Camilse

Helt høj efter at have trænet med hundene... Cassi var SUPER LYKKELIG for endelig at få lov til at træne agility. Hun har følt sig lidt svigtet den sidste uge fordi det har handlet meget om Calle(hun mente jo bestemt ikke at der var noget galt med hende, hvilket det jo reelt heller ikke var, den pokkers negl skulle bare have lov til at hele). Jeg kunne dog godt mærke på hende at hun er ramt af den falske drægtighed og det er også tydeligt at hun har taget en smule på, så hun må på kur, så hun kan blive flot og slank igen og rigtig klar til agility. Med Calle skulle jeg afprøve nogle af de råd som jeg fik af Rikke mht. at få dæmpet den voldsomme stress, der pludselig dukker op i ham. Jeg havde planlagt noget simpelt, så han fik en stor succesrate. Vi trænede bare send bag om spring og det bliv bygget stille op med hvordan jeg ville modtage ham. En enkelt gang fik han et hysterisk anfald, og så handlede det bare om at holde sig til planen. Vær passiv og afvent roen og så lad ham få lov til at arbejde. Han skal ikke bestemme og jage med mig. Og den ene gang var nok og så var han ellers cool. Dygtig lille Calle :blink:

Jo det er den. Rikke wriedt forhandler KeHu og er sikker på jeg så dem i hendes bunke af ting. Ellers er der mange der forhandler tugenuff og de har noget der stort set er der samme.

Hvad med den fra ke hu?

Hvis jeg har hundeførere på mine hold der har hunde der ikke vil lege, så starter vi det op med brug af godbidder. De får besked på at have godbidden i hånden og gør den spændende ved at bevæge hånden. De har også tit glæde af at have godbidderne i noget. En havde fx et plastikpilleglas(de store til vitaminpiller) og borrede hun i til en snor. Hunden lærte at maden kom der fra og det blev efterhånden til leg fordi hunden forstod at det var den måde godbidderne kom. Jeg ved at både tugynuf og kehu har legetøj lavet til at gemme godbidder i.

Cassi har jo været så skide smart at få lavet noget rod med den ene klo og har været holdt i ro i små ti dage, g idag fik hun lov til at komme med ud at arbejde. Oven i det hele er hun pokkers humørsyg fordi hun er røget ind i en falsk drægtighed IGEN... Det går mest ud over Calle som ikke helt ved hvilket ben han skal stå på, og generelt går en kæmpe bue udenom hende, for han ved aldrig hvornår hun er i godt legehumør eller hvornår hun er pissesur. Det er vist ved at være værd at overveje en neutralisation, for synes godt nok det er slemt denne gang. Hun var dog super glad da hu ENDELIG kom med ud. Mit held ville så at der kom hele tre styks små piger hen og ville se på den meget dygtige hund jeg har. Cassi hader virkelig børn. Hun bryder sig generelt ikke om så mange andre end lige mig, og det er ekstremt galt med børn fordi hun blev trådt på halen af et lille barn. Hun skulle lige være sikker på at de holdte god afstand(det var heldigvis nogle rigtig søde pige, som pænt holdte afstand, da jeg fortalte dem at Cassi var lidt bange for dem), men så var hun heldigvis bare på og så havde vi jo alletiders forstyrrelse at arbejde med. Jeg fik endda pigerne til at klappe hvis de syntes hun lavede noget flot, så det også kom lidt lyd på. Bagefter fik pigerne så lov til at hilse på Calle og så blev der ellers delt massere af kys ud til dem. Desværre kan han ikke helt finde ud af at være i ro, så man skal lige have godt fat i hans halsbånd så pigerne ikke blevvæltet. De syntes så a han var dygtig fordi han kunne lave dæk-stå(jaja, han kunne jo lige så godt lave lidt med forstyrrelser).

Hold nu op hvor har vi været på et givtigt kursus. Nogle ting kørte bare, og så lige pludselig så stod hovedet af, så vi havde meget fokus på hvad kunne vi gøre for at undgå de situationer. Der er så mange ting at arbejde på og jeg bliver mere og mere overbevist om at han skal have lov til at være agilityhund. Det vi bare lige skal blive enige om, det er at det er mig der bestemmer... Og at der ingen grund er til at han begynder at jage med mig(for det går lige en tand for voldsomt for sig) Lige nu har jeg hamrende ondt i rumpen... Er vist ikke helt vant til at løbe to dage i træk.

Spændende spændende... Om lidt smider jeg Calle i bilen og så kører vi op til Rikke... Cassi mener selv hun er toptunet og klar og ville da helst have hende med, men hun skal lige have ro i nogle dage endnu...

Han lidt(meget) vild, men ikke derude hvor han slet ikke lytter til mig. Det var Cassi jo lidt i starten, problemet med hende er så at hun går fuldstændig i hyrd når man rette hende... Calle siger bare vov og forsøger igen så godt han nu kan...

Jeg tror også det er værd at se på hvordan hunden fungerer stressmæssigt. For Calle har det været ret vigtigt at han lærte hvad formålet var med den slalom, så det ikke bare blev at hjerne derudaf... Vi skal helt klart arbejde meget mere med slalom og få den ind som en del af banen... Men nu kontra da han første gang blev introduceret for buerne er der en forskel...

Lille Calle har haft en meget lang og oplevelsesrig dag(hvis det så betød at han var træt nu, så havde det været skønt, men ham vel egentlig bare genere hende den sure!). Han var egentlig bare meldt til for træningens skyld. Cassi var alligevel meldt til og med en barriere hele vejen rundt, så var det jo alle tiders mulighed for at teste en hund af i situationen når man ikke vidste hvor man havde den henne. Cassi blev så skadet i sidste weekend, men det skulle ikke betyde at Calle ikke skulle prøves af. Så formålet var primært at se hvordan han nu var under en helt uvant situation med hjælpere og dommer på banen, og så med alle hundene uden for banen. Først til uden for banen, her har han været så perfekt at have med. Han er blevet nusset meget med og har sagt hej til mange hunde. Ih, hvor er det bare skønt med sådan en hund. Han kunne endda efterlades i buret, og jeg kunne gå bane og han sagde ikke et kvæk :hjerte: Der var ingen stress, han kunne dog ikke rigtig forstå at jeg kunne tillade mig at sidde ved siden af buret uden at tage ham ud. På banen var der især to ting som kendetegnede vores løb. Der er nogle forhindringer som han ikke har meget erfaring med og dem ville han helst ikke(fx så var hans hoved slet ikke klar til at kunne tage en slalom og en tunnel under et A, det havde han ikke oplevet før). Og så køre han enormt højt i stress(hvilket typisk passer med når han blev presset til at skulle tage forhindringer han ikke helt trak mod). Her er tre af vores løb. Ikke prangende(men han har trods alt kun løbet en hel bane en enkelt gang eller to og så meget er han ikke blevet trænet over vinteren). Det der var mit mål var sikre starter(min toptændte Calle blev i alle fire starter:banan:) og felterne skulle tages, og det blev de de gange han fandt feltforhindringerne. Min helt store frygt har været at jeg skulle have en nedrivningshund, men han pillede kun to pinde i SP1, så det bliver næppe tilfældet. Til gengæld kunne det vist godt betale sig at træne lidt målrettet på at få ham til at samle sig, for han springer bare til(og kan springe MEGET langt!). Og så det absolut vigtigste... Ikke et sekund var han klar til at forlade mig. Han ville arbejde og bare løbe agility. I AGÅ gik der lige lidt for meget teenager i den, så endte med at dække ham af og bære ham ud. Mange ting kan jeg finde mig, men sådan som han nægtede at høre efter, ja, så var der ikke andet valg. Han kan få lov til at løbe agility så længe han høre efter mig(undtagelsen er når der er tale om dårlig handling fra min side, hvilket der var en del af, skal vist lige tune mig helt ind på ham). AG1 [video=youtube_share;xbWrpww674w] Hold nu op han havde sjov og ballade med det A. Han kommer lidt skævt op af balancen og springer af(kunne ikke helt tillade mig at bruge mere tid på at rette fejl). Og så er han så sød at tjekke ind og kan kaldes væk fra tunnellen. SPÅ [video=youtube_share;AENqnDiWenQ] Det absolutte bedste løb. Rigtig god start og god slutning. Det i mellem var noget skidt. Jeg fik dog set at han altså godt kan sendes fremad. SP1 Faktisk ikke helt ringe. Og så egentlig ret vildt at han kan kaldes af den første tunnel. Der er vanvittigt mange ting der skal arbejdes med inden den næste konkurrence om to måneder og det kommer næppe helt på plads. Men jeg synes faktisk at det ikke virker helt umuligt. Da vi gik ind på banen første gang var det med hjertebanken m.m. Jeg var simpelthen så bange for at han ville stikke af eller være helt uden for pædagogisk rækkevidde. På nogen måder tror jeg faktisk at jeg er bedre stillet med ham en med Cassi. Simpelthen fordi han rent faktisk er lydhør, det er Cassi først blevet sidste år. Det var forøvrigt ikke alle der helt havde fanget at det var Calle jeg havde med. Der var en som undrede sig gevaldigt over at hun var så ustyrlig. Han blev så nærmest lettet over at det ikke var hende. Og så en ekstra bemærkning, nej hvor var det mærkeligt ikke at have hende med til konkurrence.

Så har jeg været ude at træne med Calle sidste gang inden den første konkurrence. Fokus var på at få testet lidt vippe af, bare for at se om han nu kunne huske at man ikke skulle hoppe af før tid. Og han er altså ret sød at arbejde med :hjerte: Måske ikke den hurtigste vippe, men han gør det faktisk som jeg gerne vil have, nemlig lige sætter farten ned. Vi skal ikke være verdensmestre, så bare han har en sikker tilgang til det. Og så er det lidt sjovt at se ham, når han kommer i tanke om at han ikke har bagbenene på vippen, så skal han bare op igen, og det uanset om den er på vej op. [video=youtube_share;27DbgnRgnpc] Vippen ville ikke rigtig køre op af sig selv. Tror det skyldes at der var lidt pløret derude... Så nu er det jo bare at tælle ned. Jeg har to ting jeg gerne vil have skal fungere. Ingen tyvstarter og felterne skal tages.

Efter et par gange med buer på, så begynder det da at ligne noget...

En Calle der har mere end hygget sig...

Efter jeg havde tilbragt den første feriedag på arbejde(har et tilsyn der skal passes, og der er bare ikke tid til det ellers og kom en tredjedel igennem på de fem timer jeg var der) og efter en tur der blev lidt længere end beregnet fordi der jo nærmest er konstante køtilstande når man kommer på stykket mellem Greve og Lellinge. Det var heldigvis ikke så slemt som det kunne være, så ville jeg bare ud og træne med min lille rod. Cassi er jo beordret i ro efter det med ulvekloen. Han kan tage en slalom, men jeg vil gerne have mere fart på. Så vi køre jo pt. med buer på, og det kommer stille og roligt, og det samme gør motivationen for at tage slalommen. Tror jeg på lørdag lige vurdere hvordan temperamentet har det og om vi bare lader den forhindring være og koncentrere os om at få noget god handling og godt flow. Og så har vi jo et lille problem med den vippe. Han har kun arbejdet med den to gange før(og den første gang var tilbage i oktober) og det han kan var at gå over den, thats it. Så fandt vippen frem, vi har fået en fin let en, så det største problem var at samle den, når man kun lige var en, men det lykkedes. Og så blev der kørt stå på feltet og du kan få dit legetøj, og det syntes han var en fed leg. Jeg bilder mig dog ikke ind at han kan tage en perfekt vippe på lørdag.

Jeg har endnu ikke oplevet at det er blevet givet et omløb fordi der er fejl i højde mm. I lørdags opdagede man nogle hunde inde den første klasse at slalommen ikke var tapet fast. Det blev først gjort efter klassen, for alle skal have samme vilkår. Jeg mener desuden som @Amocca at der ikke er nævnt i reglerne at alle spring skal have samme højde. Og så en åben klasse kan have en højde på 60-65.

Jeg har oplevet nogle enkelte gange hvor dommeren har kommenteret på vægten... btw så er jeg ret sikker på vi kun sprang 50 cm i ag1 idag.

Jeg tænkte mest på at give hunden noget forbinding på

Lige umiddelbart bagefter var der intet, men når hun løber agility, så er det det eneste der betyder noget, og så må jeg jo være hende den onde der siger, nej, Cassi, du skal ikke løbe, for du passer jo ikke på dig selv. For hun opdager først at det er noget skidt bagefter.

Men noget helt andet, hvordan er reglerne så i forhold til det? For en ting er at tage det på forebyggende, noget andet er at løbe med en hund det er gået galt med...

Kort og godt så løber jeg ikke med en hund der er noget galt med. Hun nægtede forøvrigt at forlade bilen, og var en smule øm da jeg kom hjem med hende, så er ikke et sekund i tvivl om at jeg traf det rette valg. nu skal jeg bare have fundet ud af hvad jeg gør i næste weekend. Hun er både meldt til konkurrence og kursus. Overvejer at melde hende fra konkurrencen og så tage ham den lille vilde med kursus og lade ham være med hvor han kan, og så ellers være med på en lytter. Og så vil jeg overveje om jeg overhovedet gider det agility med Cassi, når hun hele tiden skal komme galt afsted. Tror dog ikke det er et generelt problem med den ulveklo. Det er aldrig sket før og nu er det sket først på kunstgræs og bagefter på gulvtæppe, så måske er problemet størst når hun ikke kan få rigtig fat i underlaget. Calle fik så lov til at komme ind i hallen bare for at være der, og det var bare det fedeste! Hans opførelse er jo meget hvalpet, og åbenbart kan han stadig trække hey, jeg er da meget sød kortet. Og det at kunne tage ham med ind uden der skulle stilles nogen krav, var vist meget sundt for os begge to. Han havde det i hvert fald fedt...

Et for helvede hvor er der knald på løb, hvor det eneste positive der var at sige var at hun fik sine felter. Hun skred noget da hun skulle op på A'et, og umiddelbart tror jeg at det var her hun så også fik ødelagt sin ulveklo. Der var intet halteri og hun var vild og glad bagefter. Da jeg kommer ud til bilen med hendes dækken, kan jeg se hun ligger og slikker sin pote og ser lige nærmere på det, og selvfølgelig er den flækket. Fik en til at tjekke hende, og det er heldigvis ikke værre end at det kan vente med dyrlæge til mandag. Men det var altså lidt en kort fornøjelse kun at få et løb, når der nu var mulighed for fire...

Vi har været afsted til årets første konkurrence. Calle gider jeg ikke skrive så meget om, for han har slet ikke hovedet til konkurrencer. Han burde dog have en særlig præmie for at uddele kys til to af dommerne... Vi har lige siden bare koncentreret os om at være til stede når der er andre, og så træne og vedligeholde når vi er alene. Planen er så at han skal ind og være i konkurrencemiljøet når Cassi alligevel er afsted. jeg fik prøvet mit nye program af med Cassi, og selvom der er rigtig meget der skal arbejdes med, så gik det egentlig OK. Der er ingen tvivl om at hun helt sikkert er bedst når jeg har 200% styr på hvad vi skal. Jeg har besluttet mig for at vi til marts springer ud i HTM1 også. Det giver mulighed for at få finpudset det Heelwork, og hun virker som en der synes det er meget sjovt. Det får nok ikke første prioritet, men mon ikke vi kan slippe afsted med at bestå. Programmet er på plads, og det er musikken også. Nu skal de næste to weekender med agilitykonkurrencer lige overståes og så skal vi for alvor træne. og så en side bemærkning... Cassi og jeg blev inviteret med til VM. Det kunne have været så fed en oplevelse, men en tur i fly vil jeg alligevel ikke byde min prinsesse. Et kombineret med at jeg slet ikke ved hvad jeg skal arbejdsmæssigt i den periode(jeg kan risikerer at skulle ud som censor, og jeg skal minimum have to klasser op til prøve, der til kommer at jeg også er skemalægger osv. Osv.), nej det går slet ikke. Så vi satser på at kunne få lov til at komme med til noget senere på året. Sidste weekend var vi så to der havde booket hallen i Ringsted og fik træner igennem. Og nøj hvor var det fedt at have en man kunne vende ideer med... Nu er der så bare lige nogle tricks der skal på plads...

Første konkurrence i morgen... Bliver en lang dag, men hey, dobbeltstævne! Og så er konkurrencen i april lavet om til dobbeltstævne også... Glæder mig...

De gør det ikke i forhold til oprykninger mellem klasserne.

Jeg har jo to af de der DR løber meget stærkt på en agilitybane. Og selv nu hvor Cassi er snart fem år får jeg kommentarer på at hun er stresset på en agilitybane. Og det er selvom jeg faktisk selv synes det er meget kontrolleret. Calle er en hund med lyd på, så med ham kommer der endnu flere kommentarer. personligt tror jeg at forklaringen kan lægge i at folk ikke selv har nogle hunde der køre lige så højt og at det kan være svært at se forskel på hvornår hunden er i arbejdsstress og hvornår den simpelthen har mistet kæden.