Ja, hvilke skader har du fået af hunde? Altså, som er direkte påført af hunde (ikke at du snubler mens du løber efter en hund eller lignende).
Selv er jeg vist nådigt sluppet:-) I en alder af 34 år, og hundeejer i 7 år, er jeg aldrig kommet alvorligt til skade. Eller jo, da jeg var 5-6 år, blev jeg bidt i struben af en gravhund. Og da jeg var lidt større, legede jeg pind med en hund, og holdt tomlen langs pinden. Hunden kom så til at tygge mig i tomlen, og jeg måtte et smut omkring skadestuen.
En forstrækning i hele den ene arm/skulder, efter Bella og nullermanden Milo rykkede mig rundt da de løb efter en kat. Var lidt nervøs for om det skulle blive ved med at drille, men her en lille uges tid efter, er det stort set væk:-)
Derudover har jeg bare fået lidt blå mærker af bodyslams og rifter og skrammer på hænder, arme og ben efter at have blandet mig i hundeslagsmål. Og så selvfølgelig tusindvis af hvalpebidemærker:lun:
Nå ja, og selvfølgelig et brændemærke i hånden efter en flexline:stupid:
Hvad med jer? Nogle vilde skader?