Lad os nu tage en organisation som Lanta Animal Welfare i Thailand. Det koster ca. 500 euro at importere en hund derfra. Når man får en hund fra LAW, har den været på internatet længe nok til at den har overstået sin karantæne, og kan rejse til EU. Flyrejsen er typisk gratis for LAW, som har aftaler med de store flyselskaber, bl.a Thai Airways om flyvning af hundene. Hvis det ikke er ejeren selv der henter hunden, får den følgeskab af en frivillig passager, som sørger for at ledsage hunden. Det vil sige, at det typisk koster 0 kroner at få en hund fra LAW fragtet fra Koh Lanta til København.
Pengene går så til drift af internatet, særligt til indkøb af mad og til dyrlægeregninger. Internatet gør et stort stykke arbejde i at indfange, behandle og neutralisere hjemløse hunde og katte. Hvis dyrene ellers havde det ok, bliver mange sat fri igen (for de har jo en funktion mange steder). Men neutralisering hjælper til at holde antallet af dyr nede.
Set med mine øjne er det en win-win! Man hjælper en hund, som har boet i en periode på internat, og samtidig hjælper man til den fremadrettede drift.
Driften på LAW finansieres primært af adoptioner, donationer og overskuddet fra en lokal restaurant og madskole. Bemandingen er overvejende frivillige, ligesom mange turister lægger vejen forbi og giver et nap med. Hundene bor i flokke på 2-6 dyr, og luftes uden for matriklen mindst 1 gang om dagen.
Jeg var selv alt for tæt på at tage en hund med hjem derfra. Han havde desværre nogle issues, og Bella var dengang kun 6 måneder gammel, så timingen var dårlig. Havde det været i dag, var han kommet med til Dk!
De kan ses og støttes her: http://www.lantaanimalwelfare.com/