AnneMangetal

Jeg er ret sikker på at jeg netop over for dig, TS, tidligere har nævnt Malde, min tidligere hund. Han kunne ikke med intakte hanner, punktum! De skulle dø, og det kunne kun gå for langsomt. Sådan havde han haft det siden han blev kønsmoden. Når man får hund, må man også løbe den risiko at den ikke bliver perfekt og lever op til det ønskede glansbillede. Der er næppe mange der decideret ønsker en hund der ikke kan lide andre, men faktum er, at der er rigtig mange hunde der ikke har lyst til at omgås andre hunde (tit af samme køn). Og sådan er det. Det betyder jo ikke at din hund er en psyko-hund (som det blev kaldt i en anden tråd), men at du ikke kan stole på hvordan han vil reagere over for fremmede hunde. Så tag dine forholdsregler, og undgå for alt i verden at sætte ham i situationer hvor temperamentet kan eksplodere. Giv det noget tid, men hvis det ikke lykkes at omvende ham, er det jo bare det. Det er faktisk ikke verdens undergang!

Da Bella var hvalp, var der altid en bestemt mand i hundeskoven der løftede hende. Første gang blev jeg helt chokeret da jeg så hende i favnen på ham! Jeg prøvede at overbevise ham om at det ikke skulle være sådan, men han fortsatte ufortrødent hver gang han så hende. At han så tillige har stegt bacon i lommen, gør det jo ikke nemmere at få hunden til at holde sig væk. Men det har så hævnet sig:-) Hver gang Bella ser ham, er hun sikker på at hun skal løftes og have bacon, hvilket har resulteret i, at hun flere gange har væltet manden omkuld i sin iver:lol: Jeg oplever ALDRIG folk der bare styrter imod os og vil hilse uden at få lov. Det er nok fordelen ved at have 36 kg dræber-schæfer:lol:

Tja, det er der jo ingen der ved. Men i værste fald er der jo bare ingenting når man er død. Så er livet holdt op, og der er ikke længere nogen bevidsthed. Men det er da en mere rar tanke at der er dejligt på den anden side. At alle vores elskede dyr og mennesker venter dér et sted, at alle smerter og sorger er væk.

Så kommer brokrøven alligevel op i mig! For det første er dette emne for OMPLACERING, ikke opdrættede hunde der er til salg med fortjeneste for øje. Opret en annonce i stedet. For det andet synes jeg overhovedet ikke det er ok at oprette sig med DKK's navn (jeg er HELT sikker på at DKK heller ikke synes det er i orden). Bum!

En hvalp af stor race på 8 uger er mig bekendt meget sjældent sammen med mor - mest fordi mor er ved at blive drevet til vanvid af stor hvalp. Og ret beset handler opslaget vel om den forbandede sørgelige historie, at der er nogen der har stjålet 2 malamuthvalpe (som i øvrigt er chippede)?! Og at den ene hvalp er blevet efterladt i Brabrand.....!

Det er da sjovt at folk prædiker at forældredyrene skal være ihh og åhh så godmodige, så hvalpekøbere falder i svimer over forældrene, men at samme folk så forventer at moren er en frådende og blodtørstig hund der overfalder alt og alle der bevæger sig ind til hvalpene....?! Hvalpene er 8 uger! Hvem siger at de overhovedet går med deres mor mere? Jeg gætter på at hundene er adskilt når menneskene ikke er hjemme, eller at morhund ihvertfald har mulighed for at flytge laaaaaangt væk fra hvalpene. Og så synes jeg overhovedet ikke at det er på sin plads at rakke ned på folk der har fået stjålet deres hunde! Det er muligt at andre ville tage fri i 12 uger og sidde døgnets 24 timer og kigge på uldklumper, men der er også folk der arbejder - på trods af hvalpekuld - og endda sælger hvalpene når de er 8 uger:shock:

Det er bare et udtryk for kærlighed:-) Hendes fortid taget i betragtning, synes jeg at i skal lade hende slikke lidt på jer - hun gør det jo i god mening. Når så det bliver for meget, kan i stille og roligt fjerne hende eller det hun slikker på, og aflede hende med noget lige så lækkert eller hyggeligt. Min tidligere hund gik helt i selvsving når han fik lov at slikke en albue med tilhørende arm:lol:

Jeg kender nu flere med små børn som har fået hvalp, og det kræver selvfølgelig noget arbejde, men en hvalp kan hurtigt lære hvad der er dit og mit - på samme måde som den lærer at den ikke skal spise sko og potteplanter. Men det kræver selvfølgelig arbejde! Dog lyder det som om TS er ret bevidst om tingene! Alene det at hun begynder at søge efter den perfekte hvalp allerede nu, siger da noget om hende og familien:-)

Wow! Han ser altså dejlig ud:hjerte: Mon man kunne overtale sin mand til sådan en? Når nu man snart har fødselsdag:lun:

Og så synes jeg at du skal oprette en præsentationstråd af Tjaldur - så behøver vi ikke skrive i Teiturs mindetråd. Synes lissom Teitur fortjener at æres med en tråd kun om ham:hjerte:

Ihhhhh, tillykke med den lille ny - jeg håber han kan få solen til at skinne igen:hjerte: Jeg købte en masse nyt til Bella, og gemte alt Maldes yndlingslegetøj væk. Hun har nu efterhånden fået det meste - bortset fra Maldes rappi som han simpelthen elskede så meget. Den får Bella når hun engang er voksen og fornuftig og ikke ødelægger den. Hans halsbånd bliver aldrig sat på en anden hund! Det ligger på reolen rundt om hans urne, og der skal det blive! Kæmpe til dig og Tjaldur!

Hvorfor denne negativitet? Og hvem er de der "i" du mener skal opdrage folk med løse hunde? Det er jo valgfrit om man vil bruge sløjfen eller ej! Jeg har en lalleglad hund der vil hilse på alle, men hun er altid under kontrol, og får ikke lov til at hilse på nogen med mindre ejeren siger ok. Men derfor kan jeg jo godt se formålet i sløjfen for andre?! Sløjfe-projektet er et privat projekt der er ganske frivilligt - det er altså ikke sådan en guddommelig organisation der står bag. Og at du eller andre ikke vil bruge sløjfen er selvfølgelig op til jer selv. Og nej, jeg er på ingen måde med i projektet, og jeg kommer heller ikke til at bruge sløjfen. Men jeg gider da heller ikke spilde min tid på at fortælle andre om hvor åndssvagt projektet er....

Bella var egentlig rimelig medgørlig da hun skulle have dryppet øjne, og gik ikke i panik eller noget, men havde bare en enorm uvilje til det. Så jeg dryppede dem når hun lå og sov - så kunne jeg snige mig ind på hende og dryppe næsten uden hun opdagede det. Jeg er en slem hundemor:-)

Vi bruger kogt kød - enten lever, hjerte, kylling eller svinekød. Eller hvis vi har en god bøf i overskud (mørbrad, filet og lignende). Hvis det er en stegt bøf, plejer jeg lige at vaske den fri for salt og peber. Bella er super kræsen, så derfor er det nødvendigt med lidt opfindsomhed. Men da hun endnu ikke var kræsen, brugte jeg mest frikadeller og pølser:-)

Bella har et system med godbidder. Jeg har ikke luret det helt, men hun har åbenbart styr på det:-) I dag var det store-flyttedag for de nedgravede godbidder, og så ser man sådan her ud:hjerte:

Jeg ved ikke om du skal eller ikke skal vælge den hund. Men jeg ved med sikkerhed, at du kommer til at elske en hund igen. Måske ikke på samme måde som Teitur, men lige så højt - bare på sin egen måde. Da min elskede Malde blev aflivet, kunne jeg ikke holde ud ikke at have hund. Derfor kom Bella til allerede 4 dage efter Malde var væk. Det var min beslutning at få hende, men tvivlen nagede da vi fik hende hjem. Var hun den rigtige hund? Ville jeg nogensinde komme til at elske hende? Og da, ville jeg elske hende lige så højt som Malde? Og så havde jeg dårlig samvittighed over for Malde. Jeg følte at jeg forrådte ham ved at elske en ny hund! Men Malde var mit livs kærlighed - og det er Bella også. Jeg fandt ud af at man kan elske mange hunde lige højt, men på hver deres måde. Malde var min første hundekærlighed. Bella er min prinsesse. Og den næste bliver elsket lige så højt:-) Tag dig tid og mærk efter i maven! Er din tvivl rationel eller følelsesmæssig?

Skal vi ikke bare sige, at når nu man sidder på sin pind i samme ministerie, kunne man jo forsøge at gøre de rette folk opmærksom på problemerne ved loven:engel:

MEN! Det betyder alt andet lige også, at loven nu administreres af et ministerie, der har en vis faglig ekspertise inden for dyr og dyrevelfærd. Således er det ikke længere en "politisk" lov, men en nichelov, der (forhåbentlig) vil blive revideret efter behov, ikke efter hvilken vej de politiske vinde blæser. I ministeriet er der ansat et væld af dyrlæger og fagpersoner som udtaler sig om alle typer sager der vedrører dyr og dyrevelfærd. Det vil givetvis være disse dyrlæger og tilhørende fagkontorer der fremover skal spørges når loven skal revideres.

Prøv at læse hele tråden:-)

Åh Stella:ae: Jeg forstår dig! Og din ulyst til at være her uden Teitur. Smerten går aldrig væk, og hvorfor skulle den også det? Men med tiden vil glæden ved at have fået lov at tage del i hans liv, overskygge sorgen ved at han er væk. Tag den tid det tager at sørge! Og søg trøst hos dem der ved hvordan du føler. Dem der ikke har mistet en hund, kan ikke sætte sig ind i det. Glæd dig over at du har fået lov til at opleve den reneste kærlighed i verden. Du og Teitur havde uomtvisteligt et helt specielt bånd, og jeg tror at din sorg og dit savn kan sammenlignes med det, en mor der har mistet et barn føler. Du må aldrig skamme dig over din sorg, men vær åben omkring det. En dag skal i mødes igen, men indtil da skylder du Teitur at vise andre, både dyr og mennesker, samme kærlighed.

Jeg overvejede det også da Bella var hvalp, men fra den ene dag til den anden blev hun ret uinteresseret i mad. Hvad med at starte med at give maden på græsplænen eller i en foderbold? Hvis så det fortsætter, kan du jo købe den skål - som i øvrigt skulle virke ganske fint:-)

Holder også på at der er noget viszla eller weimaraner i. Eller noget toller eller chesapeake? Den sidste skal man holde sig fra:-) Men nuttet er den da. TS - er det fordi du gerne vil finde en hund der ligner? Så er alle ovennævnte racer blandet fx i labrador et godt bud. Hvis du er ude efter en retriever med de farver, kan du prøve at se nærmere på tolleren (Nova Scotia Duck Tolling Retriever). Fantastisk smuk og arbejdsivrig hund, men den kræver lidt træning:-)

Jeg har 120x80x80 til 65 cm schæfer på 36 kg. Hun kan stå, sidde og flade helt ud:lol:

Åh Stella:ae: Jeg kan slet ikke forklare hvor ondt det gør mig for dig og Teitur:bighug: Hvil i fred, Teitur!

Min veninde er meget allergisk, og hun har en coton som hun uden problemer tåler:-) Som Stenshøj skriver, så få en tot hår med hjem - og også gerne lidt skæl (ad, det lyder sgu ulækkert), men altså noget der er børstet af. Det er tit selve skællen folk er allergiske over for.