Hop til indhold

AnneMangetal

Members
  • Antal indlæg

    21.100
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    63

Alt der er opslået af AnneMangetal

  1. Shii, det er så nemt at tale ned. Var det ikke noget med at du købte en for ung hundehvalp fra en petshop, en hvalp der var lavet på en hvalpefabrik? Var det ikke noget med at den var ihhh og åhhhh så sød? Man har selvfølgelig ret til at udvikle sig og blive klogere, men der er ingen grund til at se ned på nogen:vedikke: At bringe gadehunde ind i diskussionen er for mig irrelevant. Et liv er et liv uanset hvor det befinder sig. Personligt vil jeg ihvertfald ikke gøre mig til herre over det. Og jo, det er et problem at danske hunde dumpes. Måske ikke så mange som der er katte, kaniner og andre smådyr, men det forekommer. Og det er vel egentlig også ligegyldigt hvilket dyr det er? En hund lider hverken mere eller mindre end en kat eller kanin. Som PBC er inde på, kræver det en generel holdningsændring, og vi kan jo passende starte med os selv. Vælge at deltage aktivt i formidlingen af dyrehold, købe øko æg, kød fra fritgående dyr osv. En sjov historie fra det virkelige liv: jeg viste min nevø og niece billeder af mine hunde, og der var et billede hvor Bella havde forbinding på. Børnene spurgte hvorfor, og jeg fortalte at hun havde skåret sin pote på en flaske eller dåse der lå i skoven, og at man altid skal smide sit affald i en skraldespand i stedet for i naturen. Dagen efter gik vi tur ned til stranden, og på stien derned lå der en tom cigaretpakke. Børnene kæmpede næsten om at få fat i den og smide den i skraldespanden, for tænk hvis en af køerne på marken spiste den og fik ondt i maven:lun: De børn vil med garanti aldrig smide affald i naturen. Og det krævede bare et enkelt billede. Og sådan kan man gøre med alle dele af dyrevelfærden. Børn er små svampe, og suger alt til sig!
  2. Jeps. Eller sidder jo egentlig i Odinsgade lige overfor:-) Send en PB hvis du vil have en smagsprøve. Hvis jeg ikke er på job, lægger jeg den bare i skranken (vi har lukket onsdag).
  3. Min dejligste elskepige fylder 5 år i dag:lun: Synes tiden flyver! Dagen er fejret med et godt spor og efterfølgende træning, derefter hjem og få "lagkage" og til aften delte pigerne en "hare":mums: Kys fra Bella:hjerte:
  4. Hvis han ulovligt (som er det Per skriver) har inddraget en offentlig sti, så er det i strid med loven, og han har pligt til at genetablere. Og har ingenting at sige ifht. hvem der må færdes der. Dog har jeg svært ved at forstå at den der har rettigheden til stien (om det er kommunalt eller statsligt), som angiveligt har anlagt og vundet en sag, ikke har nedlagt påstand om dagsbøder indtil genetablering er sket. Det er helt standard i sager om adkomst.
  5. Hvis der er en offentlig sti (som så er pløjet væk), så må du jo principielt gå der. Det var så ikke en risiko jeg gad løbe. At han har sin egen hund på egen grund kan vel aldrig blive et problem?
  6. Som de andre skriver, må man ikke færdes på privat grund uden tilladelse, men han må nu ikke skyde dine hunde. Jeg ville smutte i Føtex efter et par gode flasker rødvin, smutte ned til ejeren og sige undskyld for miseren, og lure stemningen. Hvis han nu viser sig at være en flink og rar mand, kan det jo være at vinen får ham til at give tilladelse:-)
  7. Bella knuseelsker små racer:lun: Hun elsker simpelthen at ligge og lade en lille chi/løve/whatever kravle på sig. Hun elsker også labber, flatcoatede og curlycoatede, men hader derimod goldens:vedikke: Dorit elsker alle! Hun ønsker sig en chi eller poms, men jeg ser det ikke lige ske. Heldigvis har hun nogle venner som er nogle små prutter, og hun er simpelthen så god med dem. Hun er også glad for store hunde, og er ikke bange for at bede dem fise af hvis de er dumme. En af hendes bedste venner er en berner (en lille en af slagsen, godt nok), og de to kan virkelig give den gas! Men Alba er simpelthen også bare så god (og Alba ønsker sig højt og inderligt sin egen corgi:mrgreen:).
  8. Jeg giver mine piger Luposan Gelenk, og det har de altid fået. Schæferen, som er en blanding, har netop fået fotograferet skuldre og albuer, og dyrlægen siger at de er så perfekte som de kan være på en 5-årig schæfer der bliver brugt. Om det er Luposanen, ved jeg jo ikke, men jeg giver det nu alligevel for en sikkerheds skyld. Det smarte ved Luposan er at man kan få det i pellets, som er nemmere at give sammen med foder, end fx pulver. Hvis du kan komme forbi Laksetorvet i næste uge, kan du få en smagsprøve:-) Jeg har en overgang prøvet Athlet fra Svensk Djurapotek, men det ville ingen af dem æde, selv ikke den altædende corgi:badr:
  9. Jeg tror slet ikke at det er de socialt udsatte der står for flertallet. Jeg tror faktisk nærmere at det er den øvre middelklasse, som har curlingbørn, pæne hjem og travle liv som har køb-og-smid-væk-mentalitet. Curlingbarnet vil have hamster/killing/hvalp, og 2 måneder senere gider ungen ikke dyret, og forældrene læsser kræet af i skoven, for det er jo et dyr og kan nok klare sig selv. Jeg er enig med de der råber på lovpligtig registrering af katte. I starten var det også op ad bakke med hunde, men i dag er de fleste hunde registreret. Og så skal kommunerne have en pose penge til at aflive ALLE uregistrerede katte der indfanges. Og ingen katte kan omplaceres fra internat uden at være neutraliseret. Mht. kaniner og andre gnavere, er det virkelig op ad bakke. Jeg har ikke lige noget bud på hvad der kan hjælpe der, ud over en masse oplysning. Måske bedre undervisning af børnene i de små skoleklasser, så de kan lære hvad det betyder at have ansvar for et dyr.
  10. Det er bare så typisk at Bella stiller op som model, og Dorit står for billederne i fuld fart:lol:
  11. Jeg kender kun 3, heraf 2 hanner. Alle 3 kan omgås andre hunde, men selvfølgelig er der enkelte de ikke bryder sig om - ligesom de fleste andre hunde:vedikke: Og så er jeg personligt fan af hunde der siger røvhul hvis der står en fremmed i haven, uanset om det er menneske eller hund. Det er de fleste hundeejere vist egentlig.
  12. Jeg er jo en smule egoistisk, og vil have hund nr. 3 mens Bella stadig er her, for hun skal være med til at opdrage hvalpen som kun hun kan:lun: Og så fordi jeg er ret sikker på at Dorit ikke vil bidrage med særlig meget brugbart:mrgreen: Om vi også når at få nr. 4 mens Bella er her, ved jeg ikke. Det kommer nok an på hvordan nr. 3 udvikler sig. Men netop det med at den ældre hund kan være med til at præge hvalpen, er jo noget der også skal med i overvejelserne. Ikke at det kan trumfe hensynet til den ældre hund, overhovedet! Jane, jeg håber du en dag får en oplevelse, som gør at du ikke er i tvivl om hvad du skal gøre:bighug:
  13. Hvem vurderer nogen "skyldig"? At der er objektivt ansvar på hunde (og heste og biler og alt mulig andet) er jo ingen hemmelighed, men der er jo netop ingen skyldsvurdering, da ansvaret er objektivt!
  14. Hundeloven har nu ingen aktier i det ned forsikringspørgsmålet, og da du ikke er blevet mødt med sigtelse, er hundeloven vist slet ikke blandet ind i den sag. Men uden dokumentation for skader, har de ingen sag, hverken for overtrædelse af hundeloven, eller mod forsikringen. Dumme unge!!
  15. Jeg synes det kunne være sjovt hvis de satte en uddannet træner/adfærdsdims op over for ham, og at de så hver især kunne komme med deres bud på og begrundelse for hvad hundeejeren skal gøre. Det ville være hylende morsomt at høre ham forklare sine metoder:sjov:
  16. Hvor bor du henne i landet? Måske kan en herinde anbefale en god træner, som også har lidt forstand på adfærd. Hendes hyrdning og gøen ville jeg som sagt shape hende til at ændre, og med kyndig vejledning, kan I komme et godt stykke vej:-) Der er et par opdrættere, som jeg personligt ikke har så meget fidus til, primært cardigan. Jeg vil helst ikke skrive dem her, men kan godt sende en privat besked til dig.
  17. At hunden gør og napper, er en klassisk corgi-ting. Det kan trænes til at være i begrænset omfang, men jeg har vist aldrig mødt en der ikke har gjort det i ophidsede situationer. Corgien er jo ekstremt stædig, og jeg har lært, at den træningsmetode der virker bedst i længden, er at shape, altså at den selv regner ud hvad den skal. Jeg ville opsøge en dygtig klikkertræner, som kan give jer nogle enetimer, hvor I kan få nogle ideer til hvordan i får hunden til at fravælge den adfærd, og gøre noget andet i stedet. Som corgier er flest, er de jo virkelig madglade, og det er super når man skal ændre en vane. Mht. usikkerheden ligger det jo slet ikke til dem. Men jeg ved at der er nogle lidt uheldige linier i opdrættet, og at enkelte af dem døjer med forskellig problemadfærd, fx agressivitet, usikkerhed og lign. Om I har en hund af de linjer, ved jeg ikke. Men også der kan i arbejde en del med adfærden. Igen masser af positiv forstærkning i nye situationer hvor den er utryg. Her kan adfærdsbehandleren hjælpe jer med at se hvor hundens grænse går, og hvordan i kan rykke grænsen og give den mere selvtillid. Generelt er træning og samarbejde med mennesker godt for selvtilliden, så det er et godt sted at starte. Jeg er meget nysgerrig på at vide hvad adfærdsbehandleren har foreslået:-) Håber I snart får en lidt gladere hund - en glad corgi er det bedste i verden:lun:
  18. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid ender med at anbefale corgi:hmm: Corgi er jo en yderst robust hund, både fysisk og psykisk. Den kræver ikke voldsom meget motion (jeg kan forstå at de fleste corgier får 3-4 km luftetur om dagen) og kan fint nøjes med en enkelt gang træning om ugen. Den elsker at lave vilde lege, hvor de bare løber, tumler og mosler, og så elsker de at knurre og gø. Det er generelt en meget vokal hund - på godt og ondt. Man er aldrig i tvivl om hvad corgien mener om noget, men det kan godt være lidt irriterende når den hele tiden skal fortælle hvad den synes. Særligt er jeg imponeret over deres selvsikkerhed over for alt nyt. De har et herligt sind, er nysgerrige og en anelse insisterende og anmassende, men ved også hvornår det er tid til at pakke sammen og holde lav profil. Størrelsesmæssigt er det en hund på 12-15 kg, 30 cm høj og 60 cm lang. En massiv lille pakke:mrgreen:
  19. For 20, eller bare 10, år siden, købte mange jægere en hvalp, smed den i hundegård og lukkede den først ud igen når den var et år. Det gav nemlig en effektiv hund. Det var også god latin at give sin hund tæsk når den fejlede. Eller at fodre med leverpostejsmadder. Man har jo lov at blive klogere:blink:
  20. Jeg tror simpelthen ikke det findes! Du kan få holistisk eller øko, men så er det ikke størrelsesspecifikt. Jeg ved nu heller ikke hvorfor du lægger vægt på størrelsesspecifikt foder til en voksen hund? Som regel er det kun pillestørrelsen der varierer. Acana og Orijen har temmelig høje standarder, men øko er det ikke. De bruger meget af dyrene, og bruger helst lokale fødevarer, men så slutter det også der. Hermann vådfoder er øko, og det er nok det nærmeste du kommer på noget som alle uanset størrelse kan spise. Og ellers er der hjemmelavet. I øvrigt er øko jo ikke lig med dyrevelfærd. Nogle gange tværtimod.
  21. Ja, jeg ville eddermame være ked af hvis nogen fangede mig på video med sådan noget sludder:lol: Her er lidt tragikomisk - kan nogen forklare mig hvorfor 6.000 gentagelser er nødvendige? Og har det noget med autisme at gøre? http://dogwhisperer.dk/hundetraening-intensiv/
×
×
  • Tilføj...