Hop til indhold

Camilse

Members
  • Antal indlæg

    5.424
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Camilse

  1. Så er jeg hjemvendt efter træning... Puha... Joy var en stjerne, selvom han til tider er uden for pædagogisk rækkevidde. Balancen kunne vi sagtens tage i dag, og han fravalgte endda vippen for balancens skyld. Jeg havde valgt at smide et låg for foden af balancen og han lavede nærmest "knald"-felter. DYYYYYYGTIIIIIIIIIIG... Så fik vi prøvet lidt handling på afstand, i og med at vi sendte hunden igennem en tunnel under balancen og så skulle den hente et spring på den anden side, og man kunne ikke komme hen og hjælpe, hvis man har en hurtig hund. Det kunne bassen Vi fik så talt om hvilke ting der skal trænes over vinteren. Joys tre ting er: Felter: Jeg vil have at han laver 2 on 2 off på alle felter OGSÅ vippen. han har aldrig fået fejl på sit vippefelt, men den er lige på grænsen til hvad der kan accepteres. Skift bag hunden efter den er startet på slalom Mindre buer Det er alt sammen overkommeligt, og de sidste to ting skal vi bruge, når vi formentlig kommer i klasse 2 i løbet af næste år i spring. Nu mangler vi jo kun en åndsvag pind, og mon ikke vi skulle begå den fejl at løbe fejlfrit en enkelt gang. Vi trænede også lidt slalom indgange, og det gjorde han så godt, så det gad jeg ikke så længe. Walther, det var næsten for komisk. Henne ved slalommodulet kunne han rent faktisk tage hele fire pinde selvstændigt et par gange:banan: men det er mere tilfældigt end det var noget andet *gg* han forbinder ordet slalom med de der hvide pinde, men han har ikke helt forstået at man også skal løbe ind i mellem dem. På banen så blev han lidt i tvivl med balancen, da jeg ved opgangen skulle noget væk fra ham, så han smuttede ned igen. I anden omgang gik jeg længere op og kunne stå halvejs henad balancen og kalde ham op. Min handling, hvad kan jeg sige. Det er altså noget andet med sådan en lille hund. jeg aner jo ikke hvor den er henne, og man ender nok med at få ondt i ryggen, fordi man skal holde overkroppen en smule anderledes. Han er ikke så opmærksom på ens kropssprog som mine egne er det, og så smuttede han bag om ryggen på mig:drille: Men han var nu skide sød og han var så glad. Tror egentlig det er meget sundt at løbe med noget der er så anderledes end ens egen. Cassi fik forresten lov til at prøve posen. Først var den lidt farlig, men efter at være smuttet igennem et par gange og få reb for enden, så var det glemt og hun tordnede igennem dem...
  2. Hvis godbidder skal kastes, så skal det gøres meget præcist(imø) for der er ikke noget værre end en hund der går i snus og man så forgæves forsøger at banke noget ind i hovedet på den...
  3. Og så et kik på andet pas [video=youtube_share;hHwpGmL6kNE]
  4. Kan man slette indlæg... For grunden til at den er kommet tre gange er at den hver gang jeg vil poste noget, så melder den om fejl på siden... Og så pludselig, når man tror det lykkes kommer det lige alt det andet med...
  5. Lad mig præsentere min feriegæst, Walther(Advarsel, der er altså total nussefaktor her). Første træningspas fra i dag: http://www.youtube.com/embed/dBbSt5J5zOY Der er tre videoer mere på vej af den lille dreng. Skal bare lige redigere dem. han er bare så sød og rar, men det er godt nok noget andet end at arbejde med en border collie der bare vil og vil og vil og...
  6. Camilse

    DcH Lydighed

    http://www.youtube.com/user/Camilse#p/a/u/0/Ce8DYeoavcE Lige en video af prinsessen og hendes arbejde med at finde genstande i et felt. Læg lige mærke til at hunfaktisk kredser meget om det område, hvor i genstanden er
  7. Camilse

    DcH Lydighed

    Nå... Lidt fra træningssiden(det ville være rart, hvis andre ville skrive, da det jo var formålet med tråden:blink:) Efter at have været i skoven med alle hundene(1 stks schæfer, 2 stks bc og 1 stks CKC'er), så skulle prinsessen bruge sit hoved. Så jeg gik ned på den nærliggende mark(et område hvor vi er mange der lufter hunde, marken er godt vokset til). Med mig havde jeg hendes to yndligsgenstande. Pigen bliver sat af og jeg går ud og ligner det fjols man jo nu engang skal ligne når man er ved at indlære felt og man skal gemme en genstand. Hen og få fat i Cassi, stryge hende engang langs siden og lige give hende et let træk den løse pels om halsen og så ellers sige "Finde". Afsted flyver den lille prinsessehund, som nu mest af alt ligner en gazelle sådan som hun springer til for at komme rundt. Trada, en fin, gammel sko er fundet. Ind og aflevere. Vi prøver endnu engang med skoen. Den finder hun hurtigt. Flytter os til et andet sted og gemmer reb. BINGO, den klarer vi også. Nu klør jeg mig lidt i nakken, det er vist lidt for nemt for pigen. Dækker hende af, tager begge genstande og går ud og ligger dem. Sender hende ud. Hurtigt finder hun sko og tilbage med den. Hun skulle lige overtales til det, men så strøg hun så afsted igen. Denne gang ledte hun i noget længere tid, og måtte lige stoppe to gange for at være sikker på at jeg nu stadig mente at hun skulle lede. Der plejer jo kun at være en ting. Nå, hun lede videre og pludselig YES, dygtig pige og så har hun også fundet reb... Nøj hvor er jeg stolt af min lille prinsesse hund. Hun har forresten fået et fint nyt reb. Gæt lige hvilken farve det har :slem:
  8. Camilse

    DcH Lydighed

    Lige et tillægsspørgsmål. I konkurrenceprogrammet står der følgende: Bruges bringsel: Når hunden har lokaliseret figuranten, skal den inden for 10 sekunder tage bringslet i munden. Derpå skal den straks løbe retur til føreren med bringslet i munden, hvorpå føreren tager bringslet / rullen ud af hundens mund og sætter line på hunden. Med kommandoen find eller lignende skal hunden i gang og fuld line straks lede hundeføreren direkte til figuranten og blive ved figuranten til dommerens tak. Det er herefter tilladt at klappe og rose hunden. Er det så korrekt forstået at der intet krav er om at hunden skal i pladsposition før den viser figuranten?
  9. Camilse

    DcH Lydighed

    Lige en advarsel til de af jer der vælger bringsel... Udløs ikke bidet med mindre det er nødvendigt. Det er dælme ikke nemt at samle igen.
  10. Opgiver mit projekt hvad angår at lave video... Den er såmænd lavet, men da jeg ville uploade til youtube stoppede den ved 97 % og ville ikke længere... Og nu er der fejl på den... Og gider ikke bruge al den tid endnu engang...
  11. Tror ikke der er tid til flere hunde pt. Der er jo tre der skal leges med i hverdagen i denne uge...
  12. Nu har jeg fundet på mit efterårsferieprojekt(ja, okay, der er kun 5 dage tilbage). Nemlig, hvor meget bedre kan jeg gøre lille walther til slalom *gg* Om fem minutter vil jeg pakke ham og smutte op til min far hvor min slalom står permanent i haven, og så vil jeg gå igang. Hvis ikke det regner for meget, vil jeg lave lidt film. I vil elske ham:blink: Walther har desuden sagt ja til at tage med mig til træning på lørdag, så jeg får et par hårde timer, for det er vist noget med at jeg har lovet at tage et par turer med en anden hund også, så der er rigeligt at se til.
  13. Camilse

    DcH Lydighed

    Så er Cassis bringsel på vej. Min far forsøgte ellers at få hende til at gø ved at tænde hende, men hun kunne slet ikke klare den måde det blev gjort på. Hun blev meget usikker og skyndte sig hen til mig. Jeg lærte så samtidigt at hun skal se at lege med andre mennesker end kun mig, for hun søger mig hele tiden. Det er jo både godt og skidt.
  14. Camilse

    DcH Lydighed

    Ninjamor... Det kommer sig af at nogle hundeførere i Jylland befinder sig tættere på konkurrenceafholdene klubber i nabokredsene end på de konkurrenceafholdene klubber i deres egne kredse. Derfor er der blevet åbnet op for de landsdækkende. Men jyderne og fynboerne kan jo bare tage den anden vej til vores landsdækkende. Det står dem jo frit for :blink:
  15. Camilse

    DcH Lydighed

    Det handler vist om at er her på sjælland ikke er mange A-konkurrencer, og derfor tager mange hundeførere over bæltet. Det betyder at der bliver lagt et ekstra pres på de klubber der afholder konkurrencer i de andre klasser. Det har endda været kommenteret i medlemsbladet...
  16. Det er altså ikke helt sikkert. Jeg ved at jeg fik at vide at forsikringen ikke dækker, hvis jeg stiller op for DcH til et ikke-DcH-arrangement, fx et DKK-agilitystævne. Men de præcise ting vedr. den forsikring kan man læse om på foreningens hjemmeside(mener jeg) eller har alle landets formænd for lokalforeningerne modtaget en skrivelse fra HB. Der er også noget med at "DcH-forsikringen" kun dækker hvis ingen af de implicerede parter forsikring vil gå ind og dække osv. Men DcH's forsikring er jo også mest for at sikre fx figuranter mod bid, trænere under træning osv. Jeg har valgt at have den helt store pakke på min, så det er heldigvis ikke et problem for mig.
  17. Camilse

    DcH Lydighed

    Der bliver jeg nødt til at rette, for det er ikke korrekt. ALLE konkurrencer skal fra januar 2011 slås op på DcH Online tilmelding, og det er derfor muligt at følge med i hvilke konkurrencer der foregår over hele landet. Man kan heller ikke melde sig til en konkurrence uden at gøre det gennem DcH-tilmeld(eller, jo, det kan man, men man må ikke). Samtidigt er en del konkurrencer efterhånden blevet landsdækkende, hvilket betyder at en hund fra Sjælland sagtens kan deltage i en konkurrence i Jylland, hvis konkurrence vel og mærke er landsdækkende. Jeg har bl.a. en klubkammerat der tog hele turen fra Sydsjælland til Dronninglund for at redde sin DM-udtagelse. Og min far har flere gange været over bæltet for at se om det kunne lykkes at få hevet en oprykning til E-klassen hjem. Jeg ved dog at det ikke altid er lige populært at sjællænderne smutter over til Jylland, for nogle gange er der rigtig mange med fra Sjælland, hvis man ser på deltagerantallet.
  18. Camilse

    DcH Lydighed

    Tror i bund og grund vi mener det samme, synes bare af og til at ogle glemmer at det ikke er lige naturligt for alle hunde at skulle tage noget i munden.
  19. Camilse

    DcH Lydighed

    Jeg synes nu stadig det mangler, for hvordan kan hunden aflevere uden at holde fast i genstanden? Ved godt det lyder lidt pernitten... Men da jeg skulle forsøge at baglænskæde det at hente genstanden var det første vi skulle gøre at få hunden til i det hele taget at tage fat i den pokkers ting fra hånden. Og det er altså vanskeligt for nogle hunde, tro det eller lad vær. Joy nægtede indtil den dag at gøre det. Han gik helt i spåner hvis jeg satte mig foran med fx en apportbuk og forventede at han ville tage den i munden. Cassis aflevering(apport) er også igang med en baglænskædning og der er der da også startet med at vi først skal tage os sammen til at have den fjollede ting i munden. Synes bare at der glemmes lidt at det ikke er alle hunde der automatisk tager tingene i munden, og det er trods alt et krav for at den skal kunne aflevere den
  20. Camilse

    DcH Lydighed

    Kleo, hvis man vil træne delmomenter, så mangler der vil den vigtige : Hold genstand til aflevering. Synes man til tider ser hunde der efter de har samlet op smider genstanden igen, og det er jo ikke en god idé...
  21. Camilse

    DcH Lydighed

    Suk, suk... havde lavet et længere indlæg om dagens arbejde, men det er pist versvunden :hmm: Tror jeg glemte det, da jeg i ren og skær glæde skulle ind på canis og bestille min bringsel :blink: men vil da lige forklare Bagge hvordan vi et igang med at træne Cassis feltsøg op. Der er to ting der skal være styr på inden. man skal have noget legetøj eller en ting, som man ved hunden vil samle op og komme tilbage med. I Cassis tilfælde er det yndlingsrebet. Den anden ting er at man bør have gjort sig klart hvilken forkommando man ønsker at bruge, da vi fra starten ønsker at bruge dette. En klar forkommando, fx at man stryger hunden langs siden, nusser den i øret osv. kan fortælle hunden hvad den skal, og hos os er holdning at den nonverbale forkommando siger væsentligt mere til hunden om det vi kræver af den, end det ordet "Find" eller "Søg" gør. Når man starter op er det nødvendigt at være to, og det er en klar fordel at få hjælp fra en der ved hvad det handler om, og som kan gøre det spændende. Ens hjælper tager genstanden ud og lægger den mens hunden er ved sin fører, der samtidigt giver hunden sin valgte forkommando. En hjælper må gerne sige lidt lyde og bevæge sig skægt for at fange hundens opmærksomhed. Genstanden skal lægges så hunden ikke er i tvivl om hvor den skal hen for at finde den. Formålet her er nemlig at give hunden en forkommando+verbal kommando, som betyder du skal ud og finde noget til mig. Så snart hjælperen er væk sendes hunden afsted og i første omgang er det ikke vigtigt at hunden sidder pænt på plads osv. Afleveringen er heller ikke så vigtig(især hvis det er en ung hund), så her må der gerne i starten leges med det gode legetøj man har lagt ud. Det er vigtigt at hunden lærer at det er fordi det bliver skægt hos hundeføreren at det at hente genstanden kan betale sig. Når hunden med god sikkerhed går ud og henter det der bliver lagt og kommer tilbage til hundeføreren, skal ens hjælper begynde at lade som om man lægger noget uden man gør det. Igen slippes hunden og resten er som det forrige. Dog vil hunden blive nødsaget til at lede lidt. Nu kommer det vanskelige. For det handler om at tilpasse sværhedsgraden så det aldrig bliver for svært for hunden. Vi skal nemlig lære den at søge efter genstanden. I starten vælger man hvor det er let skjult, og efterhånden bevæger man sig ud i lidt højere græs osv. Her er det så hundeførerens ansvar at tage højde for vind osv. Vi ønsker en hund der får mange succesoplevelser og vil elske at lave den her øvelse. Det er nogenlunde her jeg er nået til med min hvalp. Næste skridt bliver at bruge andre genstande, for vi har forsøgt os med andre ting og det er tydeligt at hun leder efter sit reb. Så min opgave pt. er at gøre andre ting til spændende ting, så vi kan bruge dem også. Men, men, men... Hvordan øvelserne skal indlæres afhænger jo af så mange ting. Først og fremmest af den hund man har og den type hundefører man er. Runderingen vil jeg ikke komme ind på. For der er rigtig mange måder at gøre det på, og det bliver ikke bedre af at hunden nu må påvise hunden på to forskellige måder. En ting kan jeg dog sige. Sørg for at bruge de rigtige mennesker som figuranter. Vær helt klar om hvad du forventer de skal gøre når din hund kommer derud, og hvis du vælger halsgivning, så lad ALDRIG, og jeg mener ALDRIG din hund få succes med at forlade figuranten. AL belønning foregår hos figuranten, og gerne fra figuranten.
  22. Fordelen ved siden er jo netop at man kan låne baner og så tage momenter ud og træne på dem...
  23. Agility Courses, den ser jeg på af og til...
×
×
  • Tilføj...