AnneMangetal

Det gik desværre helt galt for os i foråret, så det må blive næste år:-) Skal du med? I hvad? Og hvilken kreds?

Du kan søge hjælp til dyrlægeudgifter forskellige steder på nettet. Måske er du heldig:x: Og masser af for at det er noget helt simpelt!

Det lyder rigtig fornuftigt! Min den store har haft lungeorm 2 gange og hjerteorm en gang. Hun har aldrig haft feber af det. Symptomerne varierer rigtig meget fra hund til hund. Min bliver hurtigt træt, harker, kaster slim op (ikke så tit), bøvser meget og har ustabil mave. Men super at få det tjekket uanset!! Har du forsikring på hende?

Kontakt OASA og gør om de kan hjælpe med at finde et sted hvor mor og hvalpe kan være:hjerte:

Godt hun er i behandling! Har dyrlægen kigget hende i næsen? Det kan være noget så simpelt som et fremmedlegeme der sidder fast, eller en lille uskyldig gevækst. Bløder hun nogensinde fra næsen? Er allergi udelukket (fx ved at give antihistamin i nogle dage)? Personligt ville jeg få snudeskaftet undersøgt grundigt, fx med kikkert, hvis penicillinen ikke hjælper. Det kan være noget uskyldigt, men jeg ville nok foretrække at få udelukket mere alvorlige ting. I øvrigt er jeg super hys med mine hunde, så du skal ikke nødvendigvis høre på mig:mrgreen: God bedring:ae:

Molly kom forbi Lisbjerg:hjerte:

Det gør mig ondt, Ulla:bighug: RIP Molly:hjerte:

Enig med Alfen. Men for at sige det som det er, så er det altså hårdt arbejde, særligt med en flok. For er der bare en af dem der går på vildtet, følger de andre straks trop. Her er det næsten opgivet at Bella kan gå løs hvor der er vildt. Men Dorit har lært helt fra starten at smække røven i sædet, og eftersom Bella ikke kan skride, gør Dorit det heller ikke. Alternativet kan være at lære "førerhunden" et sikkert stop, og håbe at resten følger hendes eksempel. Eller konstant have hende i snor og de andre fri. Men hvis de allerede har lært at jage, er det altså lidt en chance at tage.

Min tanke med "småkager" er at tilfredsstille dem der har lyst til at give Bobo kage. Bobo er garanteret taknemmelig for alt, men hvis man kan få foderautomaterne til at synes at sunde "småkager" er ok, er det et bedre alternativ end menneskekager:-) Eller endnu bedre, overbevise dem om at tørret kylling er vejen frem:5up:

Kan du ikke bage nogle "småkager" til Bobo, som han kan få når i andre får en? Revet gulerod, havregryn, æg, lidt peanutbutter og olie? Få dem til at være lidt fine, og så kan han få sådan en når i har gæster:-)

Men nu stillede jeg spørgsmålet ifht. adfærdsbehandlere. Fordi det udlægges som om Ninjamor mener at alle hunde kan reddes. Og det ville jeg bare gerne høre om det var korrekt opfattet, eller om man faktisk kan få en adfærdsbehandler til at erkende at man ikke kan redde alle. Og jeg giver min PERSONLIGE holdning. Den er hverken generel eller en opfordring, men et udtryk for hvad JEG ville gøre hvis det var min hund. Igen, ud fra det TS skriver, mener jeg at smerter kan udelukkes. Og med mindre der kan laves en meget konkret plan for adfærdsbehandling, som kan fjerne hans ressourceforsvar (som jo lyder til at være lidt som vinden blæser), ville jeg hverken byde mig selv, hunden eller den anden hund de forhold. At du mener noget andet, står dig frit for, og du må også komme med DIN personlige mening. Men at påstå at aflivning er den nemme løsning, er simpelthen for billigt. Så jeg ville egentlig bare give udtryk for at jeg har forståelse for TS's situation - modsat andre.

Hvis TS ikke orker at blive ved, ja, så er aflivning imo den bedste løsning. Som hun er inde på, vil hun ikke med ro i sindet kunne omplacere ham. Men når så det er sagt, så lægger du en masse i det vi andre skiver, men springer i øvrigt let og elegant hen over det faktum, at både PBC og jeg giver klart udtryk for at aflivning er sidste udvej - at fx en god adfærdsbehandler bør kontaktes først. Og nu spørger jeg lige én gang til (du kan bare skrive at du ikke VIL svare på spørgsmålet): er der en grænse for hvornår man må sige at alle muligheder er udtømt? Er der hunde som bare ikke kan reddes? Eller er det kun blandt mennesker at vi ser så syge sind, at de ikke bør færdes frit?

Ej undskyld, men jeg synes måske at tonen over for TS bliver lige stram nok. At skrive i stil med "hvis du ikke vil arbejde hårdt nok, kan du lige så godt slå ham ihjel" er simpelthen langt over min grænse:shock: Der er bred enighed om at man ikke kan udtale sig med sikkerhed, med mindre man har set hunden. Og det må vel gælde begge veje? Jeg ville sgu blive ked af det hvis det var mig der gik med de overvejelser, oven i det nederlag det er, at erkende at det måske bliver enden på det, og så få smidt sådan noget i hovedet. PBC stillede tidligere et spørgsmål som ikke blev besvaret: ER der grænser for hvor langt man bør gå? Og ER der situationen hvor hunden bare ikke KAN reddes? Jeg synes at kunne erindre at en af landets bedste adfærdsbehandlere, på et tidspunkt har måttet opgive egen hund og få den aflivet. Ikke så meget for hendes egen skyld, men fordi hunden ikke kunne rumme vores verden - og det er vel det argument der holder i længden?

Tør man spørge hvordan det går med opdragelsen (af foderautomat-familiemedlemmet)? Jeg synes faktisk at Aschas metode er ret fed:-) Hvis altså vel at mærke foderautomaten forstår at man gør alvor af truslen med at nedsætte madrationen og/eller faste.

Jeg er ked af at sige det, men jeg er faktisk enig med PBC i denne sag (og det sker meget sjældent at jeg er enig med ham). Dog ville jeg kontakte fx DcH's konsulenttjeneste og høre om de kunne risikere at have nogle guldkorn. Personligt tvivler jeg på smerter, hvis både dyrlæge om massør siger ok for ham, og smertestillende ikke har haft en effekt. Så min løsning ville desværre nok være at give ham fred i erkendelse af at han bare ikke passer ind i vores verden:( Det er uden tvivl en løsning der vil give dig hug fra mange kanter, men sådan må det være. Og hvis det bliver enden på det, skal du bare vide at der trods alt er et par stykker der kan forstå dit valg:ae:

Principielt, ja. Men det kræver så at politiet tror 100% på at din version (som vel det eneste vidne) er løgn. Der har faktisk været en sag for rettet (før den nye definition), hvor en schæfer forsvarede sig mod en angribende hund, og påførte den angribende hund store skader (mener den skulle syes med ca. 15-20 sting). Schæferen blev frifundet for ansvar i retten. At hunden så allerede var aflivet, er en anden historie. Så der har hele tiden været en vis grad af sund fornuft, om ikke andet hvis sagen nåede hele vejen til en dommer. Dét der nu er ændret i hundeloven, er at man som hundeejer, har lov at kræve en vurdering af sin hund. Selve forsvarselementet, er der ikke ændret på (men der kunne godt være brug for at politiet fik en lidt grundigere vejledning i anvendelsen af hundeloven).

Men igen, det kan nok ikke lade sig gøre ressourcemæssigt:vedikke: Det vil koste det samme som en almindelig politiefterforskning, og det er der bare ikke penge til. Og så er der jo bare det lille men, at politiet ikke kan afhøre hundene, sådan som man gør med mennesker i voldssager. Det vil være rigtig meget op ad bakke at få en adfærdsbehandler til at lave klokkeklare beviser som holder i retten - allerede fordi "hund" ikke er en videnskab. Men lad os nu for god ordens skyld forestille os at dit forslag kunne lade sig gøre. Skulle der så også være mulighed for at "varetægtsfængsle" hunde? Hvor længe? Anbringe dem på internater med henblik på afsoning? Ville det hjælpe? Det er jo ligegyldigt for hunden at ejeren får en bøde (som han jo bare kan lade være med at betale.....).

Jeg har sendt en pb vedr. kornfri:-)

Louisen, jeg besvarer bare alle de konkrete ting, som du udlægger som faktum, men som er forkert. Dine svar kunne jo give anledning til tvivl, hvis man ikke ved bedre. Fx præmiestigning, opsigelse, at Ulla ikke må lukke hundene ud mm. Alt det er jo ikke korrekt, men bliver af dig udlagt som faktum. Faktum er, at enhver skade der er forvoldt af en hund, skal vurderes af forsikringsselskabet (med mindre hundeejerne af egen fri vilje afregner af egen lomme). Herefter er det en sag mellem forsikringen og skadelidte. Hverken forsikringen eller skadelidte kan pålægge Ulla at holde hundene inde. Var sagen omvendt, altså at Ullas hunde løb ind på skadelidtes grund og åd katte, og skete det jævnligt, ville forsikringen nok før eller siden sige stop. Men i den konkrete sag har Ulla ikke udvist skyld på nogen måde, så dine spekulationer er bare spekulationer - som er forkerte.

Hvordan går det med hende? Da Dorit blev stukket fik hun ingen allergisk reaktion, men havde virkelig ondt og var rigtig ked af det:( Hun fik fuld skrue på antihistamin (1/2 søsygepille), sov i en time og så var hun frisk igen:-)

Der kan kun ske præmiestigning på ansvarsskader hvis du har skylden for skaden. Så når din hund gør skade, har du qua det objektive ansvar, pligt til at erstatte. Hvis man ikke anmelder til forsikringen, hæfter man selv. Skadelidte kan anlægge sag for betaling af beløbet, og man skal selv betale sagsomkostningerne. Er det så ikke nemmere at lade forsikringen stå for det hele, i stedet for at være dumstædig?

Men Ulla skal jo ikke blandes ind i skyldsspørgsmålet - det er mellem kattens ejer og forsikringen:vedikke:

Igen, er det nogensinde sket? I den virkelige verden? Det er måske lovligt ressourcekrævende? Det er jo staten der skal betale for dette, og jeg tror næppe at de er villige til at ofre særlig mange mandetimer på at "frikende" en hund. I øvrigt ville jeg også være bedøvende ligeglad med hvordan en given hund reagerer på andre hunde - hvis den vitterligt havde skambidt min hund, og det var uden grund (så meget at jeg havde anmeldt det), ville jeg godt nok være træt af at den blev frikendt, fordi den ikke lige havde reageret på en anden hund en anden dag.

What she said: Præcis:5up: Men er det ikke også det vi snakker om? At det altså ikke særlig tit sker ved et uheld? Jeg kender ikke til én eneste gang hvor det er sket, med mindre den angribende hund har villet slå ihjel (og så har jeg i øvrigt kun set katte og harer lade livet - har end aldrig hørt om en hund der ved et uheld har fået knækket nakken:vedikke:) Er der nogle af jer "kritikere" (hvis jeg må kalde jer det) der har bud på en formulering der vil være dækkende? Man må jo huske på at det kun er skaderne på skadelidte dyr og evt. vidneforklaringer der kan lægges til grund for en bedømmelse (og her vægtes hundenes ejeres udsagn ikke, da de jo nok er ret hurtige til at tage parti).