Magter ikke lige at multicitere mig ihjel, så den kommer i en stor pærevælling:-)
Listehund eller ej, så gælder hundeloven, og den tidligere citerede § 6, stk. 2, hvor bla. dette fremgår at politier kan pålægge ejeren forskellige tiltag "hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser......."
Det vil sige at en løs hund i sig selv ikke opfylder betingelserne. Frygt er selvfølgelig subjektivt, men vi kan jo heller ikke spærre alle indvandrere ind bare fordi de gamle damer er bange for dem. Det vil sige at der konkret skal være en mistanke om, at hunden vil gøre skade.
Faktum er, at vi ikke ved hvad der reelt er sket i det såkaldte "angreb" Der er en masse gisninger, men ingen VED det.
Vi har de sidste 2 år diskuteret politiets forvaltning af hundeloven til hudløshed. I denne sag har politiet valgt ikke at gøre mere. Er der sket korrekt forvaltning af loven, har der derfor objektivt ikke været noget i det angreb, som har været egnet til at skabe frygt. Hunden har været stukket af, that's it.
Når vi ikke reelt ved hvad der er sket, kan vi jo heller ikke udtale os om hvorvidt politiet har handlet korrekt.....
Alle løse hunde er vel potentielt farlige. Ikke mindst fordi de risikerer at rende ind i en sur hund som vil æde dem, det resulterer i slåskamp og nogen kommer til skade. Men faktisk er netop § 6 i hundeloven ens for ALLE. Og dermed er pålæg om hegn og sluselåge for alle. Mener i så at fru Jensen skal indhegne med 1,80 m hegn og sluselåge fordi hendes westie har været på springtur? Eller gælder det kun store hunde? For shit happens! Og sådan ER det bare med dyr. Nogle gange stikker de af, og det kan ske for enhver.
Jeg synes slet ikke der kan være tvivl om at overskriften i den oprindelige "artikel" er blæst helt ud af proportioner. Den efterfølgende diskussion kan jeg sagtens følge, men jeg synes der er en tendens til at vi hundeejere skal sikre os i hoved og r*v for at være på forkant med hvad der muligvis kunne tænkes måske at ske, såfremt omstændighederne bla bla bla.... Vi KAN ikke sikre os mod alt. Vi kan bruge vores sunde fornuft og holde bedst muligt styr på vores kræ, men ingen af os kan garantere at der aldrig sker noget i strid med loven.