Min den store var en pest fra hun var 1 år og så godt 1 år frem. Hun hade brug for store mængder aktivering, både ture, træning, spil og leg med andre hunde. Om jeg selv var med til at skabe det behov? Tja, måske. Men det var sådan vi fungere bedst. Og det er vel dét der betyder noget? Altså om det er et problem for ejeren.
Og så er der forskel på hvad man bruger sin hund til. Min hund fungerer uden tvivl bedst hvis hun er i god kondition, og det betyder nødvendigvis at vi skal have nogle km i benene. At turene ikke er lige lange hver dag, er der ingen der dør af. Og hendes træningsindsats følger hendes kondition.
Men det er da klart at hunde kan overstimuleres, og at det også kan skabe problemer. Men jeg er nok enig med Ninjamor i, at voksne hunde som lever flere hunde sammen, er gode til at snyde ejeren, så ejeren tror at hundene er glade og tilfredse. Dog tror jeg også at en "flok" gør at hundene stimuleres på en anden måde, og derfor tit kan være nemmere at holde tilfredse, end alenehunde.
Der var på et tidspunkt en bruger herinde, som helt alvorligt mente at "hendes" race skulle aktiveres mindst 8 timer om dagen. Er det sådan én du tænker på PBC? For i sådan en situation, er jeg slet ikke i tvivl om at det er ejeren der er årsagen til hundens fuldstændig vanvittige behov.
Dog er jeg selv en af dem der vil påstå, at man ikke skal have fx en schæfer hvis man ikke ønsker at træne med den på jævnlig basis. Og i unghundeperioden skal der altså meget til for at have en harmonisk hund. Og det tror jeg gør sig gældende for mange andre racer. Man behøver ikke træne flere timer hver dag, men imo må 2 timer om ugen være et absolut minimum, og her skal hunden være så bombet når den er færdig, at den knap orker at spise. Igen, det behøver ikke være sket ved fysisk hårdt arbejde, men et spor, feltsøg eller andet mentalt udfordrende kan (bør) være en stor del af træningen.