Juelsgaard

Jeg ville da bestemt også lave en eller anden form for mærkning af hvalpene straks efter fødslen (jeg bruger selv neglelak), for det er jo den eneste måde man kan holde øje med vægten på den enkelte hvalp (og derved hurtigt registrere hvis en af hvalpene taber sig eller ikke tager nok på).

Nå, jamen så må jeg vel også hellere præsentere mine labber: Først Maggie (Witraz VW Caravelle). Min ældste hund, lige fyldt 7 år og mor til mine 3 første kuld hvalpe. En skøn hund med stor, stor personlighed som jeg til stadighed kan glædes og grine over. Maggie skal nu have sit sidste kuld hvalpe og ellers blot fortsætte livet som hyggehund og husets dronning. Og så Chalmer (Juelsgaard's Chalmer) som er min skønne hanhund. Han er en søn efter Maggie og er lige blevet 5 år. Han er en typisk hanhund med et skønt og ukompliceret sind, men også med hanhundens typiske tendens til aldrig at blive rigtig voksen. Indeni hans store krop vil Chalmer altid forblive en lille hvalp. Og så til sidst Kasia (Juelsgaard's Coat of Many Colours) som er min yngste tæve, hun er knap 2 år gammel. Hun er også en hvalp efter Maggie og forhåbentlig min kommende avlstæve. Hun minder på mange områder om hendes mor og er en supersød og glad hund.

Hvis hunden er skræmt og urolig ved at skulle trimmes, børstes og vaskes, så synes jeg IKKE at man bare bør sende den til en hundefrisør. Enten bør man få noget hjælp til hvordan man selv kan gøre det, sådan at man kan gøre det i vante omgivelser og med vante mennesker. Eller også bør man vælge en hundefrisør tilknyttet en dyrlæge, sådan at hunden kan bedøves til det. Det kan lade sig gøre en del steder og dermed undgår man at udsætte hunden for en oplevelse som den formodentlig vil opfatte som et overgreb (og man skåner hundefrisøren for risikoen for at hunden bider fra sig i angst eller for at markere at den ikke vil finde sig i behandlingen).

Jeg ville nok vælge kennel Golden Countryside www.countrysides.dk . De har et kuld hvalpe lige nu, som jeg dog ikke ville vælge, men de venter også et kuld i 13/14 og det ser for mig at se rigtig fint ud, men en spændende afstamning som også ser god ud sundhedsmæssigt.

You could also look at this: www.kenneloversigt.dk which is site of labrador breeders (also DKK-breeders). To recommend breeders it is important to know what type of labrador you are looking for. Is it the showtype or fieldtrail type?

Min tæve går 8 mdr. mellem hendes løbetider, uanset om hun har haft hvalpe eller ej. Så på hende påvirkes intervalet ikke.

Nej, jeg valgte ikke selv Maggie og ingen af mine hvalpekøbere får lov at vælge selv. Det er selvfølgelig et samarbejde med hvalpekøberne og hvalpene bliver fordelt efter lang snak med hvalpekøberne om deres forventninger, erfaring med hund, børn eller ej, ambitioner om markprøve eller udstilling, osv. osv. Men i sidste ende er det mig der fordeler hvalpene. Simpelthen fordi jeg jo går op og ned af hvalpene dagen lang og dermed kender hvalpene langt bedre end hvalpekøberne som jo kun ser hvalpene når de er på besøg. Fordelingen sker typisk omkring 6-7 ugers alderen (lige inden hvalpene bliver ID-mærket), for der har jeg haft mulighed for at vurdere den enkelte hvalp. Mine hvalpekøbere kan som udgangspunkt heller ikke bestille en bestemt farve. Simpelthen fordi jeg mener at det er langt vigtigere at temperament og egenskaber passer til familien, end at den har en bestemt farve.

Det bliver rigtig spændende at høre om. Især når du får blodprøver at sammenligne med. Så du må endelig holde os opdateret.

Nu er det jo ikke ret tit det sker, men her er jeg faktisk ret enig med Dennis. En apporterende hund bør først komme med på jagt når lydigheden er på plads og den har vist at den kan apportere på koldt vildt, for som Dennis skriver: Hvad gør man med de anskudte dyr, hvis ikke man har en god apportør med som hurtigst muligt kan bringe det anskudte dyr tilbage til jægeren så det kan blive aflivet???? En drivende hund bør først komme med på jagt når lydigheden er på plads og hunden har lært at drive/søge tæt på føreren (der er jo ingen ide i at hunden løber ude på 100 meter og skræmmer vildtet op).

Sådan er det med de fleste lyse hunde, der kommer pigmentet først efter nogle dage (evt. uger). Du kan f.eks. se mine 3 dage gamle hvalpe (på billederne er de 1 dag gamle), som jo er ganske lyserøde endnu. Herefter kommer pigmentet hurtigt, men det falmer ofte igen med alderen. Som du kan se har Maggie ikke kulsort snude længere. Hun er 6 år gammel og hendes pigment er falmet lidt, til trods for at hun havde helt sort snude som ung. Her kan du se min unge tæve da hun var ca. 5 mdr, hvor hun har fint pigment.

Nu går jeg lige hen og bliver doven igen:roll: men jeg har lige besvaret spørgsmålet i et andet forum omhandlende labrador, så du får lige mit svar kopieret ind: " Ja, jeg synes jo også at det er et uhyre interessant spørgsmål du rejser, omend ikke let at svare ja eller nej til. Jeg synes jo at der bliver fokuseret alt, alt for meget på hundenes egenstatus og alt for lidt på afstamningen. Et eksempel: Et kuld hvalpe på 8 hvor de 7 har A-hofter og den sidste har C-hofter. Her synes jeg at hundene vil være super til avl (når vi nu kun ser på hofter). Selvfølgelig vil jeg helst bruge hundene med A-hofter, men jeg synes faktisk også at den hund med C-hofter er OK i avlen. Et andet kuld med 8 hunde. Her har 7 hunde C-hofter og 1 hund har A-hofter. Her har INGEN af hundene efter min mening noget at gøre i avlen. Jeg er fuldstændig ligeglad med at den ene hund har A-hofter, den vil for mig stadig være et potentielt elendigt avlsdyr. Og så har vi selvfølgelig det typiske kuld, hvor 1 hund er røntgenfotograferet og har A-hofter og resten ikke er undersøgt. Den hund vil typisk blive brugt i avlen, men ved vi overhovedet noget som helst om dens kvalitet?? Derfor er jeg principielt ret ligeglad med hundenes egenstatus, men derimod meget interesseret i afstamningen og i hvor mange hunde (halv- og hel-søskende, forældres halv- og hel-søskende osv.) som er undersøgt. Når det er sagt, så mener jeg dog at labrador er så stor en race (antalsmæssigt) at vi sagtens kan stille krav til egenstatus også. Derfor er det sådan at mine egne krav til avlsdyr hedder A- eller B-hofter og 0 eller 1 på albuerne, men som sagt med den allerstørste fokus på afstamningen. For der findes desværre rigtig mange hunde i Danmark med A-hofter og 0 på albuerne som efter min mening ikke burde anvendes i avl."

Skab kan vise sig på mange forskellige måder, der er meget, meget stor forskel på hvor meget hundene reagerer på skabmiderne. Og har man den mindste mistanke om at det er skab, så er det helt fint at behandle for skab, for behandlingen er helt uden bivirkninger og hellere behandle en gang for meget end en gang for lidt. Sådan som Sofus ser ud, kan det sagtens være skab, så jeg synes det er ganske fornuftigt at behandle mod skab. Selvfølgelig skal det være sådan at hvis han ikke bliver bedre med behandlingen, så må dyrlægen jo igang igen med en anden behandling/undersøgelse. Men behandlingen skal jo også lige have tid til at virke og hvis han 1 uge efter første behandling allerede klør sig mindre, så er der jo en god sandsynlighed for at dyrlægen har ramt rigtigt.

Hej Anne. Jeg synes det lyder som en rigtig, rigtig god ide at søge så mange oplysninger som muligt inden hundekøbet. Jeg har tidligere skrevet et indlæg på et andet forum, som måske kan give dig lidt hjælp, så i dovenskabens navn vælger jeg bare lige at kopiere det ind her: "Hvis du vil have mere specifik hjælp til at finde en hvalp vil det være en stor fordel med lidt flere oplysninger. Skal hunden være ren familiehund eller vil du også bruge den til udstilling, markprøve eller andet. Men under alle omstændigheder vil jeg anbefale dig en hvalp med DKK-stambog. Simpelthen fordi du med en DKK-stambog har mulighed for at undersøge en hel masse om hundens afstamning og det er supervigtigt for at få den største chance for at få en sund og rask hund som lever op til dine forventninger. Labradoren er jo generelt en sund race, men der er dog nogle sygdomme man bør være opmærksom på, fordi de findes forholdsvis ofte og kan være invaliderende for hunden. Det omhandler bl.a. hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AA) Her er det for første er det meget vigtigt at både opdrættere og hvalpekøbere er opmærksomme på at det IKKE (og jeg ved godt at man ikke bør skrive med store bogstaver, men det er altså vigtigt) er nok at forældredyrene er fri for HD (og samme problematik omkring AA). Alt for mange tror at blot forældrene er fri for HD (og AA) så er alting godt, men sådan er det langt fra. Et eksempel: En hund har selv A-hofter og 7 kuldsøskende med A-hofter. Denne hund har selvfølgelig alle muligheder for at være et godt avlsdyr og vil formodentlig nedarve en lav frekvens af HD. En hund har selv A-hofter og 7 kuldsøskende som alle har D-hofter. Tja, hvis man kun ser på individet (altså A-hofterne) så er det jo godt nok, men for mig at se er dette jo et elendigt avlsdyr som aldrig burde anvendes i avl. Chancen for at den kan nedarve noget godt er for mig at se minimal. En hund har selv A-hofter og 7 søskende som ikke er undersøgt. Er den et godt avlsdyr?????? Ja, jeg ved det ikke og personligt ville jeg nødigt avle på en sådan hund, fordi jeg synes avlen bliver alt for usikker. Derfor synes jeg det er meget, meget vigtigt at man går ind og ser på halv- og helsøskende, forældre, forældres halv- og helsøskende osv. og kun avler på/vælger hvalp efter hunde hvor frekvensen af arvelige sygdomme er markant lavere end racens gennemsnit og hvor så mange hunde som muligt er undersøgt. Derudover bør man være opmærksom på de øjensygdomme som findes indenfor racen, mest af alt PRA idet denne sygdom gør hundene blinde. Heldigvis findes der i dag en gentest for denne sygdom og en stor del af opdrætterne gentester deres hunde for PRA, sådan at man ikke risikerer at avle hunde med PRA. Og som nævnt så synes jeg du bør gøre op med dig selv hvad hunden skal bruges til. Hvis du synes det kunne være sjovt at gå lidt på udstilling, vil jeg anbefale dig at købe efter præmierede forældre, for det er nu engang sjovest at gå på udstilling hvis hunden er rimelig pæn og chancen for at få en racetypisk hund er jo altså størst hvis hundene i afstamningen også er racetypiske. Og husk endeligt at en DKK-stambog i sig selv ikke er nogen garanti for en sund og rask og racetypisk hund, men at stambogen giver en helt unik mulighed for at undersøge afstamningen på en hvalp og derigennem at finde ud af hvad man kan forvente af en hvalp. Undskyld mit lidt lange indlæg, men avl og ikke mindst sundhed i avlen er og bliver altså hjerteblod, og så er det altså svært at begrænse sig." Som de andre skriver så er DKK´s hvalpeliste på www.hundeweb.dk et godt sted at lede, men der kommer hvalpene først på når de er stambogsført, altså omkring 3 ugers-alderen. Derudover er der jo også Labradors hvalpeliste www.labradorhvalpeliste.dk hvor man kan sætte hvalpene ind allerede inden de er født (sådan at hvalpekøbere har mulighed for at følge hvalpene helt fra starten). Håber du kan bruge det til lidt:-)

I skal stole på jeres stakkels tæve som er ved helt korrekt at fravænne sine hvalpe. Hvis de er født i slutningen af september er de vel godt 5 uger gamle?! Det er jo helt normalt at hvalpene begynder at spise fast føde i 3 ugers alderen og at tæven på det tidspunkt begynder at amme dem mindre og mindre og samtidig får hvalpene jo tænder, så det ikke er ret behageligt for tæven at amme. Jeg mener at I begår et overgreb på tæven ved at tvinge hende til at amme hvalpene og I risikerer at tæven bliver så ked af det hele at hun overhovedet ikke vil i nærheden af hvalpene og dermed ikke præger og opdrager dem i de næste uger. Så lad hende blot være i fred og med fri adgang til at gå ind til hvalpene og forlade dem igen og så sørg for at hvalpene får det at spise de skal i form af hvalpefoder.

Tja, jeg synes jo at argumentet om at man ikke har stambog på hvalpene fordi man ikke interesserer sig for udstillinger er lidt tynd. Det drejer sig om én eneste udstilling man behøver tage på for at få hunden avlsgodkendt, så det skulle de fleste da kunne overkomme uanset at man ikke synes det er interessant. Til gengæld går man glip af enhver mulighed for registrering af sundhedsresultater. Man kan ikke undersøge sundhedsresultater i afstamningen (halv- og helsøskende, forældre, halv- og helsøskende osv.) og man har kun opdrætterens ord for at "tidligere hvalpe er sunde og raske". Men nu er jeg jo også temmelig hysterisk hvad angår sundhedsresultater, men jeg ville aldrig turde købe en golden (eller labrador) uden at have muligheden for at undersøge sundhedsresultater på afstamningen og evt. afkom.

Selvfølgelig er mine eksempler ekstreme, men blot skrevet for at illustrere at det faktum at en hund har A-hofter, absolut IKKE nødvendigvis gør den til et godt avlsdyr til gavn for racen. Og nej, desværre er det langtfra alle hunde som bliver røntgenfotograferet og derfor går det også kun langsomt fremad i avlen. For der bliver jo avlet på rigtig mange hunde med A-hofter og f.eks. 1 kuldsøster med A-hofter og en kuldsøster med D-hofter og så 4 der ikke er fotograferet. Og der vil en sådan hund jo være et godt avlsdyr hvis de resterende 4 er frie på hofterne, men et absolut mindre godt avlsdyr hvis 2 eller flere har dårlige hofter. Og så længe det kun er et fåtal af hundene som bliver undersøgt, så vil der være stor usikkerhed omkring hundenes avlsværdi. Og jo, jeg hører selvfølgelig også rygter og snak om opdrættere som får røntgenfotograferet hunde og så "glemmer" at sende billederne ind hvis de er dårlige. Og det er helt sikkert meget, meget skadeligt for avlen. Forhåbentlig kommer de nye regler omkring røntgenfotografering hos DKK til at dæmme op for det. Nu skal man jo bestille (og betale) for undersøgelsen inden man får lavet røntgenfotograferingen og så vil DKK kunne registrere hunde som bestiller røntgenfotografering, men hvor der ikke kommer nogen røntgenbilleder. Og jeg er jo en af de opdrættere som "presser" mine hvalpekøbere til af få røntgenfotograferet deres hunde. Jeg har det som en del af købskontrakten og alle udgifter er med i hvalpens pris når den bliver solgt og derfor har jeg også alle hunde i mit første kuld røntgenfotograferet (hvis man nu skal prale lidt, så er de jo alle fri på både hofter og albuer). For mig at se er det den eneste vej frem, hvis man vil minimere forekomsten af HD og AA. Jeg tror ikke på at man helt kan udrydde hverken HD eller AA, men jeg er helt sikker på at man kan mindske forekomsten markant ved en bedre selektion af avlsdyr, hvilket jo kun kan ske når man har et solidt grundlag at bedømme avlsdyrene på (altså masser og masser af sundhedsregistreringer).

Det er jo rent faktisk sådan at det er videnskabeligt bevist er der er forskel fra race til race på hvor arveligt HD (og AA) er. Hos nogle racer betyder avlen mere og miljøet mindre og hos nogle racer er den arvelige del mindre. Men hos alle racer er man dog enige om at både avl og miljø spiller en rolle (hvis ikke avlen betød noget er det jo også tåbeligt at lave HD-undersøgelser). Jeg mener selv at avlen er meget afgørende og at miljøet selvfølgelig også spiller en rolle, men at den er mindre end avlen. Men der hvor jeg ser den helt store fejltagelse er når folk tror at hvis man parrer hunde med A-hofter, så har man også større chance for at få hvalpe med A-hofter. Men det mener jeg langt fra altid er tilfældet. Eksempel: Hund nr. 1 har A-hofter og 7 kuldsøskende med E hofter. Hund nr. 2 har A-hofter og 7 kuldsøskende med A hofter. For mig er det ganske enkelt logik at disse 2 hunde (begge med A-hofter) ALDRIG kan have samme sandsynlighed for at avle sunde hvalpe. Hund nr. 1 bør jo efter min mening aldrig indgå i avlen, netop fordi den med stor sandsynlighed vil nedarve en stor frekvens af HD. Endnu et eksempel: En hund bliver parret og får et kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 7 har E-hofter. Hunden med A-hofter bliver nu parret og får en kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 5 har E hofter. Hunden med A-hofter bliver parret og får et kuld hvalpe hvor 1 har A-hofter og 6 har E-hofter. Når denne hun med A-hofter kommer i avl, så har den jo en stamtavle med A-hofter i 3 generationer tilbage og så er den jo et super avlsdyr (her skulle der så have været en "bræk-smiley"). Så min pointe er at hundenes egenstatus er vigtig at kende for at de kan blive en del af statestikken. MEN i forbindelse med hvalpekøb/avl er det fuldstændigt ligegyldigt om et avlsdyr har A- eller B-hofter. Det som betyder noget er at der i afstamningen (halv- og helsøskende, forældres halv- og helsøskende, bedsteforældres halv- og helsøskende osv.) er en så lav frekvens af arvelige sygdomme som overhovedet muligt.

Jeg synes også det er en god beslutning at lade hunden sterilisere når den ikke skal bruges til avl. Langt de fleste tæver vil påvirkes af hormonudsvingene i større eller mindre grad og jeg synes det er til god gavn for tæven at lade hende sterilisere. Om man skal gøre det før eller efter 1. løbetid er lidt smag og behag. Hvis man vil have den fulde effekt overfor kræft i mælkekirtlerne skal man gøre det inden første løbetid (fjerner risikoen for at hunden fremover for kræft i mælkekirtlerne).

Vær lige søde IKKE at slagte en navngiven dyrlæge UDEN at nogen rent faktisk ved om det var ham som udtalte sig i radioen!!! Det synes jeg ærlig talt ikke er fair Vi er enige om at de omtalte udtagelser lyder temmelig mærkelige, men at kritisere en navngiven dyrlæge på baggrund af disse udtalelser, blot fordi han tidligere har været i radioen, det er da useriøst.

Velkommen til. Hunde og islandske heste er nu en skøn kombination, jeg har desværre ingen hest i øjeblikket (solgte min 4-årige vallak efter Stormur fra Vindasi i sommers). Jeg håber at få tid og plads til en (eller flere) islandske heste i fremtiden.

Jeg vil da lige præsentere min hanhund (Juelsgaard's Chalmer) som står til rådighed for egnede tæver. Om Chalmer: Født 7.6.2004 A-hofter og 0 på albuerne. Optigen fri og øjenlyst uden anmærkninger. ALLE kuldsøskende undersøgt og fri for både HD og AD (7 A-hofter, 1 B-hofte og alle 8 har 0 på albuerne). HD-indeks på 129.03 (sikkerhed 0.671)!!! Far: S(u)Ch Grumbling Dauntless, som har 95% HD-frit afkom (kun 2 ud af 40 undersøgte afkom har C-hofter, resten er fri). Grumbling Dauntless er finsk opdrættet og var Svensk udstillingschampion og havde vundet både cert og CACIB i Danmark. Hans afstamning indeholder en solid finsk udstillingsafstamning, hans far var International champion Bubbling Churchill. Billeder af Grumbling Dauntless findes her: http://www.cocoloco.dk/_vores_hunde/morgan.htm Mor: Witraz VW Caravelle, som er udstillet med 1.pr., har bestået brugsprøve og indtil videre 100% HD og AA-frit afkom!! Hun har et HD-indeks på 130.85. Hendes afstamning på morens side er norsk og med gode hunde både sundhedsmæssigt og eksteriørmæssigt. Morfar: IntCh, ChCh, BCh, LCh, FCh, FJCh Carromer's Charlie Chalk, som har 100% HD-frit afkom i Danmark. Han har kun lavet 2 kuld i Danmark og 12 afkom er HD-fotograferet og alle er fri (11 A-hofter og 1 B-hofte), 9 er AA-fotograferet og 8 er fri. Charlie var udstillingschampion i mange lande og samtidig fransk jagtchampion. Bedre dualhund er svær at finde. BIlleder af Charlie findes her: http://www.twlabradors.com/twl_passe/charlie.html Chalmer selv er udstillet med 1.pr. 1.vinder m. CK i åben klasse som bedste resultat. Han har bestået brugsprøve. Er derudover ikke trænet meget, men apporterer med stor lyst og blød mund uanset vildtart. Chalmer står til rådighed for egnede tæver, hvilket vil sige stambogsførte tæver med god sundhedsstatus (tæver med HD-indeks under 100 har ingen interesse). Der stiles ikke krav til udstilling eller prøver ved tæven, men god sundhedsstatus er et ufravigeligt krav. Flere billeder af Chalmer (samt billeder af hans mor og halvsøster) på min hjemmeside: http://www.juelsgaard.com

Hvordan har tæven det ellers. Spiser, drikker og leger hun normalt? Har hun feber (alt op til 39.0 er OK)? Du skriver at I fik hvalpene for godt en måned siden, dvs. de er 5-6 uger gamle?? Hvis ellers tæven har det godt, så kan det sagtens være ganske normal adfærd fra hendes side, at hun begynder at fravænne hvalpene. De har nu skarpe tænder (og skarpe negle hvis ikke man sørger for at klippe dem ned) og det er helt naturligt at hun begynder at sige fra overfor dem. Samtidig bør hvalpene jo også være godt igang med hvalpefoderet, så i takt med at hun begynder at sige fra skruer I lidt op for fodringen af hvalpene. Men som de andre skriver er det vigtigt at holde godt øje med tæven, for der kan opstå yverbetændelse og det kan udvikle sig til noget skidt, men som oftest vil tæven være meget påvirket af det. Så hold øje med tæven og få fat i en dyrlæge hvis hun får feber, spiser mindre, drikker mere eller mindre, eller virker sløv. Men ellers kan det altså sagtens være ganske naturlig adfærd fra hendes side.

Det er alle hunde der på et tidspunkt har været registreret i DKK som er i hundewebben. Både importer, exporter og også udenlandske hunde som blot har været brugt til parring eller blot er en del af afstamningen på en hund i Danmark.

Tja, definitionen på indavl/linieavl er jo netop meget, meget flydende, idet enhver form for avl på beslægtede individer jo er en form for indavl. Men det som for de fleste opfattes som linieavl, altså hvor man lader nogle supergode hunde gå igen flere gange i afstamningen, synes jeg er godt og brugbart, HVIS man har sat sig meget grundigt ind i de linier man avler på. Det tætteste jeg selv vil gå på er fætter/kusine avl og det kun i tilfælde hvor det er meget, meget sunde linier der avles på og så kun i en enkelt generation, hvorefter jeg ville parre afkommet enten som ren udavl eller i hvert fald med ganske lidt linieavl. Mit seneste kuld er det tætteste linieavl jeg ønsker at lave, til gengæld må jeg sige at begge hvalpene fra det kuld tegner meget, meget fint.

Lidt rettelser :wink: OCD: Osteochondritis Dissecans (bruskdefekt/ledmus. I denne sammenhæng i skulderen hos hunde). ECVO er den standart som øjenlysningsdyrlægerne bruger. Det skal altså være en ECVO-attest som øjenlysninger skrives på for at kunne godkendes i DKK. Kobbertoxicose er en arvelig sygdom hos Bedlington Terrier, hvor hunden ikke kan udskille kobber og dermed bliver forgiftet ved selv normalt indtag af kobber. Sygdommen (genet for sygdommen) kan findes via en DNA-test (gen-test).