AnneMangetal

Bella var ligesådan da hun var helt lille. Vi bor ud til en ret befærdet sti, så det var vigtigt at hun hurtigt blev vænnet af med det. Vi havde ikke muligheden for at gå med hende ned og undersøge tingene, fordi der er en tæt hæk mellem stien og vores have. Jeg gjorde derfor det, at jeg med overdreven ro - også i kropssproget - gik med hende i haven. Når hun begynde at "uff'e", sagde jeg schhhhh, helt roligt og afslappet (på samme måde som et barn der skal trøstes). Med den opførsel fortalte jeg hende at der ikke var noget at være urolig for. Selvfølgelig masser af ros når hunden ignorerer dem der går på stien. Held og lykke:)

Bella er sød til at beholde de tabte tænder i munden og lægge dem til mor inde på gulvet:) Men hold op hvor bliver det dejligt når hun er færdig med skiftet!

Det skal måske siges at jeg først kom ind i Maldes liv da han var 6 år gammel... Og han har aldrig bidt når jeg har været i nærheden - fordi jeg aldrig lod ham komme i situationer hvor han kunne få muligheden for det. Men enig - træning, socialisering og evt. mundkurv er vejen frem.

Min nu afdøde shæferhan, som var ukastereret, havde aldrig kunnet med andre hanhunde. Han var generel ret dominerende, og havde i sine unge dage nogle mere eller mindre alvorlige sammenstød med andre hunde. Da han blev ældre blev der bedre med de andre hunde. Da han var 9 år gammel, luftede vi ham - i snor. Vi gik forbi en have hvor der kom en stor labblanding løbende ud. De snusede til hinanden, og pludselig sprang den anden hund på Malde. Min kæreste som stod for enden af snoren, trak Malde væk på at tidspunkt hvor den anden lå nederst. Lige som vi troede det var slut, sprang den anden hund igen på Malde og bed sig fast i panden på ham. Malde fik en flænge på 5 cm som gik helt ind til kraniet. Han fik behandling og kom sig i løbet af et par uger, ihvertfald rent fysisk... For et halvt år efter denne episode skete nøjagtig det samme - denne gang var det bare min Malde der umotiveret gik til angreb. Aflivning blev diskuteret og min kæreste afviste dette som en mulighed. Malde fik lov at leve de sidste par år af sit liv. I den tid kom han aldrig i nærheden af hunde han ikke i forvejen kendte. Jeg tror at episoden hvor Malde blev bidt, var en medvirkende årsag til ay han selv bed. Det skal siges at der også havde været episoder hvor han som lille hvalp var blevet angrebet.... Med dette vil jeg blot sige, at det kan tænkes at der i schæferens liv har været nogle episoder der har gjort den aggressiv. Men nu er det op til ejerne at tage hånd om problemet på den ene eller anden måde. Og tro mig, det er ikke nemt at stå med en hund der er aggressiv over for andre hunde - særligt ikke hvis hunden ellers på alle andre områder er den perfekte hund.

Uhh altså! Min lille prinsesse Bella på knap 5 mdr. har gang i det helt store tandskift! Jeg har forklarer hende at tandfeen kun kommer for hver 5. tand som lægges i samlingen (dem der falder af ude i haven tæller ikke), for ellers kunne tandfeen ikke lave andet.... I dag røg der to højrnetænder og en kindtand. Sikke et blodbad! Og moren bliver helt dårlig af alt det blod. Og undskylder panisk til ejeren af bernerhvalpen med det tidligere hvide, nu blodrøde bryst... Jeg kan kun glæde mig til hun er færdig med at skifte tænder. I mellemtiden finder vi trøst i Poul Kjøllers sang om rokketanden. Bella ELSKER når der bliver spillet på sax:)

EB bragte en artikel igår eller i forgårs om problemerne med affald i naturen, og oplyste bla. hvor længe det tager at nedbryde de forskellige ting - skræmmende! Jeg skrev et indlæg for nogle dage siden på denne tråd om problemerne i vores område. Om at jeg havde henvendt mig til kommunen og intet havde hørt. Men men men.... En højhellig SØNDAG eftermiddag fik jeg en mail fra Århus Kommune! Som gerne vil have et møde hvor de får kigget på problemet. Jeg er i chok! Jeg ved godt at det kun løser en lille del af problemet - her i min egen andegård. Men jeg ville bare fortælle, at nogle gange hjælper det at råbe - hvis man råber højt nok:)

Hold da nu helt kæft, hvor er det god gas! Jeg er selv typen der ikke kan holde mund over for sådan nogle dumme kommentarer, men at have stamtavlen med listen på bagsiden er simpelthen for genialt!!

Hmmm.... Jeg er nu ikke enig i at det er den eneste grund til at tage ferie når man får en hvalp. Men starter man ikke normalt alene-hjemme træning med få minutter og trapper op? Det var ihvertfald sådan jeg gjorde, og min schæfer på knap 5 mdr er uden problemer alene hjemme i mange timer. Så det kan jo være at den fornuftige, unge pige kan begynde at træne alene-hjemme træning med hvalpen når hun er hjemme med den? De fleste har jo behov for at købe ind, gå i fitnesscenter eller lignende. Og der har hun jo rig mulighed for at træne hvalpen. Og til den nye hundeejer - held og lykke med projektet:)

Hvor er han lækker:) Min "lille" tæve der bliver 5 mdr. d. 20.7. vejer allerede 24 kg. De fleste siger også at hun må være en dreng:)

Min tidligere hund havde tit dårlig mave grundet en tarmsygdom. Når han fik tynd mave kom han på skånekost af udkogte brune ris, kogte grøntsager, kogt kylling eller fisk og iblandet rå revet gulerod. Mange (6-8) små portioner dagligt. Dertil 6-9 paraghurt om dagen. Jeg rådførte mig på et tidspunkt med en dyrlæge, som sagde at jeg ikke kunne gøre mere end det. Når hans mave begyndte at blive god igen, skiftede jeg ham langsomt tilbage på almindelig kost. Husk at der skal rigeligt med kød i, da hunden har brug for protein. Hvis den er på skånekost i mere end et par dage er det særlig vigtigt med protein.

Få taget røntgen af lungerne og hjertet asap! Ved min gamle dreng viste det sig at jan var stakåndet pga. væske i lungerne som stammede fra lungekræft. 8 dage senere blev han aflivet. Det koster en del i både penge og tårer, men i det mindste fik han en værdig død.

Mine hunde har lært mig at hunden virkelig ER menneskets bedste ven! En hund giver ubetinget kærlighed og viser altid sine sande følelser. Og min nye lille prinsesse har lært mig, at man sagtens kan drive mennesker til vanvid blot med et enkelt pivedyr:)

Min tæve er efter en langhåret mor og en hvid langhåret far. Hendes voksne søskende er pelset lidt som en Golden, altså en længere blød overpels og ikke så meget underpels. En "almindelig" langhåret er ret beset langstockhåret, altså med kraftig underpels og en mere strid og lang overpels. De langstockhårede ses ofte hos politiet. Min tæve kommer vist til at ligne en alt deutsche i pelsen. Jeg troede at alle langhårede blev disket til kåringer - uanset underpels?!

Ups, jeg har kun læst de første og sidste indlæg. Det er så ærgerligt når mennesker har ødelagt hunde. Og det er stort at i forsøger at give ham et rart liv nu. Et - i visse kredse upopulært - råd, kunne også være at kontakte en hundehvisker. De kan altså et eller andet.... Men tror de koster en del at få hjælp af. Håber det bedste for jer alle!

Jeg har kun haft schæfer, og vil altid have schæfer! Det er en fantastisk hund som vil gøre alt for sin ejer. Men det kræver træning, træning og træning. Vi træner i DcH og er super glade for det. De har tilbud til hunde i alle aldre, og de ved meget om brugshunde. Schæferen har et utroligt sind, men vælg din hund med omhu. Alle hunde bliver præget af deres mennesker, og det er din opgave at præge din hvalp helt fra begyndelsen. Hvis du ellers er et fornuftigt menneske og er villig til at bruge den tid det tager, synes jeg bare du skal finde en schæfer hurtigst muligt:)

Vi bor ved en dejlig lille skov, hvor alle hundeejere i området lufter hunde. Lige ved skoven er der en samkørselsplads - den ligger ud til en af de store indfaldsveje til Århus. Denne plads er altid blevet brugt som losseplads, hvilket jo er meget logisk når forbrændingen ligger få 100 meter væk.... Hvad vufferne ikke kan finde af lækre ting - menneskelort, madrester i sølvpapir, ituslåede flasker mv.... Og nu på det seneste brugte sprøjter! Beboerforeningen har forsøgt at råbe kommunen op - uden held. Det betyder at vi der bor her, tager den årlige store oprydning med naturfredningsforeningens "Hold naturen Ren". Jeg er begyndt på at samle flasker, dåser mv op og smide i en skraldespand, men det løser jo ikke selve problemet - nemlig de idioter der smider deres skrald. Sprøjterne vil jeg dog ikke røre.....

Er der nogen af jer der har erfaringer med stedet? Det ser jo umiddelbart rigtig fint ud på deres hjemmeside, men hører gerne om der er nogen der har fået deres hund passet derude - eller kender nogen. Jeg er i forvejen lidt ked af at skulle aflevere min lille prinsesse i pension:) Hilsen Anne og Bella Ps. Undskyld tråden ligger to steder....

For 5 år siden mødte jeg min store kærlighed Malde, en schæferblanding på dengang 6 år. Han boede sammen med den mand jeg nu skal giftes med:) Malde accepterede mig straks som sin mor, og vi elskede hinanden utrolig meget. Lige før påske i år blev Malde dårlig og havde svært ved at trække vejret. Ved dyrlægen blev det konstateret at han havde vand i lungerne. Vi fik medicin til ham, og tog ud igen efter et par dage og fik taget nye billeder. Diagnosen var lungekræft. Jeg græd og græd og kunne ikke samle mig om andet end min dejlige hund. Dyrlægen bad os ringe til ham i løbet af en uge - han ville give os tid til at sige farvel. Min lille dreng blev hurtigt dårlig igen, og fredag - en uge efter det første dyrlægebesøg - ringede vi og bestilte en aflivning i hjemmet til mandag. Lørdag d. 16. april 2011 stod jeg op til en hund der næsten ikke kunne gå eller trække vejret. Vi ringede til dyrlægen, som sagde at vi måtte komme til ham. Vi tog min dreng ud i bilen og kørte afsted. Jeg græd som pisket. Da vi kom ud til dyrlægen kunne Malde selv gå ind. Han gav os begge et hundekram og et kys, og lagde sig ned foran dyrlægen og fik lagt nålen ind. Så var det slut:( Vi fik vores lille dreng enkeltkremeret, og han står i en urne i soveværelset sammen med hans halsbånd. Jeg har ham som baggrund på min telefon, og nusser ham hver dag. Jeg savner ham hver dag, og ville give alt for at have ham tilbage. 4 dage efter den frygtelige dag, hentede vi vores lille prinsesse, en schæfertæve. Hun er en fantastisk hund, og jeg elsker hende utrolig meget. Hun er ikke, og bliver aldrig, en ny Malde. Men hun har hjulpet os gennem det sværeste nogensinde, og solen skinner igen hver dag med hende:)

Hvis du melder dig ind i DcH vil du kunne gå til ugentlig lydighedstræning og samtidig benytte dig af deres gratis adfærdskonsulenter. Umiddelbart vil jeg også mene at du skal aflede ham før han går i selvsving - spørgsmålet er bare hvordan du gør det bedst. Og det kan en adfærdskonsulent nok hjælpe med.

Hver dag - mindst en gang i timen:) Min lille schæfertæve på 4 mdr laver så mange fjollede ting - går besærk og stormer rundt i haven, bøvser højt når hun har spist, snakker med fjernsynet, jagter insekter eller bare når hun vrikker så kært med sin lille mås når vi går tur:)

Er der nogen af jer der har erfaringer med stedet? Det ser jo umiddelbart rigtig fint ud på deres hjemmeside, men hører gerne om der er nogen der har fået deres hund passet derude - eller kender nogen. Jeg er i forvejen lidt ked af at skulle aflevere min lille prinsesse i pension:) Hilsen Anne og Bella