AnneMangetal

Den skal jo ikke bæres hele livet, men dels er der en risiko for at den i perioder skal bæres, dels er der risikoen for unødigt slid. Men TS, prøv lige at se chodsky pes. Måske den kunne have interesse?

Er det ikke dig der altid farer i flint når man sammenligner børn og hunde? Dels er børn ret store når de vejer 30 kg. Eller meget fede! Og man skal næppe slæbe rundt på børn i den alder... Dels kan børn faktisk klamre sig til et menneske - og forholde sig roligt mens de bæres. En hund er lidt mere uhandy at bære på. Jeg synes faktisk at TS skulle overveje en mindre hund, hvis han fortsat skal bo hvor han bor. En FT springer kunne være et godt bud, med det han kan tilbyde.

Jeg er vist også en af dem der "modsiger" mig selv. Fordi jeg mener at en schæfer er en udemærket førstegangshund og at det ikke handler om hvad man kan, men hvad man er villig til at ofre. Omvendt mener jeg at det er en dårlig ide at have en schæfer, når man bor på 3. sal uden elevator. Uanset hvilken hund man anskaffer sig, skal man imo tage udgangspunkt i gennemsnitshunden, krydret med lidt worst case. En gennemsnitsschæfer skal optimalt set ikke gå op/ned til 3. sal flere gange om dagen. En gennemsnitstæve vejer omkring 25 kg. En gennemsnitshund får flere gange i livet skader, som gør at den skal holdes i ro. Det betyder i dette tilfælde at den skal bæres op/ned mindst 4 gange om dagen i en uge eller mere. En gennemsnitsperson kan ikke holde til at bære 25 kg op/ned til 3. sal 4 gange om dagen. En gennemsnitsschæfer er gøende, snakkende og vagtsom. En gennemsnitsschæfer har brug for meningsfyldte opgaver, for ikke at have en uhensigtsmæssig adfærd. En gennemsnitsschæfer er ok, omend skeptisk, omkring nye mennesker, men bryder sig ikke om andre hunde af samme køn. En gennemsnitsschæfer har et voldsomt jagtinstinkt. En gennemsnitsschæfer er en fantastisk træningsmakker, som er meget nådig at træne med, da den tåler mange gentagelser og kan tilgive mange førerfejl. Den er pleasende og altid klar på at gøre sin ejer glad. En schæfer kan, som alle andre hunde, være langt fra gennemsnit, både godt og skidt. Og det skal tages i betragtning. For mig er det springende punkt stadig det med 3. sal. Har du fx kigget på chodsky pes? Den minder meget om schæfer, både af udseende og sind, men er noget mindre og lettere. Den danske opdrætter laver nogle lidt tunge typer, men hvis man kigger i Norge og Sverige (eller optimalt i Tjekkiet), er tæverne nogle ganske lette små ting på omkring 16-18 kg.

Hvis den ikke er flækket op omkring roden af neglen, men altså bare op til nerven og lidt over (så nerven stikker ud), så har jeg oplevet det samme med Bella nogle gange. Jeg finder en biavler (min nabo) og får en tynd plade voks. Voksen varmes mellem fingrene eller på lavt blus i mikro'en, og formes så tæt rundt om den skadede negl. Det kræver lidt træning at få den til at sidde perfekt, men efter et par forsøg, plejer Bellas at sidde på i 2-3 dage ad gangen før de falder af. Husk at trimme pelsen rundt om neglen væk først. Du kan evt. give en sko på når I går tur, så kan voksen sidde på lidt længere:-) Og så skal han have en sok eller lign. på når han er alene, så han ikke piller voksen af.

Jeg har lige fået dem her: https://www.xxl.dk/lundhags-field-pants-vandrebuks-dame/p/1061087_2_style Lette, lækre og god pasform. De er meget reelle i størrelsen, og normale i længden:-)

Jeg synes generelt at tonen er fin, men det er sgu svært at gøre TS tilfreds, hvis denne spørger "er xxxxx den bedste race for mig" eller "er der andre racer end xxxx der passer til mig", men TS allerede på forhånd har besluttet sig. Det har vi jo ikke kinamands chance for at vide! Jeg er en af dem der ikke mener at det at have hund er raketvidenskab, og som i øvrigt selv har anskaffet en hund primært pga. udseende. Og som har accepteret at jeg måtte investere en masse tid i det projekt. Men jeg synes egentlig det er gået ret godt! Og derfor plejer jeg at sige til folk, at det handler ikke så meget om hvad de kan, men hvad de er villige til at gøre ifht. hunden. Men der er så også ting som er så tossede, at jeg ikke kan lade være med at reagere. Fordi situationen ER uholdbar i længden. At vente et par dage med at svare - ej, men det er jo ikke en børnehave! Hvis man er voksen nok til at overveje at få en hund, må man også være voksen nok til at tage de svar der kommer på ens spørgsmål. Som Umulia synes jeg så også at de værste indlæg er dem hvor folk ender med at sidde og fluekneppe ord og kalde hinanden for nedladende. I de tilfælde kan jeg faktisk godt forstå at TS lukker døren og aldrig kommer tilbage, for hvem gider sidde og læse andres fnidder?

http://www.corgi.dk/hvalpeliste Der er ikke ligefrem mange pem's, så hvis I gerne vil have en snart, skal I muligvis kigge mod udlandet.

Tanker til dig:bighug: Sov sødt, Oliver:hjerte:

http://www.hunde-forum.dk/hvalpe/30514-sporgsmal.html?highlight= Jeg synes nu ikke du bliver haglet ned pga. blandingen, men nogle er lidt kritiske over for hvalpens opvækst. Og folk der fraråder løve men råber pudel? Du skriver at I har kig på løve, men at den ikke opfylder jeres krav til størrelse. Og spørger om andre racer passer til jer? Og det bliver der svaret på:hmm: Det er jo svært at vide hvilke svar du forventede, men jeg synes der er temmelig langt fra det du skriver der står til det der faktisk står:hmm:

Det er noget skidt når man må æde sine principper, og fodre med det der fungerer:lol: Min den lille får slankefoder fra Hills, og jeg er slet ikke imponeret. Men hun fungerer på det - pæn pels, ingen belægninger på tænderne, er ikke sulten og så kan hun tåle det (hun har allergi og får øjensnask og kløe). Mht. BARF kan du sagtens få vådfoder af rigtig god kvalitet, og evt. supplere med rå ben. Ben giver dels god tyggetid, som trætter, og det holder tænderne fine. Og så giver det mæthed. Så det kan du overveje at supplere med i ny og næ.

Dejligt når det kan lykkes! Må jeg spørge hvordan du træner den? Altså ud over at jeg kan forstå at det er med en godbid ude mellem pindene:-)

Jeg elsker at du tør stå ved at du har valgt hund efter udseende. Det har jeg også Men du og jeg har så også det til fælles, at vi har været, og stadig er, villige til at leve med det valg og indrette og på det. Set over 5 år med den nuværende schæfer, har jeg "ofret" mange ting. Eller rettere har jeg i mange situationer valgt mine hunde til og andre ting fra. Sådan er det jo. Der er stadig folk der kender mig, både herinde og irl, som mener at en grå schæfertæve vil være en for stor mundfuld for mig. Og det er da muligt de får ret, det ved jeg ikle før tiden kommer. Og så skal man ikke undervurdere den prægning man putter i sin hund. Mine nu 3 hunde har mange fællestræk, og særligt Bella som kom til en håndfuld dage efter den gamle blev aflivet, fik hurtigt mange af hans gode persontræk. Dorit som sidenhen er kommet til, spejler sig meget i Bella, men af sind og lalle-glæde er hun meget mere som ham:hjerte: Mit schæferliv fortsætter med schæfer. Corgi skal vi også have et par stykker af. Og med 4 hunde der trænes hhv. lydighed og rally, så skal området man bor i være i stand til at tilbyde arealer der kan bruges. Så vi kigger aktivt på landejendomme med mindst 2 ha, og der skal være noget sø til dem. Så hele vores huskøb kommer til at blive vurderet på stuehusets stand, maskinhallers stand og størrelse, geografisk beliggenhed og mulighed for træning i det daglige - både ude og inde. Jeg er jo en af dem der siger at en schæfer sagtens kan gå. Han skal bare gøre sig klart hvad han er villig til at ofte undervejs:)

Du kan kun bruge HF's smileyer, altså klik på smiley-ikonet og vælg. Du kan også skrive dem ud med koden. Til emnet - mine 2 hunde er ret forskellige. Den store var længe om at skide andre steder i haven. I dag (5 år) skider hun halvdelen af gangene i haven, halvdelen på tur. Når det er i haven, er det altid nede i bunden af haven. Den ligge på 2,5 år skider hvor som helst, både på tur og i haven. Hun skider gerne lige ved siden af terrassen eller på gruset på gangstien. Og ja, vi har forsøgt at få hende til at skide nede i bunden af haven. Jeg mener egentlig ikke at jeg er helt håbløs til at lære mine hunde ting. Omvendt har jeg egentlig ikke lagt vildt meget energi i projektet.... Jeg har bare altid sørger for at samle lorte op i haven ca. hver anden dag, og så er det egentlig ok.

Særligt til det med instinkt; jeg elsker jo schæferen! Jeg elsker dens stærke drift, dens lidt særprægede temperament og dens iver. Men jeg har også ofret meget for at elske det! Bella er gennemsocialiseret. Et af kriterierne var netop at få en hund der kunne med alle hunde (modsat den gamle hanhund). Og hun kan med langt de fleste, heldigvis for det. Tilgengæld er hun ret meget mere selektiv over for mennesker, og går bestemt ikke af vejen for at gø truende af fremmede, også bare mennesker vi passerer i skoven eller lign. Det med at kunne med de fleste andre hunde, er ikke noget schæfere generelt er særlig gode til. Og af og til dukker hendes "sande væsen" da også op, og hun opfører sig temmelig uhensigtsmæssigt over for andre. Det er som regel når hun kører lidt højt, og glemmer sine gode manerer. Det med at true mennesker, er ret normalt for racen. Så man skal lære at have øjne i nakken, og man skal være ret sikker på at man kan styre hunden når den går fri. En anden uheldig egenskab ved racen er, at den har et enormt jagtinstinkt. Det kommer bag på de fleste! Skal hunden lære at gå løs, er det noget der skal gribes rigtigt an fra start. Og ja, højgøjsere har også jagtinstinkt. Når alt det er sagt, så er jeg stadig vild med racen. De er så intense i hele deres væsen, og dét skal man virkelig holde af! Enig! Det ender galt!!! Jeg tror slet ikke at en schæfer kræver mere aktivering end en spaniel. Forskellen er bare hvordan hundene reagerer hvis de ikke håndteres korrekt. Hvor en spaniel givetvis stresser, halser og graver huller, bliver schæferen udadreagerende, både over for mennesker og andre hunde. Jeg kan jo mærke på min hvordan hun bliver meget skarp over for både hunde og mennesker, hvis hun i perioder ikke har meningsfyldte opgaver. Her kan hun reagere meget voldsomt, endda over for hunde hun kender, og hun bliver ret utilregnelig over for mennesker.

Mine får vådfoder til morgenmad, og trives super med det! Den store er bare glad for at få noget lækkert, og hun får ret store portioner da hun bestemt ikke skal tabe sig. Men den lille, som nu vejer 14,5 kg, får 150 g vådfoder om morgenen. Og det virker til at holde hende fint gående. Hun taber sig stadig stille og roligt, og virker ikke (mere) sulten end da hun fik tørfoder. Jeg vejer deres ugepakker af hver søndag, smider halvdelen i fryseren og lader 3-4 poser ligge i køleskabet. Når det er væk, smider jeg resten til optøning i køleskabet. Jeg tager som regel deres mad ud om aftenen, så det er tempereret om morgenen, men mest fordi det så er nemmere for mig at mose. Hvis det ikke er most godt, sluger den lille det på 2 sekunder:lol: De får også en teskefuld hybenpulver i deres morgenmad. Hyben er meget fiberrig, og er samtidig godt for led. Jeg køber poserne i Tiger eller Rema og blander det op med rapsolie i en bøtte som opbevares på køl. Jeg bruger som udgangspunkt de "rene" produkter, altså med 1 proteinkilde, og ingen animalske biprodukter. Der må gerne være ris eller grøntsager i. På zooplus er udvalget ret stort, bl.a. Rinti, Rocco Sensitive, Zooplus Selection m.fl. Jeg ville nok starte ud med ca. 200 g vådfoder pr. måltid, og se om ikke det kan få vægten til at rykke sig, og samtidig holde hunden mæt. Det er jo nemt at mose fx kogte gulerødder ind i vådfoder, hvis hun bliver ved med at være sulten.

Dagens spor: 800 m, 9 genstande, knæk, spidser og buer. Jeg er nok så småt ved at indstille mig på en længere skadespause, så vi må få det bedste ud af det. Lange spor og en smule stuedressur er vist hvad vi kommer til at trækkes med de næste mange måneder. Efter sporet fandt jeg et stykke græs som vi aldrig har været på før. Jeg tog hende ud af bilen og trænede lidt fvf og trekombination. Det sidste gik fint, men fvf var helt som til konkurrencer - noget værre hø! Godt at vide, for når vi går på kendte steder, går hun rigtig lækkert. Det er så helt sikkert noget der skal trænes i den næste tid, så det er med at finde nye steder og så få det trænet. Sporet gik so-so. Vi kom rundt, men der var nogle skønhedsfejl. Det var heller ikke det nemmeste areal - meget vekslende højde på kornet, knastør jord og en strid vind. Men hun arbejdede fint i godt 18 minutter, så hun var ret flad bagefter:-)

Den eneste det faktisk skriver "sådan er det, og det ved JEG", er dig:lol: Alle andre skriver at de ikke ville turde risikere det.

HD er ikke en eksakt videnskab. Det menes for tiden at den er 1/3 arvelig, 1/3 begrundet i opvækst (fx trapper) og 1/3 ukendt. Men det er ikke hofterne der er mest udsat ved trapper, men albuerne. Det er meget hårdere fysisk at gå kontrolleret ned af trapper end op. Det er jo en risiko at løbe. Som kan betyde at du står med en meget syg hund i en alder af 3-4 år. Men det er som sagt ikke sikkert at det vil skade hunden. Og du vil finde folk der siger at det ikke betyder noget. Og endnu flere der fraråder det. I sidste ende er det kun dig selv der kan vurdere om det er en risiko der er værd at løbe.

Jeg ville ikke risikere en schæfer der skulle gå på trapper til 3. sal hver dag. Jeg ville slet ikke risikere nogen hund på det! Men det er min personlige holdning og overbevisning, ikke nødvendigvis sigende for om det er rigtigt eller forkert. Af schæfer-folk træner jeg ikke meget. Slet ikke! Mange træner koncentreret i mindst en halv time om dagen, plus holdtræning et par gange om ugen. Mange træner også mindre en mig. Men jeg tror sagtens en schæfer kan trives med den mængde aktivitet du kan tilbyde:-) Bortset fra i unghundetiden, hvor de nærmest har uanede mængder energi:roll: Igen, det handler ikke så meget om hvad du kan, men hvad du med tiden er villig til at ofre for hunden. Hvis du er klar til at tilpasse træningen og aktiviteten efter hundens behov, går det ikke helt galt:-)

Jeg har jo schæfer, og er VILD med racen. Ikke så meget højavl, som jeg synes har en uheldig blanding af skrøbeligt sind og dårlig fysik. Dog skal det retfærdigvis siges at højavlen i mange linjer bevæger sig i den rigtige retning! Men kig dig grundigt for. Du skal påregne at være hunden de fleste gange det meste af vejen i 5-6 mdr. Ikke hele livet:-) Træningsmæssigt rammer Shii den ret godt, dog med den krølle, at der typisk skal lægges ret meget ekstra arbejde i hunden de første 2 år, og derefter kan der skrues ned. Jeg tror at jeg træner middel med min hund. Vi træner på hold 2 gange om ugen i 1,5-3 timer pr. gang. Dertil træner vi ca. 5-15 minutter hver dag mens vi er på tur. Og så går vi spor eller selvtræner en gang om ugen, sådan et sted mellem en halv time og et par timer. Hun er nu 5 år gammel, og går lydighedskonkurrencer. Hvis vi ikke gik efter konkurrencer, ville jeg nok træne lidt mindre. Det vigtigste med en schæfer er, at den får lov at arbejde selvstændigt. Som udgangspunkt er rally eller LP (DKKs lydighed) ikke et godt match. Den kræver selvstændige opgaver, og får den ikke den lyst tilfredsstillet, finder den selv på opgaver, og det er sjældent hensigtsmæssigt. Men når grundtræningen er på plads, er der mange måder at give hunden meningsfyldte opgaver i hverdagen. Det er også nogen man lærer til hundetræning. En anden vigtig ting med schæferen er, at man ikke automatisk skal gå ud fra at hunden har psyke til IPO/forsvarsarbejde. Mange har slet ikke psyke til de, og bliver de presset til det, er det alt for nemt at ødelægge hunden. Hvis det bliver en schæfer du får, kan det være en ide at se lidt på de forskellige klubbers konkurrenceprogrammer, for at få en fornemmelse af hvor du bedst kunne forestille dig at passe ind. Se videoer af Politihundeforeningen, IPO, DcH, LP mm., og se om der er noget der kunne virke spændende. Tag ud og se nogle forskellige konkurrencer nær dig. Ikke fordi du nødvendigvis skal konkurrere, men for at se hvad det er man laver i de forskellige klubber:-) Igen, er det en schæfer du vil have, så er du nødt til at love dig selv (og hunden) at du vil gå til træning de første par år. Hvis den skal trives i en lejlighed (uden at æde både lejlighed og naboer), så kræver det en velstimuleret hund. En understimuleret schæfer er frygtelig, både at bo sammen med, men også for naboer. Deres larm er så enerverende, at naboer næppe vil se gennem fingre med det særlig længe.

Corgien er rendyrket kvæghyrde, västgöta er allround. Tilgengæld har jeg fundet en beskrivelse af schæferen, hvor det fremgår at den faktisk har været brugt til at beskytte hyrderne (mennesker) mod "gale tyre". Og at den jo er lavet af drivende hyrdehunde, men ikke avlet til formålet. Formålet var beskytter og vogter.

Det virker fint hos mig:blink:

Det jeg ville frem til var, om ikke vi så kan udlede at de seneste 80 års brug som brugshund, efterhånden vægter tungere end et par årtiers halvhjertet hyrd?

Den har aldrig været brugt primært som hyrdehund. Den er skabt af hyrdehunde, men skabt for at lave en alsidig og robust brugshund. Se fx dette fra 1936 (altså da racen var omkring 40 år gammel): http://i1os.com/Schutzhund_in_Germany_1936_by_tomas_skovgaard_iversen/RsqkbM5Bx-M.video

Nu er problemet med schæferen jo, at racen kun er ca. 130-150 år gammel, og er sammensat af forskellige hyrdehunderacer. Det er korrekt at den (i begrænset omfang) har drevet dyr, men ikke ved bid. Når en schæfer bider, går der alvorligt hul. Den har slet ikke den hyrde-nappende teknik som "rigtige" hyrdehunde har. Den er vogtende som primær opgave, altså den skulle vogte dyrene fra udefrakommende farer. Hvad rotten, schnauzer og andre bedriver, ved jeg ikke:-) Jeg holder fortsat på at en schæfer på 3. sal, hos en ejer der måske, måske ikke vil træne, er opskriften på katastrofe.