I går kom min far tidlig hjem fra arbejde. Mor spurgte om ikke han godt liiige kunne aktivere os søde hunde, for hun sad og oksede med computeren som ikke ville som hun ville have den til (fnis, mors hår strittede helt ud til alle sidder af at tænke).
Far skulle så bagefter vi havde leget skære pølser i småbitte dimser til os til søg. Far tager spækbrættet ud af skabet ved gryderne og laver pølsedimser til os. Nå, vi kommer alle fire søde unger ned fra søg igen efter en tyve min. Far skulle så og vaske spækbrættet igen sagde mor. Det gjorde far.Nå så går der vel et kvarters tid, så siger far ."hvor er ham den lille Yogi henne, er han gået op og se om der flere pølser? Far går op og ser efter Yogi. Næh der var Yogi ikke da. Mor fløj op fra stolen, "hvor er min Yogi". Far og mor ja løb frem og tilbage og kaldte på Yogi. Ingen Yogi nogen steder. Men se jeg Isa vidste jo godt hvor ham Yogien var henne, men jeg tænkte, lad bare ham den lille uartige unge til Yogiløvekonge sidde og kukkelure hvor han var kravlet hen:slem: Så kom mor lige i tanke om at far jo havde skåret pølser til os. Hun gik hen til grydeskabet og lukkede lågen op og se se hvem der sad der mellen potter og pander:mrgreen:,,, ET STK YOGI.. Meen mor var godt nok ude af den inden hun kom i tanke om at Yogi så meget gerne vil sidde i skabe og hygge.