Hop til indhold

Camilse

Members
  • Antal indlæg

    5.424
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Camilse

  1. Så herligt at træne lidt med Calle igen. Lysten til agility har ikke rigtig været der på det sidste, mest af alt fordi Cassi ikke er fit for fight. Det irriterer mig helt vildt at jeg ikke ved hvad der gør at hun får ondt. Heldigvis er hun i frygtelig godt humør pt., men så sker der det som sker i dag. Hun har været med ude og det eneste hun har lavet er lidt Nose Work og alligevel er hun ikke rigtig rengående når vi kommer hjem. Og hun er helt dækket ind med smertestillende. Det er lige fær at jeg heller ville have hun havde fået konstateret en disk for tre uger siden, så havde jeg vidst hvad der var galt, det her at gå rundt i uvidenhed er ret forfærdeligt. Nu skal hun snart til kiropraktor igen, og så må vi jo se om der er noget at mærke på ryggen igen( der var stort set intet da vi var afsted sidst). Tilbage til Calle. Faktisk så tror jeg det her break fra agility har gjort ham godt, for nøj han er fornuftig. Han er stadig meget vild, men han begynder at være styrbar. I lørdags fik vi sneget os til et par ture på agilitybanen da de var færdige med undervisning. Og nogle ting som han normalt ikke kunne, det fungerede ret så fornuftigt. Og så havde han sørme opdaget felterne på balancen. I dag havde vi lige tid til at træne lidt slalom. Og han var rigtig skrap. Af en eller anden grund så er begge hundensuper glade for den forhindring, men det skyldes nok at det er noget man har forstærket rigtig meget. Bagefter træned evi lidt send bagom spring på que og så efterfulgt af en blind. Intet problem for lille Calle...
  2. Ved stadig ikke helt hvordan jeg har det med det. Vi har jo været igennem det store show i dag, hvor jeg ret bekymret afleverede Cassi til CT og røntgen af ryggen. Heldigvis advarede jeg dem om at hun kan finde på at bide, så de var forberedte på den udfordring hun kunne blive. Mens de havde hende kørte jeg hvileløs rundt i snevejr. Så jeg hentede hende, fik jeg at vide at de havde haft lidt af en kamp. De havde forsøgt sig med at give hende mundkurv på, men den fik hun pillet af og hun havde i det hele taget været meget bange. Det lykkedes dem så at få hende stukket i rumpen og så kunne se starte arbejdet med hende. Jeg fik selv lov til at gå med helt ind for at hente hende. Hverken scanning eller røntgen peger på at der er noget alvorligt galt. Vi sendte hende ind med en forventning om at der kunne være en disk i ryggen, men ryggen var super fin. Det samme var begge knæ. Jeg ved ikke hvorfor hun halter når hun har arbejdet hårdt, men nu starter vi op med styrke og coretræning og så burde hun blive fin igen. Håber sådan at jeg får min vildcasse tilbage igen. Så vi holder en god pause og måske kommer vi tilbage.
  3. I var så seje! Altid en fornøjelse at se i ringen... Rigtig meget held og lykke i næste weekend...
  4. En lille fordel ved at Cassi ikke skal med på lørdag er at alt fokus er på ham den lille. Vi har kørt vores program igennem fire gange og han gjorde det så fint. Nu er det jo også kun 5 tricks vil skal igennem, men det kan være rigeligt for Callemanden. Åh, glæder mig til lørdag og håber, håber, håber at jeg ikke har sat barren for højt, så han kan følge med.
  5. Camilse

    Nose work

    Cassi og jeg har de sidste fire uger trænet hos Meretes Hundeskole... Hun er så suveræn til at søge opad. Men det med beholdersøg synes hund er noget meget mærkeligt noget. Så det har vi knoklet med og hun er begyndt at søge mere målrettet. Igår var der et søg på sko som beholdere og her var hun slet ikke i tvivl om hvor det var færten kom fra. Lige pt. arbejder hun med både lavendel og eukalyptus. Det er stadig rigtig skægt, og hun elsker det. Og nu hvor hun skal holdes i ro, så er det jo alletiders aktivering.
  6. Øv øv. Ingen konkurrence på lørdag til Cassi. Hun hoppede rundt på tre ben i går aftes efter at have løbet rundt med Calle tidligere. Så nu skal hun holdes i to til næste uge hvor vi har tid til kiropraktor.
  7. Camilse

    Mål 2016

    Puha... Det har været et langt år, og pr. Mangler vi stadig årets sidste to dogdancing og rallykonkurrencer. Resultatmæssigt har vi hele året manglet det sidste for at kunne bestå med vores program. Vi så gerne have at det lykkes en enkelt gang. Men vores beståede program tilbage fra november sidste år gjorde at vi kom med til OEC(hvor vi blev udtaget som de sidste). Det var en helt igennem fantastisk tur, noget jeg gerne vil opleve igen. Cassi begynder så småt at lære nye tricks og her om tre uger skal jeg på kursus med Heather Smith, ud, det glæder jeg mig til. Rally har også været præget af lige ved og næsten, men vi mangler stadig de sidste par point for at kunne få det cert. Pt. Er hun virkelig i hopla, og generelt virker det sommer at hun inden en konkurrence gerne skal have en uges pause. Det gør hende bare super tændt. Hun er for tiden så glad, så håber det kan tages med til konkurrencerne. Desværre tror jeg at Cassis liv som agilityhund er et overstået kapitel. Hendes knæ brokker sig gevaldigt, når hun får lov og hun bliver så pokkers stiv. Det er så ærgerligt for hun er gået hen og er blevet snusfornuftig at arbejde med. Nu må jeg høre hvad der bliver sagt når vi skal til kiropraktor. vi er i pr startet op på Nose Work og tror det nok mest bliver ved hyggen. Cassi er så godt til at arbejde med søg i højden, men beholdersøg siger hende altså ikke særlig meget. Calle er måske blevet en lillebitte my mere voksen. I foråret tog jeg chancen og tog ham med til agilitykonkurrencer. Var så bange for at han ville smutte fra banen, men nej, han arbejder og er for det meste fokuseret omkring det han laver. Han er Cassis modsætning og så alligevel ikke. Faktisk er han ret meget som Cassi var i den alder. Forskellen er så bare at han skælder ud når ting ikke helt spiller. Cassi går helt i frys ind til hun ved hvad hun skal. Calle har kun været i ringen til dogdancingkonkurrence tre gange i år og i foråret lykkedes det lige akkurat at bestået en færdighedsprøve 3. Overvejede på et tidspunkt om vi kunne tage titelprøven til december, men han er ikke i nærheden af at være klar. Vi bevæger os langsomt frem mod at kunne være på en rallybane sammen. Han kan stort set alle ting, men hans indstilling om at alt skal ske så hurtigt så han ikke selv kan følge med har det med at spænde ben. Men i dag til træning kunne han da bevæge sig ind på banen og arbejde nogenlunde fornuftigt. Af og til har jeg ham lidt mistænkt for at være særligt følsom for sine omgivelser. Han bliver i hvert fald meget let forstyrret. Jeg har dog et lille håb om at han måske kan komme med til konkurrence til næste år. Og så sådan helt for mig og lidt ud af det blå, så er jeg startet på Dommeruddannelsen til HTM-dommer, så det bliver vist et spændende 2017.
  8. Og så husk at de der hanhunde altså kan være laaaaaaaang tid om at blive voksne. Calle er stadig bare en stor hundehvalp i næsten alt han foretager sig.
  9. Alt afhængig af graden tæller det som fejl
  10. Åh, har en super tilfreds Calle lige nu. Der var lige en ledig tid i hallen i Ringsted, så kørte afsted med hundene og fik trænet en times tid. Uha, han havde en fed slalom og han havde så meget styr på hvor feltet var. Han er dog lidt irriterende, da han i sin vildskab kan finde på at hapse efter en. Det er dog mest af frustration, hvis der er noget han ikke helt kan løse, så han har stadig brug for støtte. Jeg er så lidt bekymret over hvor hård han er når han skal ned af A'et. I stedet for at løbe ned, så kurrer han nærmest hele vejen ned, fordi han kommer med så meget drøn på. Det har før resulteret i en trædepude med hul i. Så må vist sørge for ikke at træne den voldsomt mange gange. Prinsesse fik også lov til at løbe lidt og nøj hvor var hun bare glad. Hun er en fornøjelse at løbe med, men nu hvor man har løbet et par år med ham den lille, så går det godt nok ikke alt for stærkt. Eneste minus er så at mit knæ virkelig har brokket sig(men det gjorde det så også tidligere i dag)
  11. Jeg kan kun sige det som alle andre siger til mig. Hvor gammel er det nu lige han er? Min har så bare været kropumulig i snart to år
  12. Jeg er lidt i et had-elsker forhold til Annie pt. Og havde egentlig tænkt at jeg ikke ville stille med færdigt program. Men når ikke at få trænet noget særligt med min dejlige prinsesse(der er jo lige en Calle der også skal arbejdes med). Så vi tager nok Annie med til de næste to konkurrencer. Det kunne være rart at bestå bare en enkelt gang med det. Btw. Cassi kan nu holde om stok og gå en halv omgang imens... Jojo, der sker fremskridt for min blondinehund.
  13. Planen var at jeg skulle have mit C-hold i dag, men en masse afbud og nogle der slet ikke meldte afbud betød at der ikke kom nogen. Og så er det jo om at udnytte at vi var to der var kørt i klubben for at have hold. så begge hunde blev hevet med ud for at træne rundering. Cassi nød det, men blev lidt utålmodig fordi godbidderne ikke kom hurtigt nok, når der blev taget fat i dem. Calledyret havde fest. Han har kun trænet rundering to gange før, og har egentlig ikke prøvet meget andet end at løbe ud til figurant. Planen var så at han skulle have legetøj. Figuranten havde så besluttet sig for at han lige skulle have Calles opmærksomhed og vupti, så løb Calle rundt med sit legetøj, og Calle har endnu ikke helt forstået at man gerne lige må aflevere når man bliver kaldt på Efter vi havde fået fat i legetøjet kunne i starte. Først skulle han bare løbe ud og have legetøj. Ingen problemer i det. Og der blev leget med ham(læs, legetøjet blev ikke sluppet før jeg havde snor i ham). Da Calle har meget let ved at sige vov, så bad jeg om at legetøjet blev holdt tilbage. Vrum ud til figurant. Sidde pænt. Ventede lidt og så kom det første vov og så en kort pause og så kørte det ellers med halsgivning. Lidt rundt på træningspladsen, og han kørte så fint. Lige en smule voldsom, men han forstod hurtigt at han skulle sidde rigtig pænt for at få sit legetøj. Femte rundering var med helt skjult figurant(dog med mulighed for at se figuranten gå ud, hvilket han slet ikke havde tid til at se på). Han drønede frem, tøvede lige et split sekund og så fik han fært. Fuld fart forbi skjulet og hov, opdagede at han var smuttet forbi, vendt rundt og fandt så figuranten. Sætter sig så bag figuranten, da man jo kunne se legetøjet stikke ud af lommen. Ventede lige lidt og så kom der ellers hals på. Uh, han er sød og synes det er fantastisk med det løberi. Måske man skulle træne noget eftersøgning med ham(der er bare lige det med tiden). Han er jo generelt top fokuseret, når han laver noget han godt kan lide. Det næste vi skal arbejde med er noget dirigering. Det tror jeg dog ikke bliver et problem ..
  14. Der var lige lidt tid tilovers efter vi havde trænet freestyle i dag, så Calle fik lov til at løbe agility. Han var for en gangs skyld enormt artig og afdæmpet(men han havde også arbejdet godt en halv time med freestyle inden, og der blev hovedet brugt). Farten mangler jo aldrig med ham, men han tog felter og var ufattelig styrbar. Vippen var lidt spøjs. Han kommer drønende og når lige akkurat at stoppe, så han lige har en tå på vippen Han er altså ret sød når det lige slår ham.
  15. Fnis... Skulle træne arbejde med ryg til fører med Cassi, og fordi hun en enkelt gang var blevet belønnet med legetøj der blev kastet fremad, så var hun helt og aldeles overbevist om at hun skulle lave en fremadsendelse. Hun var så sød. Hoppede frisk fremad og forsatte og forsatte. Der var ingen tvivl om at hun havde en fest. Kongpivedyret er bare det bedste legetøj i hele verden. Må så indrømme at vi nok skrammer skruen lige lovligt meget ved at prøve at have noget klart til om to uger *gg*. Må lige gå i tænkeboks. Calle var helt vild til at starte med. Vi lavede lidt belønning hvor legetøjet lå fremme, så han kunne få lov til at tage den i det øjeblik han var rigtig på. I det hele taget var han faktisk rigtig fin. Arbejde godt, men havde lige lovligt meget lyd på i starten. Men så var det lidt som om han fandt ud af at der skulle arbejdes og han skulle være stille. Min musik til hans nummer var ikke kommet på USB'pinden(som anlægget forøvrigt ikke ville afspille ), men vi fik arbejdet med musik på, hvilket i sig selv er en forstyrrelse for den lille dreng. Han fik afprøvet nogle af sine nyere tricks, holde om stok mens man går rundt er et kæmpe hit, så meget at han nærmest kaster sig på den og svinger sig rundt :stupid: Og så har han lært at følge et target, men vores tempo matcher ikke helt endnu, så han kommer hurtigt for langt fremad, men mon ikke det kommer. En anden ting han lige har lært er at stå bagved mig og bakke, noget han gjorde helt fantastisk. Som det er nu, så tror jeg at taktikken bliver at vi kun kører første vers og omkvæd til konkurrencen i officiel klasse, og så stopper jeg musikken. Og så kan vi kører det hele igennem i for sjov, så vi kan belønne. Et eller andet sted tror jeg at jeg bare skal til at komme igang med at træne andre steder end hjemme i stuen med ham, så han kan få lov til at blive lidt mere voksen og fornuftig, for han er stadig meget unghund.
  16. Uh, glæder mig så meget til imorgen... Har en træningsaftale med en.. Så i morgen står den på knokleri med freestyle i to timer... Og så har jeg jo helt præcis 13 timer til at få flettet noget sammen ifht. Cassis program. Calles er fint fint... Han har kørt det igennem i dag, dog uden musik. Den ene gang med godbidder hele vejen, den anden kun med en godbid til sidst(puha, det var svært). Overvejer at nøjes med kun det første minut af vores nummer i FS1 her d. 5, og så tage det hele i for sjov, hvor han kan belønnes. For det med at vente på belønning er svært når man hedder Calle. Faktisk så bliver han ret ked af det og forvirret og så kan han kun hoppe op af mig for at få et kram. Men det er så sjovt at se ham, når jeg hiver stokken frem, wuhu, så skal han lave sit nummer. I morgen bliver dagen hvor han kommer til at køre sit program igennem for første gang til musik. Og nu i gang med arbejdet med Cassi.
  17. Forresten, mener at de forhindringer Claudia Elsner(mener det var hende) lånte ud til Jutlandia CUp i 2012 var med kunstgræs.
  18. Vi skal have ny belægning på vores A. Aluminiumsrammen er super fin, så vi har forhørt os om at få skiftet hele belægningen. Hos HP koster det 2500 kr. at få det udskiftet. Jeg er ret sikker på at man skal have en speciel uddannelse for det man skal have sprøjtet på(altså granulaten), da det er noget giftigt noget at stå med.
  19. Det er nok noget som er forskelligt fra person til person. Jeg tror dog at man på et tidspunkt indser at rutinen med at lave sit nummer i ringen kun kommer ved at gå i ringen. Hunden kan være nok så klar og på, man kan have nok så meget overskud i opvarmningen, men der sker noget med både en selv og hunden når man træder ind over den der magiske linje og ind i ringen. Jeg glæder mig i hvert fald til Hangaren. Det er super omgivelser, især med banderne hele vejen rundt. Noget som især er rart med en som Calle. Ikke nok med det, så plejer dommerne ikke at sidde i ringen, hvilket mindsker risikoen for uddeling af en masse Callekys :smil:
  20. Åhr, det bliver spændende... Endnu en grund til at tage til Hangaren :smil: Mht. belønning, så kan man jo altid i en officiel klasse alliere sig med en der kan kaste legetøj ind på signal. Calle er meldt til både FS1 og for sjov, og er han klar til det, så tror jeg at det er det jeg gør i officiel klasse. Hvis jeg vel og mærke kan finde en jeg stoler nok på til at kaste legetøj ind, det gik ikke så godt sidst jeg forsøgte mig med det *gg* Mht. støtte, så må man gøre en del for at hjælpe hunden i FS1. Jeg ville hellere se en der støttede og hjalp hunden hele vejen igennem, end en hund der stod helt på egen hånd. Og så har jeg gjort mig den erfaring i lørdags at man i FS kan improvisere sig til meget, hvis man ikke helt har hunden med. Det er nærmest umuligt i HTM. Begge mine kommer med til Hangaren, og begge stiller i freestyle og for sjov. Og Cassi prøver nok kræfter med titelprøven igen. Tvivler på at Callemandens hoved kam holde til så meget. Der er også for mange tricks han skal nå at lære, og det tror jeg ikke helt er fair over for ham. Og dog, det er jo kun krydse poter og et bagben op, som han ikke kan :hmm: Kan jo se hvordan det går på Garbogaard. Går det helt galt, så kan han jo bare tage en titelprøve.
  21. af ren og skær nysgerrighed, hvor træner du henne? Her i klubben er der heller ikke længere en træner til vores B-hold. I det hele taget svinder lydigheden langsomt ind. Til sammenligning har vi hele fire rally-hold. Der er dog også to C-hold(et for dem der er klar til at Vi har så en så stor træningsplads, så der er altid plads til all. Fx har vi i sommerhalvåret haft fire hold i gang på en gang, og der kunne sagtens komme flere til. Nu ved jeg ikke hvordan strukturen er for betaling i klubben, men du kunne jo evt. give bestyrelsen besked om at du kun ønsker at betale grundkontigent så længe der ikke er en træner til rådighed. Jeg ved selv hvor rart det kan være at have en træningsplads tæt på, som man kan bruge "når lysten er der". Så kan man vælge at lægge træningsgebyret i en anden lokalforening.
  22. Fantastisk flot arbejde... Og lidt sjovt at se at han har det som Cassi lige inden han skal sendes til cirklen. Den hunderups har liiiidt svært ved at finde jorden(Cassi gør det samme ved alle øvelser der indeholder løb "smil")
  23. Ja, hun syntes bestemt ikke at det var sjovt at være derinde. Hun var heldigvis mere på i sin FS3. Jeg ved ikke hvad der er sket med hende. Hun er jo lidt noget skravl og har altid haft nemt ved at pådrage sig skader. Nu bestiller jeg i hvert fald tid hos Charlotte, for det der for alvor bekymrer mig er at det virkede som om at det var højre forben hun trak på og hun har jo påvist OCD, så det kan jo være at det er det som pludselig driller hende. Det ville bare næsten ikke være til at bære at jeg ikke kan arbejde med hende. Hun kunne sikkert godt leve med bare at gå tur og lave lidt Nose Work, men det er jo mest det her jeg brænder for. Troede jo ellers i sin tid jeg gjorde det rigtige ved at få en hund med stamtavle og efter på papiret fejlfrie forældre, men det er jo ingen garanti. Men det var fantastisk at kunne gå ind med ham den lille rod. Han fik også lov til at være med til træning igår og han var så fornuftig, som han nu kunne være taget i betragtning af at han ikke har været på hold i laaaaaang tid. Tilgengæld har han jo efterhånden fået så mange en på opleveren-ture, så han må jo blive modnet lidt alligevel. Nu skal jeg så have fundet musik til ham, som vi kan bruge. Jeg hælder jo mest til noget der er super skarpt, men det er nok lige store krav at stille til ham. Vi har jo efterhånden lavet numre til ret forskelligt musik. Var jo glad for Ally Cat, men den er der en som har tyvstjålet, dog på mit eget forslag, så det vil jeg ikke helt være bekendt... måske skal jeg genoplive Heksemutter, nu har jeg jo fundet cd'en... Og jeg har jo stadig kostume og rekvisitter 'gg'
  24. Fik lige set dit HTM også, havde ikke lige samme overskud til at kigge op med Calle i opvarmning, som med Cassi... Og hvor er hun fin lille Lemon... Pøj pøj når i skal til Stuttgart... Og glæder mig til at se jer på Garbogaard :smil: *********************** Jeg havde begge hundene med til Samsø. Cassi gik helt ned i HTM1, hun kunne ikke rigtig noget som helst. I FS3 var hun okay, men der var nogle upsere undervejs. Ved ikke helt hvad hun har fået lavet undervejs, for hun var ikke rengående bagefter. Der har ikke været noget at se i går, så håber hun blot havde trådt forkert. Calle var i ringen for første gang siden februar. Han var kun meldt til i for sjov, så vi bare kunne lege os igennem vores sang. Han var rigtig fin og fik ikke de der dumme udfald som han af og til får. Det eneste problem var at vi ikke helt var enige om hvornår legetøjet det skulle slippes... Så vi brugte det meste af tiden på at blive enige om det Menlidt tricks fik han lavet, og når han laver noget, så giver han sig fuldt ud. Målet er at vi til Garbogaard har noget der minderom et program klar til en for sjov klasse. Overvejer lidt at melde ham til i FS1 og så bruge det som træning, men så skal jeg være sikker på at han slipper sit legetøj, for kan ikke rigtig have godbidder med så vi kan bytte.
×
×
  • Tilføj...