Der ER objektivt ansvar på hunde (derfor vi skal have en ansvarsforsikring) ligesom der fx er for biler. Det vil sige, at det klare udgangspunkt er, at uanset hvilket skade hunden gør, og uanset under hvilke omstændigheder, skal forsikringen dække. Forsikringen kan så vælge at gøre regres (kræve pengene tilbage) mod hundeejeren, hvis hundeejeren virkelig har kvajet sig. Forsikringen kan også nægte at dække hele eller dele af beløbet til skadelidte, hvis skadelidte har udvist egen skyld. Forsikringen nedsættes som regel med 1/3, 1/2, 2/3 eller hele beløbet.
Men det er ikke hundeejerens lod at blande sig i den del - det er udelukkende et spørgsmål mellem skadelidte og forsikringsselskabet. Derfor kan Ulla ikke nægte at hendes forsikring skal dække skaden.
Der er ikke samme objektive ansvar for katte. Og når der er objektivt ansvar, skal graden af egen skyld være noget større, end hvis skaden ikke er dækket af en obligatorisk ansvarsforsikring.
Ulla, jeg synes du skal bede naboen holde styr på sine dyr, og selvfølgelig skal du selv bestemme hvornår dine hunde er i din have. Jeg tvivler på at din forsikring vil dække hele beløbet til kattens ejer, men skulle det ske, vil de nok ikke være så gavmilde næste gang. Trods alt må din nabo lære at holde styr på sine katte, eller lade det koste det det koster.