Hop til indhold

kharder

Members
  • Antal indlæg

    288
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af kharder

  1. @Nanna Har du glemt mig? Jeg håber, at jeg er ved at finde frem til noget som Bella virkelig kan lide. Jeg havde i går kogt en kylling til tateletfyld og gemt noget af kødet til Bella. Det var noget der kunne få savlen til at løbe. Allerede da jeg pillede kødet fra benene var vi rigtig gode venner. Her til aften har jeg prøvet at bruge kyllingekødet til klikkertræning i stuen, og det var lige før, at jeg fik hende op at stå på en balje. Hun har helt sikkert forstået hvad klikkeren betyder, for hun begyndte at tilbyde den samme adfærd flere gange. Så nu skal der koges mange kyllinger. Det virker desværre ikke lige så godt med kyllingefilléter.
  2. Et forslag, men nok ikke den bedste løsning kunne være.... Næste gang du har samlet op, sætter du en lille seddel på posen hvor der står: "Nu har jeg samlet op." og putter den i postkassen. Næste gang han brokker sig, kan du bare henvise til postkassen for beviser.
  3. Noget af det bedste ved at have Bella er, at jeg virkelig får sat min opfindsomhed på prøve. Jeg har snart haft en del tråde omkring Bella og vores kamp med at forstå hende og vores forskellige forsøg på at trænge ind i det lille hoved. Der har været snak om at hun kunne være stresset, hvilket heldigvis ikke er tilfældet. Jeg har haft kontakt til den adfærdstræner som observerede hende, lige da vi fik hende, og hun har endnu engang givet sin vurdering af Bella. Hun er "bare" en uopdragen og dejlig rod. Desværre rækker en SU ikke langt når man snakker adfærdsbehandlere, og selvom hun er super sød til at svare på spørgsmål, så vil hun jo ikke blive ved med at gøre det gratis. Vi har gået til et begynderkursus hos hende, hvor vi blev introduceret til klikkertræningen, hvilket faktisk gik ok, og derfor vil jeg gerne vil tage op igen. Derfor har jeg nogle spørgsmål til jer... Selve grundprincipperne, tror jeg, at jeg har forstået. Mit mål er, at snoren skal være slap når vi går tur, og kun det på nuværende tidspunkt. Både for min skyld, men også Bellas. Vi bruger sele, men frem til nu, er vi kommet hjem med en hund der har brugt pænt lang tid på at falde til ro, samtidig med at hun har halset i lang tid. Når vi er hjemme og træner, leger indenfor, i haven eller lige udenfor havelågen (fremskridt ), så vil Bella gerne have godbidder når jeg klikker. Når vi kommer ud på turen er godbidderne ikke længere interessante. Mine tanker omkring klikkertræningen er så.... En godbid behøver ikke altid at være noget spiseligt, så min fremgangsmåde kunne se ud som følger.... Bella trækker i snoren. Jeg stopper og venter til snoren lige nøjagtig bliver slap. Klik, og vi går videre. Jeg har opdaget, det hun vil er, at turen skal fortsætte. Bella får pludselig øje på en lækker duft og nærmest blæsser hen imod den. Det betyder at snore i et ryk bliver stram og hun hiver og slider lidt. Jeg forsøger at blive stående og venter til snoren lige bliver slap. Klik, og hun får lov at snuse. I disse to tilfælde er der en godbid involveret, men hvordan får jeg rost hende for at gå pænt? Hvis jeg klikker skal hun have en godbid, men jeg har ikke noget at give hende, eller er det at turen går fremad godbid nok i sig selv?
  4. Vores Bella er utrolig høflig. Specielt når hun har spist, skal hun sige tak for mad. Det er meget hyggeligt med en hund som kommer og lige dutter en, men her på det sidste er hun begyndt at bøvse. Vi snakker desværre ikke et lille kvindeligt hik, men et ræb som selv en havnearbejder ville være misundelig på. En anden ting, som flere af jer andre også nyder godt af, er hyggefisen. Det bedste er når man ligger på ryggen og bliver kløet på maven. Desværre opdager vi ikke at de kommer, for i den ende er der ikke så meget lyd på, men duften, den er skam med.
  5. kharder

    BARF og faste

    I hvilke tilfælde giver du 3 kilo pr. måltid? Jeg forestiller mig at en GD er mere aktiv end en bernhard, men jeg tror aldrig at Bella vil kunne spise så meget. Tilbyder du så stadig mad dagen efter eller fodrer du på en anden måde?
  6. kharder

    BARF og faste

    Bella bliver heller ikke fastet, og hun bestemmer fuldstændig selv om hun vil spise. Hvis ikke den tilbudte mad er spist inden ti min. bliver den pakket væk og hun bliver ikke tilbudt andet før næste morgen/aften. Vi har så valgt at dele hendes måltider op i to portioner, da jeg syntes det er lidt voldsomt at hun skal spise 700 - 800g mad på en gang, her tænker jeg på mavedrejning.
  7. Det lyder som en rigtig god idé. Vi vil meget gerne deltage med en fire årig Sankt Bernhard teenager.
  8. Vi opdagede, i fredags, at Bellas pels på venstre kind var klistret sammen. Det viste sig, desværre, at være et hotspot. Bella har fået krave på og det har været svært ikke at grine lidt af hende. Mest fordi hun, til at begynde med, virkelig kunne se sølle ud. Hun kunne stå og bare kigge ind i væggen eller gulvet og virkelig se ud som om hun tænkte: "Nu er livet slut. Det var så det... SUK". Men her til morgen, har hun virkelig ændret sig. Hun er blevet meget kontaktsøgende, legesyg og hun går meget pænere i snor. Jeg overvejer om nogen har byttet hende ud i løbet af natten... ;D Egentlig hælder jeg mest til at vejret er blevet køligere, men det er da pudsigt at det lige sker samtidig med at hun får kraven på.
  9. Onsdag aften blev bilen pakket og vi kørte mod Hässleholm i det nordlige Skåne. Vi skulle op og besøge svigerfamilien, og det er samtidig Bellas første ferie sammen med os. Svigerfamilien mistede deres hund for ikke så længe siden. De har siden adopteret en noget forsigtig og underdanig blanding. Vi var utroligt spænde på Bellas reaktion, både på rejsen, men også på svigerfamiliens nye hund. Bella er meget frembrusende og er vant til at være ene hund. Da vi ankommer ville Bella utrolig gerne snakke med Tingeling, men hun gemte sig og gik på førstesalen. Hun kom først ned om morgnen, dagen efter, og de fik hilst. Herefter bløde Tingeling stille og roligt op overfor Bella. Hele torsdagen var der nogle diskussioner i mellem dem, hvor Bella knurrede af Tingeling. Vi regner med, at der har været noget jalousi i det, da Bella ikke er vant til at dele os. For når vi kælede med Bella og Tingeling kom for tæt på, så rejste Bella sig og knurrede en smule. Det sjove er, at 99 % af tiden, kunne de gå omkring hinanden uden problemer. Vi sagde stille og roligt "nej" til Bella og det var overstået. Dog er der en episode, som jeg stadig sparker mig selv i røven over. Da vi skulle lave mad om torsdagen, løber begge hunde ud i køkkenet. Her knurrer og gør Bella noget højere end hun nogensinde har gjort før. Jeg troede hun var ved at springe på Tingeling og forsøger at få fat i Bellas halsbånd, samtidig med at jeg noget mere bestemt siger "NEJ". Jeg fik fat i Bellas nakkeskind, med det resultat at hun ligger sig ned og kigger meget overrasket på mig. Jeg må have set lige så overrasket ud, for vi har aldrig skældt Bella ud på anden måde end med vores stemme eller kropssprog. Da vi gik ind i stuen var hun stadig meget ydmyg og jeg satte mig ned til hende og nussede og roste hende. Hun satte sig helt op af mig og lagde sit hoved i mit skød. Vi opdagede, at Bella ikke reagerede på Tingeling, men på de to katte som også er i huset. Når de var ude, så var der ingen problemer og de kunne begge lege sammen. Dog har jeg oplevet Bella stresset. Det lille hundehoved har været fyldt op med oplevelser i de tre dage vi var afsted. Alle de oplevelser har gjort, at Bella ikke havde tid til at spise alt sin mad. Hun lavede samtidig også parrebevægelser på Tingeling, hvilket også hurtigt blev stoppet. Fra vi kom hjem i går, har Bella ligget og sovet. Hun spiste en smule i går aftes, men har endnu ikke spist noget i dag, men nu skal hun lige have lov til at få stresset ned og bearbejde oplevelserne. Så der er dømt afslapning de næste dage. Heldigvis gik det så godt, at Tingeling allerede har lært at sige fra overfor Bella, noget som hun ellers aldrig har gjort før, og det ser ud til, at hun også har lært et par unoder. Det er ikke sidste gang vi har Bella med på tur.
  10. @Anne Jeg syntes det er helt fint med din kommentar, for det er rart at lære moget nyt. Men jeg tror vi mener det samme, så helt noget sluder er det vel ikke. Jeg er selvfølgelig helt enig med dig omkring, at der ikke er noget der hedder garanti. Selve sondringen om hvordan købeloven gælder er vel for så vidt korrekt. At der så ligger en afgørelse, var jeg ikke klar over, da jeg ikke gik dybere ned i det. Men ud fra den er jeg også enig med dig om at de skal klage. Men sådan er det jo at være studerende. Man lærer heltindens noget nyt.
  11. Som jurastuderende, vil jeg gerne give en kommentar og min vurdering af sagen. For det første skal det konstateres om sælger handler indenfor eller udenfor sit erhverv. Med dette menes, at hvis sælger lever primært af at opdrætte hunde som erhverv, så gælder købeloven. Hvis ikke, så vil mange af principperne i købeloven stadig gælde, men det beror på en konkret vurdering af sagen, da det er en handel mellem private. I dette tilfælde vil det være den konkrete aftale, som ligges til grund for vurderingen. Hvis sælger handler indenfor sit erhverv, så er det som sagt købeloven som gælder og derved er der nogle helt klare mangelsbestemmelser, som skal overholdes. Det er også korrekt, at mange butikker forsøger at bilde folk noget forkert ind, men man kan ikke afvige købeloven til skade for forbrugeren, jf. KBL § 1, stk. 2. Det vil sige, at der altid er garanti og reklamationsret på en brugt bil og at der ikke er kortere garanti og reklamationsret på sliddele, eks. batteri til pc osv. Det vil sige, at indenfor de første seks måneder af købet, er det sælger der skal bevise at genstanden ikke er blevet behandlet ordentligt. Det sidste halvandet år er bevisførelsen overgået til køber. Skulle det ske, at det er købeloven som gælder, så er det køber der skal sørge for operationen, men det betyder også, at sælger har ret til at få undersøgt hunden hos sin egen dyrlæge. Påvises det, at hunden skal opereres, så har man som køber lov til selv at vælge mellem at få afhjælpet manglen, altså opereret hunden, omlevering, et passende afslag eller at ophæve købet, jf. KBL § 78. Hvis sælger handler udenfor sit erhverv, så er det den skriftlige eller mundtlige aftale som gælder. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, desværre bare meget sværre at bevise. Dette betyder, at hvis der står i aftalen, at det er sælgers dyrlæge der skal afgøre om der foreligger et problem, og det ikke er livstruende, så er man nød til at rette sig efter det. Min vurdering af sagen er, at det er en sælger der handler udenfor sit erhverv. I burde have kontaktet sælger og ladet dyrlægen som har erklæret hvalpene sunde og raske lave en ny undersøgelse. Min vurdering er også, at I ikke kommer langt med at klage til enten Forbrugerrådet eller Forbrugerstyrrelsen, da det er en handel mellem private og en sådan sag kan kun afgøres ved forlig eller ved domstolene. En sådan sag vil helt sikkert koste meget mere end de penge I har brugt på jeres hvalp nu og kan på ingen måde betale sig. Derfor vil jeg råde jer til at tage i mod de tilbudte 800 kr. I er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål. Link til KBL (Købeloven) https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=1419 Link til Forbrugerrådets råd om handel mellem private Handel mellem private | Tænk.dk
  12. kharder

    Klodsede hunde

    Bella kan fordybe sig så meget i turen, at hun glemmer at løfte poterne, med det resultat, at hun snubler. Da vi sidste gang var ved dyrlægen, fik vi tjekket at der ikke ligger noget fysiologisk bag. En anden gang var vi i mosen, hvor hun altid skal i vandet. Hun elsker vand, så længe det ikke er rent. Et badebassin i haven er som at hælde syre på hende. Men ved søen er der en trærod hvor hun kravlede op på og forventede at hun kunne gå længere ud i søen. Problemet er bare, at på den anden side af denne trærod bliver det dybt. Bella tog et skridt frem og forsvandt. Da hun kom til syne igen, kunne jeg ikke holde grinet tilbage. Først så hun meget chokeret og overrasket ud, men bagefter så det ud til, at hun lige skulle tjekke om det nu passede at hun ikke kunne gå på vandet.
  13. @Ninjamor Hvilke signaler skal jeg være opmærksom på og hvordan kan det hjælpe mig senere? På nuværrende tidspunkt står jeg bag hende, men ikke over hende. Hver gang hun rejser sig, beder jeg hende stille og roligt om at sætte sig igen, samtidig med at jeg kæler hende med lange og rolige strøg ned langs kroppen. Jeg står med vilje bag hende, så hun ikke skal føle det ubehageligt eller som et overgreb. Jeg vil så med tiden tage hende længere og længere ind til mig. Eller er det bedre at tage hende ind til mig med det samme? Det med at overtage styringen på situationen kan jeg sagtens følge. Men kan vi have været med til at bidrage til denne reaktion? I den tid vi har haft hende, har hun altid reageret på denne måde. Hun var godtnok mere forsigtig og søgte mere vores selskab lige da hun kom til os, men det har ændret sig efter hun er faldet til. Når jeg tænker over det, så har jeg aldrig set hende bange / usikker. Selv når hun får et chok, så bjæffer / fnyser hun en enkelt gang, hvis hun da overhovedet gider at løfte hovedet fra jorden. Jeg har kun hørt om en enkelt episode hvor hun blev bange, og det var hos plejefamillien under et voldsomt uvejr. Der kunne de slet ikke få hende ned fra sengen. Derfor var vi lidt nervøse omkring nytår, men vi kunne knap nok høre bragne over hendes snorken.
  14. Jeg forsøgte en modificeret version af "på hug" øvelsen her til aften, i to tilfælde, og det virkede til at have en eller anden form for effekt. Det første tilfælde, blev jeg opmærksom på en rottweiler og fik Bella i sit. Sjovt nok, er det en øvelse som hun kan og gør på kommando 95% af tiden. Da rottweileren går forbi længere nede af vejen, begynder Bela at gø og forsøge at komme ned til den. Her stod jeg lidt bag hende og vi lavede øvelsen i ca. fem min.. Herefter fik hun lov til at komme hen og snuse til sporet. Allerede her virkede hun meget mere rolig. Der var ikke noget med at spæne frem. I det andet tilfælde, er jeg ret sikker på, at der var duft efter en kat. Her fik jeg hende hen til mig og vi udførte samme øvelse. Her virkede hun også meget mere rolig bagefter, og her lød det faktisk som om, at hun gav et dybt suk. Det pudsige i begge tilfælde er, at hun nærmest virkede ligeglad eller havde glemt den oprindelige duft som fik hende op i gear. Nu er det kun første gang at vi har lavet denne øvelse, så det er for tideligt at sige om det virker, men jeg vil prøve igen over de næste dage.
  15. @Lonny Det er næsten som at læse om Bella, dog er Bella ikke lige så vokal. @Alle Jeg søgte på nettet efter øvelser der kan bruges til at sænke stressniveauet, men det er næsten umuligt at finde. Jeg kender søgeøvelser, men det kan Bella ikke koncentrere sig om endnu. Det er helt sikkert, at det vil være en øvelse, som vil være god for hende. Snuden løftes næsten aldrig fra jorden når vi går tur. Det lykkedes dog at finde én beskrivelse af en øvelse. Denne øvelse går ud på, at man sætter sig på hug med hunden mellem sine ben. Derefter nusser man den på brystet, samtidig med, at man snakker roligt til den. I eksemplet skulle man trække ordet rolig, så hunden til sidst bandt ordet rolig sammen med den nye rolige sindstilstand. En anden tanke er, at tage et tæppe med på tur og bruge noget tid på at stresse ned.
  16. @Umulia Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt på start og stop eller at gå den anden vej som straf. Når jeg kigger rundt på nettet eller taler med trænere som arbejder med positiv træning, så er det metoden. Jeg ønsker kun at træne positivt. Nu skal det ikke forståes sådan, at vi hiver og trækker Bella væk fra spændende pletter osv.. Hun får alt den tid som hun vil bruge på at snuse. Turen er hendes. Vi går dog ikke særligt lange ture, men er ude i omkring 45 - 90 min. af gangen, så hun har masser af tid til at undersøge området. Vi tager også på turer hvor træningen er glemt derhjemme. Eks. til en sø/stranden og bader sammen, indhegnet hundeskov osv. Når vi bader, bruger jeg en 20 m snor og i hundeskoven er hun løs. Den 20 m line har jeg droppet på de alm. gåture, da jeg ikke tør have hende i så lang snor. Det handler simpelthen om, at jeg ikke vil have ødelagt min krop / skulder. Mht. godbidder, så er der forsøgt råt kød, let stegte bøffer, bacon, leverpatte på tube og noget vådfoder. Jeg er villig til at vende fuldstændig op og ned på det hele, så det er bare at fyre løs... Specielt hvad angår Bellas stress niveau. @Lonnie Den med tæppet vil nok være en rigtig god idé at have med. Måske starte med et minut og så forlænge tiden stille og roligt. @Ninjamor Jeg syntes det gik bedre på et tidspunkt, men enten har jeg "ødelagt" det igen eller også har det været en drøm. Det kunne være, at vi skulle overveje en adfærdstræner. Som jeg skriver, vil jeg gå meget langt for at Bella får det godt, hvilket også gælder penge, men desværre er pungen ikke bundløs. Men hvis det ikke bør tage mere end de enkelte gange som du beskriver, så bliver det alligevel ikke så dyrt.
  17. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd... Jeg tror, vi er begyndt at komme ind i en ond cirkel. Kort fortalt... Bella er en genbrugshund med tre andre familier bag sig. Hun nærmer sig de fire år. Vores teori er, at hun ikke har fået noget seriøs træning. Dog kan hun nogle enkelte kommandoer som sit og giv pote. Vi har nu haft Bella i ca. et år. Vores problem... Når vi er indenfor, er bella opmærksom på os og vil meget gerne nusse, kæle, træne osv. Lige så snart vi kommer ud i haven taber hun en smule af denne kontakt. Gør vi klar til at skulle på tur, så stresser hun vildt op og bliver selvfølgelig glad. Fra vi kommer ud af hoveddøren og til turen slutter, virker hun meget stresset og er ikke til at komme i kontakt med. Hun løber hele tiden linen ud (5m) eller trækker helt vildt når hun går i almindelig line. Hvad vi har forsøgt... Alt er forsøgt i snart et år. Når vi giver hende sele på og hun stresser op, slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Her trasker hun rundt og begynder at gø. Vi ignorerer hende og venter til hun enten sætter sig eller ligger sig. Lige i det sekund hun gør det, rejser vi os og forsøger at give hende sele på igen. Stresser hun igen, så slipper vi selen og sætter os i sofaen igen. Dette ritual kan tage alt mellem 5 min. - 15 min. Når vi skal ud af døren, venter vi til, at hun kigger på os og giver kontakt. Døren bliver åbnet en smule og vi venter til hun kigger på os igen osv. Hvis hun springer ud af døren, så bliver hun halet ind og processen starter forfra. For at komme ud, skal hun give øjenkontakt og vente på kommandoen "ud". Det samme sker når vi står ved havelågen. Allerede her er hun ufokuseret og kigger efter naboens kat. Er katten ude eller kommer der en anden hunnd forbi, så starte pive og bjæffekoncerten. Hun stresser meget op og forsøger at finde en vej ud, så hun kan jage katten eller snakke med hunden. For at komme ud af havelågen, skal hun give kontakt på samme måde som når vi skal ud af hoveddøren. Vi har forsøgt at gå ud af kælderdøren, med samme resultat. Når vi kommer ud af havelågen, er alt kontakt tabt og hendes bevægelser foregår i hurtige ryk og hun halser. Hendes næse er i jorden hele tiden. Hun følger nogenlunde med, men er der en duft som er spændende, så opdager hun ikke, at vi går videre. Hun trækker af helvedes til, hvilket vi har forsøgt at vende hende af med ved start og stop eller at gå den modsatte vej, hvilket ikke betyder noget for hende om vi går den ene eller den anden vej. Dette har bevirket, at vi går et par skridt og stopper osv. Hvis hun på tur ser en anden hund eller en kat eller lignende så slår hun den lille smule hjerne som hun bruger fra og lader jagt instinkterne overtage fuldstændig. Herefter en hun meget stresset og det fortsætter stortset resten af turen. Vi har også forsøgt at tage noget legetøj som kun bliver brugt til træning med eller godbidder. Men så snart hun har fået sele på, så er det ikke interessant. Det samme gælder, så snart vi nærmer os havelågen. Når vi kommer hjem, er hun begyndt at gå i kælderen og ligge. Jeg går ud fra, at pga. sommeren, så er der køligere dernede. Hvis vi har gået med den korte snor, så kan hun ligge og nærmest gispe i et stykke tid. Dette sker heldigvis ikke så tit længere. Min egene tanker er, at hun er understimuleret. Jeg har forsøgt at give hende forskellige opgaver, men hun fatter intet af dem. Enten giver hun op med det samme eller også forsøger hun et par gange. De opgaver jeg forsøger med er mad i en kong eller godbidder under en kop osv. Jeg har læst mig frem til, at når træningen bliver udført korrekt, så vil resultaterne hurtigt vise sig, så vi har åbenbart ikke fundet den korrekte metode endnu. Jeg er også med på, at det er mig der gør et eller andet forkert. Hvad jeg vil opnå med dette indlæg... Jeg vil meget gerne have nogle konkrete input til min træning. Det mest optimale, ville være en træner som fulgte os på turen. Men det vil meget hurtigt blive ekstremt dyrt. Vi har forsøgt at gå til holdtræning, men det var heller ikke den store success. Det gik lidt bedre med at ignorere de andre hunde da vi nåede til de sidste par gange på kurset, men alt det er glemt igen. Hun kunne ikke koncentrere sig nok til, at decideret lære noget. Hvad skal der tages fat på først og hvordan kommer vi videre herfra? Min træning foregår kun positivt og vi har på intet tidspukt været fysiske eller råbt af hende. Gåturerne er på nuværrende en sur pligt, som desværre bare skal overstås. Jeg vil ønske at dette kunne blive ændret så vi begge kan nyde turene.
  18. Tak for svar.. Det er helt sikkert noget vi skal prøve. Jeg har efterfølgende fundet andre tråde her på forum, hvor der også er tilfredshed med kurset.
  19. Tak for svar... Det handler mest om hvordan træningen foregår i praksis? Jeg er overrasket over, at prisen er så billig i forhold til mange andre kurser. Da Bella er en genbrugshund, der ikke har fået noget synderlig træning, har vi brug for et sted at træne der minder om dette. Problemet er, at når Bella kommer ud på den anden side af havelågen, så ruller adrenalinen i årerne og hun er ikke til at komme i kontakt med. Vi har brug for hjælp i forskellige miljøer af en erfaren træner som kan give hjælp og råd når situationen spidser til.
  20. Er der nogen som kender eller selv har trænet i DKK? Jeg har kig på kurset "Kørekort til hund". Beskrivelsen lyder spændende, da det ikke kun foregår på en træningsplads, men også ude i verden.
  21. @Boble Bella bliver snart fire år, så helt unghund er hun ikke.. Men hun er en genbrugshund og derfor er der meget i hendes opførsel som ligner det.
  22. Her til aften, da Bella og jeg gik vores aftentur, ville jeg se om min træning har virket. Problemet er, at Bella ikke er fokuseret på mig, men på alt andet når vi går tur. Vi har et grønt område med skov og et par vandhuller tæt på hvor vi bor, hvor vi tit går vores morgen og aftenturer. Her er det godt at træne og vi er da også kommet et rigtig godt stykke, så nu holder Bella øje med mig på turen og kommer når jeg gemmer mig osv. Det er også blevet bedre med ikke at spæne hen til andre hunde når de er et stykke fra hende. Dette har, i et stykke tid, fungeret rigtig godt, når det er lyst. Men jeg ville her til aften prøve hendes reaktion når det begyndte at blive mørkt. I starten gik det rigtig fint og hun spænede ind i den lille skov for at snuse som hun plejede, men her gik noget galt. Hun plejer altid at komme ud forholdsvis hurtigt for at sikre sig, at jeg stadig er i nærheden. Men der kom ingen Bella. Jeg plejer ikke at kalde hendes navn særlig tit, men selvom jeg kaldte på hende, kom hun ikke og jeg kunne heller ikke høre hende. Jeg gik rundt i nærheden af skoven og kaldte. Her begyndte panikken og billeder af Bella kørt ned eller noget der var være kom frem i hovedet på mig. Jeg har nok gået rundt og ledt og kaldt i en times tid. Jeg besluttede mig for at gå hjem og vække kæresten, så vi sammen kunne lede efter vovsen. Da jeg kommer hjem og går ind i haven, bliver jeg mødt af en utrolig lille og meget stakåndet Sankt Bernhard. Det viser sig, heldigvis, at hun er løbet hjem. Hun virkede meget forvirret og stresset, for hun reagerede på samme måde som når hun har gjort noget som hun ikke må. Til daglig får hun hverken skæld ud eller bliver straffet på anden måde, men alligevel er hun udemærket klar over når hun har lavet noget øv. Da jeg ser hende, kalder jeg på hende, og hun kommer hen til mig, men går ret hurtigt igen. Hun logrer med halen, dukker nakken og ørerne er tilbagelagt. Jeg får hende hen til mig og forsøger at berolige hende. Vi går ind og hun drikker en hel del og falder næsten med det samme i en dyb søvn. Min egen tanke er, at det er tilfældigt, at dette lige sker i aften. Jeg tror Bella har fundet noget vildt interessant og er kommet ud på den anden side af skoven. Hun kender hele området, og hun ved, at vi plejer at gå rundt om skoven. Vi har muligvis gået modsat hinanden og hun er så begyndt at lede efter mig og har fulgt lugten hjem. Inden dette stunt bliver gentaget, skal vi have trænet noget mere, og helst gerne med en træner, da der er en del andre ting der skal rettes op på. Så hvis der er nogen som kan anbefale et sted der specifikt træner kontakt, indkald osv. også gerne på ture, så anbefal dem gerne.
  23. Er der nogen som kender en forhandler der sælger vildt? Hvis det er udenfor KBH / Sjælland, så en der sender.
  24. Tak til jer alle for svar... Nu ved jeg, at jeg er på rette kurs.
  25. @Buddha Bella er tre, bliver fire til november. Bella får også en hel del godbidder, for vi træner en hel del, så det skal selvfølgelig også regnes med.
×
×
  • Tilføj...