Jeg fik en tæve på 10 mdr. på prøve. Min Bella er 2 år, og rigtig god til andre hunde. Men hun har aldrig været i situationer hvor hun har haft behov for det, for jeg har altid klaret det for hende. Blacki ankom en sen eftermiddag, og efter en times intro, tog ejerne afsted og vi ville lufte hundene. Da vi skulle ud af døren, røg de i totterne på hinanden, men efter det var alt fint.
Blacki viste sig at være knap så velopdragen. Kradsede på døre, gik i vindueskarmen osv. Og så var hun ekstremt stresset! Hun blev ved og ved og ved at gå på Bella i leg, og Bella sagde ikke fra men trak sig bare ind i sig selv og var meget trykket og ulykkelig. Jeg forsøgte selvfølgelig at irettesætte Blacki, men hendes stress gjorde at hun lukkede helt af. Så jeg var frustreret, Bella var ulykkelig og Blacki var stresset. Efter nogle dage, sprang Blacki i hovedet på en sovende Bella, og det var dråben. Jeg har netop igår fået at vide at Blacki er blevet aflivet:(
Men allerede dagen efter vi fik hende herhjem, kunne jeg mærke at hun ikke passede i vores familie. Og mine følelser omkring det, har med garanti forværret situationen!
Jeg synes ikke det er nogen skam at slippe en hund. Lad ham få en ny chance eller lad ham få fred. Han ved jo ikke at han bliver aflivet, forstå mig ret.
Hvis kemien er helt forkert, er det bedste IMO at stoppe legen mens den er god. Ingen grund til at ødelægge forholdet mellem dig og kæresten på den bekostning.