Min gamle hanhund var i øvrigt ved at blive kastreret akut 2 gange. Første gang var på mistanke om prostatakræft. Det forholder sig hos hunde som ved mænd - ALLE hanner får en vis grad af prostatakræft med alderen, spørgsmålet er så bare om det er en aggeressiv cancer, og hvor gammel hannen er (om han dør af andre ting før kræften tager over).
Malde havde pludselig blod i urinen, og havde tendens til lidt dryp inden døre. Han blev undersøgt, og prostata fandtes forstørret. Han blev dog sat på penicillinkur, og det havde heldigvis effekt, så i den omgang slap han.
Et halvt års tid senere fik han store forfrysninger på løgposen, og måtte indlæggs for at få såret renset. Det var en temmelig lang helingsproces, og jeg tror i bagklogskabens klare lys, at det havde været mindre smertefuldt for ham at være blevet kastreret dengang.
I øvrigt havde Malde altid mundkurv på ved dyrlægen for en sikkerheds skyld. Han kunne godt snappe hvis han var meget utryg, så for alles skyld, havde han sådan en blød en på, hvor de slet ikke kan åbne munden.