Jeg var i vores vanlige hundeskov, da der pludselig kommer en husky løbende. Huskyen virker meget interesseret i at hilse på ALLE hunde i løbet af ingen tid, og er på INGEN måde aggressiv!
Ejeren kalder på hyskyen nogle gange, og den reagerer ikke på hans indkald, men holder øje med ham. Pludselig sætter ejeren i løb, og huskyen skrider. Ejeren løber så rundt efter huskyen i nogle minutter mens han brøler efter den.
Da huskyen endelig kommer hen til ejeren, tilter han den om i et alfarul og huskyen SKRIGER! Jeg står vel 20-30 meter væk, og råber af ham "hvad fanden laver du????".
Da han endelig er færdig med huskyen, kommer han hen (med huskyen hejst helt op i kvælerhalsbåndet) og spørger på engelsk hvem det var der råbte af ham.
Jeg svarer at det var mig, og ser i det samme at hunden bløder fra øret. Han fortæller så, at hans hundetræner i USA har fortalt ham at han skulle bide hunden i øret:shock: Og så kommer Millan-smøren om calm-submissive, biden i ører, kort snor bag øret osv.
Vi falder begge lidt ned og får en god snak om hundetræning, og foreslår ham at søge hjælp hos en hundetræner i min klub, som har 2 veldresserede malamutter, og som til dagligt arbejder med ulve. Ikke at ulve er hunde, men kunne se på ham at det vakte hans interesse.
Jeg fortalte ham, at efter min bedste overbevisning begik han overgreb på hunden, både ved at alfarulle og ved at bide. Og at hunden jo ALDRIG vil komme på et indkald, når den ved at den bliver bidt i øret:vedikke:
Nå, anyways så endte vi jo med at stå og snakke pænt og ordentligt til hinanden, men hvordan ville i have reageret? Nu er der jo netop startet en tråd hvor Carlas mor har fået en noget kontant og bedrevidende besked i en hundeskov. Dog mener jeg situationerne er MEGET forskellige!