Hopsa

For så kunne jeg godt bruge et råd til justeringen af sådan et. Ja ikke at jeg ikke ved at man spænder det om maven, men hvis nu man oplever at det glider til den ene side, er der mon så nogle der har fundet løsningen på det? Det er klart det lækreste dækken jeg har haft fingrer i, det har (skulle man tro) perfekt pasform, en lækker stor maveklap, varmt og let. Alt er i den skønneste orden så længe hunden står stille! Men så stopper det osse der, for det glider konsekvent ned på venstre side omme ved rumpen. Det hjælper en smule at stramme det til i halsåbningen, men ikke nok. Jeg har forsøgt at stramme og løsne maveklappen, men det gør ingen forskel. Så - er der nogle der har fundet løsningen, for jeg blir virkelig irriteret over at skulle rette på det hver 20. meter

Jeg håber ikke det er de to alternativer der findes Men tager vi udgangspunkt i dem, tjah så putter du vel sele på slædehunden fordi den skal trække en slæde. Skal du ikke bruge din hund som trækdyr, så vil det jo så være mere naturligt at give den halsbånd på. Jeg er selv glad for Hurtta i halvkvæl da hunden ikke kan komme til at trække sig baglæns ud og at det virker som et behageligt halsbånd at have på.

Aaaarh vel lige knapt nok... I min flok er det ihvertfald en hanhund der har sherif-stjernen på, tilgengæld har jeg heller aldrig tævekonflikter. Måske opstår konflikterne i højere grad hos det køn som har lederskabet i flokken?

Haha ja trods alt en bedre udgang end forventet Men jeg tror altså du glemte at fortælle ham hvor arrogant og stupid han var

Jeg blir lige nødt til at spørge, siden dette bringes op, er der nogle i denne tråd der har givet udtryk for at have interesse i at stille sig op på behørig afstand og iagttage hvad en anden hundeejer måtte have af problemer? Jeg tager som en selvfølge at dem der stopper op og venter, de gør det for at genere mindst muligt og for at undgå at få disse uregerlige hunde i hovedet, om de så har hund med eller ej. Dem der ikke stopper op har vurderet at de kan passere hund og ejer uden selv at blive udsat og de går derfor videre... Jeg har svært ved at se at nogle af delene skulle være "provokerende" eller forkert. Først når råb og skrålen unødvendigt bliver en del af mødet er der noget at ryste på hovedet af, sådan efter min mening ihvertfald.

Bedst at bruge? Bedst til hvad? Er det kødtypen, så er det rigtigt at hest og okse begge er mørkt kød og kalv er som bekendt lysere... men man kan jo ikke bare sige at noget er bedst uden at forklare hvorfor man mener det. Ærgerligt du ikke kan modtage en grundigere rådgivning der hvor du handler. Til mennesker siger man at hest er sundere end okse grundet det lave kolestorol-tal og personligt syns jeg så osse at det smager bedre og er meget mere mørt. Oven i syns jeg det er fint at vores danske heste bliver slagtet i Danmark i stedet for at blive sendt på langfart, så egentlig er det for mig osse med til at jeg fodrer mine hunde med hest.

Jeg mener personligt der er langt mere der taler for at sterilisere denne hund end der taler imod. Narkosen vil altid være noget man "skal over" underordnet i hvilken sammenhæng den foregår, sådan har jeg det ihvertfald. Derfor har jeg helt bevidst valgt at bruge dyrlæger med nyt udstyr til rådighed, når mine hunde skulle i planlagt narkose. Det giver mig en tryghed at hunden er under fuld observation mens den er i narkose i længere tid. Jeg har for mine sterile tæver kun haft positive resultater, de har haft en periode efter operationen hvor deres krop lissom skulle finde et niveau rent hormonelt hvor vægten har været til den gode side, men hver gang er de kommet tilbage til deres "gamle jeg" og jeg har ikke haft problemer med at holde dem slanke.

Pyyh ja igen, det er sørme ikke nemt..... jeg kan læse ud af dit indlæg at du rent faktisk ville synes at det var ok jeg ikke bare traskede hen mod dig og forbi, inden du havde styr på dine hunde. Samtidig mener andre at jeg er i mangel af hjerneceller hvis jeg gør sådan.. Jeg ved ikke om du opfattede mit indlæg som arrogant, ihvertfald var det ikke min hensigt. Det var en reel undren over situationen som du beskrev den, samtidig med at du mente det var andre der burde tage hensyn til dig.

Arrogant? Ift. hvad? Og hvad er du egentlig uenig i, der bliver skrevet at der er en der syns det er skide irriterende når folk blir ved at gå selvom vedkommende kegler rundt med sine hunde "Jeg kan så blive mega frustreret over folk der fortsætter med at vade imod mig med deres hund på trods af at mine evt sammen går amok og gør og skaber sig og jeg ikke kan komme væk pga hæk/hegn/hus/vej eller hvad der nu forhindre mig i at kunne komme af banen og selv skabe større afstand." og så skal jeg modtage rullende øjne og have stukket i skoene at jeg er hoverende?? Kunne du ikke prøve at komme ud over dit totalt forældede antipati ift. min person? Jeg opfatter indlægget som at der er en der gerne vil ha' man undlader bare at gå videre, jeg skriver at det kan godt tænkes at jeg i den beskrevne situation ville afvente at hun havde ordentligt fat i hundene inden jeg passerede hende, men at jeg er klar over at osse det kan opfattes provokerende. Nemt er det alligevel ikke at stille alle tilfredse. Jeg forholder mig til hvordan hundene beskrives "går amok og skaber sig" hvilket for mig ikke er det samme som at hænge i linen.

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor det er andre menneskers ansvar at du befinder dig på gaden med et par hunde du ikke rigtig kan kontrollere? Hvis det foregår på den måde du beskriver, hvorfor så ikke lade den ene blive hjemme så du har bedre mulighed for at få styr på den du har med? Som udgangspunkt beskæftiger mig ikke ret meget med hvad andre mennesker foretager sig med deres hunde når jeg går med mine, jeg går forbi og lader dem om deres. Mødte jeg dig og dine kan det sagtens tænkes at jeg ville stille mig op og afvente at du havde ordentligt fat i snorene, men den passive adfærd kan for nogle osse opfattes provokerende, sikkert fordi folk godt selv ved at det er dem selv der er problemet selv om de da godt kan bilde sig ind at situationen ikke var opstået hvis jeg for fanden da bare ikke var kommet gående lige dér

Uansvarlighed kommer i mange former...... Ikke at vide noget eller ret meget om avl er i min bog ikke en af dem.

Det ved jeg sørme ikke, men efter som du osse har holdningen at man ikke skal stræbe efter det, så skal du nok ikke gøre noget Men i teorien - så skulle du vel se på hvad det er ved din hund du holder mest af, hvilke karakteristika, hvilken drift o.l. og undersøge fra hvilken af de racer den indeholder det teknisk kommer fra. Måske du så får svar på hvilken race du i fremtiden skal læne dig op af, for at få den hund der matcher dig bedst

Ingen hunde i min seng, hvis jeg vil sove i arm med dem bliver jeg liggende på sofaen. Havde jeg en kæreste ville jeg faktisk selv synes det var jævnt irriterende med flere i sengen end bare mig og ham.

Nej jeg ville heller ikke indsætte avisen som mellemlanding, ingen grund til at indlære noget for siden at aflære det.

I forhold til det her "soulmate" fænomen, så er det gået op for mig at det ikke nødvendigvis er noget der kun er et menneske forundt en enkelt gang i livet. Jeg har det sådan med min første hanhund og havde det meget længe sådan at en som ham ville jeg aldrig få igen. Det skete så da min næste hanhund voksede til og ind under huden på mig. Dengang tænkte jeg at det var alligevel noget underligt... og hvad skete der, næste hanhund har gjort det samme ved mig, næsten i endnu højere grad. Og nu, den sidst hanhund på snart et år, ham og mig :5up: Den eneste forklaring jeg kan finde er at de alle er i familie, jeg har selv lavet dem og hver og en afspejler en del af det der gør at min første hanhund blev min første "soulmate" (jeg er ikke ret begejstret for udtrykket, derfor brugen af " "). Marie - når du skriver sådan her - så er min første tanke derfor at måske skyldes den forskel du oplever osse raceforskelle? Under alle omstændigheder håber jeg for dig at du igen en dag i fremtiden, vil opleve den samme samhørighed med et andet individ, jeg ved af erfaring at det kan lade sig gøre, osse selvom man hverken stræber efter det eller forventer det

Tjah, det kan man jo undre sig over.... Eller bare erkende at lige dét fulgte ikke med i pakken og at det 100% er dit eget problem at få styr på det. Grundlæggende handler det om at være på forkant og sørge for at få hvalpen ud inden den kommer i tanke om den skal tisse, jo færre uheld på tæppet jo hurtigere vil den forstå forskellen på ude og inde.

Måske ikke forvente, men det kan nu alligevel sagtens lade sig gøre... Det afhænger af hvor omhyggelig opdrætteren har været og hvor god man selv er til at holde det ved lige.

Ja Iben, det er jeg faktisk ikke i tvivl om at DU er *GG* Men selv du er næppe ude og besøge 5 skobutikker, undersøge deres etik, afvente den rette sko bliver fremstillet, afvente af blive godkendt til at købe den og siden besøge den 4 gange inden du endelig må tage den med hjem :blink:

Lene - udstillingskravet er nu bortfaldet. For nogle racer har det jo aldrig eksisteret, men nu er alle racer fritstillet. Der vil i år være individuelle møder mellem specialklubber og DKK, hvor jeg formoder den enkelte specialklub forinden har taget stilling til om deres race har behov for restriktioner og på hvilke områder. Jeg tror SKK kunne være en af de klubber der ønsker at bevare nogle restriktioner og jeg kunne forestille mig at GDK er en af de klubber der ikke mener det nødvendigt. Jeg håber vores egen samt andre specialklubber vil presse på for at der indføres "den gyldne pote" i stambogssammenhæng, sådan at det vil være lettere for hvalpeinteresserede at navigere rundt på markedet.

Hvis man handler hund som andre handler sko over nettet, ja så er det sgu lige før jeg bare vil sige tjah, så kan du måske lære at bruge hovedet.... I stedet vil jeg bare sige, fint du advarer

Det der overrasker mig er at man åbenbart er bundløs når det kælder kærlighed til de hunde man omgiver sig med, jeg når altid et tidspunkt med min nyeste hund hvor jeg tager mig selv i at kigge på den og tænke at jeg er fuldstændig helt og aldeles vild med lige præcis denne lille vovhund - samtidig med at mine øvrige hunde ikke af den grund får en mindre plads i mit hjerte. Men en helt konkret sammenligning mellem min første og sidste dobermann, så er min sidste anskaffelse klart en bedre hund end den første, hvilket for mig er helt logisk. Den første var en tilfældighed og jeg anede intet om den, den sidste var omhyggeligt udvalgt med et specifikt formål.

Jamen det er vel hovedsageligt af egoistiske årsager at vi mennesker anskaffer os kæledyr, herunder hunde. Om det så er en enkelt eller 10. Og sære vaner? Bom bom - jeg har 5 og de har sgu i høj grad deres vaner, måske fordi jeg lader dem få og have sære vaner fordi jeg ikke har mit fulde fokus på den enkelte

Aflivning - wow, det var alligevel drastisk Kan sgu godt forstå du på nuværende tidspunkt ikke er helt vild efter at stikke din dyrlægeregning i hovedet på ham, selvom jeg grundlæggende ikke mener hans beslutning er dit anliggende. Men helt ærligt, sikke en drejning, den havde jeg alligevel ikke set komme.

Just præcis

Jeg tror det kan gavne hvis alle spør sig selv hvordan de vil forvalte deres opdræt når ikke der er et udstillingskrav.. og så i øvrigt forsøge ikke at forvente det værste af sine medmennesker. Vil man selv smide hele pisset overbord og fremover kun frembringe hvalpe fordi man kan og ikke beskæftige sig med resultatet, eller vil man fortsætte der hvor man er i gang? Kendetegnet for de noget ekstreme racer, er at de samtidig er store udstillingsracer og fordi kravet om udstilling bortfalder, så er der stadig den samme konkurrence, de samme titler at stræbe efter osv. Hvis folk kun kom på en enkelt udstilling eller to, med det formål at få avlsgodkendt hunden, så ville vi se et meget andet tilmeldingstal til både DKKs og specialklubbernes udstillinger.