde hilse... Det betyder når jeg så er i Danmark har jeg kontant overvågning på at han ikke lige har snoren for langt, at der ikke liiiiige kan ske et eller andet... Derudover er mine hunde ikke "alene" i Danmark, de er under mit eller min kærestes opsyn hele tiden. For skulle de nogensinde bide, vil jeg være der til at kunne dømme om det var en "utilregnelig og farlig hund", eller om det ikke var "med vilje" at de gjorde skade. Og skulle de bide? Så er jeg i Holland før politiet kan nå at rører min hund Og lige på det punkt fungere chip-mærkning jo fantastisk, for de ville ikke kunne "finde min hund"... Jeg ville kun melde en anden hund hvis jeg mente den VAR farlig og der VAR behov for forbehold (F.eks. at den burde jo med mundkurv)... Og der er altså hunde der render rundt som måske burde have mundkurv på... Han fortæller jo netop også at det sker for schæfere at de lettere bliver stresset, og hvis vi kigger på hvad der er sket for Thor, så har han jo nærmest lige mistet sin ejer (Jettes afdøde mand), det ER stressfyldt for specielt en schæfer som knytter sig meget til sin ejer. Så jeg synes det at hundepsykologen netop påpeger at han virker stresset er en "frikendelse" for at hunden altså ikke nødvendigvis er sådan ALTID.

Men KNPV er jo "bare" tilsvarende politihundetræning... Der findes mange hernede som træner dette, også af mange andre racer, men det er klart vil du have en politihund så duer det ikke at have en chihuahua Du kan sagtens træne det med andre racer. Men ligesom at hvis du vil til tops i agility så vælger du en BC Så gælder det samme jo indenfor dette område... I Danmark ser du jo også at f.eks. politihunde udvælges meget, meget nøje, og ikke bare tilfældigt, og sådan tror jeg altid det vil være. Havde hundene her i Holland været langt bedre end de danske hunde, hvorfor henter politiet så ikke disse hunde til Danmark?

Jeg synes faktisk det han siger er okay... Synes ikke at han siger "Han var en farlig hund og burde aflives"... Du har helt ret i forbindelse med f.eks. spidshunde der heller ikke knytter sig let til nye mennesker, men de ville jo så heller ikke bruse frem og forsøge at angribe alt der kommer forbi... (Det ville vores husky i hvert fald ikke)... Så jeg tror det er en blanding af det hele. Og f.eks. siger han jo til sidst det som understøtter og forklarer det hele. Thor har været stresset! Hvorfor han har været stresset det ved vi ikke, men han har jo oplevet svigt, stress osv. Det er klart at han ikke er en tillidsfuld, glad hund. Han udtaler sig jo ikke om Thor burde aflives, eller om han var en farlig hund, som sådan.

Jeg foretrækker nok bare at bruge min hund til det "den kan lide"... Og hvis min hyrdehund vil trække, så får den lov til det... Og hvis min slædehund vil hyrde så er det da det vi skal Uanset hvor "dårlig en racehund de er"

Jeg ville personligt aldrig selv benytte indavl "bare for indavlens skyld"... Hvis man engang imellem vil genopbygge noget, så kan man være nød til det. OG personligt kan jeg jo kun tale ud fra det jeg selv har opdrættet nemlig marsvin, og der brugte jeg både linieavl og direkte indavl. Men det resulterede da også i nogle ting, hvor jeg synes at det måske var lige ekstremt nok f.eks. ekstremt over typede marsvin, eller lidt for store øre, for min smag. Mit sværeste valg nogensinde var at kassere en hun, og sælge hende til kæl, efter to kuld, hvor jeg kunne konstatere at hun ikke egnede sig til at være mor-svin... Det var så lige 1100 kr ud af vinduet Men hun åd simpelthen ungerne, og i mine øjne er der to grunde til det kan ske; Enten er hun en elendig mor, eller også er ungerne svage. Begge dele er i mine øjne nok til aldrig at benytte hende i avl. Men min marsvine avl var 100% eksperimenterende i de første mange år, der var to andre opdrættere i Danmark, og deres dyr synes jeg ikke om. Derfor hentede jeg en linie i tyskland, en i Sverige og en i England. De Engelske var for mørke og havde elendig type, tilgengæld holdte de farven og de havde fantastiske øre. De svenske var for lyse, men havde fantastiske typer. De tyske blev aldrig "lige mig". Mine bedste resultater kom ved at krydse den engelske linie med den venske, og tre generationer længere nede, tage min engelske han og parrer tilbage på sit barnebarn. Det kuld jeg fik ud af det fik racen godkendt i Danmark, og tilmed kom der en "fejlfarvet", som blev champion i en godkendt race (Eneste forskel er øjnfarven), den første champion nogensinde i den race (Og ja, han var en fejl jeg anede IKKE at nogen af linierne bar på dette, og jeg havde trods alt på dette tidspunkt 7 generationers kendskab, hvoraf ingen var rødøjet, så ja, ting kan bæres latent i mange generationer). Og det siger jo også netop om hvor farlig indavl er. 7 generationer og en overraskelse kom. (Den bedste af slagsen, han var mit mest vindende svin, og nok den smukkeste jeg nogensinde har ejet )

Nu ved jeg godt at det ikke handler om hunde, men om den Europæiske Bison. Men hvis du søger på den vil du finde ud af at denne race i 1919 faktisk var tæt på uddød... Der var kun 54 levende individer, heraf faktisk kun 12 som kunne bruges til avl.. I dag ca. 100 år efter er der ca. 4000, og de lever igen frit. Men det er 4000 bison´er, som stammer fra 12 dyr.. Det kan altså lade sig gøre at opbygge en bestand/race ud fra få individer, uden at det hele ender i død og ødelæggelse. Hvis vi snakker genopbygning/redning af en race vil der oftest være nogen som står for dette og koordinere parringerne, og sætter folk i kontakt med hinanden for at få det bedste resultat.

Men, uden at ane noget som helst om det: Hvor mange i Danmark bruger slædehunde som transport middel? Altså jeg kender ingen i Danmark der rent faktisk seriøst bruger træk til andet end "sjov"... Udbud og efterspørgsel. Jeg synes skam kun det er godt at hundene ikke er 100% lavet til at være arbejdshunde... Ligesom mennesker skal de jo også kunne holde fri. Og jeg tror faktisk de fleste huskies jeg har mødt, kunne trænes op til at have en "arbejds uge"... Det er bare klart at du ikke ser det hos en "normal husky der bor i Danmark".. For hvorfor træne hunden op til noget som den ikke skal bruges til? :hmm:

Mit forslag ville også være at cykle.. Vi har heldigvis "okay" til vores træningssted... vi går til toget (ca. en km), og så tager vi toget i 11 minutter, og så er der ca. 1,5 km til træningsstedet.. Men i regnvejr og bward er det langt!

Jamen du har jo selv svaret på det? "Indavlede linier"... NO GO! Det er aldrig, i mine øjne godt at have "indavlede linier". Så snart du begynder at avle på tryds og tværs af en linie og parrer indavl på indavl, så har du mistet avlen. Min holdning er: Fordi du laver indavl EN gang og så parrer ud igen har du ikke ødelagt avlen, eller hundene du får ud af dette. Hvis du gør det igen og igen og igen og igen, så er det klart der sker forringelse (Man kan sammenligne det lidt som når man tager en kopi. Hvis du tager en kopi, af en kopi osv. så bliver kvaliteten også super ringe til sidst). Og fordi nogle engelske gamle kællinger indavler på syge dyr betyder det jo ikke at alt indavl er dårligt. Indavl er ALDRIG godt når dyrene i forvejen er syge eller bærer på problemer. Og oplysning: Så er udavl HELLER ikke godt. Det kan godt ske du procent mæssigt får flere raske (bærer!) dyr, men lortet er der jo stadig. Derfor mener jeg: Hvis du ikke EN gang kan indavle dine dyr uden at dyrene bliver syge, så bør man ikke avle på dem. "Problemet" opstår når vi har en avl, hvor der ikke er særligt mange dyr, og man "tvinges" til at lave mere indavl ind "godt er", eller man tvinges til at avle på dyr, man ved har risiko for at bærer noget skidt. ELLER: Når man efter 10-20 år opdager at en hund har videregivet noget møg; Så er det altså bare flere 100 hunde (potentielt set) der ville skulle tilbages kaldes. Derfor er det bare super svært med hundeavl, og derfor er det så super vigtigt at det man avler på er tjekket i hovede og røv; Uanset om man indavler, udavler, linieavler, krydsavler eller hvad man gør.

Hvor ville du finde den tæve? Jeg taler ikke om andet end de linier der nu engang er kendte, og så ville man jo have sørget for at hunden var avlsvurderet og godkendt til avlen, længe før det. Men du har netop helt ret, som jeg har påpeget før, så er forskellen at hundeavl er noget der tager mange årtier før man har indblik i sine linier, og kan begynde at benytte linieravl. Og man skal være klar til at stoppe avl på et helt "livsværk". For det er jo netop først når hunden er "gammel", at man ved om indavl/linieavl er lykkedes. Det vil sige at man risikere at stå med problemerne efter det som først kommer til synes efter 5-10 år... Og er man så klar på at droppe sin avl på den baggrund? Det tror jeg de færreste ville have det stramt over. Min pointe er så bare at ofte er det "skidt" der kommer fra indavl, noget som er i hunden allerede, som bare bliver "triggeret". Her taler vi altså om indavl i "første linie". Hvis du ikke kan tage to ubeslægtede hunde parrer dem og bagefter lave en far/datter parring, uden at hvalpene bliver syge, skøre eller dør... Så bør man slet ikke avle på disse hunde, uanset om de er gode eller ej når der udavles, så bærer de jo stadig "lort". Jeg synes, som jeg har skrevet før, bestemt ikke at man skal lave indavl, og jeg er modstander af direkte indavl, jeg har benyttet linieavl, og ville aldrig have det skidt med at købe en hund efter linieavl... Men jeg ville aldrig nogensinde støtte en ny opdrætter der laver indavl "bare fordi". Og lige for at fastlægge: Mine udtalelser har altså været baseret på en avl, af en lille gruppe tavle hunde og at genopbygge den. Ikke i forbindelse med tavleløse hunde osv.