AnneMangetal

Jo, jeg kan godt lære hende ikke at spise græs, lege med pinde, spise ben i haven, blive belønnet med legetøj - eller bare holde hende indendørs 24/7 og pakke hende ind i vat:blink: Det er jo altså ikke fordi hun æder læssevis af snegle. De kan sætte sig i hendes pels efter en rulletur på græsset, sidde i barken på en pind eller lign. Så jeg lader hende være en (glad) hund og tester tit. Og du burde overveje en test. Dit område er bestemt ikke smittefrit, men testen er verdens nemmeste.

Tillykke:banan: Hvor er han sød:lun:

Arh, hva'?! Dorit er næppe født med lungeorm, og hun er testet negativ efter hhv. 3 og 6 mdr., og er i øvrigt symptomfri. Og Bella har haft lungeorm, lungeorm, hjerteorm og så lungeorm. Så mon dog hjerteormen er kommet af lungeorm. Hun testes mindst hvert halve år - metoden afhænger af symptomerne, men altid mindst 2 forskellige tests ved symptomer og efter endt behandling - du glemmer at der kan testes for indikation på parasitter i blodet, og der spores larverne tidligt. Jeg kan godt se at du har besluttet dig for at have ret. Og det må du gerne for min skyld:-) Jeg taler bare ud fra min erfaring med produkterne, og det er min erfaring jeg vil holde mig til fremover. Måske anvendes Panacur i dag til nogle forhold der ikke gjaldt i '88. Lidt som at penicillin stadig bruges, trods det at det blev opfundet 1928:blink:

Bravecto findes kun som 12 ugers behandling, så ja, det var den hun fik. Charlies historie er ganske tragisk, men som en anden er inde på, så er det nok et tilfælde. Ejeren skriver at hunden led af en sjælden nervesygdom - og det var KUN ejers egne tanker der strejfede Bravecto. Jeg læser det i øvrigt ikke som om ejeren - ud over strøtankerne - havde en mistanke om at Bravecto var synderen. Jeg er ganske klar over hvordan Advocate virker - eller rettere ikke virker (godt nok). Min hunde har indtil videre til sammen haft enten hjerte- eller lungeorm 5 gange (den ene er 4 år, den anden er 1 år). Og jeg kan kun sige, at Advocate ikke har hjulpet som behandling, de gange det er givet alene. De andre gange, hvor hunden er behandlet med Panacur, er hunden testet fri efter endt behandling. Og så må jeg erkende at jeg er fløjtende ligeglad med hvad de respektive produkter er godkendt til - faktum er at de virker. I øvrigt kommer det noget bag på mig at et sted som Århus Dyrehospital bruger "gamle produkter" der ikke er "godkendt til den behandling":hmm: Når man google Panacur og hjerteorm, fremgår det fra et utal af dyreklinikker landet over, at Panacur er den foretrukne behandling. Gad vide om de har fat i noget:-)

Pa-na-cur!

Advocate er jo ikke det eneste middel mod hjerteorm (eller lungeorm, for den sags skyld). Personligt har jeg erfaret at Panacur er MEGET mere effektivt!! Begge gange min hund er blevet behandlet med Advocate, er hun efterfølgende blevet behandlet med Panacur for at få udryddet de sidste orm. Om Advocate har tilstrækkelig forebyggende effekt, finder jeg ud af i næste uge. Og hvis du ellers læste hvad jeg har skrevet længere oppe, så har jeg brugt Advocate ca. 1 måned efter Bravecto er givet. Uden problemer! Kan du ikke prøve at linke til de skrækhistorier med frygtelige bivirkninger? Det er jo noget af en påstand at komme med:-)

Jeg kender 2 hunde derfra, og de er virkelig dejlige:hjerte: De har ikke så meget mod som en rigtig schæfer, og er derfor ikke egnede til ipo. De er temmelig pelsede, den ene jeg kender er ekstremt langhåret, den anden er som Bella. Og så er de nogle ordentlige klepperter:-) Mig bekendt er begge hunde sunde og raske.

Man vil nok sige border, men de bedste pt (som har ligget ret stabilt i toppen de sidste par år) er hhv. kelpie, aussie og kooiker:-) Til det skal nok siges at hundene var lydighedshunde inden de begyndte på rally. Rally er jo ret nyt, så det er nok først nu og nogle år frem vi ser de hunde der kun er trænet til rally. Men alle hunde kan bruges! Det er det fantastiske ved rally. En af dem der også har gjort sig rigtig godt bemærket, har en dalmantiner og en kleiner münsterländer.

I så fald glæder jeg mig til at se dig gå rally:mrgreen: Det man træner meget, er jo ikke nødvendigvis det der er sjovest:hmm: Fx kan en øvelse der volder problemer jo i dén grad være påkrævet at træne. Men det er da sjovest at træne ting man véd går godt - hver gang! Og det er vel det der er udfordringen når man træner hund - at sørge for at det er succes, samtidig med at man gør kriterierne sværere, samtidig med at man selv har gejst nok til både sig selv og hund, så det bliver sjovt at træne. Men jeg tror egentlig at der er ret stor forskel på at træne en jagthund og så stort set alt andet. Jeg mener, der er jo grænser for hvor meget man reelt kan ændre på kriterierne i en jagt. Og du har vist selv på et tidspunkt fortalt, at en jagthund er "færdiguddannet" i 3-4 års alderen. I lydighed, AG, brugsarbejde m.m., kan man jo altid gøre kriterierne sværere, fordi man bevidst udfordrer hunden (længere spor der har ligget i flere timer, større søgefelt, bedre gemt figurant m.m.), men gør man også det i jagttræningen? Altså, øger sværhedsgraden - ud over det man ville risikere på en rigtig jagt? Eller fokuseres der mere på at hunden skal kunne præstere det der kræves på en jagt? Og hvordan holder man gejsten oppe hos både hund og fører? Hilsen Spørge Jørgen:mrgreen:

Jeg er jo vokset op på landet (for efterhånden ret mange år siden), og vi blev tit fortalt hvordan vi skulle omgå fremmede dyr, både hunde, katte, heste og køer. Det med hunde lærte jeg i øvrigt på den hårde måde, da jeg som ret lille blev bidt i struben af en gravhund. Dér lærte jeg så at man ikke skal forsøge at kramme fremmede hunde. Men dengang var man jo ikke så hys, så jeg blev kørt omkring skadestuen og lappet sammen, og hunden levede til den en dag faldt om af alderdom. Men anyways, det jeg ville sige var, at det er en rigtig god ide at børn får at vide (tit) i skolen, hvordan de skal forholde sig til dyr. Havde DKK ikke engang sådan et program hvor de tog rundt på skoler og fortalte? Jeg tror i øvrigt at alt var prellet af på mig - jeg var simpelthen alt for begejstret omkring dyr:oops: Og har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet bidt, kradset, sparket osv.

Det er nemt: det du beslutter dig for skal være sjovt, bliver sjovt:-) Hvis du fx begyndte til rally, ville du enten traske rundt og agere som til jagttræning (hvor jeg formoder at rammerne er ret faste), eller du ville slippe hæmningerne fuldstændig og te dig som en tosse med din hund. Hvis du laver den første udgave, vil rally være røvsygt for jer begge, men hvis du vælger den anden model, vil i have verdens største fest. Jeg tror egentlig at vores hunde et langt stykke hen ad vejen er fuldstændig ligeglade med hvad de laver - bare vi har det sjovt sammen. Og førerens entusiasme smitter jo:-) Ps. Ville ELSKE at se dig gå rally:lol:

Men det kommer jo an på hvad man synes er sjovt:-) Jeg har jo en klappekagehund, som ikke bruges til noget som helst fornuftigt. Vi træner tricks, fvf og så går hun af og til et spor, that's it! Hun ville under ingen omstændigheder klare sig i hverken DcH eller DKK's lydighed, redningshundearbejde eller jagt. Dog ville hun måske synes at AG eller rally kunne være sjovt. Var hun blevet grundtrænet noget mere, havde hendes muligheder været bedre, men hånden på hjertet, så synes hun at hendes liv er ret fedt som det er nu.

Puh, det har jeg ikke tal på. Det har taget RIGTIG lang tid! Jeg har en hund som ikke altid har syntes at det selvstændige søg var særlig fedt, så det har taget mange, mange timer at træne det! Men sådan nogle ting som fri ved fod, sid, stå og dæk er jo rigtig nemme at træne når man går tur. Og det er feltet faktisk også. Så det er nok den måde vi har trænet det rigtig meget på. Men altså, sådan noget som en eftersøgning, er vi jo ikke rigtigt igang med endnu. Vi er stadig ved at bygge elementerne op, og det synes hunden heldigvis er skide sjovt. Det der gør den type træning svært, er at det er meget tidskrævende, og kræver at man enten selv går en rute og sætter spande eller andet op til udslagene, eller at man finder nogle figuranter der gider bruge et par timer af deres tid på det:-) I søndags (tror jeg det var) trænede jeg eftersøgning/løbearbejde, bare mig og hunden, og lagde et spor. Min app fortalte mig da jeg kom hjem, at jeg havde gået 5,7 km, og i alt havde jeg brugt knap 3 timer på det (inkl. oprydning). Så det er et stort arbejde, som kræver at både hund og fører gider.

Nej, jeg skrev at panodil og kodimagnyl begge virker mod hovedpine, men derfor går det ikke galt når man tager begge dele (som svar på én der skrev at man ikke må anvende advocate og bravecto sammen). Og det er gravide der ikke må tage panodil - små børn må gerne:-) I øvrigt er panodil farligt for hunde, i alle afskygninger, men det er jo så ikke ensbetydende med at det er farligt for mennesker. Og ja, flåter KAN falde af og sætte sig på dig. Bare spørg min mand:lol: Om du vil bruge bayvantic eller bravecto, er en smagssag. Bayvantic skal man jo så genbehandle med hver 4. uge, og hunden må ikke bade i søer og vandløb i 3 dage før og efter. Og det må ikke komme i nærheden af katte (det er dødeligt for katte). Og som Bustertrold skriver, så kan man risikere en allergisk reaktion. Det sker ikke så tit, men forbigående hudirritation er ret almindeligt.

Jeg er egentlig ked af at kalde lydighed for lydighed - det er nemlig "gør hvad jeg siger". Jeg vil hellere kalde det for villighed - hunden gør som den gør, fordi jeg beder den om det, og fordi den har lyst! Den gør det fordi den ved at der kommer en belønning:-) Men jeg ved nu stadig ikke helt hvor du vil hen med spørgsmålet. Men for at forklare det, så er stuedressuren (som vist er det du kalder lydighed?) noget der udvikles gennem klasserne i DcH programmet. Den klassiske stå-sid-dæk laves fx i løb i E-klassen, apporten bliver en dobbelt apport, springet bliver med apport og sid/dæk/stå før tilbagespringet. Men det er vel egentlig eftersøgningen der virkelig trækker på både villighed og hundens egen arbejdslyst. Hunden skal på førerens anvisning eftersøge en strækning (400 skridt lang, 100 skridt bred i E-klassen), med udslag til begge sider. Her skal hunden rette sig efter HF's kommandoer (hvilken retning, hvor langt), og samtidig selv arbejde for at finde genstande og figuranter. Feltsøget er også et eksempel, da det er HF's opgave at dirigere hunden til at have afsøgt hele feltet (i E-klassen er det 4 genstande, 70x70 skridt og 10 minutter), mens det jo er hundens næse der laver det egentlige arbejde. Men det er nogle af de situationer, hvor "lydighed" er grundstenen, og derfor trænes der rigtig meget på grundfærdighederne - uanset niveau:-)

Men er det ikke sådan med al træning? Altså, min hund kan også løbe ud og hente en død and. Og hun er en schæfer. Men jeg er helt sikker på at en jæger ikke vil synes hun er en god jagthund af dén grund:-) Så..... Lydighed er ikke evner? Lad os forestille os at lydighed er grundstenen i en hunds evner. DcH programmet (som jeg bedst kan udtale mig om) læner sig op ad redningshundeprogrammet. Og hvis man forestiller sig en redningshund, er det altså vigtigt at den er lydig. Rigtig mange af vores øvelser skal også bygges op med lydighed og villighed. Jeg tror næppe en hund uden grundfærdigheder inden for lydighed, kan trænes op til at gå fx en eftersøgning - det er faktisk også svært for en lydig hund. Den tråd har jeg ikke fulgt med i, men du kan måske oplyse hvad du så forstår ved "træning". Er det kun decideret brugstræning, eller? Og hvad er brugstræning i dine øjne? For hvis fx DcH programmet ikke tæller, så gør markprøver vel heller ikke?

Tja, det er jo en holdningssag. Jeg forstår så ikke at du vaccinerer din hund, for det er der bestemt også en risiko ved. Og nej, flåter er ikke ufarlige. Lopper er skide irriterende, men da til at håndtere, selv hvis de går helt amok. Men flåter er nogle grimme sataner. Dog kan det være at din hunds pelstype gør at den ikke får særlig mange flåter. Min den lille har en så tyk pels, at hun nærmest aldrig får flåter (heller ikke før Bravecto). Men den store er en magnet, og de er simpelthen ikke til at finde i hendes lange pels. Hun er for et par år siden testet positiv for anaplasmose, men antistofniveauet var lige under grænsen, så hun havde selv bekæmpet infektionen. Dog vil jeg gøre alt for at minimere risikoen for at hun igen bliver udsat for sygdommen, og så er forebyggelse vejen frem.

Jeg vil bare gerne gentage det Ninkamus skriver ovenfor:-)

Da jeg brugte Bayvantic, fik jeg også at vide at der skulle gå 14 dage fra den ene til den anden behandling. Men det vil jo så stadig sige at der har været et overlap, eftersom begge midler holder i 4 uger. I øvrigt har jeg da vist ret sikkert givet Advocate mens Bravectoen stadig virkede. Bella fik Bayvantic omkring august sidste år, og i slutningen af september startede hun op på Advocate.

Prøv at læse tråden:blink: Eller kig i det mindste på den dato du selv har citeret i dit indlæg....

Men kodimagnyl og panodil bruges også begge mod hovedpine, og det går jo ikke galt:blink: Hvilke bivirkninger har du fundet? Og har du tjekket bivirkninger for Advocate? Og bruger du Advocate forebyggende?

Der kan være det mest fantastiske lys deroppe om efteråret. Her er fra 2013:hjerte:

Min smukkeste model:lun: Min mest magelige model:hjerte:

Der står bare ikke noget på hverken Bravecto eller Advocate:vedikke: Altså ingen advarsler om virkemidlerne i det andet præparat.