Hop til indhold

AnneMangetal

Members
  • Antal indlæg

    21.100
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    63

Alt der er opslået af AnneMangetal

  1. Dorit skulle køles ned på en varm sommerdag. Men kun til navlen:mrgreen:
  2. Vi bruger også Bravecto. Dorit er fuldstændig fri for flåter. Jeg finder af og til en der kravler på hende, men de bider ikke. Bella derimod.... Jeg piller vel 5-10 (døde) flåter af hende hver uge. Nu er jeg begyndt at smøre hendes halsbånd med jungleoil og spraye hende med Cur1 også. Jeg tror at hendes pels er for nem for flåterne at komme igennem, og derfor får de bidt sig fast. De dør så meget hurigt efter de har bidt. Dorits pels er så glat og tæt at flåterne nok opgiver inden de kommer derind. Så Bravecto virker ikke repellerende som fx Seresto, men det er tilgengæld det eneste produkt der er rimelig effektivt hvis hunden ofte bader. Og selvom flåterne bider, så dør de i løbet af et par timer.
  3. Bah! Har shoppet på zooplus.de. Det blev til 400 penge (som er meget bedre end at skrive ca. 3.000 kr.). Men der er så også Orijen til Bella, 2,7 kg. Luposan Pellets og vådfoder til 1,5-2 mdr. Og selvfølgelig godbidder, tørret kylling og lidt lækkerhaps. Havde også en del point, så fik lige 6x400 g blandet vådfoder (til bøtter på spor m.m.), og to poser godbidder med tørret kød. Så er det tanket op til det næste stykke tid. Problemet er så at veninden smutter til udstilling i Varde om lidt, og kender jeg mig selv ret, beder jeg hende slæbe halvdelen af hundeparadiset.dk med hjem også
  4. Det virker til at I har gjort en masse for at forberede jer på hvalpen, og I har godt styr på teorien bag at være hvalpeejer. Men lidt som at køre bil, så hjælper teoriprøven ikke meget når man først sidder bag rattet - her skal man lære at have føling for koblingspunkt, hvor meget bilen fylder osv. Så ro på, tag jer tid til at lære hvalpen at kende, lære hans grænser, lade ham udforske verden og blive en glad, tryg og nysgerrig hund. Jeg er enig med de andre i at I lyder til at have en overstimuleret hvalp. Som allerede kører i ekstremerne, måske fordi han hele tiden presses til at præstere. Som de andre skriver, må I lære ham ro, og tage tingene i et meget lavere tempo fremadrettet. Jeg er klar over at Canis i den ekstreme version træner helt uden forbud. Imidlertid er det ikke en model der passer på alle hunde. Faktisk har jeg aldrig oplevet en velfungerende hund, som ikke kender ordet "nej" og får sat grænser. For mig er det en vigtig del af opdragelsen. Det bliver også gavnligt i træning, at man med tiden kan fejlmelde hunden (ikke med "nej", men med et andet ord der fortæller den at den ikke gør hvad du beder om). Langt de fleste steder vil der være hvalpehold hvor instruktørerne kender klikker-koncepterne, og der kommer jo flere og flere som træner efter denne metode fra start. Så lad jer ikke holde tilbage af at der ikke er plads på jeres lokale Canis-hold, men find et hvalpehold i en forening (DKK, DcH) eller et privat sted, hvor der også risikerer at være folk der ikke bruger klikker. Det vigtigste er at I kommer afsted på hold hurtigst muligt. Så kan I altid skifte til rene klikkerhold senere. Og så studser jeg over at han ikke må have pivedyr. Ikke at pivedyr er et must, men hvalpe skal altså også have lov til bare at være vilde og skøre hvalpe af og til. Min erfaring er at hvalpe kan få futtet alt deres ballade af med en halv times leg med sig selv og et pivedyr. Og i min verden er det også vigtigt at hunden lærer at underholde sig selv. Min yngste hund (en meget stor hvalp på 2,5 år) har et piveko med piv i alle 4 ben og en rigtig slasket krop. Den bliver rusket og kastet op i luften mens hun spurter rundt i huset eller haven. Og det sker hver eneste aften. Det er hendes måde at vise livsglæde og hygge sig. Hun elsker at vi griner af hende, og at den ældre hund af og til deltager lidt i legen. Den dag hun ikke længere gør det, ved vi at der er et eller andet i vejen - hendes leg er et sundhedstegn. Jeg synes man skal være varsom med at gøre verden for firkantet for en hund. Lad den få lidt plads og rum til at være hund, og så skal det nok gå alt sammen:-)
  5. Han er hentet på internatet for 3-4 år siden. Han var dengang bare vild, overstadig og havde et rigtig dårligt sprog. Det betød at de fleste hunde bad ham skride, fordi han altid kom brasende ind i hovedet på alle, både hunde og mennesker. Hvad der ellers har givet ham den uheldige udvikling, ved jeg ikke. Men han er ved at være en ældre herre, og det skulle ikke komme bag på mig hvis der er lidt der smerter hist og pist.
  6. Det er en god pointe! Og jeg er oprigtigt i tvivl om hvorvidt Bella er ved at nå dertil at hun kunne finde på at hoppe ud af haven og gå til angreb på ham, hvis han igen får lov at stå ved hegnet. Kommer det en dag til kamp mellem dem, er Bella jo både yngre, større og stærkere. Omvendt har hun aldrig slåsset... Og det vil jeg jo faktisk helst heller ikke at hun kommer til:(
  7. Og havde jeg kun Bella, var hegn slet ikke nødvendigt. Dog forstår jeg PMJ's indlæg som, at andre hunde gerne må komme ind i folks haver, for ellers er der ikke hegnet godt nok:???: Og så tænker jeg at vi bare lever i to helt forskellige verdener, for i min verden kan det aldrig blive min opgave at holde andre ude, men kun at holde egne inde.
  8. Jeg har bare ikke lyst til at give katte og pindsvin strøm. Det hjælper nok heller ikke på hvordan de opfører sig over for andre hundeejere eller fx i skoven.
  9. Tja, men nu går egne hunde jo også i hegnet, og jeg vil egentlig helst ikke give dem stød.... Det kunne måske være en vej. Hvis altså politiet vil påtage sig at tage en snak med dem om "god hundeejeropførsel". De bor et stykke fra os, men jeg møder dem jo tit da de også lufter hunde i skoven. Og ja, så lufter de jo nede hos os. Så i virkeligheden vil jeg jo egentlig helst undgå en pokkers masse ballade. Omvendt er de bare så blanke omkring deres egen hund:vedikke: En morgen mødte jeg dem lige på et hjørne. Manden gik på den modsatte side af vejen, så der var god afstand. Jeg fik Bella ind at sidde pænt foran mig med front mod mig. Så lod manden sin køter blæse ud i flex'en med tænderne først, og heldigvis stoppede linen 1-2 meter fra os. Og måske, bare måske, kom jeg til at brøle temmelig højt af ham netop den morgen:oops: Og det er bare endnu én af de mange, mange episoder der har været med os. Oven i det kommer jo episoder med alle andre hunde. Veninden som har to hanhunde, har oplevet det samme rigtig mange gange. Den ene af dem der er nævnt i startindlægget, har oplevet at golden kom løbende løs i skoven med tænderne først - og hendes tæve var endda højløbsk. Den anden der er nævnt i startindlægget, har en ung og vild hanhund. Han har fået en flænge i snuden en dag de passerede hinanden i skoven. Hende med unghunden tænkte at det nok var et uheld at der gik hul. Men mange episoder senere, er hun også blevet klogere. Jeg har flere gange mødt dem med hunden løs, og ejerne laaaaangt bagefter. Så jeg vakler sådan mellem at være flink og trods alt forsøge at bevare en smule fred og fordragelighed, og så at give fuld skrue, fordi jeg er så rasende over hvordan de (ikke) håndterer den hund.
  10. I know, men sikringen sprang totalt da manden anklagede mig for at lyve om hegnet. Jeg startede egentlig samtalen ret pænt, og fortalte at deres hund havde haft fat i min inde på MIN matrikel, og at de var nødt til at få styr på deres hund og at det overhovedet ikke var ok at de bare luskede af efter episoden. At vi har hegn, og at det alligevel kræver et vist råderum for deres hund at nå helt ind gennem hækken og ind til hegnet for at få fat i min. Og så var det han sagde "arh, jeg tror nu ikke at der er hegn lige på dét sted":evil: Og så sluttede fornuften....
  11. Spor af bør de fleste kunne tåle, med mindre der er tale om en egentlig akut allergisk reaktion. Men ok, der er jo ingen grund til at løbe den risiko, hvis der er andre alternativer:-)
  12. Nu har jeg en schæfer (som er noget højere end 60 cm). Og 60 cm havehegn (egentlig for at holde corgien inde). Hegnet står på indersiden af hækken. Golden går gennem hækken, hen til hegnet og bider i min hund hen over hegnet. Så jo, min schæfer ville sagtens kunne komme ud, men hun gør det bare ikke. Ved naboen er problemet at maskerne i hegnet er så store, at hunden godt kan få sin snude igennem og bide gennem trådene. I alle tre tilfælde er golden inde på andres matrikel, som støder op til sti/fortov. Men ikke desto mindre står hækkene på grundejernes matrikler. Hvor meget vil du mene man skal sikre sin have mod indtrængende hunde?
  13. Happy Dog har også lavet en ny pur: http://www.zooplus.de/shop/hunde/hundefutter_nassfutter/happy_dog/334090
  14. Og der er dobbelt op på point hvis du bestiller senest i morgen:-) Der er lam, kylling, okse, hest og and:mums: http://www.zooplus.de/shop/hunde/hundefutter_nassfutter/rinti/rinti_sensible/555477 Jeg brokkede mig jo for et par måneder siden, fordi deres singleprotein var en proteinkilde OG oksekød:damn: Og så røg skidtet ud på internatet til deres hunde.
  15. Den går pt. på det andet værksted. Som deler p-plads med campingpladsen:roll:
  16. Hmmm.... Jeg syntes også det var underligt at det skete med 2 (eller 3?) forskellige leverancer, men tænkte at de måske kom fra samme batch. Den første prøvepakke jeg fik med blandede dåser var rigtig fin! Nu har jeg bestilt noget Rinti i stedet. De har ændret i deres Sensible Pur, så de rent faktisk kun indeholder kød fra ét dyr, og ikke som før hvor der alligevel var oksekød i, trods "en proteinkilde". Er lidt spændt på om pigerne kommer til at elske hest:mrgreen:
  17. Jeg har købt nogle dåser Wolf of Wilderness med lam, og pigerne er rigtig glade for det. Men.... Er jeg den eneste der oplever at der er overtryk i dåserne? Når jeg åbner dem står det ud med snask. Og generelt synes jeg måske at der er lige rigeligt "bullion" i dåserne (og lidt for lidt "fast" foder). Har jeg bare været uheldig?
  18. Jeg ved at @Beaglepack tidligere har haft held til at melde lignende episoder, hvor politiet gav ejeren besked om at holde styr på sit kræ. Det er egentlig også mest for at vise dem at vi faktisk mener det. At vi er ved at have fået nok af at de ikke kan styre den hund. Det ender jo galt en dag. Den åd i øvrigt flere høns hos en anden nabo for nogle år siden. Heller ikke der sagde de undskyld....
  19. Vi er et par naboer, som står i en lidt irriterende situation. Der er nogle ældre mennesker i nabolaget som har en ekstremt sur golden. Det er ikke i sig selv et problem, men problemet er at de ikke har styr på den. Der har tidligere været nogle episoder hvor de fx lader hunden løbe ud i flexlinen, og først stopper den en meters penge fra mig (de gange hvor jeg kan få Bella i ro og få hende ind og sidde pænt foran mig). De har også nogle gange ladet den stå ved hjørnet af vores grund og gø af mine hunde som er i haven. Der er ingen tvivl om at hunden mener det, og Bella HADER den hund - med god grund. Den kommer altid med tænderne først, og er virkelig truende. I sidste weekend var det så ved at gå galt. Vi har 60 cm havehegn på indersiden af vores hæk (og hele vejen rundt om haven, faktisk). Hækken er ret bred, omkring en meter. Ude på den anden side af hækken er der en ret befærdet gangsti. Hækken er ikke helt tæt, og på et sted er der ca. 1 meter hvor der ikke er nogle stammer, men bare højt ukrudt og stængler. Som det er nu, kan man ikke se igennem, da der jo er så mange blade m.m. I søndags sad jeg inde og hørte pludselig en farlig hundeballede udenfor. Så hørte jeg Bella skrige. Jeg så hun stod nede ved hækken på det sted hvor den ikke er tæt. Jeg kaldte hende ind, og hun kom med savl rundt om hele halsen. Så kunne jeg se at de ældre mennesker trak afsted med deres hund. Ingen tvivl, hunden havde fået lov at gå gennem hækken, og havde så fået fat i Bella hen over hegnet. Bella lod det jo ikke bare passere, så hun er slet ikke uden skyld, men hun var altså inde i sin egen have bag hegn og hæk. Jeg trampede ud og knaldede hegn på ydersiden af hækken, og gik derefter over til dem og skældte ud. Dels over at de ikke har styr på deres kræ, dels over at de bare gik deres vej. Jeg har stadig ikke fået en undskyldning. I går mødte jeg så en anden hundeejer. De bor ud til et fortov, og har 2 meter højt hegn ud mod vejen, men som vores er det også bare et trådhegn med store masker. Der er også hæk af varierende bredde, men mindst ½ meter bred. Når dem med golden går forbi der, lader de også hunden løbe ind i hækken, og stå og brøle. Den er gået i maskerne så mange gange, at nogle af trådene er knækket, og den får så lov af ejerne at stikke hele hovedet ind i haven. Ved en 3. nabo er der samme problem. De har valgt at sætte et hegn mere op med mindre masker. Generelt er der rigtig mange der er trætte af den her hund. Den går altid i flex, og ejerne er ikke gode til at trække den ind og holde den inde når man passerer dem. Den kommer altid blæsende med tænderne fremme, og den har haft held til at få fat i flere. Dog kun med småskrammer til følge. Nu er vi så efterhånden ved at være trætte af dem. Jeg fik forklaret dem med meget store bogstaver, at hvis deres hund nogensinde kommer tæt på mine igen, så melder jeg dem. Men det var jo så inden jeg fandt ud af at det er noget der jævnligt sker hos andre naboer også. Så vi tænker egentlig at det er på tide at reagere. Men er det via en fælles politianmeldelse med beskrivelse af episoderne? Med det mål at de får en advarsel, og evt. påbud om at holde hunden i fast line? Eller skal vi starte med at lægge et brev i deres postkasse som advarsel? Det skal siges at de på ingen måde var modtagelige da jeg var nede hos dem. Manden kiggede slet ikke på mig, og konen kom ikke ud til døren. Manden mente også at jeg løj om det hegn der er i vores have. Så de tager på ingen måder ansvar for noget som helst. Dog har det virket på den måde, at når jeg møder dem med hundene, trækker de væk og lader mig passere. Men tænker egentlig mere at det er fordi de ikke gider flere konfrontationer med hende den sure kælling.... Hvad ville I gøre?
  20. Men hvor mange står på spring for at tage sådan en hund? Som man ved vil begrænse livet de næste mange år? Det kræver som minimum at det er rutinerede hundefolk der får hende. Folk som ikke tænker "det går nok". Så der skal gøres et stort forarbejde, hvis det skal lykkes. TS, jeg er enig med de andre i at omplacering er vejen frem. Tag jer lidt tid til at træffe den endelige beslutning, og gå så igang. Lav en ærlig annonce, hvor I også skriver at hun heller ikke kan være med til familiekomsammen eller andet med løse børn og sæt billeder på. Var det min hund, ville jeg aftale en prøvetid på 3-4 uger.
  21. Men hvis hunden ikke skal gå i fuld line, er der jo heller ingen grund til at træne et så kontrolleret opsøg som i DcH-programmet. Hvordan laver du dine starter? At du laver mange korte spor, siger jo ikke så meget om starterne:lol:
  22. Ja, det er kun træningsmæssigt. Jeg ved ikke helt hvad du mener med at det er det samme? Hvis du træner en masse korte spor, hvor hunden har selvstændigt opsøg ved alle starter, ja, så er det det samme-agtigt. I A er det jo en startport, ikke et felt, og derfor er der en mening med at hunden roligt og koncentreret søger i den retning jeg angiver (fra den ene startpind og frem mod den anden). I et startfelt er der jo bedre plads til at hunden zig-zagger osv. Hvor lang line bruger man i Nordisk? og må man gå med hunden før den er i fuld line? En startport i A er jo 10 skridt=7,5 meter, og linen er 10 meter, så vi må ikke gå med hunden før den har opsøgt sporet og er nået et par meter ud af sporet.
  23. Omvendt:blink: Lad os sige at der er 100 hunde i Dk. Af dem er 80 ansvarsforsikrede. Er der så 39 hunde der er sygeforsikrede, eller er der 31 der er sygeforsikrede (31 hunde svarer til 39% af de 80 som er lovpligtigt forsikrede)? Jeg tror simpelthen ikke på at næsten 40% af danske hunde har en sygeforsikring, det er alt for højt. Hvis jeg spørger alle vores naboer med hunde, er det måske 20% der har sygeforsikring. Og vel omkring 70% der har lovpligtig ansvar. Så jeg spørger egentlig bare hvordan tallet er gjort op? Har man spurgt hundeejere? Eller har man beregnet det ud fra at spørger forsikringsselskaberne (som jo selv sagt kun kan registrere de hunde der faktisk er forsikrede)?
×
×
  • Tilføj...