kharder

Bella er tre år. Vi adopterede hende i september, så vi er ikke klar over hvor meget træning hun har fået. Dog har hun fået noget. Vi har brugt adfærdsbehandleren og træneren Dog-Wise her fra Greve. Vi arbejder med kontaktøvelser hjemme og vil gerne begynde at arbejde med det når vi er udenfor. Tanken er, at træne med nogen et sted uden for meget distraktion. Det er ikke tanken at de skal mødes, bare komme så tæt på så jeg stadig kan give godbidder.

Hej med jer, Jeg har læst, at der er flere som går ture ved Ishøj Strand og omegn. Dette vil vi gerne være med til, hvis det er muligt. Samtidig vil vi gerne have lidt hjælp til træningen. Vi vil gerne lære Bella, at hun ikke skal snakke med alle vi møder. Samtidig skal hun også lære at slappe af når vi går tur og specielt når der er hundelugt i luften... Hun er ikke til at komme i kontakt med. Hun er dog på ingen måde agressiv, hun vil bare lege. Vi giver gerne kaffe/te og noget kage eller sandwich som tak for hjælpen.

Jeg har ikke hørt om nogen begrænsninger. Det skal bare ikke gives råt. Bella elsker fisk og vi køber laks og torskehoveder hos fiskehandleren. Der er ikke engang lugten tilbage på græsplænen.

Jeg tror heller ikke hun har været bange. Men det jeg er overrasket over, er at rollerne bliver byttet fuldstændig om fra gang til gang. En anden tanke jeg har haft, er, at hun nu bruger sin krop og hjerne på en anden måde end hun er vant til, og derved skal hun lige trænes op. Det er vel lidt det samme, som når vi begynder til fitness. Derved kan hun være træt og bare tænkt, at hun ville glide den af. Vi var i hundeskoven i søndags og mandags, og der var ikke denne reaktion. Men jeg er nu ikke så nervøs, det var bare en undren.

Det kunne godt ligne Bella, dog var det kun Bella som lå ned og hvalpen stod ved siden af hende. Hun sparkede også noget mere. Der var ingen af dem som gøede eller pev. Når hun så rejste sig igen, så løb de lige et par runder igen.

Det hele startede med, at de løb rundt og jagtede hinanden. Som jeg husker det, så var det Bella der sidste gang jagtede hvalpen, men denne gang var det Bella der blev jagtet. Når Bella lå ned, sparkede hun ligesom med poterne og nappede efter hvalpen. Hun lå på intet tidspunkt stille. Nogle gange rullede hun sig eller gned sig på siden. Hun lå aldrig længere en et par sekunder og hun rejste sig selv op. De gik stille og snuste flere gange og på et tidspunkt, kom der en anden hund gående som de begge lige skulle ud og hilse på. Da vi skulle til at skilles og stod og snakkede med hundene i snor, tog Bella kontakt til Hvalpen et par gange.

Da Bella er min første hund, er der stadig ting som jeg spekulere på. Vi mødte i dag Bellas nye legekammerat, en Broholmer hvalp på omkring syv måneder. De har nu leget sammen to gange, men denne gang blev Bella "tromlet om på siden og ryggen. Det virkede ikke som om hun overgav sig eller viste underdanighed, men hun har virket træt. Jeg har heller ikke oplevet dette de par gange vi har været i hundeskoven. Er det sådan, at den ene dag er det hende som er den "store" og næste gang er det hvalpen? Hun bliver aktiveret på en helt anden måde i dag, end hun er vant til. Vi er startet med meget mere træning og klikkeren, samtidig med, at vi nu har fundet nogle legekammerater til hende.

Sydligere end Sisimiut bliver der ikke brugt hundeslæde, så jeg kan godt forestille mig at der bliver holdt kælehunde i Nuuk. Men nu er Nuuk også en storby som så mange andre, så tingene ændre sig. Men mange grønlændere kan ikke forestille sig at have en hund som kæledyr. Det er noget som vi danskere har taget med der op. Da vores tæve fik hvalpe, var der en som hun ikke ville lade dige. Den tog vi ind og gav sutteflaske. Det rygtedes i hele byen, og grønlænderne rystede på hovedet af os og smågrinede, for det ville aldrig blive en god slædehund. Vi forsøgte at lægge hvalpen tilbage og hun accepterede den igen efter en uge. En ting jeg kommer til at tænke på er, at en anden årsag til det med tæver og hanhunde er, at der er flere hanhunde end tæver i GL. Det er meget normalt at et kuld hvalpe bliver sorteret og tæverne bliver aflivet. Når hundene står så tæt, er det svært at kontrollere hvem de parrer sig med. Jeg boede i Sisimiut i lidt over et halvt år. Min moster bor der stadig, så jeg har stadig kontakt til samfundet deroppe.

Hej og velkommen til. Hvordan har du lært vovsen at hente øl i køleskabet? Den må jeg lære Bella. Det er sku lidt fedt et trick når familien eller vennerne er på besøg.

Jeg har selv boet i Sisimiut og kan helt klart anbefale en tur derop. Som jeg husker det dengang, så er det kun politiet som må indføre hunde til GL. Disse regler kan jo og er sikkert blevet ændret flere gange i de sidste næsten 12 år, men jeg tror det bliver svært for dig, at få lov til at indføre nye hunde til GL. En af årsagerne er, at man ikke ønsker, at andre racer skal blandes med slædehunden. Slædehunden er en fascinerende hund. Som herhjemme, så går man ikke over til fremmede hunde. Det er dog vigtigere end her i DK, da det kan blive en meget grim affære. Jeg har hørt om en lille pige der blev skambidt fordi hun gik hen til fremmede hunde. En ting du skal gøre dig selv klart, som du selv skriver, er at hunde i GL er arbejdsdyr og bliver behandlet som sådan. Dog er de ikke ligeglade om hvordan deres hunde har det, da hundene er vigtige og de eneste transportmidler der er effektive i mange byer og bygder i GL. Slæde bruges fra Sisimiut og op og i øst GL. Selve forholdene for hundene kan helt klart blive bedre, men de er nu ikke så slemme som rygterne siger. Men som sagt, så er de ikke kæledyr. Jeg har ikke selv oplevet træningen af hundene, men har hørt, at den er hård. Det er den fordi de skal vide hvem der bestemmer. Jeg er ikke klar over om man gør det mere, men tidligere har man bundet tæverne uden for byen, så de kunne blive parret af vilde ulve. Derfor vil de heller ikke forsvare deres ejer hvis det skulle blive nødvendigt, da der er så meget af det "vilde" i dem stadigvæk. En anden årsag til håndteringen er, at det kan betyde døden ude på isen hvis enten hundene stikker af eller de angriber ejeren. Dette kan ske hvis de kommer op at slås og skal skilles ad. Her har jeg oplevet at de var nød til at banke hundene for at få dem til at slippe. På den anden side, så er grønlændere meget gæstfrie og den dag du ankommer, skulle man tro at hele byen har hørt at du kommer. Det er ikke unormalt at blive inviteret på kaffemik og det tager ikke lang tid før man har en omgangskreds. Hvis der er andet du vil vide, så bare spørg.

@Amocca Jeg hentede bogen på bib i dag og den ser rigtig spændende ud. Men jeg må "desværre" vente lidt med at prøve nogle af de sjove lege, da vovsen nok sover resten af eftermiddagen. Vi mødte en Broholmer hvalp da vi skulle på tur i dag, så der blev leget i gennem. Det bedste er, at de bor lige i nærheden, så det bliver forhåbentlig ikke en enegangsfornøjelse. @Rams Det lyder til, at jeg har gjort opgaven med viskestykket for svær, selvom jeg kun havde foldet det engang. Så når vovsen vågner og er klar på noget mere leg, så prøver vi dit forslag.

Vi har valgt en Sankt Bernhard, da min kæreste er opvokset med dem og jeg bare blev forelsket i Bella da jeg så billederne af hende. Bella er adopteret i gennem foreningen OASA og da vi ikke har tid til opdragelse af en hvalp, så valgte vi at adoptere en unghund. Vi gik ikke så meget op i om det skulle være en tæve eller en han.

Jeg bliver nød til, at dele denne oplevelse med jer andre. Jeg har i dag lånt bogen "Sjov på turen med din hund", som er blevet nævnt her på HF. Jeg har læst de første par afsnit her til aften og forsøgte, her til aftenturen, at lave om på vores måde at starte på. Vi startede med et par kontaktøvelser og gik ud på et græsareal som ligger lige uden for vores hus. Her gik vi rundt i snor et kvarters tid, hvor jeg gik i forskellig retning og forsøgte at lave kontaktøvelser. Jeg må have set meget komisk ud, for jeg blev helt paf. Bella må have tænkt, at nu skal jeg sku tage rø... på tossen. Hun gik pænt ved venstre ben og når jeg stoppede, så stoppede hun og tog kontakt. Der var ingen træk, og hun var næsten lige vågnet fra sin aftenlur. Jeg må indrømme, at jeg blev modig og tog snoren af hende. Jeg begyndte at gå rundt, og hun fulgte mig pænt rundt. En gang var der en duft der trak bag et buskads, men jeg gik videre og lod hende være. Næsten med det samme kunne jeg høre fire poter galopere efter mig. Hvis alt dette kan komme ud af at læse et par afsnit af en bog, så glæder jeg mig til at læse resten...

Tak for jeres svar... @Tonks.. Bella har smagt Frolic hos en ven, men det virkede ikke som noget hun kan lide. Så det er ikke en mulighed. Men stegt kylling og kyllingefrikadeller fra Tulip virker som om virker. @Ulla H.. Jeg kan sagtens følge din tankegang. Bella er lige, i november måned, blevet tre år. Hun er samtidig en "genbrugshund" og vi er, hvis vi regner plejefamilien med, hendes fjerde familie. Vi kan mærke, at hun har fået noget træning, men hvilken og hvordan kender vi ikke. Min anden tanke er, at vi intensiverer kontakt træningen hjemme, så hun bliver træt i hovedet. Vi forsøger også at finde andre måde at træne hendes hjerne på. @Lilleraev.. Jeg forsøgte at gå ud af vores kælderdør i dag, og her virkede det faktisk som om hun skulle tænke meget over hvad der skete. Hun gik meget stille og snuste og var faktisk mere rolig. Så det vil jeg forsøge igen. Hvis der er nogen der har nogle super idéer til begynder hjernetræning, så vil vi gerne høre om det, for paprørret er ikke længere en udfordring og viskestykket er vist stadig for svært.

Hej med jer, Som skrevet i emnet, hvordan gør I jer interessante for jeres hunde? Vi har det problem, at lige så snart vi kommer på den anden side af havelågen, så begynder adrenalinet at rulle i Bellas årer. Hun trækker stort set hele tiden. Vi har forsøgt med gå/stop- og bakkemetoden, uden den store effekt. Her er det fuldstændigt ligegyldigt hvor vi går hen. Bare det at vi går. Samtidig er Bella ikke særligt interesseret i godbidder eller leg. Det eneste der er i hovedet på hende, er gåturen. Kenneth

Jeg troede ikke en hund kunne spinde, men Bella kan. Vi har også I lang tid været i tvivl om hun er en "ægte" hund. Vi har nu været i gang med at ordne ører de sidste ca. tre uger, og det er bestemt ikke de to værste tidspunkter længere. Når vi kommer med flaskerne og vattet, så bliver ørerne vippet tilbage så vi kan komme til. Når vi tørrer med vattet, falder hun næsten i søvn. Selvom det virker som om vi er kommet i bund, er der stadig noget snask på vattet. Det er forskelligt fra dag til dag hvor meget der er. Nogle dage er der intet. Vi har vænnet os til, at skulle være mere opmærksomme på hendes ører og rense dem, men hvor meget snask er for meget? Jeg regner med, at snakke med dyrlægen i morgen og høre dem om hvornår de vil se Bella til kontrol.

Tak for dit svar... Dine pointer omkring hvalpe og unghunde kan jeg sagtens følge. Og det giver fint mening. Det der har undret mig er, at der er nogle der skriver sætninger som, "Min hund kan ikke tåle foder med højt proteinindhold" o.l. Nu er det ikke for at nedgøre nogen, men kun for at blive klogere på hvordan hele denne verden er skruet sammen. Og der ligger sikkert mere til historien end lige fortalt. Men så tænker jeg på en anden måde.... Når man fodrer med BARF, så indeholder kød jo andet end protein. Selve protein indholdet ligger, så vidt jeg har læst mig til et eller andet sted, på omkring 18 - 22 %. Hvad er så idéen med at foder som Orijen, som mange kalder det bedste indenfor foder, ligger på 39 % eller højere? Selvfølgelig kan man ikke vurdere foderets kvalitet på proteiner og fedt alene, men vi kommer ikke udenom, at det er rovdyr vi har og ikke kaniner. Så de spiller jo en stor rolle i hverdagen. Jeg tror jeg vil forsøge mig med Wolfsbut. Det kan jo ikke gå værre end at tøsen ikke gider æde det.

Hej med jer allesammen, Jeg er endnu en af dem som har forvildet mig ud på jagten efter noget bedre foder til vovsen. Hvad jeg ikke forstår, er den "skræk" der er for protein i tørfoder. Hvorfor det? Og har jeg misforstået noget? I følge KBH dyrehospital, Google på "kan min hund få nyresvigt protein", så kan hunde ikke få problemer med for meget protein i fodret, med mindre de har problemer med eks. nyrerne. Jeg forestiller mig, at dem der fordrer med BARF, giver deres hunde noget mere protein, kød er også vand, end meget af det tørfoder der findes på markedet. Jeg vil gerne undgå korn, majs osv. og har derfor fundet mærker som Petcurean, Wolfsburt og Orijen. Som mennesker er hunde forskellige og reagerer forskelligt på maden. Så hvad der fungere det ene sted, fungerer muligvis ikke det andet, men er der noget jeg ikke har været opmærksom på?

Hej allesammen, Hvis denne tråd skulle ligge et andet sted, så skal den bare flyttes... ;D Vi har Bella, som er en Sankt Bernhard tæve på omkring tre år. Hun er adopteret og vi har haft hende i et par måneder nu. Hendes sind er roligt og afslappet hjemme, men når vi kommer udenfor skal der ske noget. Med det mener jeg, at alt skal undersøges og intet skal gå hendes næse forbi. Derfor "glemmer" hun at vi er der. Derfor er vi i fuld gang med at træne "gå pænt" og kontaktøvelser. Vi tror, at hun ikke er blevet socialiseret nok fra hvalp. Lige så snart hun lugter en anden hund, så bliver hun fokuseret og spændt i kroppen og skal bare frem (trækker). Hun viser en masse dæmpende signaler. Vi har haft besøg af Dogwise, som er adfærdstræner. Hun starter med at sætte sig og for det meste ligge sig, når vi ser den anden hund. Hvis de så mødes og når der er snuset, så er det som om Bella ikke ved hvad der så skal ske. Hun begynder ofte at gø af den anden hund. Vi har desværre ikke mødt nogen som ville lege med hende. Med dette når vi så til konklusionen. Er der nogen i Greve området som er friske på at mødes og lave en lege-date og evt. hjælpe med noget af træningen? Det er rarest at kunne gøre det med nogen som hun lærer at kende og under kontrollerede forhold end nogen tilfældige vi møder på gaden.

I skal jo også lige se pigen i mit liv...

Bare for at give jer en update, så er vi jo i gang med de nye rensedråber. Jeg er overbevist om at det nok skal blive rigtig godt. Bella er dog stadig lidt nervøs for at få dryppet sine ører, men det er jo forståligt nok hvis det har gjort ondt. Men jeg har brugt rigtig lang tid på at introducere den nye flaske og sat den op til hendes ører uden at trykke osv. Nu virker det næsten som om hun nyder at få ordnet ører. Hun "hoppede" lidt da hun fik dråberne, men da jeg rensede med vat lå hun og blundede og næsten snorkede. Det samme skete da hun fik dråberne mod betændelsen, men hun stak ikke af. Så jeg er nu ikke så nervøs længere for om Bella bliver sig selv igen, for jeg kan se mere og mere af hendes skønne, frække og "provokerende" personlighed igen.

Tak for hjælpen... Jeg snakkede med dyrlægen i dag og fik nogle andre rensedråber. Jeg havde overhovedet ikke tænkt over, at der er tea-trea olie i. Men der er jo rigtig mange der får allergiske reaktioner på det stads.

Vi renser ørene først. Rensedråberne kan du læse om ved at søge på anibio ohrenpflege. De er importeret fra Tyskland. De er ikke anbefalet af dyrlægen, men vi købte dem da vi troede hun "bare" havde lidt beskidte øre. Når man kigger på ingredienslisten, så virker det ikke som om de indeholder noget problematisk. Vi lavede hakkebøffer i aften og hun fik en smule af kødet og der gik det noget lettere. Det var mere interessant at få kødet. Så det er sådan vi må gøre det fremover.

De øredråber som Bella får for betændelsen hedder Surolan Vet og dem vi bruger til at løsne skidt og ørevoks hedder Anibio ørerens. Det virker heldigvis som om at hun er ved at være ovre kennelhosten. Her til aften hoster hun ikke rigtig længere, men nyser hvidt slim / snot ud af næsen. Jeg har snakket med dyrelægen omkring øredråberne, og de vil gerne se hende til kontrol i starten af næste uge, hvor hun så er blevet dryppet i en uge (hun skal dryppes i ti dage). En positiv ting er, at hun ikke rigtig brokker sig når vi renser ørerne efter de første dråber. Det kan være, at jeg tager sorgerne på forskud, for hun bliver mere og mere glad og henvender sig mere og mere til os.

Hej med jer, Vi er i fuld gang med kennelhoste og ørebetændelse i begge ører. Desværre tror vi, at Bella har gået med betændelsen i noget tid, da hun egentlig ikke har været mærket af det. Vi adopterede hende for ca. 3 måneder siden og fik for en sikkerhedsskyld tjekket ørene da hun var hos dyrlægen. Nu hvor vi er i gang med behandlingen af ørene er de åbenbart blevet ømme. Problemet er, at Bella er en Sankt-Bernhard på ca. 47 - 48 kg. For at kunne dryppe ørene er min kæreste og jeg nød til at holde meget fast på hende og det virker som et decideret overgrep på hende. Dette har gjort, at hun nu ligger meget for sig selv i et andet rum. Vi har svært ved at få hende til at komme og putte ved sofaen. Årsagen er nok, at hun tror at hun skal have dryppet ørerne. Egentlig tror jeg nok, at jeg bare har brug for at høre om der er en chance for at hun bliver sit gamle jeg igen.