anne-lise hansen

Her hos os er en klat leverpostej i tørfoderet ofte et hit , men ellers er det hjemmelavede mad det der oftest glider ned.

prøv at give Barf - evt med lidt olie hen over.

Hvor er der smukt ! Elsker giraffer - de er bare så smukke !

Her vil vi også gerne høre mere til den historie.

Ja tænk hvor mange læger der ville blive arbejdsløse hvis mennesker kunne få dækket den søde tand bare med et slik på en deostick !

men jeg synes ikke det skal være anonymt - man skal stå ved hvad man mener

jeg synes ikke at privat tilsvining er ok - og slet ikke hvis det sker anonymt , men hvis man optræder offentligt eller har prof.job som fks dyrlæge , træner eller lign må man indstille sig på at ikke alle er enige i ens metoder , men selvfølgelig ville det i den bedste af alle verdener være sådan at alle bare stod ved hvad de sagde - uden anonymitet - men sådan er det jo desværre ikke.

Min 1 airedale " fangede " små gøende hunde med forbenene og lagde sig på dem , og vendte hovedet væk - der skete aldrig hundene noget - bortset fra at jeg et par gange har måttet løfte hende op i en fart , for at de små skulle undgå at blive mast under hende.

Kan godt lige være med på et par vaner her ........ jeg har en spejlvæg i entreen og alle mine hunde har på skift skældt den " dumme køter " hæder og ære fra når de har set sig selv i spejlet . I stuen har jeg en hjørnesofa med et temmelig tungt sofabord foran , hvis Racer kom ind i hjørnet kunne han ikke finde ud af at gå rundt om hjørnet , men bakkede bagdelen op i sofaen , vendte forbenene og gik lige ud - jeg har desværre ikke noget billede af det , men det så ret besværligt ud !

jeg kan huske jeg engang så en stor beholder med ting som dyrlæger havde opereret ud af hundemaver - jeg tror det var på Dyrehospitalet i Valby hvor de havde sådan en samling , min 1 ´ste hund åd engang 1 stk håndsæbe med magnet , en anden gang havde hun splittet nogle tuschpenne - heldigvis spyttede hun de spidse dele ud , men farverne gik igennem systemet og kom ud som et helt kunstværk i den anden ende - rød-grøn og brun på hvid sne - det var et helt maleri ! Heldigvis havde hun det godt bagefter !

Har du prøvet at gravtræne ham ? så han får noget andet end damer at tænke på ? www.dansk-terrierklub.dkher kan du se om der er en træningsgrav i nærheden af hvor du bor.

Jeg tror at alle mine gamle hunde har haft grå stær , det har kun generet dem hvis noget er blevet flyttet - som fks da en af mine naboer havde flyttet sine blomsterkummer og han et par gange gik ind i dem. Jeg er selv opereret for grå stær og kan ikke forstå at en sådan operation ikke er mere udbredt hos hunde, min operation foregik i lokalbedøvelse og tog max en time , selvom hunde selvfølgelig skal helbedøves for at ligge stille burde det da være muligt for hunde.

Har hun kontrol over hunden ? møder I andre hunde på turen ? er den egetkøns agressiv ? kan hun holde hunden tilbage fysisk hvis der sker noget ? hvis det er en hanhund kan hun så holde den tilbage hvis hun møder en højløbsk tæve ? det kan kræve rigtig mange kræfter selv for en voksen.

Jeg ville ikke betænke mig på at kontakte dr. dyr , hvis I ikke er tilfredse med jeres dyrlæge kan I jo finde en anden..... hvis jeres hund har en alvorlig sygdom kan det hurtigt blive en MEGET dyr affære ...... OG I kan risikere at blive smidt ud af sygekassen , hvis I er med i sådan en , det oplevede jeg at en af mine hunde blev , den brækkede et ben og fik siden allergi - altså en hund de tabte penge på , samtidig havde jeg en hund forsikret hos dem som var rask hele livet og derfor ikke kostede dem noget , det var DYRESYGEKASSEN vi var medlem af.

Det var også hårdt for jeg kunne jo ikke hjælpe ham , men jeg har dog ikke oplevet det så udpræget hos de hunde jeg har haft efter.

Det ligner det udslæt en af mine hunde havde , det viste sig at være allergi overfor alt med hår eller fjer - jeg ville ikke vente og se , men gå til dyrlæge og få hende undersøgt - og liiiiiige en ting til : ringorm kan smitte mennesker - så det er endnu en god grund til at få hende hurtigt undersøgt.

Det var da godt at I opdagede det - hvis det er svamp eller eksem kan det jo sprede sig - husk at spørge om det smitter - både andre hunde og mennesker .

men det havde hanhundene i jeres nabolag helt sikkert - så pas på hende.

Hvis du har en dyrehandel hvor de sælger smådyr inærheden kan du jo prøve at høre om de har nogle kaniner der er blevet for store eller gamle til at sælge som kæledyr og som du så kan overtage - men det vil nok kræve lidt søgen , hvis der er en større by inærheden kan du jo prøve om der er nogen dyrehandler.

Da min 1´ste hund blev aflivet oplevede jeg at min 2´den hund søgte og ledte efter hende i en uges tid ( mindst ) hvor han heller ikke spiste noget , men hun var også en meget bestemt dame ! hvis de mødtes i en dør gik han baglæns ! det var sådan lidt ligesom Dronningen og Prins Henrik - 3 skridt bagved tak. Så det er nok lidt det jeg stadig venter at Tot skal gøre.

Hvis jeg var dig ville jeg nok tænke meget på om en hund overhovedet var sagen , uanset om du vælger en hvalp eller omplaceringshund , kræver den meget tid af en voksen, og som jeg kan se det har du rigtig meget om ørerne - 2 børn + andre dyr + arbejde eller nyt studie. Det er ikke for at lyde negativ , men tænk dig grundigt om .

Tak for alle trøsteordene , jeg er helt sikker på at jeg gjorde det rigtige , men kan stadig " høre " Racers snorken , er dog kommet så langt at jeg har kontaktet opdrætter og bestilt en ny hvalp som jeg får leveret på DTK ´s Chantelou udstilling i Haarlev midt i April, så har vi begge tid til at komme os lidt over tabet af Racer og Hvalpen skal ikke ud og gå på de oversaltede fortove som vi har nu , desuden er det jo forhåbentlig blevet forår til den tid - hvalpen vil være ca 3½ - 4 mdr så det vil være en god alder for den at flytte hjemmefra i.

Han var fantastisk - lod sig ikke slå ud eller påvirke af noget , hverken andre hunde eller det sindsygt meget fyrværkeri fks som vi har her på nørrebro

ja, han var med.

Jeg har undret mig meget over Tot´s opførsel efter at vi har sagt farvel til Racer , jeg havde ventet at han ville lede og sørge , men det virker ikke som om han gør det . Så jeg har tænkt på om han måske kunne mærke at Racer var meget mere syg end jeg vidste og derfor godt kunne mærke at det var slut i fredags. De havde et meget tæt forhold og delte meget - også madskål & godbidder - og Tot stod tit og slikkede Racer i hovedet ( panden), så hans reaktion undrer mig virkelig. Har I oplevet noget lignende hos jeres yngre hunde når I har sagt farvel til en gammel hund ? hvordan har jeres andre hunde så reageret ?