AnneMangetal

Men det er da netop meninger i modvind der gør det sjovt! Og tingene bliver hverken mere rigtige eller forkerte af det. Men det ændrer nu ikke på at det typisk er folk med "anderledes" holdninger, der opretter disse tråde. Men hånden på hjertet, så tror jeg at det er én bestemt bruger, der har fået dig til at oprette tråden. Og der kan man så overveje at tage dem på pb i stedet:-) Og nej, der er langt imellem brokrøvene. Se fx denne: http://www.hunde-forum.dk/diverse/8486-danmarks-hyggeligste-forum.html?highlight=hyggeligste, som udspringer af en tråd om en hund der er urenlig, hvor et af rådene er at hunden ikke må være i sofaen. Vedkommendes mening er i dén grad i modvind, og så kommer der en tråd om hvorvidt det er ok. Min personlige holdning er, at hvis man kan stå inde for sin holdning, må man også stå inde for den i modvind, og gerne kunne underbygge den.

Nej, men nogle gange skal man, som du selv prædiker, lytte til andre, og måske erkende at man ikke altid har ret:blink: Jeg synes debatten er både bred og rummelig. Som tidligere nævnt, er det kun når debatterne "besættes" af den samme gruppe brugere, der igen og igen diskuterer det samme emne at jeg mærker en lille bitte prikken af irritation. Men så smutter jeg ud af tråden, og tænker at mit liv ikke nødvendigvis behøver at dreje sig om livet på HF:-) Uden at sige for meget, så er det altid folk med meninger i modvind der opretter denne type tråde. Og om det skal tages til efterretning, må jo være op til de andre brugere. Personligt vil jeg ikke lade mig gå på af at der kommer en "brokrøv" forbi af og til. De findes også irl, men heller ikke irl bliver der taget særlige hensyn.

Jeg har to tæver, den ældste på 4 år og den yngste på 1 år. Det vil jo så sige at Bella var alenehund i 3 år. Bella er meget tæt knyttet til mig, og det var egentlig min største bekymring. Men hun adopterede straks hvalpen, og de to har kæmpe fornøjelse af hinanden! De kan give hinanden noget som vi mennesker slet ikke kan hamle op med:hjerte: Jeg synes ikke to hunde er dobbelt arbejde, men jeg kan også lufte dem sammen, og rengøringsmæssigt er det det samme. Det eneste det kniber med, er sofapladsen, men det kan da heldigvis løses med en større sofa:-)

Jamennåmensødelillebabyda:lun: Hold nu op, hvor er han gudeskøn:hjerte:

Men hvis noget virkelig stikker i mine øjne, så er jeg vel i min gode ret til at ytre min mening? Fx synes jeg ikke det er ok at sparke sin hund, og ja, hvis man gør det, så ER man et dårligt menneske i mine øjne:vedikke: Men PBC, det lyder som om du virkelig ikke kan lidt lugten i bageriet. Det er du helt sikkert ikke ene om:-) Jeg har bare svært ved at se formålet med at oprette en tråd om emnet - det er sket før, og sker helt sikkert igen. Som jeg ser det, er det endnu en af de situationer hvor du gerne vil fortælle andre hvad du mener, og det er sandheden. Alle der mener noget andet (fx flertallet der har skrevet herinde), må tage fejl. Edit: Det med lugten i bageriet er altså bare en uheldig skrivemåde - det er på INGEN måde en opfordring til at du, PBC, skal smutte herfra!! HF vil helt sikkert blive et kedeligere sted uden dig!

Og det er nok småting, som det med hængslerne, der får mig til at tænke over emnet ret tit:hmm: For lige præcis sådanne ting oplever jeg igen og igen - selv med den lille (som jo altså har en IQ under middel). Og de ting - som fx hvor hængslerne sidder, har jo ikke gjort indtryk på hunden.... Ellers synes jeg at det med styrken i oplevelserne giver god mening:-)

Jeg ville gå efter Kingsmoor Pure eller Essentials. Essentials er imo bedre kvalitet - men bliver godt nok produceret i GB. Ejeren er ham der tidligere havde Oliver's. Kingsmoor synes jeg og mine hunde er super - ingen af dem fungerer på Essentials, men det er jo individuelt:-)

Men har ER jo en skødehund:lol: Men rigtig fint at han kan blive liggende mens du bevæger dig rundt i huset! Mht. at beskytte territorie, så er det nok ikke det han gør. Men utryghed over for sønnen (som du er inde på) eller ressourceforsvar (du er ressourcen). Hvis sønnen udstyres med et stykke kogt kylling, og han skal give Murphy et stykke HVER gang han kommer i nærheden, så kan Murphy få vendt sønnens opsøgen til noget positivt:-)

Spidsfindig-OT, kartoffel-kartoffel. Lidt som dette:blink:

Men altså, nu var det jo dig selv der startede med at gå OT i den tråd, og en anden påtalte det. Dét kan man ikke forlange bliver gjort på pb. Det må være op til en given TS om denne gider høre på ævl i sine tråde, og det må brugerne respektere. På det personlige plan elsker jeg OT'er, med mindre det er i tråde hvor der stilles et MEGET specifikt spørgsmål, som det er tydeligt der ønskes svar på. Og ja, jeg elsker de tråde der løber helt af sporet og ender i laaaaaange diskussioner. Omend det kan være lidt trættende at blive citeret ude af kontekst, eller få indfortolket en holdning, som man slet ikke har.

Det er jo en balancegang. Han er bare en lille bitte baby der savner sin mor og sine søskende, og nu er de erstattet med dig. Derfor vil han gerne være tæt på dig hele tiden. Hvordan med at følge dig i huset? Kan du gå fra ham og komme alene på toilettet eller gå i køkkenet?

Jeg ved det - det er jo derfor jeg personligt tror at hunde er bedre til at huske, end vi tror. For hvis de ikke kan huske, hvordan kan shaping så virke?

Der er noget med sten og glashus, men jeg går selvfølgelig ud fra at du mener alle, inkl. både dig og mig? Men ja, debatten kan altid blive bedre. Omvendt er en debat aldrig bedre end de der deltager. Og hvad er så en god debat? For nogle gælder det om at få ret, for enhver pris. De kan være svære at debattere med, for sandheden er jo allerede givet. Så er der de debatter hvor bølgerne går højt, og folk virkelig udfolder sig. De kan imo gå begge veje - være virkelig gode eller virkelig pinlige. Og så er der de debatter, som altiiiiiid kommer til at handle om det samme emne, debatteret af den samme lille gruppe brugere. Dem har jeg måske lidt svært ved at se noget fornuftigt i, omend der altid er plads til et billigt grin:lol Når så det er sagt, så synes jeg at langt de fleste debatter er virkelig gode, og der er altid noget at lære. Niveauet herinde er i den bedre ende, og jeg synes det er fantastisk at folk gider bruge deres tid på at øse ud af erfaringer. Uden dette forum, var jeg gået glip af alt for mange spændende emner! Og så er der den fordel, at folk herinde ikke er bundet af bare en enkelt race (eller jo, nogle er), og derfor snakker hunde generelt.

Både og - for det er jo det der bliver skrevet. Og det er lige præcis noget af det jeg undrer mig så meget over. Hvis vi nu forestiller os at hunde kan huske andet ens oplevelser der er forbundet med ubehag, at de til en vis grad kan konsekvensberegne og tænke selvstændigt, så giver det jo ret god mening ifht. positiv træning. Det modsatte har jeg bare svært ved at blive overbevist om:hmm:

Et barn på 4 år bør kunne forstå, at han skal holde sig i ro omkring hvalpen og lade den være i fred, med mindre han får lov til andet:-) Du må jo være over dem som en høg, og så lade Murphy blive tryg ved sønnen. Dvs. sønnen må ikke være vild (løbe, råbe, larme) omkring hunden, han må ikke opsøge hunden, løfte den osv., før hunden er blevet tryg ved ham. Det lyder til at blive lidt op ad bakke, henset til at Murphy også er så utryg udenfor:???: Som PBC er inde på, lyder han til at være en sart lille fyr. Jeg forstår godt at du ikke vil (eller kan) levere ham tilbage til opdrætter. Men der skal i hvert fald arbejdes meget hårdt på at gøre ham til en tryg og glad lille hund, og det betyder nok at både du og sønnen må ofre ret meget de næste par uger. Så snart han er tryg ved din søn, er det vigtigt at han kommer ud og møder andre (rolige) børn også. Det dur vel næppe at have en hund der i fremtiden vil være bange/utryg omkring sønnens legekammerater. Og et lille bonus-spørgsmål: hvad mener du med at du arbejder på at Murphy ikke skal være så klæbende? Og hvad gør du?

Så forstår jeg ikke helt hvor du vil hen. Hverken børn eller hunde har empati - derfor kan de ikke sammenlignes på alle områder:vedikke: Et andet eksempel: Bella duftede en dag noget lækkert på vores køkkenbord. Jeg sagde til hende at hun bare kunne hoppe op, og hun fik virkelig store øjne. Kiggede på mig, på manden og igen på mig. Og så gik hun. Hun har aldrig fået at vide at man ikke må hoppe op på borde - tværtimod gør hun det glad og gerne udenfor. Hun har også en naturlig forståelse for at man ikke må være i sofaen andre steder end derhjemme, eller hvis man får lov et nyt sted (og det er mor eller far der skal give lov). De ting er ikke noget hun nogensinde er blevet irettesat for, men alligevel har hun en særdeles veludviklet sans for hvad der er god opførsel i de situationer. Dorit fatter ikke en skid - om så vi tager hende med tænderne i fodlisterne, forstår hun det ikke. Med mine hunde er der stor forskel på hvad de husker og hvordan de husker, men jeg kan altså ikke strække den til at sige at Bella ikke husker hvad hun eller andre har gjort:hmm: En anden ting - jeg læser det som om flere af jer skriver at hunde skal have oplevet en ting, fået en irettesættelse (skæld ud, ejers irritation eller lign.) for at huske. Altså at hunden skal have oplevet et ubehag i forbindelse med en situation. Vil det så sige at positiv straf i virkeligheden er den bedste måde at indlære?

Jamen, så ved Denver vel også at det var forkert at hapse kattemaden:vedikke:

Bella har nok i sin tid fået et almindeligt "nej". Hun er slet ikke i tvivl om at man ikke må bide i andet end legetøj og pinde. Men derfra og så til at dæmpe over at Dorit har gjort det? Og nej, intet var ændret i hjemmet og manden havde ikke en dårlig dag. Det skete bare:vedikke: Og som Dorte, er det samme historie med uheld (fra Dorit). Bella er SÅ ked af når det sker! Og ingen af dem har nogensinde fået skæld ud for det!

Luckyluna, jeg forstår ikke helt din pasus om at børn ikke føler empati. Mener du så at hunde gør det? Et andet eksempel: Bella har ALDRIG fået skæld ud fra at tygge i ting, af den simple grund at hun aldrig har gjort det. Første gang Dorit bed noget i stykker, var Bella ved at gå ud af sit gode skind da manden kom hjem. Hun pev, krøb og var meget oprørt. Af gode grunde viste ingen at Dorit havde ædt en fodliste og en sko. Hvad er det der gør at Bella reagerer?

Afledt af Denver-tråden, så kommer her en mere generel tråd. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I tror hunde kan huske og hvorfor? Det er efterhånden ved at være almindeligt anerkendt, at hunde kognitivt svarer til børn på 3-4 år, dvs. de tænker og føler nogenlunde de samme ting. Jeg oplever at der er enighed om at hunde kan huske gode og dårlige oplevelser, og at de med en vis mængde af samme oplevelse, kan fortrænge og arbejde sig ud af andre oplevelser, fx klassikeren med hund der har dårlig oplevelse med en bestemt type hund - den kan ved mange gode hundemøder lære at stole på denne type hund igen. Men hvorfor er der så udbredt enighed om at hunde ikke kan huske hvad den har gjort forkert for 2 timer siden eller i sidste uge? Og gælder det så i virkeligheden ikke alt - både gode og dårlige ting? Her mener jeg ikke anvendelse af positiv straf! Hvorfor skelnes der mellem ting hunden selv gør, og ting hunden bliver udsat for? Der er vel en grund til at shaping anvendes så bredt - fordi tanken er, at hvad hunden selv gør, vil den huske bedre end noget den er blevet fx lokket til.

Jeg ville tage mange, mange ture ud, mindst hver halve time. Strø virkelig lækre godbidder ud, så han kan gå og søge - det giver ro og tryghed. Skidt med at han så ikke får tisset og skidt udenfor, men de første dage handler det om at blive tryg. Du kan også sætte dig ned med ham, stryge ham langsomt og snik-snakke. Når han falder til ro, så kan I gå ind.

Vi har fået lov at låne Nullermanden i et par timer:lun: De kæmper om prisen for mest gakkede udtryk:lol: :hmm::banan:

Altså, hvis min hund havde dæmpet på den måde, tror jeg også at jeg havde udnyttet det:oops: Der er grænser for hvor mange gange man kan forsøge at opmuntre hunden ud af sådan en situation. Og det er jo ikke fordi ejeren er hård eller lign. Denver er nok bare en blød hund som viser rigtig meget at hun er ked af det. Igen, hun ved jo nok godt at hun har kvajet sig, men alligevel afholder det hende ikke fra at gøre det igen (og igen og igen).

Ja, hun dæmper:vedikke: Men det betyder jo ikke nødvendigvis andet end at hun godt ved at hun har kvajet sig, og at hun siger undskyld. Bella dæmper også helt vildt når jeg kommer hjem og en af dem har haft et uheld. Ingen af dem har nogensinde fået skæld ud for at lave på gulvet, men Bella er meget ked af det. Nogle gange skal man bare lade en spade være en spade uden at tolke alt muligt ind i det. Jeg så engang et interview med ejeren, og han fortalte at hun altid har gjort sådan og at hun aldrig har fået skæld ud. Måske skal man bare tro ham:-)

Men at smile, have smalle øjne og krybe, er jo hundenes måde at sige "undskyld", og hvis vi nu antager at hun godt ved den er gal, så er det jo altså ikke andet end at hun viser at hun er ked af det hun har gjort:vedikke: Mine hunde smiler ikke, men de kan både lave smalle øjne, krybe og tage halen mellem benene, og de har altså aldrig fået tæsk:blink: Der behøver ikke ligge så meget bag.