AnneMangetal

Jeg er med på at du ønsker mærkning. Forsikring har jeg svært ved at se i praksis. Men ud over mærkning og forsikring, og et ønske om at regulere færden, hvad er det så for regler du mener der gælder for heste og hunde, men ikke katte?

Begge mine har kortvarigt haft samme problem. Regel nr. 1: ingen rygning i bilen (hvis de ryger!!). Og så det der har hjulpet på begge mine: køresygepiller (start på passende dosis ifht. vægt), kør små ture, sæt dosis gradvist ned og fortsæt med små ture. Hos ingen af mine har det tager mere end 10 dage med mindst 2 daglige ture (i et hug med kort pause imellem). Køresygepiller sløver og hjælper til at sløve den balancenerve der giver køresyge. Hvis de prøver denne model, så vælg piller uden rød trekant på:blink: Og hunden skal ikke lige have spist inden køreturen.

Personligt tror jeg ikke at mærkning er vejen frem, desværre! Og en holdningsændring er svær at komme igenne med. Jeg så gerne at alle katte blev mærket og at flere neutraliserede, men det er jo ret beset det sidste der skaber problemerne, og det kan man ikke lovgive imod. Jeg kan bare ikke se hvad argumentet med lov for hunde og heste har med katte at gøre? Jeg mener, der er jo ikke noget i specialloven som gør at hunde og heste behandles bedre. Der er et objektivt ansvar og obligatorisk ansvarsforsikring, men det er jo ikke ensbetydende med at alle overholder det.

Men killinger ville jo ikke være mærket alligevel (ligesom hvalpe fra suspekte steder)? Er det kun mærkningen i kæmper for? For alt andet dækkes vel af dyreværnsloven?

Hvad er det specifikt du har brokker dig over?

Tillykke!! Det er simpelthen SÅ flot:banan:

Min begyndte at se nogenlunde sådan ud på 10. dagen, så kørte til dyrlæge. Hun fik penicillin, og så udsatte vi stingene et par dage. Jeg tog dem selv på 14. dag. Hendes ar er helet rigtig fint, i øvrigt. Men jeg ville bestemt ikke tage mig til takke med at en dyrlæge har set et billede. God bedring:-)

Se, det er derfor jeg ikke er træt af dig:5up:

Jo, bare en meget lille en af slagsen. En konflikt der er løst, var jo stadig en konflikt:-) Jeg kan ikke komme på et bedre og mere dækkende ord. Hvis jeg kører 82 km/t på landevejen, er jeg i konflikt med loven. Hvis jeg så lettet på speederen og rammer 80 km/t er konflikten løst, men det ændrer jo ikke på at den har været der. I dagligdagen med hunden ser jeg det også som en konflikt at hunden vil tage mad fra bordet. Jeg siger nej, den sender dæmpende signaler (eller går måske bare sin vej), og konflikten er løst. Hanhund snuser intenst tæve bagi, tæve klapper halen ned, hanhund går sin vej, konflikt løst.

Igen, vi har meget forskellige opfattelser af konflikt, og uanset hvor mange gange du skriver at du ikke er enig i min definition, så ændrer det ikke på hvordan JEG definerer konflikt: enhver uoverensstemmelse, som kræver at den ene hund viser dæmpende (eller afstandstagende) signaler. Det vil sige at jeg også mener at en konflikt er når den ene hund vil lege, og den anden giver sig til at snuse, kigge væk eller lign. Og nej, du kan ikke vide alt, men hvis du mener noget er uklart, kan du spørge, i stedet for at antage og anklage:blink: I min verden er det fuldstændig ligegyldigt om det er fremmede hunde man tilfældigt møder, eller om det er hundevenner som man ofte omgås. Vil du lade din hunds hundeven humpe hende bare fordi de kender hinanden? Vil det gøre nogen forskel hvis der er flere hunde samlet på et sted? Eller er DIN grænse for hvad din hund skal finde sig i den samme - uanset hvad? Jeg er nok lidt skadet af at have en hund der er vokset op under den værste del af hundeloven. Hvis min hund siger endeligt fra, så er det med fuld smæk på hals, tænderne fremme osv. Det er fuldt ud accepteret at en lille hund gør det, men hvis en schæfer på 37 kg gør det, er den straks dømt sindssyg. Det er derfor ultra sjældent at min hund for alvor siger fra. Hun vil 1.000 gange hellere fjerne sig selv fra situationen og konflikten. Igen, det er ikke mit problem at ejerne ikke har formået at vise deres hunde den rigtige retning. Min hund har aldrig fået et eneste hak, og alligevel har hun lært at omgås andre hunde rigtig fint. Så noget tyder på at unghunde KAN lære det, uden at min schæfer behøver æde dem.

Jeg er skam ikke træt af dig, tværtimod, men jeg synes det bliver lidt langhåret når ALT tilskrives (dårlig) avl. Ud af samme kuld kan man opleve hele spektret, så jeg synes det bliver et tyndt argument. Desværre er det ikke kun det med humping jeg oplever med de 2 nævnte racer. En generel mangel på forståelse for hundesprog, konstant bodyslamming, gøen, overivrighed m.m. ser jeg hele tiden. Af samme grund har min store tæve ingen tålmodighed med disse hunde - hun er simpelthen blevet bodyslammet SÅ mange gange, at hun end ikke gider hilse på den type hund mere. Hun forstærkes helt sikkert af min lige så negative holdning til dem. Og PBC, det er jo her jeg mener at avlsfejlen ligger hos lab/golden, ikke hos min hund.

Nogen der bruger Taste of the Wild i den version med and og kylling? Har en slat stående, og synes altså at den lugter lidt ........ gammel? Sådan en ram lugt, lidt hen ad mug:vedikke: Dorit spiser jo ukritisk alt, og Bella har altid været skide kræsen, så det kan jeg ikke basere så meget på. Men hvis nogen bruger den, gider du så lige tage et snif og rapportere om den bare lugter sådan, eller om min er dårlig? Den er i øvrigt ikke i nærheden af udløbsdatoen, men det betyder jo ikke at posen ikke kan være blevet dårlig alligevel.

Det er muligt at du synes det er en avlsfejl (det er det meste vist i din bog), og jeg kan bare konstatere at vi er uenige:vedikke: Jeg synes ikke at min tæve igen og igen skal forulempes af idiotiske hanhunde, der forsøger at parre hende. Særligt har jeg en bøf med klorin goldens og tunge labber. De fatter bare minus af pæne hentydninger! Og de får én chance for at respektere min hunds nej førend jeg fjerner dem. Af erfaring ved jeg at uanset hvad min hund gør ved sådan en dumrian, kører den på igen et halvt sekund senere, og det er bare ikke ok. Her mener jeg jo sådan set at det er de fatsvage hunde der har avlsfejl....

Som jeg har skrevet ca. 10 gange, er det ikke internt i den voksne gruppe, men mellem de voksne og de unge hunde. Og når de unge ikke fatter en pæn hentydning, vil jeg ikke sætte de voksne i en situation hvor de skal give en røvfuld. Ingen af de voksne tæver bryder sig om sådan noget. Jeg ved ikke hvor du har fra at de voksne render og skændes hele tiden:vedikke: Du skriver jo så selv at du fjerner humpende hanhunde. Nøjagtig det samme, bortset fra at de 3 unghunde ikke nødvendigvis humper, men de er mindst lige så belastende! Fordi mange hunde ikke bryder sig om at sige fra-fra. Og fordi den unge, dumme, humpende hanhund næppe fatter et pænt "smut", men kræver 4x "SKRID".

Så hunde må ikke sætte andre hunde på plads, men alligevel plæderer du for at det er den eneste måde unghunde lærer på? Enten ved du ikke hvad du mener, og ellers har du svært ved at udtrykke det:vedikke: Ja, unghundene lærer ved at de voksne hunde siger fra, men for mig er der grænser for hvor irriterende en unghund må være mod min voksne hund, og derfor griber jeg ind inden hun bliver tvunget til at gøre noget hun egentlig ikke bryder sig om. At unghunden ikke lærer (nok), er sådan set ikke mit problem. Det er ikke min hunds opgave at opdrage hele verden, men det er min opgave at sikre at min hunds grænser ikke bliver overskredet i en grad, hvor hun bliver presset til at reagere ud over knurren eller klappen med tænderne.

Tillykke:tillykke:

Jeg skrev at alle hunde har konflikter, og at jeg definerer konflikt som noget der udløser dæmpende signaler. Derfor er hverken konflikt eller dæmpende signal (nødvendigvis) negativt. Du skriver at din hund ikke skal være blandt hunde hvor der er konflikter, og altså hvor dæmpende signaler er nødvendige. Men ja, selvfølgelig er der knurren eller lign. af og til. Det er altså helt almindeligt at ældre hunde knurre af unge hunde der går over stregen. Hvad forestiller du dig alternativet er? Men når den smådumme unge han bliver ved, og vi kan se på de ældre hunde at den unge han snart får en gedigen røvfuld, så stopper vi den unge - der er jo ingen grund til at de gamle skal spilde deres tid på en unghund der har glemt hjernen derhjemme.

Jeg fokuserer egentlig mest på det, for hvis det er mig der menes, så er det 2. gang på temmelig kort tid at nogen mere eller mindre bevidst tager mine udtalelser, omformulerer efter forgodtbefindende, tager ud af kontekst og starter en debat ud fra det. Igen, hvis det er mig der henvises til, så har jeg skrevet stort set det modsatte (mere end én hund giver altid konflikter, med konflikter mener jeg enhver situation hvor der sendes dæmpende signaler). Og 2 fejl gør ikke ret:-) Men jeg kan garanterer at jeg ikke har rettet i noget indlæg (hvis det er det du skriver?). Og jo, man kan se under indlægget om det er redigeret, og hvornår:blink: Jeg forstår i øvrigt slet ikke at man kan have hund uden at den sender dæmpende signaler? Jeg mener, mine gør det da mange gange om dagen, både til mig, andre mennesker, hunde m.m. Jeg ser det klar som et sundhedstegn - hunden kommunikerer jo. Hvis den derimod igen og igen bliver presset til enten at vise ekstrem underdanighed (overfor fx en aggressiv hund) eller bliver presset til at springe de dæmpende signaler over og gå direkte til forsvar/angreb, så ser jeg det da først som et problem.

:ae: God bedring til ham!

Det er sjovt, jeg kan ikke (trods flere gennemlæsninger) finde at nogen skriver at vedkommendes hund ikke skal sættes i en situation hvor den sender dæmpende signaler:vedikke: Flere i tråden skriver at "jeg vil ikke have at min hund bliver presset til at sige alvorligt fra", og en enkelt skriver at hendes hund ikke må gå med hunde hvor der er "konflikter" (i relation til at hun og jeg definerer konflikter forskelligt), men jeg ser ikke hvor den sætning udspringer? Min ene hund har et særdeles veludviklet sprog, og er enormt dygtig til at kommunikere med andre hunde. Unghunden fatter ikke en skid af noget som helst, og er sådan en der bare ville brage ind i alt og alle hvis hun fik lov. Måske den lille har lært at storesøster næsten altid er der til at klare skærene? Selv den lille har dog lært at underkaste sig, hvis den anden hund er en børste. Egentlig sætter jeg stor pris på at mine piger til enhver tid vælger at trække sig fra en konflikt, fremfor at holde på deres ret. Internt er det en anden sag, men med fremmede hunde gider de ikke så meget ballade.

Som Agnete skrev, så kan der være en sammenhæng mellem dumme og hensynsløse hundeejere, og indhegnede hundeskove. På friløbsområder (uindhegnede) er der en tendens til at ejerne har større kontrol, og at hundene er vant til at passere og hilse på mange hunde, evt. gå eller lege med et par stykker. I indhegninger bliver den nytilkomne hund læsset ind blandt en kæmpe hundeflok, hvor ingen har styr på en skid. Så hvis i holder jeg fra indhegninger, forøger i nok chancerne for endnu flere gode møder:-)

Jeg (min hund) har heller aldrig haft dårlige oplevelser. Eller altså, der har været nogle typer af og til, men så gik vi simpelthen. Men jeg har været vidne til en rigtig grim episode, udløst af 2 virkelig dumme hundeejere, som mente at hundene bare skulle finde ud af det. En dobertæve og en cairnhan. Terrieren blev ved og ved med at gå efter doberen, og ejerne mente nu nok at tæven nok skulle sige fra. Hun forsøgte alt muligt, og da intet virkede, endte det med at doberen åd terrieren. Hun bed sig fast i ham og ruskede og ruskede. Hunden skreg, ejeren skreg og alt var kaos. 3 voksne mænd slog på doberen (ikke en særlig fornuftig strategi) og endelig slap hun. Min veninde stod et stykke væk, og havde fået besked på at holde min hund. Jeg nåede derhen netop som doberen slap og flygtede i panik. Terrieren blev skovlet op og kørt til dyrlæge, hvor den blev syet med 25 sting. Da doberen endelig blev fanget, var den skræmt fra vid og sans. Vi mødte den en uges tid senere til en tur i snor, og hun virkede til at være faldet fint ned. Hun bed jo ikke fordi hun var agressiv, men fordi hun igen og igen blev presset. Og fordi ingen mennesker greb ind. Ingen havde forestillet sig at en tæve i den grad ville pelse en lille hanhund, og derfor lod ejerne dem om selv at rede trådene ud. Doberejeren blev i øvrigt politianmeldt, og fik en bøde på (vist nok) 1.500 kr. Terrierens ejer krævede doberen aflivet, og det nægtede politiet med henvisning til at det var sket i en hundeskov og at hundene ikke var under kontrol. Det var baseret på vidnernes oplysninger. Episoden skete for vel 2 år siden, og altså mens hundeloven var helt tosset! Sådanne historier hører heldigvis til sjældenhederne, men de sker altså. Så Kamilla, det er min begrundelse for at alt stritter når nogen siger "det skal de bare finde ud af". Dét og så fordi min schæfertæve sagtens kunne finde på at pelse en ung labhan der ikke fatter når hun siger skrid. Bella har aldrig været i et slagsmål eller det der ligner, men hendes tålmodighed med lab og goldenhanner (ved ikke hvorfor de er ekstra tykhovede) der har bodyslammet hende 4 gange og ikke fatter et "skrid" er ikke særlig stor. Og det er dér jeg forventer at ejeren har grebet ind for længst. Så MIN hund ikke skal tvinges til at bide nogen. En helt anden historie var dengang en hundeejer mente at det bestemt måtte være den store schæfer der havde lavet hul i hendes hund. Det var en unghund der havde fået hakket en tand gennem nakkeskindet, og det var nok i øvrigt sket under leg. Uheldigvis for damen, havde Bella ikke været i nærheden af hendes hund. Men selvfølgelig skulle schæferen have skylden:lol:

Det var det jeg håbede:-) Desværre er den anden tankegang jo en af dem der argumenteres med, særligt inden for elitedyr.

Det kan jo ikke sammenlignes. Og har i øvrigt ingen relevans for emnet. Men det setup Umulia beskriver med at klone for at få "reservedel", synes jeg er det aller mest uetiske! At bringe et individ til verden, kun for at slå det ihjel og bruge stumperne. Hvis hun mener at man ikke skal klone hele individet, men kun reservedelen, så er jeg all for. Men kloning er da en vigtig del af videnskaben, og som sagt synes jeg at hunde er tæt på de optimale testobjekter.

I videnskabens navn synes jeg det er rigtig interessant t man nu kan klone levende væsner. Og i den henseende er hunde jo perfekte, fordi de lever så tæt på mennesker, og man dermed kan se de forskelle der er i personlighed, temperament mm. Så at klone hunde i forbindelse med videnskab, er jeg helt med på. At klone et kæledyr? Nej, det er uetisk i mit hoved, uden at jeg lige kan sætte ord på.